Katja skrev:
Kann es sein, dass die Garnmengen/Anzahl Knäuel der beiden Garne vertauscht wurden? Die Lauflängen passen, so wie sie angegeben sind, nicht zusammen.
27.02.2024 - 00:26DROPS Design svarede:
Liebe Katja, Garnmenge für Brushed Alpaca Silk wird korrigiert, man braucht dh 150-150-175-175-200-225 g. Viel Spaß beim Stricken!
01.03.2024 - 09:20
Ina Tech Christensen skrev:
Skøn bluse, men jeg er forvirret. I diagrammet 2. række, skal A1 starte med en maske, der slås om. A3 skal slutte med en maske, der slås om. I diagramforklaringen står, at omslaget skal foretages mellem 2 masker. Hvordan kan det lade sig gøre, når A1 og A3 hhv. starter og slutter med et omslag? Det giver jo 2 omslag lige efter hinanden uden en maske imellem?
25.02.2024 - 12:51DROPS Design svarede:
Hei Ina. A.1 og A.3 strikkes ikke rett etter hverandre, det er 2 rettmasker mellom disse diagrammene hver gang og det er mellom disse 2 rett maskene de 4 merke sitter. I f.eks str. S strikkes 1. omgang slik: 1. merke, strikk 1 maske rett, A.1, A.2 over de neste 4 maskene, A.3, 1 maske rett, 2.merket, 1 maske rett, A.1, A.2 over de neste 18 maskene, A.3, 1 maske rett, 3. merke, 1 maske rett, A.1, A.2 over de neste 4 maskene, A.3, 1 rett, 4. merke, 1 maske rett, A.1, A.2 over de neste 18 maskene, A.3, 1 maske rett. Og du er nå ved 1. merket igjen. mvh DROPS Design
04.03.2024 - 09:14
Susanne skrev:
Hej, kan denne bluse strikkes i Melody ( gruppe D), med en enkelt tråd?
13.02.2024 - 12:07DROPS Design svarede:
Hej Susanne, ja det går helt fint at strikke den i en tråd DROPS Melody. Husk at følge strikkefastheden som står i opskriften for at få størrelsen ifølge måleskitsen :)
22.02.2024 - 11:35
Merete skrev:
Hej. Passer garnforbruget / meter i opskriften. I alle størrelser er der mange flere meter Alpaca end Brushed Alpaca. F.eks til str. XL 1169 meter Alpaca og Brusched Alpaca kun 840 meter. Eller regner jeg forkert. Venlig hilsen Merete David ,Tyskland
07.02.2024 - 12:17DROPS Design svarede:
Hej Merete, tak for info - garnforbruget er opdateret :)
19.03.2024 - 15:05
Lauryna skrev:
Sun catcher
22.01.2024 - 11:20
Marisol skrev:
Me parece precioso y me encantaría hacerlo, voto por él!!! Un saludo
20.01.2024 - 23:27
Melanie skrev:
Climbing Vines Pullover or Lattice Dreams
19.01.2024 - 09:19
LOHR Frédérique skrev:
Vaporeux
18.01.2024 - 19:46
Sarinna skrev:
Sunset Trellis
18.01.2024 - 18:39
Sommervind#sommervindsweater |
||||||||||||||||
![]() |
![]() |
|||||||||||||||
Strikket bluse i DROPS Alpaca og DROPS Brushed Alpaca Silk. Arbejdet strikkes oppefra og ned med raglan, dobbelt halskant, hulmønster og slids i siderne. Størrelse S - XXXL.
DROPS 248-15 |
||||||||||||||||
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- RETSTRIK (strikkes rundt således): Strik 1 omgang ret og 1 omgang vrang. RETSTRIK (strikkes frem og tilbage således): Strik ret på hver pind. MØNSTER: Se diagram A.1 til A.3. Diagrammerne viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden. INDTAGNINGSTIPS (gælder midt under ærmerne): Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, strik 2 masker ret sammen, strik 2 masker ret (mærketråden sidder mellem disse 2 masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 maske ret, løft den løse maske over masken som blev strikket. ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- BLUSE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: I opskriften er der brugt korte og lange pinde - start med længden som passer og skift ved behov. Dobbelt halskant og bærestykke strikkes rundt på rundpind fra overgangen mellem bagstykket og højre ærme, oppefra og ned. Når bærestykket er strikket færdig, deles maskerne til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes rundt nedad på rundpind, ærmerne er sat på vent. Ryg- og forstykke deles til slids og strikkes derefter frem og tilbage hver for sig. Derefter strikkes ærmerne nedad rundt på rundpind. DOBBELT HALSKANT: Slå 84-88-88-96-100-104 masker op på pind 5,5 med 1 tråd DROPS Alpaca og 1 tråd DROPS Brushed Alpaca Silk. Skift til pind 4,5 (der slås op på tykkere pinde så opslåningskanten bliver elastisk). Strik rundt i rib (2 ret / 2 vrang) i 13 cm. Senere skal halskanten bukkes dobbelt og monteres så der bliver en halskant på ca 6 cm. BÆRESTYKKE: Skift til pind 5,5 og strik 1 omgang ret hvor der tages 16-16-16-20-20-20 masker ind jævnt fordelt = 68-72-72-76-80-84 masker. Sæt 1 mærke her, bærestykket måles fra dette mærke. Sæt 4 mærketråde i arbejdet uden at strikke således: Sæt en mærketråd på begyndelsen af omgangen, tæl 10 masker (ærme), sæt 1 mærketråd, tæl 24-26-26-28-30-32 masker (forstykke), sæt 1 mærketråd, tæl 10 masker (ærme), sæt 1 mærketråd, der er 24-26-26-28-30-32 masker efter sidste mærketråd (bagstykket). HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Nu strikkes der mønster og tages ud til raglan, udtagningen til raglan er tegnet ind i diagrammet. Første omgang strikkes således: * Strik 1 maske ret, A.1, A.2 over de næste 4 masker, A.3, 2 masker ret (mærket sidder mellem disse 2 masker), A.1, A.2 over de næste 18-20-20-22-24-26 masker, A.3, 1 maske ret *, strik fra *-* 1 gang til. Fortsæt at strikke og tage ud som vist i diagrammet på hver 2.omgang. Når diagrammet er strikket færdig er der taget ud totalt 12 gange til raglan = 164-168-168-172-176-180 masker. Nu fortsættes der således i de forskellige størrelser: STØRRELSE S og M: Fortsæt hulmønsteret som før og tag ud således: Tag ud på hver 2.omgang 2-2 gange til = 180-184 masker. Det er taget ud til raglan 14-14 gange. Tag ud på hver 4.omgang 3-4 gange. Der er taget ud til raglan totalt 17-18 gange = 204-216 masker. STØRRELSE L: Fortsæt hulmønsteret som før og tag ud således: Tag ud på hver 2.omgang 4 gange til = 200 masker. Der er taget ud 16 gange til raglan. Tag ud på hver 4.omgang 5 gange. Der er taget ud til raglan totalt 21 gange = 240 masker. STØRRELSE XL, XXL og XXXL: Fortsæt hulmønsteret som før og tag ud således: Tag ud på hver 2.omgang 6-8-10 gange til = 220-240-260 masker. Der er taget ud 18-20-22 gange til raglan. Tag ud på hver 4.omgang 3-1-0 gange = 244-248-260 masker. Nu er udtagningen færdig på ærmerne. Tag ud på hver 4.omgang på forstykke og bagstykket 2-4-4 gange til (4 masker taget ud pr udtagningsomgang). Der er taget ud totalt 23-25-26 gange til raglan til forstykke og bagstykket og totalt 21-21-22 gange til ærmer = 252-264-276 masker. ALLE STØRRELSER: =204-216-240-252-264-276 masker. Fortsæt mønsteret som før uden at tage ud, til arbejdet måler 20-22-24-26-28-30 cm fra mærket – sørg for at næste omgang som skal strikkes, ikke er en omgang med hul. Nu deles arbejdet til ryg & forstykke og ærmer således: Sæt de første 44-46-52-52-52-54 masker på en tråd til ærme, slå 6-6-6-6-10-10 nye masker op på pinden (i siden under ærmet), strik de næste 58-62-68-74-80-84 masker (forstykke), sæt de næste 44-46-52-52-52-54 masker på en tråd til ærme, slå 6-6-6-6-10-10 nye masker op på pinden (i siden under ærmet), strik de næste 58-62-68-74-80-84 masker (bagstykket). Videre strikkes ryg & forstykke og ærmer hver for sig og arbejdet måles herfra. RYG & FORSTYKKE: = 128-136-148-160-180-188 masker. Sæt en mærketråd midt i de 6-6-6-6-10-10 nye masker som blev slået op under ærmerne i hver side (3-3-3-3-5-5 nye masker på hver side af mærketråden). Forskyd starten af omgangen så den starter 1 maske efter mærketråden i en af siderne (dvs mellem den 4.-4.-4.-4.-6.-6. og 5.-5.-5.-5.-7.-7.maske som blev slået op i siden, dette gør at mønsteret på ryg- og forstykke passer over mønsteret på bærestykket). Lad mærketrådene følge med videre i arbejdet, de skal bruges når der skal deles til slids. Fortsæt rundt med mønster A.2 – sørg for at mønsteret fortsætter fra bærestykket. Strik til arbejdet måler ca 17 cm fra delingen i alle størrelser. Prøv eventuelt blusen og strik til ønsket længde (der er ca 15 cm tilbage med slids i hver side før færdigt mål). Nu strikkes der 10 masker i RETSTRIK – læs forklaring over, i hver side (dvs 5 masker på hver side af hver mærketråd). Når der er strikket 4 pinde retstrik over de 10 masker i hver side, deles arbejdet til forstykket og bagstykket ved mærketrådene, og arbejdet strikkes frem og tilbage hver for sig. FORSTYKKE: = 64-68-74-80-90-94 masker. Strik frem og tilbage med 5 kantmasker retstrik i hver side og mønster som før. Når forstykket måler 22 cm – sørg for at der er mindst 2 pinde glatstrik efter sidste hulrække, strikkes næste pind fra retsiden således: Strik 5 masker retstrik, ret over de næste 54-58-64-70-80-84 masker og tag samtidig 44-44-50-56-62-66 masker ud jævnt fordelt, og strik 5 masker retstrik = 108-112-124-136-152-160 masker. Skift til rundpind 4,5. Strik 1 pind vrang med 5 masker retstrik i hver side. Nu strikkes der rib således (første pind er fra retsiden): Strik 5 masker retstrik, * 2 ret, 2 vrang *, strik fra *-* til der er 7 masker tilbage, strik 2 ret og 5 masker retstrik. Fortsæt ribben frem og tilbage således i 10 cm. Luk af - brug pind 5,5 til aflukningen. Blusen måler ca 56-58-60-62-64-66 cm fra skulderen og ned. BAGSTYKKE: Strik bagstykket på samme måde som forstykket. ÆRMER: Sæt de 44-46-52-52-52-54 masker fra tråden i den ene side af arbejdet på rundpind / strømpepinde 5,5 og strik 1 maske i hver af de 6-6-6-6-10-10 nye masker som blev slået op i siden under ærmet = 50-52-58-58-62-64 masker. Sæt en mærketråd midt i de nye masker. Lad mærketråden følge med videre, den bruges når der tages ind under ærmet. Start omgangen her og strik mønster rundt således: 1 ret, A.2 fortsætter som før over de næste 48-50-56-56-60-62 masker og afslut med 1 ret. Når ærmet måler 4 cm fra delingen, tages der 1 maske ind på hver side af mærketråden – læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på ca hver 5.-4.-3.-3.-2½.-2.cm totalt 6-6-8-8-9-10 gange = 38-40-42-42-44-44 masker. Maskerne som ikke går op i mønsteret strikkes i glatstrik. Strik videre til arbejdet måler 35-33-32-31-29-27 cm fra delingen – sørg for at der er mindst 2 omgange glatstrik efter sidste hulrække. Prøv eventuelt blusen og strik til ønsket længde. Der er nu ca 10 cm tilbage til færdigt mål. Strik 1 omgang ret hvor der tages 18-20-22-22-24-24 masker ud jævnt fordelt = 56-60-64-64-68-68 masker. Skift til strømpepinde 4,5 og strik rib (2 ret / 2 vrang) til ribben måler 10 cm. Luk af. Ærmet måler ca 45-43-42-41-39-37 cm fra delingen. MONTERING: Buk ribben øverst i halsen ned på indersiden af tøjet. Sy ribben fast så der bliver en dobbelt halskant. For at undgå at halskanten strammer og vipper udad, er det vigtigt at sømmen er elastisk. |
||||||||||||||||
Diagram forklaring |
||||||||||||||||
|
||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #sommervindsweater eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 33 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS 248-15
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.