Soft Waves Sweater#softwavessweater |
||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
![]() |
|||||||||||||||||||||||||||
Strikket bluse i 1 tråd DROPS Flora og 1 tråd DROPS Kid-Silk eller 1 tråd DROPS Alpaca og 1 tråd DROPS Kid-Silk. Arbejdet strikkes oppefra og ned med europæisk bærestykke og snoninger. Størrelse S - XXXL.
DROPS 262-7 |
||||||||||||||||||||||||||||
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- RETSTRIK (når der strikkes frem og tilbage): Strik ret på hver pind, det vil sige ret fra retsiden og ret fra vrangen. MØNSTER: Se diagram A.1 til A.7. Diagrammerne viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden. UDTAGNINGSTIPS-1: TAG 1 MASKE UD MOD VENSTRE – fra retsiden: Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op forfra og masken strikkes ret i bagerste maskeled. TAG 1 MASKE UD MOD HØJRE – fra retsiden: Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op bagfra og masken strikkes ret i forreste maskeled. UDTAGNINGSTIPS-2: TAG 1 MASKE UD MOD VENSTRE – fra vrangen: Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op bagfra og masken strikkes vrang i forreste maskeled. TAG 1 MASKE UD MOD HØJRE – fra vrangen: Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op forfra og masken strikkes vrang i bagerste maskeled. ÆRMETIPS: Når der strikkes masker op midt under ærmet, kan der blive et lille hul i overgangen mellem maskerne på ryg & forstykke og ærme. Hullerne kan lukkes ved at hente tråden op mellem to masker - denne tråd strikkes drejet sammen med den første maske mellem ryg & forstykke og ærme, så hullet lukker sig. ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- BLUSE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: I opskriften er der brugt pinde med forskellig længde, start med længden som passer til maskeantallet og skift ved behov. Tøjet strikkes som punkt 1 – 5. 1 BAGSTYKKET: Slå maskerne op bag i nakken og strik bagstykket frem og tilbage nedad samtidig med at der tages ud i hver side af arbejdet til skulderviddens maskeantal er nået. Bagstykket har fået lidt skrå skulder. Bagstykkket strikkes frem og tilbage til angivet mål. 2 FORSTYKKE: Strikkes i 2 dele (= hver side af halsen). Start med at strikke masker op langs med den ene skulder fra bagstykket, strik forstykket nedad samtidig med at der tages ud mod halsen. Gentag på den anden skulder derefter slås der nye masker op til hals midt foran = forstykkerne sættes sammen til en del. Forstykket strikkes frem og tilbage til angivet mål. 3 BÆRESTYKKE: På næste omgang skal alle masker strikkes på samme rundpind – der bliver strikket således: Strik forstykkets masker, strik masker op til ærme langs siden af forstykket, strik bagstykket, strik masker op til ærme langs den anden side af forstykket = videre strikkes bærestykket rundt over alle masker. 4 UDTAGNING TIL RYG & FORSTYKKE OG ÆRMER: Samtidig med at bærestykket strikkes, skal der tages ud til ryg & forstykke og ærmer. 5 RYG & FORSTYKKE OG ÆRMER: Når alle masker er taget ud og bærestykket er strikket til angivet mål, skal arbejdet deles til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes færdig nedad og rundt på pinden, ærmerne er sat på vent. Derefter strikkes ærmerne nedad rundt på pinden. Til sidst strikkes der masker op rundt i halsen, og halskanten strikkes rundt. BAGSTYKKE: Arbejdet strikkes frem og tilbage på rundpind. Slå 46-46-46-46-58-58-58 masker op på rundpind 3,5 med 1 tråd DROPS Flora og 1 tråd DROPS Kid-Silk (= 2 tråde) eller 1 tråd DROPS Alpaca og 1 tråd DROPS Kid-Silk (= 2 tråde). 1.PIND (= vrangen): Strik vrang. 2.PIND (= retsiden): Læs UDTAGNINGSTIPS-1 og strik 3 ret, tag 1 maske ud mod venstre, stik A.1, A.2 totalt 2-2-2-2-3-3-3 gange, A.3, A.4 totalt 2-2-2-2-3-3-3 gange, A.5, tag 1 maske ud mod højre, 3 ret. 3.PIND (= vrangen): Læs UDTAGNINGSTIPS-2 og strik 3 vrang, tag 1 maske ud mod venstre, strik ret over ret og vrang over vrang til der er 3 masker tilbage, tag 1 maske ud mod højre, 3 vrang. EFTER 3.PIND: Strik 2. og 3.PIND totalt 18-21-24-27-27-30-33 gange (= 36-42-48-54-54-60-66 pinde strikket), derefter strikkes 2.pind 1 gang til, efter sidste udtagning er der 120-132-144-156-168-180-192 masker på pinden. OBS! For hver gang A.1 og A.5 er strikket 1 gang i højden, er der plads til 1 rapport mere af A.2 og A.4 på hver side af A.3. Sæt 1 mærke i hver side når udtagningerne er færdige, arbejdet skal måles videre herfra. Fortsæt således: 1 kantmaske RETSTRIK – læs forklaring over, A.2 totalt 9-10-11-12-13-14-15 gange, A.3, A.4 totalt 9-10-11-12-13-14-15 gange, og afslut med 1 kantmaske retstrik. Sørg for at starte på rigtig pind i A.2 og A.3 så mønsteret fortsætter med 5 pinde mellem hver snoning i højden. Strik mønster som forklaret over til arbejdet måler ca 7-8-9-10-11-12-13 cm fra mærkerne i siden – afslut med 4.pind i diagrammerne (= fra vrangen). Sæt maskerne på en tråd eller hjælpepind. VENSTRE SKULDER: Find venstre skulder på bagstykket således: Læg bagstykket fladt med retsiden op, læg bagstykket så maskerne på tråden/hjælpepinden vender mod dig, venstre side af arbejdet = venstre skulder. Strik masker op langs bagstykkets venstre skrå skulder - start fra retsiden ved halsen og strik masker op ud mod ærmegabet således: Strik 1 maske op i hver strikkede pind indenfor yderste maske, i tillæg strikkes der 3 masker op ned langs bagstykket = 40-46-52-58-58-64-70 masker. Alle længdemål på forstykket gøres fra denne opstrikskant. Strik således – første pind strikkes fra vrangen: 1 kantmaske, strik A.4 totalt 6-7-8-9-9-10-11 gange, afslut med 3 masker vrang. Når der strikkes, skal maskerne mødes lige over maskerne fra bagstykket – dvs retmaskerne skal komme over retmaskerne og vrangmaskerne skal komme over vrangmaskerne. Husk at A.4 læses fra venstre mod højre når der strikkes fra vrangen, dvs start med 4 vrang (sæt fra vrangen). Strik det etablerede mønster som forklaret over. Når arbejdet måler 5-5-6-6-7-7-7 cm, tages der ud mod halsen således: 1.PIND (= retsiden): Husk UDTAGNINGSTIPS-1 og strik 3 ret, tag 1 maske ud mod venstre, strik pinden ud som før. 2.PIND (= vrangen): Strik ret over ret og vrang over vrang. De nye masker strikkes løbende ind i mønster, dvs de strikkes således set fra retsiden: ret, ret, ret, ret, vrang, vrang, ret, ret. Når der er tage nok masker ud til en snoning, snos maskerne på samme måde som resten af maskerne på pinden. Strik 1. og 2.PIND totalt 8 gange (= 16 pinde strikket) = 48-54-60-66-66-72-78 masker. Arbejdet måler nu ca 11-11-12-12-13-13-13 cm. Klip tråden og strik højre skulder som forklaret under. HØJRE SKULDER: Find højre skulder på bagstykket således: Læg bagstykket fladt med retsiden op, læg bagstykket så maskerne på tråden/hjælpepinden vender mod dig, højre side af arbejdet = højre skulder. Strik masker op langs bagstykkets højre skrå skulder - start fra retsiden ved ærmegabet og strik masker op ind mod halsen således: OBS! Start 3 masker ned på bagstykket. Strik 1 maske op i hver strikkede pind indenfor yderste maske = 40-46-52-58-58-64-70 masker. Alle længdemål på forstykket gøres fra denne opstrikskant. Strik mønster således – første pind strikkes fra vrangen: 3 vrang, strik A.6 totalt 6-7-8-9-9-10-11 gange, afslut med 1 kantmaske. Maskerne skal mødes lige over maskerne fra bagstykket på samme måde som på venstre skulder. Husk at A.6 læses fra venstre mod højre når det strikkes fra vrangen, dvs start med 4 vrang (set fra vrangen). Når arbejdet måler 5-5-6-6-7-7-7 cm, tages der ud mod halsen således: 1.PIND (= retsiden): Strik som før til der er 3 masker tilbage, tag 1 maske ud mod højre, 3 ret - husk UDTAGNINGSTIPS-1. 2.PIND (= vrangen): Strik ret over ret og vrang over vrang. De nye masker strikkes løbende ind i mønster, dvs de strikkes således set fra retsiden: ret, ret, ret, ret, vrang, vrang, ret, ret. Når der er taget nok ud til en snoning, snos maskerne på samme måde som resten af maskerne på pinden. Strik 1. og 2.PIND totalt 8 gange (= 16 pinde strikket) = 48-54-60-66-66-72-78 masker. Arbejdet måler nu ca 11-11-12-12-13-13-13 cm. På næste pind (= retsiden) strikkes forstykkerne sammen således: Strik som før over de 48-54-60-66-66-72-78 masker fra højre forstykke, slå 24-24-24-24-36-36-36 nye masker op til hals på pinden, strik som før over de 48-54-60-66-66-72-78 masker fra venstre forstykke = 120-132-144-156-168-180-192 masker. Fortsæt med således: 1 kantmaske RETSTRIK – læs forklaring over, A.2 totalt 9-10-11-12-13-14-15 gange, A.3, A.4 totalt 9-10-11-12-13-14-15 gange, og afslut med 1 kantmaske retstrik. OBS! Sørg for at starte på rigtig pind i A.2 og A.3 så mønsteret fortsætter med 5 pinde mellem hver snoning i højden. Fortsæt på denne måde til arbejdet måler ca 16-17-18-19-20-21-22 cm – afslut med 4.pind i diagrammerne. Videre sættes forstykket og bagstykket sammen og der skal strikkes masker op til ærme, strik som forklaret under. 1.PIND (= fra retsiden): Strik de 2 første masker fra forstykket ret sammen (= 1 maske taget ind), strik mønster som før til der er 2 masker tilbage på forstykket, tag 1 maske løst af pinden, strik 1 ret, løft den løse maske over (= 1 maske taget ind), strik 68-74-80-86-92-104-104 masker op langs med siden på venstre forstykke og venstre bagstykke (= masker til ærme - maskerne strikkes op indenfor yderste maske), strik de 2 første masker fra bagstykket ret sammen (= 1 maske taget ind), strik mønster som før til der er 2 masker tilbage på bagstykket, tag 1 maske løst af pinden, strik 1 ret, løft den løse maske over (= 1 maske taget ind), strik 68-74-80-86-92-104-104 masker op langs siden fra højre bagstykke og højre forstykke (= masker til ærme - maskerne strikkes op indenfor yderste maske), sæt 1 mærke = 372-408-444-480-516-564-588 masker. Nu skal der strikkes mønster rundt over alle masker og der skal tages ud til ærmer og ryg & forstykke - dette gøres samtidig, læs derfor begge afsnit under før det strikkes videre: MØNSTER: Strik mønster som før over maskerne på forstykket (= sidste omgang i diagrammerne). De 68-74-80-86-92-104-104 nye masker på venstre ærme strikkes således (strik sidste omgang i diagrammerne): strik A.4 totalt 7-8-9-9-10-10-10 gange, strik 2 vrang, strik A.2 totalt 4-4-4-5-5-7-7 gange. Strik mønster som før over maskerne på bagstykket. De 68-74-80-86-92-104-104 nye masker på højre ærme strikkes således (strik sidste omgang i diagrammerne): Strik A.4 totalt 4-4-4-5-5-7-7 gange, strik 2 vrang, strik A.2 totalt 7-8-9-9-10-10-10 gange. Fortsæt med mønster over alle masker, strik fra 1.omgang i diagrammerne. UDTAGNING: Nu skal der tages ud på hver side af den yderste snoning i hver side af forstykket / bagstykket, dvs der tages ud på hver side af de 4 snoninger. Der tages ud på hver 2.omgang, således: Strik den første snoning på forstykket, tag 1 maske ud mod venstre, strik frem til den sidste snoning på forstykket, tag 1 maske ud mod højre, strik snoningen som før, tag 1 maske ud mod venstre, tag ud på samme måde ved den første og sidste snoning på bagstykket, og tag 1 maske ud mod højre før første snoning på forstykket (= 8 masker taget ud pr udtagningsomgang). De nye masker strikkes løbende ind i mønster, dvs de strikkes således: ret, ret, ret, ret, vrang, vrang, osv. Når der er taget nok masker ud til en snoning, snos maskerne på samme måde som resten af maskerne på pinden. Tag ud som forklaret over på hver 2. omgang totalt 12 gange = 468-504-540-576-612-660-684 masker. Ærmet måler ca 9 cm i alle størrelser - når blusen bukkes dobbelt ved skulderen, skal arbejdet måle ca 20-21-22-23-24-25-26 cm fra yderst på skulderen og ned langs ærmegabet. Måler arbejdet mindre end dette, fortsættes der til rigtigt mål uden udtagninger. Nu deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer. DELING TIL RYG & FORSTYKKE OG ÆRMER: Samtidig med at næste omgang strikkes, deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer således: Sæt de første 2 masker fra forstykket (= halvdelen af den første snoning som der blev taget ud på hver side af) på en tråd til ærme, strik de næste 138-150-162-174-186-198-210 masker som før (= forstykke), sæt de næste 96-102-108-114-120-132-132 masker på en tråd til ærme, slå 6 nye masker op på pinden (= i siden midt under ærmet), strik de næste 138-150-162-174-186-198-210 masker som før (= bagstykke), sæt de sidste 94-100-106-112-118-130-130 masker på tråden til ærme (= 96-102-108-114-120-132-132 masker til ærme), slå 6 nye masker op på pinden (= i siden midt under ærmet). Ryg & forstykke og ærmer strikkes videre hver for sig. Arbejdet er delt midt i de 4 snoninger der blev taget ud på hver side af. RYG & FORSTYKKE: = 288-312-336-360-384-408-432 masker. Strik mønster som før rundt til arbejdet måler 50-52-54-56-57-59-61 cm, målt fra det øverste punkt på skulderen, ind mod halsen. Skift til rundpind 2,5, strik rib (= 1 ret / 1 vrang), på første pind tages der 76-84-90-96-102-108-116 masker ind jævnt fordelt = 212-228-246-264-282-300-316 masker. Når ribben måler 4-4-4-4-5-5-5 cm lukkes der af. Blusen måler ca 54-56-58-60-62-64-66 cm. ÆRMER: Sæt ærmets 96-102-108-114-120-132-132 masker fra den ene tråd på rundpind 3,5 og strik 1 maske i hver af de 6 masker som blev slået op under ærmet – læs ÆRMETIPS = 102-108-114-120-126-138-138 masker. Sæt 1 mærketråd midt i de 6 nye masker under ærmet – omgangen starter ved mærketråden. Strik mønster som før rundt på pinden, de midterste 14 masker under ærmet strikkes som vist i A.7. Når A.7 er strikket færdig strikkes de 4 masker i vrang midt under ærmet vrang sammen 2 og 2 = 90-96-102-108-114-126-126 masker. I størrelse XXL og XXXL strikkes A.7 en gang til over de midterste 14 masker, og strik derefter de 4 midterste masker vrang sammen 2 og 2 = 90-96-102-108-114-114-114 masker. Strik videre til ærmet måler 40-40-39-38-35-34-33 fra delingen. Skift til strømpepinde 2,5 og strik rib (= 1 ret / 1 vrang), på første omgang tages der 24-26-28-28-30-30-30 masker ind jævnt fordelt = 66-70-74-80-84-84-84 masker. Når ribben måler 4-4-4-4-5-5-5 cm lukkes der af. Ærmet måler ca 53-53-52-51-49-48-47 cm fra skulderen. HALSKANT: Start fra retsiden ved den ene skulderlinje og strik ca 90 til 112 masker op rundt i halsen indenfor 1 maske på rundpind 2,5. Strik rib (= 1 ret / 1 vrang) i 3-3-3-3-4-4-4 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vang. |
||||||||||||||||||||||||||||
Diagram forklaring |
||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #softwavessweater eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 34 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS 262-7
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.