Danielle GUIOD skrev:
Bonjour, à quand les explications en français de ce modèle? Merci.
01.09.2024 - 14:31DROPS Design svarede:
Bonjour Mme Guiod, vous pouvez basculer les explications en français en cliquant sur le menu déroulant à côté de l'imprimante (sélectionnez ensuite français dans la liste), - ou bien cliquez ici pour ce modèle. Bon tricot!
02.09.2024 - 08:45
Anne-Christine Fält skrev:
Mycket vacker kofta! Den vill jag sticka!
08.08.2024 - 13:57
One Fine Day Jacket#onefinedayjacket |
|||||||||||||
![]() |
![]() |
||||||||||||
Strikket cardigan i DROPS Melody. Arbejdet strikkes oppefra og ned med rundt bærestykke, nordisk mønster, rullekant og i-cord. Størrelse S - XXXL.
DROPS 254-36 |
|||||||||||||
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- RETSTRIK (når der strikkes frem og tilbage): Strik ret på hver pind, det vil sige ret fra retsiden og ret fra vrangen. MØNSTER: Se diagram A.1 og A.2. Diagrammerne viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden. Hele mønsteret strikkes i glatstrik. Vælg diagram for ønsket størrelse. INDTAGNINGSTIPS: Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, strik 2 ret sammen, 2 ret (mærketråden sidder mellem disse 2 masker), tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind). UDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt): For at beregne hvordan der skal tages ud jævnt fordelt, tager man det totale maskeantal på pinden (f.eks 101 masker), minus forkanterne (f.eks 14 masker) og deler de resterende masker med antal udtagninger som skal gøres (f.eks 19) = 4,6. I dette eksempel tages der ud ved at slå om efter skiftevis ca hver 4. og 5.maske (der tages ikke ud over forkanterne). På næste pind strikkes omslagene drejet - så der ikke bliver hul. FORKANT MED I-CORD: STARTEN AF PINDEN: Strik forkanten således: Tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes vrang med tråden foran arbejdet, strik 1 maske ret og 5 masker RETSTRIK – læs forklaring over. SLUTNINGEN AF PINDEN: Strik forkanten således: Strik til der er 7 masker tilbage på pinden, strik 5 masker retstrik, tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes vrang med tråden foran arbejdet, strik 1 maske ret. Strik på samme måde både fra retsiden og fra vrangen. KNAPHUL: Luk af til knaphul på højre forkant (når tøjet er på). Luk fra retsiden når der er tilbage 5 masker på pinden således: 1.PIND (= retsiden): Slå om, strik 2 ret sammen, 1 ret, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes vrang med tråden foran arbejdet, 1 ret. 2.PIND (= vrangen): Strik forkanten som før og strik omslaget ret, så der bliver et knaphul. Første knaphul lukkes på første pind fra retsiden efter at halskanten er strikket færdig. Derefter lukkes de 5-5-6-6-6-6 næste knaphuller med ca 9-9½-8-8-8½-9 cm mellem hvert knaphul. Nederste knaphul placeres i overgangen mellem glatstrik og rib. ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- CARDIGAN - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: I opskriften er der brugt pinde med forskellig længde, start med længden som passer til maskeantallet og skift ved behov. Halskant og bærestykke strikkes frem og tilbage på rundpind fra midt foran, og det strikkes oppefra og ned. Når bærestykket er strikket færdig, deles arbejdet til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes færdig nedad og frem og tilbage på rundpind, ærmerne er sat på vent. Derefter strikkes ærmerne nedad rundt på pinden. Hvis der står 0 i den valgte størrelse, så betyder det at man hopper over informationen og frem til næste information. HALSKANT: Slå 101-105-109-113-117-123 masker op på rundpind 5,5 med farven lys blå i DROPS Melody. Skift til rundpind 4 (der slås op på tykkere pinde så opslåningskanten bliver elastisk). Strik således: 1.PIND (= vrangen): Strik 7 masker FORKANT MED I-CORD – læs forklaring over, strik vrang til der er 7 masker tilbage, strik 7 masker forkant med I-cord – husk forklaring over. 2.PIND (= retsiden): Strik forkanten som før, strik ret til der er 7 masker tilbage, strik forkanten som før. 3.PINDE (= vrangen): Strik forkanten som før, strik vrang til der er 7 masker tilbage, strik forkanten som før. 4.PIND (= retsiden): Strik forkanten som før, strik rib (= 1 ret / 1 vrang) til der er 8 masker tilbage på pinden, strik 1 ret og strik forkanten som før. 5.PIND (= vrangen): Strik forkanten som før, strik rib (= 1 vrang / ret) til der er 8 masker tilbage på pinden, strik 1 vrang og strik forkanten som før. EFTER 5.PIND: Fortsæt i glatstrik og forkant til halskanten måler 9-9-10-10-11-11 cm fra opslåningskanten. Sæt et mærke indenfor forkanten i den ene side af arbejdet (= midt foran), arbejdet skal måles fra dette mærke. BÆRESTYKKE: Skift til rundpind 5,5 og strik første pind fra retsiden med start fra midt foran således: Strik forkanten som før, strik 87-91-95-99-103-109 masker glatstrik Samtidig med at der tages 19-21-25-29-33-37 masker ud jævnt fordelt over disse masker – læs UDTAGNINGSTIPS, strik forkanten som før – husk KNAPHUL – læs forklaring over = 120-126-134-142-150-160 masker på pinden. Fortsæt i glatstrik og forkant. Husk at følge strikkefastheden. Når bærestykket måler 4-5-5-5-5-6 cm fra mærket, tages der 27-33-37-41-45-47 masker ud jævnt fordelt – husk UDTAGNINGSTIPS (der tages ikke ud over forkanterne) = 147-159-171-183-195-207 masker. På næste pind fra retsiden strikkes der MØNSTER – læs forklaring over, dvs næste pind strikkes således fra retsiden: Strik forkanten som før, strik A.1 totalt 11-12-13-14-15-16 gange langs med bærestykket, strik første maske i A.1 så mønsteret starter og slutter ens i hver side, strik forkanten som før. Fortsæt mønsteret således - SAMTIDIG på hver pind markeret med pil i A.1 skal der tages ud jævnt fordelt som forklaret under – husk UDTAGNINGSTIPS (der tages ikke ud over forkanterne): Pil-1: Tag 36-36-48-48-52-56 masker ud jævnt fordelt = 183-195-219-231-247-263 masker. Pil-2: Tag 36-36-36-48-48-48 masker ud jævnt fordelt = 219-231-255-279-295-311 masker. Pil-3: Tag 12-12-12-12-8-12 masker ud jævnt fordelt = 231-243-267-291-303-323 masker. Pil-4: Tag 0-8-0-2-6-6 masker ud jævnt fordelt = 231-251-267-293-309-329 masker. Når A.1 er strikket færdig i højden måler bærestykket ca 21-22-24-24-26-27 cm fra mærket. Nu deles arbejdet til ryg & forstykke og ærmer. DELING TIL RYG & FORSTYKKE OG ÆRMER: Samtidig med at næste pind strikkes fra vrangen med farven lys blå, deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer således: Strik 41-44-46-50-53-57 masker som før (= forstykke), sæt de næste 41-45-49-53-55-57 masker på en tråd til ærme, slå 8-8-10-10-12-12 nye masker op på pinden (= i siden midt under ærmet), strik 67-73-77-87-93-101 masker glatstrik (= bagstykke), sæt de næste 41-45-49-53-55-57 masker på en tråd til ærme, slå 8-8-10-10-12-12 nye masker op på pinden (= i siden midt under ærmet), og strik de sidste 41-44-46-50-53-57 masker som før (= forstykke). Ryg & forstykke og ærmer strikkes videre hver for sig. RYG & FORSTYKKE: = 165-177-189-207-223-239 masker. Første pind strikkes således fra retsiden: Strik forkanten som før, strik A.2 totalt 25-27-29-32-26-28 gange langs med ryg- og forstykke, strik første maske i A.2 så mønsteret starter og slutter ens i hver side, strik forkanten som før. Fortsæt mønsteret således. Når A.2 er strikket færdig i højden strikkes der glatstrik og forkant som før med farven lys blå til arbejdet måler 45-47-49-49-51-53 cm fra mærket midt foran. På næste pind fra retsiden starter ribben Samtidig med at der tages 28-30-32-36-42-44 masker ud jævnt fordelt på pinden (der tages ikke ud over forkanterne) = 193-207-221-243-265-283 masker, der strikkes således: Skift til rundpind 4 og strik forkanten som før, strik rib (= 1 ret / 1 vrang - husk udtagningen) til der er 8 masker tilbage, strik 1 ret og forkanten som før. Når ribben måler 5-5-5-6-6-6 cm og næste pind skal strikkes fra retsiden, strikkes der 3 pinde glatstrik og forkant som før (= rullekant). Skift til rundpind 5,5 og luk af med vrang fra vrangen. Cardiganen måler 51-53-55-56-58-60 cm fra mærket midt foran og ca 56-58-60-62-64-66 cm fra toppen af skulderen. ÆRMER: Sæt ærmets 41-45-49-53-55-57 masker fra den ene tråd på rundpind 5,5 og strik 1 maske i hver af de 8-8-10-10-12-12 masker som blev slået op under ærmet = 49-53-59-63-67-69 masker. Sæt 1 mærketråd midt i de 8-8-10-10-12-12 nye masker under ærmet – omgangen starter ved mærketråden. I tillæg sættes der 1 mærke i den midterste maske på omgangen (= midt ovenpå ærmet). Mærketråden midt under ærmet skal bruges når det skal tages ind under ærmet og mærket midt ovenpå ærmet skal bruges til at tælle ud hvor mønsteret skal starte under ærmet. Strik 1 omgang glatstrik med farven lys blå. Fortsæt med mønster, dvs strik A.2 rundt på ærmet – masken med pil i A.2 skal stemme med masken med mærke midt ovenpå ærmet – tæl ud mod mærketråden hvor mønsteret skal starte midt under ærmet (mønsteret vil ikke gå op midt under ærmet). Når A.2 er strikket færdig i højden fortsættes der i glatstrik med farven lys blå Samtidig med at der på første omgang tages 1-3-3-3-5-5 masker ind jævnt fordelt = 48-50-56-60-62-64 masker. SAMTIDIG når ærmet måler 1 cm i alle størrelser målt efter A.2, tages der ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS således: Der tages 2 masker ind på hver 1½.-1½.-1½.-1.-1.-1.cm totalt 3-3-6-7-7-7 gange = 42-44-44-46-48-50 masker. Strik videre til ærmet måler 44-43-42-43-41-41 cm fra delingen. Skift til strømpepinde 4 og strik 2 omgange rib (= 1 ret / 1 vrang). Derefter strikkes der 3 omgange glatstrik (= rullekant). Skift til strømpepinde 5,5 og luk af med ret. Ærmet måler ca 46-45-44-45-43-43 cm fra delingen. MONTERING: Sy knapper i på venstre forkant. |
|||||||||||||
Diagram forklaring |
|||||||||||||
|
|||||||||||||
![]() |
|||||||||||||
![]() |
|||||||||||||
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #onefinedayjacket eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 36 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS 254-36
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.