Pistachio Drift Cardigan#pistachiodriftcardigan |
|
![]() |
![]() |
Strikket cardigan i DROPS Air. Arbejdet strikkes oppefra og ned i glatstrik med sadelskulder og opstrikket forkant. Størrelse XS - XXXL.
DROPS 263-15 |
|
|
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- UDTAGNINGSTIPS-1: TAG 1 MASKE UD MOD VENSTRE: Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op forfra og masken strikkes ret i bagerste maskeled. TAG 1 MASKE UD MOD HØJRE: Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op bagfra og masken strikkes ret i forreste maskeled. UDTAGNINGSTIPS-2: TAG 2 MASKER UD MOD VENSTRE: Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op forfra og masken strikkes ret i bagerste maskeled uden at tage masken af venstre pind, derefter strikkes 1 maske mere i forreste led af samme maske (= 2 masker taget ud). TAG 2 MASKER UD MOD HØJRE: Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op bagfra og masken strikkes ret i forreste maskeled uden at tage masken af venstre pind, derefter strikkes 1 maske mere i bagerste led af samme maske (= 2 masker taget ud). RETSTRIK (når der strikkes frem og tilbage): Strik ret på hver pind, det vil sige ret fra retsiden og ret fra vrangen. ÆRMETIPS: Når der strikkes masker op midt under ærmet, kan der blive et lille hul i overgangen mellem maskerne på ryg & forstykke og ærmer. Hullerne kan lukkes ved at hente tråden op mellem to masker - denne tråd strikkes drejet sammen med den første maske mellem ryg & forstykke og ærmer, så hullet lukkes. INDTAGNINGSTIPS: Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, strik 2 ret sammen, 2 ret (mærketråden sidder mellem disse 2 masker), tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind). KNAPHUL: Luk af til knaphul på højre forkant fra retsiden - 1 knaphul lukkes således: Strik 2 masker ret sammen, slå om. På næste pind strikkes omslaget som en almindelig maske så der bliver et hul. Der lukkes af til 6-7-7-7-8-8-8 knaphuller når forkanten måler 1½ cm, knaphullerne placeres ved at måle fra cardiganens nederste kant i de forskellige størrelser således: XS: 4, 14, 25, 35, 46 og 56 cm. S: 4, 13, 22, 31, 40, 49 og 58 cm. M: 4, 14, 23, 33, 42, 52 og 61 cm. L: 4, 14, 24, 34, 44, 54 og 64 cm. XL: 4, 13, 22, 31, 40, 49, 58 og 66 cm. XXL: 4, 13, 22, 31, 40, 49, 58 og 67 cm. XXXL: 4, 14, 23, 33, 42, 51, 60 og 69 cm. ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- CARDIGAN - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: I opskriften er der brugt pinde med forskellig længde, start med længden som passer til maskeantallet og skift ved behov. Arbejdet strikkes oppefra og ned. Bærestykket strikkes frem og tilbage for at forme en hals, derefter strikkes bærestykket færdig før det deles til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes færdig nedad frem og tilbage på rundpind, ærmerne er sat på vent. Derefter strikkes ærmerne nedad rundt på pinden. Til sidst strikkes der masker op rundt i halsen og langs forstykkerne til forkanter, forkanterne strikkes frem og tilbage og sys midt bagpå. BÆRESTYKKE: Slå 69-71-73-73-75-77-79 masker op på rundpind 5 med DROPS Air. Strik 1 pind vrang fra vrangen. Sæt 4 mærker i arbejdet som forklaret under – dette gøres uden at maskerne strikkes. Disse mærker skal bruges når der skal tages ud til sadelskulder, ærmer og bærestykke. 1.mærke: Start foran, tæl 2 masker (= forstykke), sæt 1.mærke før næste maske. 2.mærke: Tæl 19 masker fra 1.mærke, sæt 2.mærke før næste maske (= ærme). 3.mærke: Tæl 27-29-31-31-33-35-37 masker fra 2.mærke (= bagstykke), sæt 3.mærke før næste maske. 4.mærke: Tæl 19 masker fra 3.mærke, sæt 4.mærke før næste maske (= ærme). Der er 2 masker tilbage på forstykket efter sidste mærke. Lad disse 4 mærker følge med videre, der skal tages ud ved hvert af disse mærker. Strik glatstrik frem og tilbage således samtidig med at der slås nye masker op til halsudskæring på slutningen af hver pind således: 1.PIND (= retsiden) – læs UDTAGNINGSTIPS-1: * Strik frem til første/næste mærke, tag 1 maske ud mod højre, flyt mærket over på højre pind, strik 19 masker (= ærme), flyt mærket over på højre pind, tag 1 maske ud mod venstre *, strik fra *-* 1 gang til, strik ret pinden ud, afslut med at slå 2 nye masker op på pinden = 75-77-79-79-81-83-85 masker. 2.PIND (= vrangen): Strik vrang pinden ud, afslut med at slå 2 nye masker op på pinden = 77-79-81-81-83-85-87 masker. 3.PIND (= retsiden): * Strik frem til første/næste mærke, tag 1 maske ud mod højre, flyt mærket over på højre pind, strik 19 masker (= ærme), flyt mærket over på højre pind, tag 1 maske ud mod venstre *, strik fra *-* 1 gang til, strik ret pinden ud, afslut med at slå 2 nye masker op på pinden = 83-85-87-87-89-91-93 masker. 4.PIND (= vrangen): Strik vrang pinden ud, afslut med at slå 2 nye masker op på pinden = 85-87-89-89-91-93-95 masker. 5.PIND (= retsiden) – læs UDTAGNINGSTIPS-2: * Strik frem til første/næste mærke, tag 2 masker ud mod højre, flyt mærket over på højre pind, strik 19 masker, flyt mærket over på højre pind, tag 2 masker ud mod venstre *, strik fra *-* 1 gang til, strik ret pinden ud, afslut med at slå 3 nye masker op på pinden = 96-98-100-100-102-104-106 masker. 6.PIND (= vrangen): Strik vrang pinden ud, afslut med at slå 3 nye masker op på pinden = 99-101-103-103-105-107-109 masker. 7.PIND (= retsiden): * Strik frem til første/næste mærke, tag 1 maske ud mod højre, flyt mærket over på højre pind, strik 19 masker, flyt mærket over på højre pind, tag 1 maske ud mod venstre *, strik fra *-* 1 gang til, strik ret pinden ud, afslut med at slå 5-6-7-7-8-9-10 nye masker op på pinden = 108-111-114-114-117-120-123 masker. 8.PIND (= vrangen): Strik vrang pinden ud, afslut med at slå 5-6-7-7-8-9-10 nye masker op på pinden = 113-117-121-121-125-129-133 masker. Der er 19-20-21-21-22-23-24 masker på hvert forstykke, 19 masker på hvert ærme, og 37-39-41-41-43-45-47 masker på bagstykket. Der er taget ud totalt 4 gange til sadelskulder. SADELSKULDERUDTAGNING: Fortsæt frem og tilbage i glatstrik med kantmasker i retstrik samtidig med at der fortsættes at tage ud til sadelskulder: 1.PIND (= retsiden): * Strik frem til første/næste mærke, tag 1 maske ud mod højre, flyt mærket over på højre pind, strik 19 masker, flyt mærket over på højre pind, tag 1 maske ud mod venstre *, strik fra *-* 1 gang til, strik ret pinden ud (= 4 masker taget ud). 2.PIND (= vrangen): Strik 1 kantmaske retstrik, strik vrang til der er 1 maske tilbage, afslut med 1 kantmaske retstrik. 3.PIND (= retsiden): * Strik frem til første/næste mærke, tag 2 masker ud mod højre, flyt mærket over på højre pind, strik 19 masker, flyt mærket over på højre pind, tag 2 masker ud mod venstre *, strik fra *-* 1 gang til, strik ret pinden ud (= 8 masker taget ud). 4.PIND (= vrangen): Strik som 2.PIND. 5.PIND (= retsiden): Strik som 1.PIND (= 4 masker taget ud). 6.PIND (= vrangen): Strik som 2.PIND. Strik 1. til 6.PIND til der er taget ud 8-9-9-10-10-9-9 gange i tillæg til de 4 udtagninger fra halsudskæringen – der er taget ud totalt 12-13-13-14-14-13-13 gange til sadelskulder (= totalt 24-26-26-28-28-26-26 pinde strikket og der er taget ud totalt 64-68-68-72-72-68-68 masker til sadelskulder) = 157-165-169-173-177-177-181 masker. Husk at holde strikkefastheden. Der er 30-32-33-34-35-35-36 masker på hvert forstykke, 19 masker på hvert ærme, og 59-63-65-67-69-69-71 masker på bagstykket. Videre tages der ud til ærmer som forklaret under. ÆRMEUDTAGNING: Der tages nu kun ud på ærmerne og antal masker på bagstykket og forstykket forbliver det samme. Strik glatstrik - SAMTIDIG tages der 4 masker ud på hver pind fra retsiden - husk UDTAGNINGSTIPS-1 og strik således: 1.PIND (= retsiden): * Strik frem til første/næste mærke, flyt mærket over på højre pind, tag 1 maske ud mod venstre, strik frem til næste mærke, tag 1 maske ud mod højre, flyt mærket over på højre pind, *, strik fra *-* 1 gang til, strik pinden ud (= 4 masker taget ud). 2.PIND (= vrangen): Strik 1 kantmaske retstrik, strik vrang til der er 1 maske tilbage, afslut med 1 kantmaske i retstrik. Strik 1. og 2.PIND totalt 8-9-9-8-7-4-1 gange (= 16-18-18-16-14-8-2 pinde strikket) = 189-201-205-205-205-193-185 masker. Der er 30-32-33-34-35-35-36 masker på hvert forstykke, 35-37-37-35-33-27-21 masker på hvert ærme, og 59-63-65-67-69-69-71 masker på bagstykket. Videre tages der ud til både ryg & forstykke og ærmer som forklaret under. BÆRESTYKKEUDTAGNING: Der tages nu ud både på ærmerne og på bagstykket og forstykket. Strik glatstrik - SAMTIDIG tages der 8 masker ud på hver pind fra retsiden, der tages ud før og efter hvert mærke – husk UDTAGNINGSTIPS-1 og strik således: 1.PIND (= retsiden): * Strik til der er 2 masker tilbage før første mærke, tag ud mod højre, strik 2 masker, flyt mærke over på højre pind, tag 1 maske ud mod venstre, strik frem til næste mærke, tag 1 maske ud mod højre, flyt mærke over på højre pind, strik 2 masker, tag 1 maske ud mod venstre *, strik fra *-* en gang til, strik pinden ud (= 8 masker taget ud). 2.PIND (= vrangen): Strik 1 kantmaske retstrik, strik vrang til der er 1 maske tilbage, afslut med 1 kantmaske retstrik. Strik 1. og 2.PIND totalt 9-10-11-13-16-20-24 gange (= 18-20-22-26-32-40-48 pinde strikket) = 261-281-293-309-333-353-377 masker. Der er 39-42-44-47-51-55-60 masker på hvert forstykke, 53-57-59-61-65-67-69 masker på hvert ærme, og 77-83-87-93-101-109-119 masker på bagstykket. Arbejdet måler ca 21-23-24-25-27-28-29 cm fra yderst på skulderen og ned (= 6 cm sadelskulderdybde og 15-17-18-19-21-22-23 cm ærmeudtagninger). Nu deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer. DELING TIL RYG & FORSTYKKE OG ÆRMER: Samtidig med at næste pind strikkes, deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer således: 39-42-44-47-51-55-60 masker som før (= forstykke), sæt de næste 53-57-59-61-65-67-69 masker på en tråd til ærme, slå 4-6-8-10-10-12-12 nye masker op på pinden (= i siden midt under ærmet), strik 77-83-87-93-101-109-119 masker som før (= bagstykke), sæt de næste 53-57-59-61-65-67-69 masker på en tråd til ærme, slå 4-6-8-10-10-12-12 nye masker op på pinden (= i siden midt under ærmet), og strik de sidste 39-42-44-47-51-55-60 masker som før (= forstykke). Ryg & forstykke og ærmer strikkes videre hver for sig. RYG & FORSTYKKE: = 163-179-191-207-223-243-263 masker. Strik glatstrik og kantmasker retstrik som før til arbejdet måler 32-32-33-34-33-34-35 cm fra delingen. På næste pind fra retsiden starter ribben Samtidig med at der tages 20-20-22-26-26-28-30 masker ud jævnt fordelt på pinden = 183-199-213-233-249-271-293 masker, der strikkes således: Skift til rundpind 4 og strik 1 kantmaske retstrik som før, strik rib (= 1 ret / 1 vrang - husk udtagningen) til der er 2 masker tilbage, strik 1 ret og 1 kantmaske retstrik som før. Når ribben måler 3-3-3-3-4-4-4 cm lukkes der af med ret over ret og vrang over vrang. Cardiganen måler ca 56-58-60-62-64-66-68 cm fra yderst på skulderen. ÆRMER: Sæt ærmets 53-57-59-61-65-67-69 masker fra den ene tråd på rundpind 5 og strik 1 maske i hver af de 4-6-8-10-10-12-12 masker som blev slået op under ærmet - læs ÆRMETIPS = 57-63-67-71-75-79-81 masker. Sæt 1 mærketråd midt i de 4-6-8-10-10-12-12 nye masker under ærmet – omgangen starter ved mærketråden. Strik glatstrik rundt på pinden - SAMTIDIG når ærmet måler 1 cm fra delingen, tages der ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS - således: Der tages 2 masker ind på hver 6.-4½.-4.-3.-2½.-2½.-2½.cm totalt 6-8-9-10-11-12-12 gange = 45-47-49-51-53-55-57 masker på pinden. Strik videre til ærmet måler 36-34-34-33-31-31-31 cm fra delingen. Skift til strømpepinde 4 og strik rib (= 1 ret / 1 vrang) Samtidig med at der tages 7-7-7-7-7-7-7 masker ud jævnt fordelt på 1.omgang = 52-54-56-58-60-62-64 masker. Når ribben måler 6-6-6-6-6-6-6 cm lukkes der af med ret over ret og vrang over vrang. Ærmet måler ca 42-40-40-39-37-37-37 cm fra delingen. FORKANT / HALSKANT HØJRE FORSTYKKE: Sæt 1 mærke midt bagpå i nakken. Brug rundpind 4, start fra retsiden nederst på højre forstykke og strik masker op til forkant langs forstykket frem til mærket midt bagpå således: Strik 109-115-117-123-127-129-133 masker op indenfor 1 maske retstrik langs hele forkanten op til hjørnet mellem bærestykke og halsudskæring (den sidste maske skal være i hjørnet på forstykket midt foran, sæt 1 mærke i denne maske), fortsæt at strikke 49-51-53-53-55-59-61 masker op rundt i halsen frem til mærket midt bagpå = 158-166-170-176-182-188-194 masker. 1.PIND (= vrangen): Strik rib (= 1 ret / 1 vrang) – sørg for at masken med mærke strikkes vrang fra vrangen. 2.PIND (= retsiden): Strik rib (= 1 ret / 1 vrang) frem til retmasken med mærke (= hjørnet foran på cardiganen), husk UDTAGNINGSTIPS-1 og tag 1 maske ud mod højre, strik masken med mærke ret, tag 1 maske ud mod venstre, strik ret over ret og vrang over vrang pinden ud (= 2 masker taget ud) – de nye masker strikkes løbende ind i ribben. 3.PIND (= vrangen): Strik rib (= 1 ret / 1 vrang) frem til masken med mærke, strik masken med mærke vrang, strik ret over ret og vrang over vrang pinden ud. 4.PIND (= retsiden): Strik som 2.PIND (= 2 masker taget ud) Samtidig med at der laves KNAPHUL – læs forklaring over. 5.PIND (= vrangen): Strik som 3.PIND. 6.PIND (= retsiden): Strik som 2.PIND (= 2 masker taget ud). 7.PIND (= vrangen): Strik som 3.PIND. 8.PIND (= retsiden): Strik som 2.PIND (= 2 masker taget ud) Samtidig med at der laves omslag på hver side af masken med mærke. Luk af med ret over ret og vrang over vrang – omslagene lukkes af som ret. FORKANT/HALSKANT VENSTRE FORSTYKKE: Brug rundpind 4, start med at strikke masker op fra mærket midt bagpå i nakken og ned langs venstre forstykke således: Strik 49-51-53-53-55-59-61 masker op rundt i halsen fra mærket midt bagpå og ned til hjørnet mellem bærestykke og halsudskæringen, fortsæt med 109-115-117-123-127-129-133 masker indenfor 1 maske retstrik langs hele forkanten ned til bunden af forstykket (den første maske skal være i hjørnet på forstykket midt foran, sæt 1 mærke i denne maske) = 158-166-170-176-182-188-194 masker. 1.PIND (= vrangen): Strik rib (= 1 vrang / 1 ret) – sørg for at masken med mærke strikkes vrang fra vrangen. 2.PIND (= retsiden): Strik rib (= 1 vrang / 1 ret) frem til retmasken med mærke (= hjørnet foran på cardiganen), husk UDTAGNINGSTIPS-1 og tag 1 maske ud mod højre, strik masken med mærke ret, tag 1 maske ud mod venstre, strik ret over ret og vrang over vrang pinden ud (= 2 masker taget ud) – de nye masker strikkes løbende ind i ribben. 3.PIND (= vrangen): Strik rib (= 1 vrang / 1 ret) frem til masken med mærke, strik masken med mærke vrang, strik ret over ret og vrang over vrang pinden ud. 4.PIND (= retsiden): Strik som 2.PIND (= 2 masker taget ud). 5.PIND (= vrangen): Strik som 3.PIND. 6.PIND (= retsiden): Strik som 2.PIND (= 2 masker taget ud). 7.PIND (= vrangen): Strik som 3.PIND. 8.PIND (= retsiden): Strik som 2.PIND (= 2 masker taget ud) Samtidig med at der laves omslag på hver side af masken med mærke. Luk af med ret over ret og vrang over vrang. MONTERING: Sy forkanterne sammen midt bagpå – sy maske mod maske. Sy knapperne på venstre forkant. |
|
|
|
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #pistachiodriftcardigan eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 36 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
|
Kommentere opskrift DROPS 263-15
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.