Marieka skrev:
Könnte man diesen Pullover auch mit langen Ärmeln Stricken? Wie würde sich dann die Anleitung verändern? Dankeschön!
20.09.2025 - 21:36DROPS Design svarede:
Hi Marieka, you can make longer sleeves. How to shape the sleeves depends on the type of sleeves you like: stright sleeves are without any decreases, narrower sleeves need some decreases. You may also ask for help at the store you buy the yarn. Happy knitting!
20.09.2025 - 21:41
Emery Stone#emerystonesweater |
|
![]() |
![]() |
Strikket bluse med korte ærmer i DROPS Alpaca Bouclé. Arbejdet strikkes oppefra og ned i glatstrik med raglan. Størrelse XS - XXXL.
DROPS 263-37 |
|
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- RAGLAN: Tag 1 maske ud ved at slå om. På næste pind strikkes omslagene som forklaret under: FØR RAGLANMASKERNE: Tag omslaget af venstre pind, og sæt det tilbage på venstre pind, men modsat vej (stik venstre pind ind bagfra når det sættes tilbage på pinden). Strik omslaget ret i forreste maskeled - så der ikke bliver hul. Strik de nye masker i glatstrik. EFTER RAGLANMASKERNE: Strik omslaget ret i bagerste maskeled - så der ikke bliver hul. Strik de nye masker i glatstrik. ÆRMETIPS: Når der strikkes masker op midt under ærmet, kan der blive et lille hul i overgangen mellem maskerne på ryg & forstykke og ærmer. Hullerne kan lukkes ved at hente tråden op mellem to masker - denne tråd strikkes drejet sammen med den første maske mellem ryg & forstykke og ærme, så hullet lukker sig. INDTAGNINGSTIPS: Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, strik 2 ret sammen, 2 ret (mærketråden sidder mellem disse 2 masker), tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind). ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- BLUSE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: I opskriften er det brugt pinde med forskellig længde, start med længden som passer til maskeantallet og skift ved behov. Halskant og bærestykke strikkes rundt på rundpind fra højre skulder bagpå, og der strikkes oppefra og ned. Når bærestykket er strikket færdig, deles arbejdet til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes færdig nedad og rundt på rundpind, ærmerne er sat på vent. Derefter strikkes ærmerne nedad rundt på pinden. Hvis der står 0 i den valgte størrelse, så betyder det at man hopper over informationen og frem til næste information. HALSKANT: Slå 88-88-96-104-104-112-112 masker op på rundpind 3,5 med DROPS Alpaca Bouclé. Strik rib således: 1 ret, * 2 vrang, 2 ret *, strik fra *-* til der er 3 masker tilbage, strik 2 vrang og 1 ret. Fortsæt ribben således til halskanten måler 3-3-3½-3½-4-4-5 cm. Omgangens begyndelse er ved højre skulder bagpå. Sæt 1 mærke efter de første 32-32-34-38-38-40-40 masker på omgangen (= ca midt foran), arbejdet skal måles fra dette mærke. BÆRESTYKKE: Strik videre med rundpind 5. Nu sættes der 4 nye mærker i arbejdet uden at maskerne strikkes, mærkerne sættes mellem 2 masker, disse 2 masker kaldes for raglanmasker og der skal tages ud til raglan på hver side af raglanmaskerne. Sæt 1.mærke på begyndelsen af omgangen, tæl 20-20-20-24-24-24-24 masker (= ærme), sæt 2.mærke før næste maske, tæl 24-24-28-28-28-32-32 masker (= forstykke), sæt 3.mærke før næste maske, tæl 20-20-20-24-24-24-24 masker (= ærme), sæt 4.mærke før næste maske, der er 24-24-28-28-28-32-32 masker tilbage efter sidste mærke (= bagstykke). Strik glatstrik rundt og tag ud til RAGLAN på hver side af raglanmaskerne – læs forklaring over for måden at tage ud på. Husk at holde strikkefastheden. 1.OMGANG: Strik glatstrik og tag ud til raglan på hver side af raglanmaskerne (= 8 masker taget ud). OBS: På begyndelsen af omgangen tages der ud efter første raglanmaske (dvs efter første maske på omgangen), og på slutningen af omgangen tages der ud før sidste raglanmaske (dvs før sidste maske på omgangen). 2.OMGANG: Strik glatstrik (husk at omslagene strikkes drejet hver sin vej). Strik 1.og 2.OMGANG totalt 10-13-11-15-19-16-20 gange (= 20-26-22-30-38-32-40 omgange strikket) = 168-192-184-224-256-240-272 masker. Videre strikkes der og tages ud således: 1.OMGANG: Strik glatstrik og tag ud til raglan på hver side af raglanmaskerne (= 8 masker taget ud). 2.OMGANG: Strik glatstrik (husk at omslagene strikkes drejet hver sin vej). 3.OMGANG: Strik glatstrik og tag ud til raglan på forstykket og på bagstykket, dvs tag ud efter 2. og 4.mærke og før 3. og 1.mærke – der tages ikke ud på ærmerne (= 4 masker taget ud). 4.OMGANG: Strik glatstrik. Strik 1. til 4.OMGANG 6-5-7-5-4-7-6 gange (= 24-20-28-20-16-28-24 omgange strikket = 6-5-7-5-4-7-6 gange taget ud på ærmerne og 12-10-14-10-8-14-12 gange taget ud på forstykke/bagstykke) = 240-252-268-284-304-324-344 masker på pinden. Alle udtagninger til raglan er nu færdige, der er taget ud totalt 22-23-25-25-27-30-32 gange på forstykke/bagstykke og 16-18-18-20-23-23-26 gange på ærmerne. Fortsæt i glatstrik uden at tage ud, til arbejdet måler 20-21-23-23-25-27-29 cm fra mærket midt foran. Nu deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer. DELING TIL RYG & FORSTYKKE OG ÆRMER: Når arbejdet deles til ryg & forstykke og ærmer vil raglanmaskerne blive placeret lidt ind på forstykke/bagstykke, dvs Samtidig med at næste omgang strikkes, deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer således: Strik de 2-3-2-4-5-4-6 første masker i glatstrik (disse masker tilhører bagstykket), sæt de næste 46-48-50-54-58-60-62 masker på en tråd til ærme, slå 8-10-12-14-16-18-20 nye masker op på pinden (= i siden midt under ærmet), strik 74-78-84-88-94-102-110 masker glatstrik (= forstykke), sæt de næste 46-48-50-54-58-60-62 masker på en tråd til ærme, slå 8-10-12-14-16-18-20 nye masker op på pinden (= i siden midt under ærmet), og strik de sidste 72-75-82-84-89-98-104 masker i glatstrik. Ryg & forstykke og ærmer strikkes videre hver for sig. RYG & FORSTYKKE: = 164-176-192-204-220-240-260 masker. Sæt 1 mærke i den ene side af arbejdet (= midt i de 8-10-12-14-16-18-20 masker som blev slået op under ærmet). Strik frem til mærket, omgangen starter her, der strikkes rundt. Strik glatstrik til arbejdet måler 42-44-46-47-48-50-52 cm fra mærket midt foran. Skift til rundpind 3,5 strik rib (= 2 ret / 2 vrang) Samtidig med at der tages 28-32-32-36-40-44-48 masker ud jævnt fordelt på 1.omgang = 192-208-224-240-260-284-308 masker. Når ribben måler 3-3-3-3-4-4-4 cm lukkes der lidt løst af med ret over ret og vrang over vrang. Blusen måler 45-47-49-50-52-54-56 cm fra mærket midt foran og ca 50-52-54-56-58-60-62 cm fra toppen af skulderen. ÆRMER: Sæt ærmets 46-48-50-54-58-60-62 masker fra den ene tråd på rundpind 5 og strik 1 maske i hver af de 8-10-12-14-16-18-20 masker som blev slået op under ærmet - læs ÆRMETIPS = 54-58-62-68-74-78-82 masker. Sæt 1 mærketråd midt i de 8-10-12-14-16-18-20 nye masker under ærmet – omgangen starter ved mærketråden. Strik rundt i glatstrik - SAMTIDIG når ærmet måler 2-2-2-2-2-2-0 cm fra delingen, tages der ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS - således: Der tages 2 masker ind på hver 2.-2.-2.-2.-2.-2.-0.cm totalt 2-2-2-2-1-1-0 gange = 50-54-58-64-72-76-82 masker. Strik videre til ærmet måler 16-16-13-14-12-10-9 cm fra delingen. Skift til strømpepinde 3,5 og strik rib (= 2 ret / 2 vrang) Samtidig med at der tages 6-10-10-12-12-14-14 masker ud jævnt fordelt på 1.omgang = 56-64-68-76-84-90-96 masker. Når ribben måler 3-3-3-3-4-4-4 cm lukkes der lidt løst af med ret over ret og vrang over vrang. Ærmet måler ca 19-19-16-17-16-14-13 cm fra delingen. |
|
![]() |
|
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #emerystonesweater eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 26 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS 263-37
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.