Three Wishes Sweater#threewishessweater |
||||||||||||||||
![]() |
![]() |
|||||||||||||||
Strikket bluse i 1 tråd DROPS Melody eller 2 tråde DROPS Brushed Alpaca Silk. Arbejdet strikkes oppefra og ned med skrå skulder / europæisk skulder, snoninger, rullekant og høj hals. Størrelse XS - XXXL.
DROPS 264-12 |
||||||||||||||||
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- MØNSTER: Se diagram A.1 til A.4. Vælg diagram for ønsket størrelse. Diagrammerne viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden. UDTAGNINGSTIPS-1: TAG 1 MASKE UD MOD VENSTRE – fra retsiden: Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op forfra og masken strikkes ret i bagerste maskeled. TAG 1 MASKE UD MOD HØJRE – fra retsiden: Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op bagfra og masken strikkes ret i forreste maskeled. UDTAGNINGSTIPS-2: TAG 1 MASKE UD MOD VENSTRE – fra vrangen: Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op bagfra og masken strikkes vrang i forreste maskeled. TAG 1 MASKE UD MOD HØJRE – fra vrangen: Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op forfra og masken strikkes vrang i bagerste maskeled. STRIKKETIPS: Ved forkortede pinde vil der blive et lille hul når arbejdet bliver vendt – hullet kan lukkes ved at stramme tråden eller bruge teknikken German Short Rows således: Tag første maske løst af pinden som om den skulle strikkes vrang. Slå derefter tråden over højre pind og stram tråden godt på bagsiden (det skal resultere i to løkker på pinden). Disse løkker strikkes sammen på næste pind. INDTAGNINGSTIPS: Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, strik 2 ret sammen, 2 ret (mærketråden sidder mellem disse 2 masker), tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind). ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- BLUSE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: I opskriften er det brugt pinde med forskellig længde, start med længden som passer til maskeantallet og skift ved behov. Arbejdet strikkes først frem og tilbage på rundpind. Start med at slå maskerne op bag i nakken. Derefter strikkes bagstykket nedad Samtidig med at der tages ud i hver side af arbejdet til skulderviddens maskeantal er nået. Bagstykket har fået lidt skrå skulder. Strik videre ned til ærmegabene. Nu sættes bagstykket på vent og forstykket strikkes. Forstykket strikkes først i 2 dele. Start med at strikke masker op langs den ene skulder fra bagstykket, strik mønster samtidig med at der tages ud mod halsen. Gentag på den anden skulder. Højre og venstre forstykke sættes sammen når udtagningerne til hals er færdige. Derefter strikkes forstykket ned til ærmegabene. Nu sættes forstykket og bagstykket ind på samme rundpind og ryg- og forstykke strikkes nedad rundt på rundpind. Der strikkes masker op til ærmer rundt om ærmegabene og ærmerne strikkes nedad. Først strikkes der frem og tilbage med forkortede pinde for at forme en ærmekuppel, derefter strikkes ærmerne nedad rundt på pinden. Til sidst strikkes der masker op rundt i halsen, og der strikkes en høj hals. Hvis der står 0 i den valgte størrelse, så betyder det at man hopper over informationen og frem til næste information. BAGSTYKKE: Arbejdet strikkes frem og tilbage på rundpind. Slå 24-24-24-28-28-28-28 masker op på rundpind 5,5 med 1 tråd DROPS Melody eller 2 tråde DROPS Brushed Alpaca Silk. 1.PIND (= vrangen): Strik vrang. 2.PIND (= retsiden): Læs UDTAGNINGSTIPS-1 og strik 4 ret, tag 1 maske ud mod venstre, strik ret til der er 4 masker tilbage, tag 1 maske ud mod højre, strik 4 ret. 3.PIND (= vrangen): Læs UDTAGNINGSTIPS-2 og strik 4 vrang, tag 1 maske ud mod venstre, strik vrang til der er 4 masker tilbage, tag 1 maske ud mod højre, strik 4 vrang. EFTER 3.PIND: Strik 2. og 3.PIND totalt 10-11-13-14-16-18-20 gange (= 20-22-26-28-32-36-40 pinde strikket), efter sidste udtagning er der = 64-68-76-84-92-100-108 masker på pinden. Strik 2 pinde glatstrik frem og tilbage uden at tage ud. Sæt 1 mærke yderst i hver side. Herfra måles arbejdet videre! Strik videre i glatstrik - Husk at holde strikkefastheden - til arbejdet måler 7-8-9-11-12-12-13 cm målt fra mærket yderst langs ærmegabet. Nu tages der ud i hver side til ærmegab. UDTAGNING TIL ÆRMEGAB: 1.PIND (= retsiden): Husk UDTAGNINGSTIPS-1 og strik 4 ret, tag 1 maske ud mod venstre, strik ret til der er 4 masker tilbage, tag 1 maske ud mod højre, strik 4 ret. 2.PIND (= vrangen): Strik vrang. Strik 1. og 2.PIND totalt 6-6-6-4-4-4-4 gange = 76-80-88-92-100-108-116 masker på pinden. Strik videre til arbejdet måler 13-14-15-15-16-16-17 cm, målt fra mærket yderst langs ærmegabet, afslut med en pind fra vrangen. Klip tråden, sæt maskerne på en tråd eller en hjælpepind, nu strikkes venstre forstykke langs venstre skulder som forklaret under. VENSTRE FORSTYKKE: Find venstre skulder på bagstykke således: Læg bagstykket fladt med retsiden op, så maskerne på tråden/hjælpepinden vender mod dig, venstre side af arbejdet = venstre skulder. Nu strikkes der masker op langs bagstykkets venstre skrå skulder - start fra retsiden ved halsen og strik masker op ud mod ærmegabet således: Strik 1 maske op i hver strikkede pind indenfor yderste maske, i tillæg strikkes der 2 masker op ned langs bagstykket = 22-24-28-30-34-38-42 masker. Alle længdemål på forstykket gøres fra denne opstrikskant. Strik således: 1.PIND (= vrangen): Strik 10-12-16-17-21-25-29 vrang, 4 ret, strik 8-8-8-9-9-9-9 vrang og tag samtidig 4-4-4-7-7-7-7 masker ud jævnt fordelt over disse 8-8-8-9-9-9-9 masker = 26-28-32-37-41-45-49 masker. 2.PIND (= retsiden): Strik 12-12-12-16-16-16-16 ret, 4 vrang, 10-12-16-17-21-25-29 ret. 3.PIND (= vrangen): Strik 10-12-16-17-21-25-29 vrang, 4 ret, 12-12-12-16-16-16-16 vrang. Strik 2. og 3.PIND til arbejdet måler 4-4-5-5-3-4-5 cm fra opstrikskanten, nu skal der strikkes MØNSTER – læs forklaring over og strik således: 1.PIND (= retsiden): Strik A.1, 4 vrang, 10-12-16-17-21-25-29 ret. 2.PIND (= vrangen): Strik 10-12-16-17-21-25-29 vrang, 4 ret, A.1. Fortsæt mønsteret frem og tilbage således. A.1 gentages i højden. Når arbejdet måler 6-6-7-7-8-9-10 cm fra opstrikskanten, tages der ud mod halsen således: 1.PIND (= retsiden): Strik 1 vrang og 1 ret i første maske på pinden (= 1 maske taget ud), fortsæt A.1 (første maske i A.1 er retmasken som blev strikket i yderste maske), strik pinden ud som før. 2.PIND (= vrangen): Strik som før – den nye maske strikkes ret fra vrangen og vrang fra retsiden. 3.PIND (= retsiden): Strik 1 vrang foran og bag i første maske på pinden (= 1 maske taget ud), strik vrang frem til A.1, strik A.1, 4 vrang, 10-12-16-17-21-25-29 ret. 4.PIND (= vrangen): Strik 10-12-16-17-21-25-29 vrang, 4 ret, A.1, ret pinden ud. Strik 3. og 4.PIND 3 gange til (= 6 pinde strikket) = 31-33-37-42-46-50-54 masker (næste pind skal strikkes fra retsiden). Klip tråden, sæt maskerne på en tråd eller hjælpepind, nu strikkes højre forstykke langs højre skulder som forklaret under. HØJRE FORSTYKKE: Nu strikkes der masker op langs bagstykkets højre skrå skulder - start fra retsiden ved skulderen og strik masker op ind mod halsen således: Start 2 masker ned på bagstykket, strik 2 masker op langs bagstykket, derefter strikkes der 1 maske op i hver strikkede pind indenfor yderste maske = 22-24-28-30-34-38-42 masker. Alle længdemål på forstykket gøres fra denne opstrikskanten. Strik således: 1.PIND (= vrangen): Strik 8-8-8-9-9-9-9 vrang og tag samtidig 4-4-4-7-7-7-7 masker ud jævnt fordelt over disse masker, strik 4 ret og 10-12-16-17-21-25-29 vrang. 2.PIND (= retsiden): Strik 10-12-16-17-21-25-29 ret, 4 vrang, 12-12-12-16-16-16-16 ret. 3.PIND (= vrangen): Strik 12-12-12-16-16-16-16 vrang, 4 ret, 10-12-16-17-21-25-29 vrang. Strik 2. og 3.PIND til arbejdet måler 4-4-5-5-3-4-5 cm, nu skal der strikkes MØNSTER således: 1.PIND (= retsiden): Strik 10-12-16-17-21-25-29 ret, 4 vrang, A.1. 2.PIND (= vrangen): Strik A.1, 4 ret, 10-12-16-17-21-25-29 vrang. Fortsæt mønsteret frem og tilbage således. A.1 gentages i højden. Når arbejdet måler 6-6-7-7-8-9-10 cm, tages der ud mod halsen således: 1.PIND (= retsiden): Strik 10-12-16-17-21-25-29 ret, 4 vrang, strik A.1 til der er 1 maske tilbage, strik 1 ret og 1 vrang i sidste maske på pinden (= 1 maske taget ud). 2.PIND (= vrangen): Strik 1 ret, strik A.1, 4 ret, 10-12-16-17-21-25-29 vrang. 3.PIND (= retsiden): Strik 10-12-16-17-21-25-29 ret, 4 vrang, A.1, strik vrang til der er 1 maske tilbage, strik 1 vrang foran og bag i sidste maske på pinden (= 1 maske taget ud). 4.PIND (= vrangen): Strik ret frem til A.1, strik A.1, 4 ret, 10-12-16-17-21-25-29 vrang. Strik 3. og 4.PINDE 3 gange til (= 6 pinde strikket) = 31-33-37-42-46-50-54 masker (næste pind skal strikkes fra retsiden). Videre sættes forstykkerne sammen som forklaret under. FORSTYKKE (højre og venstre del sammen): Første pind strikkes således fra retsiden: Strik de 31-33-37-42-46-50-54 masker fra højre forstykke som før, slå 14-14-14-18-18-18-18 masker op til hals på slutningen af denne pind, strik de 31-33-37-42-46-50-54 masker fra venstre forstykke som før = 76-80-88-102-110-118-126 masker på pinden. Næste pind strikkes således fra vrangen: 10-12-16-17-21-25-29 vrang, 4 ret, A.1, 6 ret, A.1 (start på samme pind i diagrammet som allerede etableret mønster, så der altid snos på samme pind fra retsiden), strik 6 ret, A.1, 4 ret, 10-12-16-17-21-25-29 vrang. Næste pind strikkes således fra retsiden: 10-12-16-17-21-25-29 ret, 4 vrang, A.1, 6 vrang, A.1, 6 vrang, A.1, 4 vrang, 10-12-16-17-21-25-29 ret. Fortsæt mønsteret frem og tilbage således. Når arbejdet måler 19-20-21-25-26-28-29 cm fra opstrikskanten, tages der ud i hver side til ærmegab. UDTAGNING TIL ÆRMEGAB: 1.PIND (= retsiden): Husk UDTAGNINGSTIPS-1 og strik 4 ret, tag 1 maske ud mod venstre, strik som før til der er 4 masker tilbage, tag 1 maske ud mod højre, strik 4 ret. 2.PIND (= vrangen): Strik glatstrik og mønster som før – de nye masker strikkes vrang fra vrangen / ret fra retsiden. Strik 1. og 2.PIND totalt 6-6-6-4-4-4-4 gange (= 12-12-12-8-8-8-8 pinde strikket) = 88-92-100-110-118-126-134 masker på pinden. Strik videre til arbejdet måler 25-26-27-29-30-32-33 cm, afslut med en pind fra vrangen. Nu sættes forstykket og bagstykket sammen til ryg & forstykke som forklaret under. Arbejdet måles videre herfra! RYG & FORSTYKKE: Strik de 88-92-100-110-118-126-134 masker fra forstykket i glatstrik og mønster som før, slå 2-2-2-4-4-4-4 nye masker op på slutningen af denne pind (= i siden midt under ærmet), strik de 76-80-88-92-100-108-116 masker fra bagstykket i glatstrik, og slå 2-2-2-4-4-4-4 nye masker op på pinden (= i siden midt under ærmet) = 168-176-192-210-226-242-258 masker på pinden. Nu strikkes der rundt på pinden, dvs strik mønster som før over de midterste 56-56-56-68-68-68-68 masker på forstykket og glatstrik over de resterende masker. Strik til arbejdet måler ca 28-29-30-29-30-30-31 cm fra ærmegabet – sørg for at der er strikket nogle omgange efter en omgang med snoning. Nu skal der strikkes rib og tages ud jævnt fordelt, dette gøres således: Skift til rundpind 4, strik glatstrik frem til de 4 vrangmasker på starten af mønsteret på forstykket, strik A.2, A.3, A.4 over de 56-56-56-68-68-68-68 masker i mønster (= 6 masker taget ud), strik rib (= 2 ret / 2 vrang) over de 112-120-136-142-158-174-190 masker glatstrik og tag samtidig 14-18-18-16-16-24-24 masker ud jævnt fordelt over glatstrikmaskerne = 188-200-216-232-248-272-288 masker. Fortsæt således med ret over ret og vrang over vrang (de 3 sidste omgange i A.2-A.4 gentages i højden over de midterste 62-62-62-74-74-74-74 masker på forstykket). Når ribben måler 6-6-6-7-7-7-7 cm, lukkes der lidt løst af med ret over ret og vrang over vrang. Blusen måler ca 56-58-60-62-64-66-68 cm, målt fra inderst mod halsen. ÆRMER: Ærmet strikkes fra ærmegabet og nedad. Læg arbejdet fladt og sæt 1 mærke øverst i ærmegabet = midt ovenpå skulderen (OBS! Midt ovenpå skulderen er ikke samme sted som der hvor der blev strikket masker op til forstykke men ca 6 til 8 cm ned på forstykket). Strik masker op rundt om ærmegabet, brug rundpind 4 og start midt i de nye masker som blev slået op under ærmet - strik 54-58-60-68-70-74-78 masker op – sørg for at der strikkes lige mange masker op på hver side af mærket. Skift til rundpind 5,5. Nu strikkes der glatstrik frem og tilbage med forkortede pind over ærmekuppelen for at ærmet skal få en bedre pasform, omgangen starter midt under ærmet således: 1.PIND (= retsiden): Strik 8-8-10-10-10-10-12 masker forbi mærket ovenpå skulderen, vend arbejdet – læs STRIKKETIPS. 2.PIND (= vrangen): Strik 8-8-10-10-10-10-12 masker forbi mærket, vend arbejdet. 3.PIND (= retsiden): Strik 3-3-3-4-4-4-4 masker forbi hvor der blev vendt forrige gang, vend arbejdet. 4.PIND (= vrangen): Strik 3-3-3-4-4-4-4 masker forbi hvor der blev vendt forrige gang, vend arbejdet. Gentag 3. og 4.PINDE videre. Strik til det er vendt totalt 12 gange (= 6 gange i hver side og sidste strikkede pind er fra vrangen). EFTER SIDSTE GANG DER BLEV VENDT: Sidste gang 4.pinde strikkes så afsluttes pinden med at vende arbejdet, strik derefter fra retsiden til begyndelsen af omgangen (midt under ærmet). Sæt 1 mærketråd midt under ærmet, den skal bruges når der tages masker ind under ærmet. Lad mærketråden følge med videre i arbejdet. Nu strikkes der rundt i glatstrik over alle masker Samtidig med at der tages ind under ærmet, læs INDTAGNINGSTIPS - således: Når ærmet måler 1-1-1-1-1-1-1 cm målt midt under ærmet tages der 2 masker ind 0-0-0-2-2-2-2 gange på hver 2.omgang, derefter tages der 2 masker ind på hver 2.-2.-2.-2.-2.-2.-2.cm totalt 4-5-4-5-4-5-5 gange = 46-48-52-54-58-60-64 masker på pinden. Strik videre til ærmet måler 49-48-47-44-42-41-39 cm fra midt ovenpå skulderen. Skift til strømpepinde 4 og strik rib (= 2 ret / 2 vrang) Samtidig med at der tages 10-8-12-10-14-12-12 masker ud jævnt fordelt på 1.omgang = 56-56-64-64-72-72-76 masker. Når ribben måler 4-4-4-5-5-5-5 cm, strikkes der 3 omgange glatstrik (= rullekant). Skift til strømpepinde 5,5 og luk lidt løst af med ret. Ærmet måler ca 54-53-52-50-48-47-45 cm fra midt ovenpå skulderen. HALSKANT: Brug rundpind 4. Start fra retsiden ved den ene skulderlinje og strik ca 74-74-76-82-84-86-88 masker op indenfor 1 maske, strik 1 omgang ret hvor der tages ud jævnt fordelt til 96-96-100-108-108-112-116 masker – maskeantallet skal kunne deles med 4. Strik rib rundt (= 2 ret / 2 vrang). Når ribben måler 12-12-14-14-16-16-16 cm lukkes der lidt løst af med ret over ret og vrang over vrang. |
||||||||||||||||
Diagram forklaring |
||||||||||||||||
|
||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #threewishessweater eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 34 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS 264-12
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.