Bettina skrev:
J'aime sa couleurs ainsi que les points fantaisie un joli pull pour l'automne.
10.07.2019 - 21:38
Bertha skrev:
Sehr schöner Pullover! Wann oder wo gibt's die Anleitung?
26.06.2019 - 13:14
Johanna skrev:
Love the colour, love the yarn and especially love to crochet !!
15.06.2019 - 23:04
Sunny Trails#sunnytrailssweater |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Hæklet bluse med raglan i DROPS Lima. Arbejdet hækles oppefra og ned med stangmasker og striber i struktur med femdobbelt-stangmasker. Størrelse S - XXXL.
DROPS 207-28 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- LUFTMASKE: Hvis du hækler yderst på hæklenålen vil luftmasken ofte blive for stram. 1 luftmaske skal være lige så lang som 1 fastmaske er bred. HÆKLEINFORMATION: På begyndelsen af hver omgang med fastmasker, erstattes første fastmaske med 1 luftmaske, dvs spring over 1.maske på forrige omgang. Omgangen afsluttes med 1 kædemaske i 1.luftmaske i begyndelsen af omgangen. På begyndelsen af hver omgang med halvstangmasker, erstattes første halvstangmaske med 2 luftmasker, dvs spring over 1.maske på forrige omgang. Omgangen afsluttes med 1 kædemaske i 2.luftmaske i begyndelsen af omgangen. På begyndelsen af hver omgang med stangmasker, erstattes første stangmaske med 3 luftmasker, dvs spring over 1.maske på forrige omgang. Omgangen afsluttes med 1 kædemaske i 3.luftmaske i begyndelsen af omgangen. UD-/INDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt): For at beregne hvordan der skal tages ud/ind jævnt fordelt, regner man det totale maskeantal på rækken (f.eks 70 masker) og deler maskerne med antal udtagninger/indtagninger som skal gøres (f.eks 10) = 7. I dette eksempel tages der ud ved at hækle 2 masker i samme maske i hver 7.maske. Hvis der skal tages ind, hækles hver 6.og 7.maske sammen. MØNSTER: Se diagram A.1 til A.4. A.1 og A.3 viser hvordan omgangene starter og slutter. Læs HÆKLETIPS. HÆKLETIPS: Hvis A.2a måler mere end 4½ cm i højden, skift femdobbelt-stangmasken ud med en firedobbelt -stangmaske, dvs lav et omslag mindre om nålen. Start omgangen med 6 luftmasker i stedet for 7 luftmasker. Hvis A.2a måler mindre end 4½ cm i højden, skift femdobbelt-stangmasken ud med en seksdobbelt-stangmaske, dvs lav et omslag mere om nålen. Start omgangen med 8 luftmasker i stedet for 7 luftmasker. RAGLAN: Tag ud til raglan i hver overgang mellem ryg & forstykke og ærmer som forklart under. Tag 16 masker ud på omgangen således: Efter mærketråden: Hækl 1 maske i første maske efter mærketråden, hækl derefter 2 masker i hver af de næste 2 masker (= 2 masker taget ud). Før mærketråden: Start 3 masker før mærketråden, hækl 2 masker i hver af de første 2 masker, hækl 1 maske i masken før mærketråden (= 2 masker taget ud). Tag 8 masker ud på omgangen således: Efter mærketråden: Hækl 1 maske i første maske efter mærketråden, hækl derefter 2 masker i næste maske (= 1 maske taget ud). Før mærketråden: Start 2 masker før mærketråden, hækl 2 masker i første maske, hækl 1 maske i masken før mærketråden (= 1 maske taget ud). INDTAGNINGSTIPS (gælder ærmerne): Tag 1 stangmaske ind på hver side af mærketråden således: Hækl til der er 3 stangmasker tilbage før mærketråden, hækl 2 STANGMASKER SAMMEN – læs forklaring under, hækl 1 stangmaske i hver af de næste 2 stangmasker (mærketråden sidder mellem disse masker), hækl 2 stangmasker sammen. HÆKL 2 STANGMASKER SAMMEN: Hækl 1 stangmaske, men vent med sidste omslag og gennemtræk, hækl 1 stangmaske til på samme måde. Slå om og træk omslaget igennem alle løkker på nålen (= 1 stangmaske taget ind). ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- BLUSE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Halskant og bærestykke hækles rundt, oppefra og ned. Bærestykket deles til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke hækles rundt, oppefra og ned. Ærmerne hækles rundt, oppefra og ned. HALSKANT: Hækl 70-74-76-84-86-90 luftmasker – læs LUFTMASKE, på nål 4,5 med Lima og sæt dem sammen til en ring med 1 kædemaske i første luftmaske. Hækl 1 fastmaske i hver luftmaske – læs HÆKLEINFORMATION = 70-74-76-84-86-90 fastmasker. Hækl 1 omgang med 1 stangmaske i bagerste led af hver fastmaske. Derefter hækles der 1 omgang med 1 fastmaske i bagerste led af hver stangmaske samtidig med at der tages 10-6-12-4-6-10 fastmasker ud jævnt fordelt – læs UD-/INDTAGNINGSTIPS = 80-80-88-88-92-100 fastmasker. Hækl 1 omgang med 1 fastmaske i bagerste led af hver fastmaske = 80-80-88-88-92-100 fastmasker – HUSK PÅ HÆKLEFASTHEDEN! Sæt 4 mærketråde (dette gøres uden at det hækles) således: Sæt 1 mærketråd i begyndelsen af omgangen, sæt anden mærketråd efter de næste 28-28-32-32-34-38 masker (= bagstykket), sæt tredje mærketråd efter de næste 12 masker (= ærme), sæt fjerde mærketråd efter de næste 28-28-32-32-34-38 masker (= forstykke), der er nu 12 masker tilbage frem til første mærketråd (= ærme). BÆRESTYKKE: Videre hækles der rundt efter diagram – læs MØNSTER, således: Hækl A.1a (viser hvordan omgangene starter og slutter), gentag A.2a omgangen rundt - SAMTIDIG på første omgang tages der ud til RAGLAN i hver overgang mellem ryg & forstykke og ærmer – læs forklaring over. Tag ud på hver omgang således: Tag 16 masker ud totalt 6-7-7-6-7-7 gange, derefter tages der 8 masker ud totalt 6-7-8-13-13-15 gange. Når A.1a/A.2a er hæklet totalt 3 gange i højden, hækles A.1b/A.2b, derefter hækles der videre med 1 stangmaske i hver maske (gennem begge led). Efter sidste udtagning til raglan er der 224-248-264-288-308-332 stangmasker på omgangen og arbejdet måler ca 18-20-22-25-27-28 cm fra halskanten. Hækl videre til arbejdet måler 21-23-25-27-29-31 cm fra halskanten. Næste omgang hækles således: Hækl 67-73-78-85-92-101 stangmasker (= bagstykke), hækl 6-6-8-8-10-10 løse luftmasker (= i siden under ærmet), spring over 42-48-52-56-58-60 stangmasker (= ærme), hækl 70-76-80-88-96-106 stangmasker (= forstykke), hækl 6-6-8-8-10-10 løse luftmasker (= i siden under ærmet), spring over 42-48-52-56-58-60 stangmasker (= ærme), hækl de resterende 3-3-2-3-4-5 stangmasker (= bagstykke). Ryg & forstykke og ærmer hækles færdig for sig. Klip tråden. ARBEJDET MÅLES VIDERE HERFRA! RYG & FORSTYKKE: Start med at hækle i den 4.-4.-5.-5.-6.-6.luftmaske af de 6-6-8-8-10-10 luftmasker som blev hæklet i ærmegabet på ryg- og forstykke således: Hækl 1 kædemaske, 3 luftmasker (= 1 stangmaske), 1 stangmaske i hver af de 2-2-3-3-4-4 næste luftmasker, 1 stangmaske i hver stangmaske, 1 stangmaske i hver af de 6-6-8-8-10-10 luftmasker under ærmet, hækl 1 stangmaske i hver stangmasker og afslut med 1 stangmaske i hver af de sidste 3-3-4-4-5-5 luftmasker under ærmet = 152-164-176-192-212-232 stangmasker. Fortsæt rundt med stangmasker til arbejdet måler 30 cm fra delingen. Klip og hæft tråden. Blusen måler ca 54-56-58-60-62-64 cm fra skulderen og ned. ÆRME: Start med at hækle i den 4.-4.-5.-5.-6.-6.luftmaske af de 6-6-8-8-10-10 luftmasker som blev hæklet i ærmegabet på ryg- og forstykke således: Hækl 1 kædemaske, 3 luftmasker (= 1. stangmaske), 1 stangmaske i hver af de 2-2-3-3-4-4 næste luftmasker, 1 stangmaske i hver stangmaske og afslut med 1 stangmaske i hver af de sidste 3-3-4-4-5-5 luftmasker under ærmet = 48-54-60-64-68-70 stangmasker. Sæt 1 mærketråd i starten af omgangen. Fortsæt rundt med stangmasker. Når der er hæklet 2 omgange fra delingen, tages der 2 stangmasker ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS-1. Tag ind således på hver 3.-2.-1.-1.-1.-1.række totalt 4-6-8-10-11-11 gange = 40-42-44-44-46-48 stangmasker. Fortsæt til arbejdet måler ca 41-39-38-36-34-33 cm fra delingen (kortere mål i de større størrelser pga videre hals og længere bærestykke). Hækl 1 omgang hvor der tages 12-14-12-12-12-12 stangmasker ind jævnt fordelt (tag 1 stangmaske ind ved at hækle 2 stangmasker sammen) = 28-28-32-32-34-36 stangmasker. Videre hækles der rundt efter diagram således: Hækl A.3 (viser hvordan omgangene starter og slutter), gentag A.4 omgangen rundt. Fortsæt til A.3/A.4 er hæklet færdig, klip og hæft tråden. Hækl det andet ærme på samme måde. HALSKANT: Start midt bagpå og hæft tråden med 1 kædemaske i en fastmaske, hækl 1 luftmaske (= 1 fastmaske), hækl 1 fastmaske i hver stangmaske omgangen rundt = 70-74-76-84-86-90 fastmasker. Klip og hæft tråden. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Diagram forklaring |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #sunnytrailssweater eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 15 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS 207-28
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.