Tze Moi Ang skrev:
From the picture it looks like the sweater has a lower front neckline than back neckline. I noticed that there are no short rows involved in the description. How is the neckline shaped? Is the front and back piece of the same height?
13.09.2024 - 09:50DROPS Design svarede:
Dear Mrs Ang, in this pattern neckline will be the same on back and front pieces. If you want to get an elevation on back piece, you can add some short rows, this video might then help. Happy knitting!
13.09.2024 - 16:26
Josephine skrev:
Relaxing
08.08.2024 - 17:11
Alexandra Marshall skrev:
Windswept
08.08.2024 - 17:03
Quiet Bay#quietbaysweater |
|
![]() |
![]() |
Strikket bluse i DROPS Alpaca eller DROPS Nord. Arbejdet strikkes oppefra og ned med raglan og dobbelt halskant. Størrelse S - XXXL.
DROPS 254-33 |
|
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- RAGLAN: Tag 1 maske ud ved at slå om, på næste omgang strikkes omslagene som forklaret under: FØR MÆRKETRÅDEN: Tag omslaget af venstre pind, og sæt det tilbage på venstre pind, men modsat vej (stik venstre pind ind bagfra når det sættes tilbage på pinden). Strik omslaget ret i forreste maskeled - så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik. EFTER MÆRKETRÅDEN: Strik omslaget ret i bagerste maskeled - så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik. INDTAGNINGSTIPS: Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, strik 2 ret sammen, 2 ret (mærketråden sidder midt i disse 2 masker), tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind). ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- BLUSE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: I opskriften er der brugt pinde med forskellig længde, start med længden som passer til maskeantallet og skift ved behov. Halskant og bærestykke strikkes rundt på rundpind fra højre skulder bagpå, og der strikkes oppefra og ned. Når bærestykket er strikket færdig, deles arbejdet til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes færdig nedad rundt på rundpind, hvor ærmerne er sat på vent. Derefter strikkes ærmerne nedad rundt på pinden. Halskanten bukkes dobbelt mod vrangen, og sys fast. HALSKANT: Slå 128-128-144-144-144-160 masker op på rundpind 3,5 med DROPS Alpaca eller DROPS Nord. Skift til rundpind 2,5 (der slås op på et tykkere pindenummer for at opslåningskanten skal blive elastisk). Strik rib rundt således: Strik 1 ret, * strik 2 vrang, 2 ret *, strik fra *-* til der er 3 masker tilbage på omgangen, afslut med 2 vrang og 1 ret. Strik til arbejdet måler 8-8-8-9-9-9 cm. Senere skal halskanten bukkes ind mod vrangen og monteres så der bliver en halskant på ca 4 cm. Omgangens begyndelse er ved højre skulder bagpå. Sæt 1 mærke i arbejdet efter de første 46-46-50-50-50-54 masker på omgangen (= ca midt foran), arbejdet skal måles fra dette mærke. BÆRESTYKKE: Nu sættes der 4 mærketråde i arbejdet uden at maskerne strikkes, mærketrådene sættes mellem 2 retmasker og disse 2 masker kaldes for raglanmasker. Sæt 1.mærketråd ved omgangens begyndelse, tæl 28 masker (= ærme), sæt 2.mærketråd før næste maske, tæl 36-36-44-44-44-52 masker (= forstykke), sæt 3.mærketråd før næste maske, tæl 28 masker (= ærme), sæt 4.mærketråd før næste maske, der er 36-36-44-44-44-52 masker tilbage efter sidste mærketråd (= bagstykke). På næste omgang tages der 16-16-18-18-18-20 masker ud Samtidig med at der fortsættes i rib, næste omgang strikkes således: * Strik 1 maske ret, 1 vrang, slå om, 1 vrang, 2 ret, 2 vrang, 1 ret *, strik fra *-* omgangen ud = 144-144-162-162-162-180 masker. Der tages ud i hver 2. vrangparti, dvs der tages 4 masker ud på hvert ærme og 4-4-5-5-5-6 masker på forstykket/bagstykket. Fortsæt rundt med ret over ret og vrang over vrang – omslagene strikkes drejet vrang så der ikke bliver hul - til arbejdet måler 2 cm fra mærket. Skift til rundpind 3,5. Strik rundt i glatstrik og tag ud til RAGLAN efter/før 2 raglanmasker ved hver mærketråd i hver overgang mellem forstykke/bagstykke og ærmer - læs forklaring over (= 8 masker taget ud på hver udtagningsomgang). Tag ud til raglan på hver 2.omgang totalt 12-16-21-19-18-17 gange = 240-272-330-314-306-316 masker. Husk at følge strikkefastheden. Fortsæt i glatstrik og udtagninger til raglan, men hver 2. gang der tages ud, tages der nu kun ud på ryg- og forstykke. Dvs der tages ud på ryg- og forstykke på hver 2.omgang, og på ærmerne hver 4.omgang. Der tages skiftevis 4 og 8 masker ud. Tag ud på denne måde 16-16-12-16-20-24 gange på ryg- og forstykke (8-8-6-8-10-12 gange på ærmerne). Der er nu taget ud totalt 28-32-33-35-38-41 gange på ryg- og forstykke og 20-24-27-27-28-29 gange på ærmerne = 336-368-402-410-426-460 masker. Strik videre uden at tage ud til arbejdet måler 20-22-23-24-26-28 cm fra mærket (dvs efter ca 18-20-21-22-24-26 cm i glatstrik). Nu deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer. DELING TIL RYG & FORSTYKKE OG ÆRMER: Samtidig med at næste omgang strikkes, deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer således: Strik 1 maske (= tilhører bagstykke), sæt de næste 70-78-84-84-86-88 masker på en tråd til ærme, slå 16-18-18-22-26-30 nye masker op på pinden (= i siden midt under ærmet), strik 98-106-117-121-127-142 masker glatstrik (= forstykke), sæt de næste 70-78-84-84-86-88 masker på en tråd til ærme, slå 16-18-18-22-26-30 nye masker op på pinden (= i siden midt under ærmet) og strik de sidste 97-105-116-120-126-141 masker i glatstrik (= bagstykke). Ryg & forstykke og ærmer strikkes videre hver for sig. RYG & FORSTYKKE: = 228-248-270-286-306-344 masker. Sæt 1 mærke i den ene side af arbejdet (= midt i de 16-18-18-22-26-30 masker som blev slået op under ærmet). Strik frem til mærket, omgangen starter her og der strikkes rundt. Strik glatstrik til arbejdet måler 44-46-48-49-51-53 cm fra mærket midt foran. Skift til rundpind 2,5, strik rib (= 2 ret / 2 vrang) Samtidig med at der tages 68-72-74-82-90-100 masker ud jævnt fordelt på 1.omgang = 296-320-344-368-396-444 masker. Når ribben måler 5-5-5-6-6-6 cm lukkes der lidt løst af. Blusen måler 49-51-53-55-57-59 cm fra mærket midt foran og ca 55-57-59-61-63-65 cm fra toppen af skulderen. ÆRMER: Sæt ærmets 70-78-84-84-86-88 masker fra den ene tråd på rundpind 3,5 og strik 1 maske i hver af de 16-18-18-22-26-30 masker som blev slået op under ærmet = 86-96-102-106-112-118 masker. Sæt 1 mærketråd midt i de 16-18-18-22-26-30 nye masker under ærmet – omgangen starter ved mærketråden. Strik rundt i glatstrik - SAMTIDIG når ærmet måler 2 cm fra delingen, tages der ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS således: Der tages 2 masker ind på hver 4.-2½.-2.-2.-1½.-1½.cm totalt 9-13-15-16-18-20 gange = 68-70-72-74-76-78 masker. Strik videre til ærmet måler 41-40-38-37-36-34 cm fra delingen. Skift til strømpepinde 2,5 og strik rib (= 2 ret / 2 vrang) Samtidig med at der tages 20-18-20-22-20-22 masker ud jævnt fordelt på 1.omgang = 88-88-92-96-96-100 masker. Når ribben måler 5-5-5-6-6-6 cm lukkes der lidt løst af. Ærmet måler ca 46-45-43-43-42-40 cm fra delingen. MONTERING: Buk ribben øverst i halsen ned til mærket på indersiden af halskanten (dvs 2 cm over hvor glatstrik starter). Sy ribben fast så der bliver en dobbelt halskant. For at undgå at halskanten strammer og vipper udad, er det vigtigt at sømmen er elastisk. |
|
![]() |
|
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #quietbaysweater eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 27 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS 254-33
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.