Anette skrev:
Samma som My Baudou. Önskar beskrivningen på svenska om möjligt.
05.09.2023 - 15:42DROPS Design svarede:
Hei Anette. Da velger du Svensk i nedtrekksmenyen :) mvh DROPS Design
11.09.2023 - 15:03
My Baudou skrev:
Jag vill ha mönstret Meet the Captain på svenska. När jag ställer in svenska är det det i början, men övergår till norska vid instruktionerna. Det blir för svårt för mig.
02.09.2023 - 18:05DROPS Design svarede:
Hej My, tack för info - nu ligger mönstret där på svenska :)
08.09.2023 - 15:39
Susi skrev:
Stimmt, da fehlen wichtige Angaben zu Größe und Verbrauch, etc.
27.08.2023 - 17:44DROPS Design svarede:
Liebe Susi, danke für den Hinweis, das wird gleich verfügbar sein :)
28.08.2023 - 16:41
Elke skrev:
Liebes Drops-Team, in dieser Anleitung fehlt die Größenangabe incl Garnverbrauch, oder ist es so gedacht, daß man eine andere Anleitung bzgl Größe verwendet?? Liebe Grüße Elke
25.08.2023 - 16:20DROPS Design svarede:
Liebe Elke, danke für den Hinweis, deutsche Anleitung wird korrigiert so bald wie möglich :) Viel Spaß beim stricken!
28.08.2023 - 16:40
Meet the Captain#meetthecaptainsweater |
|
![]() |
![]() |
Strikket bluse til børn i DROPS Karisma. Arbejdet strikkes oppefra og ned med striber, dobbelt halskant og raglan. Størrelse 2 – 12 år.
DROPS Children 47-5 |
|
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- UDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt): Tag 1 maske ud ved at slå om. På næste omgang strikkes omslagene drejet, så det ikke bliver hul. RAGLAN: Tag 1 maske ud før/efter 2 masker glatstrik i hver overgang mellem forstykke/bagstykke og ærmer. Mærketrådene sidder mellem disse 2 masker. Tag 1 maske ud ved at slå om. På næste omgang strikkes omslagene drejet så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik. STRIBER: Strik med farven jeansblå til arbejdet måler 9-10-11-12-13-14 cm, målt efter ribben i halsen. Strik striber således: * 6 omgange med farven lys beige (ca 2 cm), 9 omgange med farven jeansblå (ca 3 cm) *, strik fra *-*. INDTAGNINGSTIPS (gælder midt under ærmerne): Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, strik 2 ret sammen, 2 ret (mærketråden sidder mellem disse 2 masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket. ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- BLUSE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Dobbelt halskant og bærestykke strikkes rundt på rundpind, oppefra og ned. Bærestykket deles til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes rundt på rundpind. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde / lille rundpind. DOBBELT HALSKANT: Slå 80-80-88-88-88-88 masker op med DROPS Karisma i farven jeansblå over lille rundpind 3,5 og lille rundpind 4 som holdes sammen. Træk rundpind 4 ud, og behold maskerne på lille rundpind 3,5 (vi slår op på denne måde for at opslåningskanten skal blive elastisk). Strik rib (2 ret / 2 vrang) i 7 cm. Nu bukkes ribben ind, så kanten bliver dobbelt – derefter strikkes næste omgang i rib som før samtidig med at hver 4.maske strikkes sammen med hver 4.maske fra opslåningskanten. Du har nu en dobbelt halskant. Arbejdet måles videre herfra. BÆRESTYKKE: Skift til rundpind 4. Sæt 4 mærketråde i arbejdet som forklaret under, samtidig med at der tages ud jævnt fordelt. OBS: Hver mærketråd sættes mellem 2 retmasker og mærketrådene markerer raglanlinjene. (Starten på omgangen er mellem bagstykket og højre ærme). Strik 2 ret, sæt 1.mærketråd mellem disse 2 masker, strik ret over de næste 14 masker (højre ærme), strik 2 ret og sæt 2.mærketråd mellem disse 2 masker, strik 22-22-26-26-26-26 masker og tag 4-4-6-6-6-8 masker ud jævnt fordelt over disse masker - læs UDTAGNINGSTIPS (= 26-26-32-32-32-34 masker til forstykke), strik 2 ret og sæt 3.mærketråd mellem disse 2 masker, strik ret over de næste 14 masker (venstre ærme), strik 2 ret og sæt 4.mærketråd mellem disse 2 masker, strik 22-22-26-26-26-26 masker og tag 4-4-6-6-6-8 masker ud jævnt fordelt over disse masker (= 26-26-32-32-32-34 masker til bagstykke) = 88-88-100-100-100-104 masker. Strik rundt i glatstrik og tag ud til raglan som forklaret under. Samtidig skal der strikkes striber, læs derfor de 2 næste afsnit før det strikkes videre! RAGLAN: Tag ud til RAGLAN på hver side af de 4 mærketråde – læs forklaring over, på hver 2.omgang totalt 9-9-9-8-8-7 gange = 160-160-172-164-164-160 masker. Fortsæt med udtagninger på hver 2.omgang, men hver 2. gang der tages ud, tages der kun ud på forstykke/bagstykke (4 masker taget ud). Dvs der tages ud på forstykke/bagstykke på hver 2.omgang og på ærmerne på hver 4.omgang. Tag ud på denne måde 10-12-12-14-16-18 gange på forstykke/bagstykke (5-6-6-7-8-9 gange på ærmerne). HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! STRIBER: Samtidig når arbejdet måler 9-10-11-12-13-14 cm, målt efter halskanten, strikkes der STRIBER - læs forklaring over. Efter sidste udtagning er der 220-232-244-248-260-268 masker på pinden (66-70-76-78-82-86 masker mellem mærketrådene på forstykke/bagstykke og 44-46-46-46-48-48 masker mellem mærketrådene på ærmerne). Fortsæt i glatstrik og striber uden udtagninger til arbejdet måler 14-15-16-17-18-19 cm, målt efter ribben midt foran. Bærestykket deles nu til ryg & forstykke og ærmer således: Strik 1 maske som før, sæt de næste 44-46-46-46-48-48 masker på en tråd til ærme, slå 8-8-8-10-10-10 nye masker op på pinden (i siden under ærmet), strik 66-70-76-78-82-86 masker som før (forstykke), sæt de næste 44-46-46-46-48-48 masker på en tråd til ærme, slå 8-8-8-10-10-10 nye masker op på pinden (i siden under ærmet) og strik som før omgangen ud (= 66-70-76-78-82-86 masker på bagstykke). Ryg & forstykke og ærmer strikkes videre hver for sig. Herfra måles arbejdet videre! RYG & FORSTYKKE: = 148-156-168-176-184-192 masker. Fortsæt i glatstrik og striber til der er strikket totalt 4-5-5-6-7-7 hvide striber. Resten af arbejdet strikkes i farven jeansblå. Når arbejdet måler 15-18-21-24-27-29 cm fra delingen, strikkes der 1 omgang ret hvor der tages 20-24-24-28-28-28 masker ud jævnt fordelt = 168-180-192-204-212-220 masker. Skift til rundpind 3,5. Strik rib (2 ret / 2 vrang) i 4 cm. Luk lidt løst af. Blusen måler ca 36-40-44-48-52-55 cm fra skulderen. ÆRMER: Sæt de 44-46-46-46-48-48 masker fra tråden i den ene side af arbejdet på strømpepinde eller lille rundpind 4 og strik 1 maske i hver af de 8-8-8-10-10-10 masker som blev slået op under ærmet = 52-54-54-56-58-58 masker. Sæt 1 mærketråd midt under ærmet - midt i de 8-8-8-10-10-10 nye masker. Start omgangen ved mærketråden, og strik glatstrik og striber rundt som før. Når ærmet måler 2-2-3-3-3-3 cm fra delingen, tages der 2 masker ind midt under ærmet - læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på hver 2.-3.-4.-5.-6.-9.cm totalt 6-6-5-5-5-4 gange = 40-42-44-46-48-50 masker. Når der er lige mange striber som på ryg- og forstykke strikkes resten af ærmet i farven jeansblå. Strik til ærmet måler 15-20-23-26-30-35 cm fra delingen. Der er ca 4 cm tilbage til færdigt mål. Prøv eventuelt tøjet og strik til ønsket længde før ribben. Strik 1 omgang ret hvor der tages 8-6-8-6-8-6 masker ud jævnt fordelt = 48-48-52-52-56-56 masker. Skift til strømpepinde 3,5. Strik rib (2 ret / 2 vrang) i 4 cm. Luk lidt løst af. Ærmet måler ca 19-24-27-30-34-39 cm fra delingen. Strik det andet ærme på samme måde. |
|
![]() |
|
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #meetthecaptainsweater eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 28 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS Children 47-5
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.