Fanny Gunawan skrev:
Beste, Met hoofdomvang 58cm is 73 lossen (maat L) nog steeds te klein. Hoewel ik die lossen los gehaakt heb (met wat grotere haaknaald). Hoe kan ik deze oplossen? Overigens, zijn er niet zoveel haakpatronen voor herentrui die geschikt voor beginner.
04.08.2023 - 08:41DROPS Design svarede:
Dag Fanny,
Wat je ook nog zou kunnen proberen is 11 stokjes meer opzettenen het meerderen in toer 2 overslaan. Dus je haakt wel toer 2, alleen meerder je dan niet.
05.08.2023 - 07:28
Fanny Gunawan skrev:
Beste, De pas voor maat L is gehaakt uit 73 lossen. Dit is echt te klein als een hoofd erin moet. De pas is toch voor de hals? Of begrijp ik het verkeerd? Groeten, Fanny
02.08.2023 - 22:39DROPS Design svarede:
Dag Fanny,
Ja dat klopt, die 73 lossen is voor de hals. Het is belangrijk dat je de lossen niet te strak haakt, dus neem eventueel voor deze lossen voor de hals een naald groter en/of zorg ervoor dat je niet op het uiteinde van de haaknaald haakt
03.08.2023 - 21:05
Berenike Wannenmacher- Ginter skrev:
Hallo, endlich mal eine Häkelpullover für Männer! Vielen Dank! Ich werde ihn auf jeden Fall häkeln. Aber warum gebt Ihr dem Pullover so einen schrecklich negativen Namen?\r\nLiebe Grüße von Berenike Wannenmacher\r\nP.s ich beschenke regelmäßig alle Bekannten mit Häkelsachen aus Euren Mustern und alle sind immer begeistert!
26.05.2023 - 12:37
Jane Evans skrev:
Hi! Could I do this in Drops Nepal? If so, how much yarn would I need? Thanks!
12.05.2023 - 12:48DROPS Design svarede:
Dear Mrs Evans, sure, Nepal and Air both belong to same yarn group C - use our yarn converter to let the new yarn amount be calculated for the appropriate size. And remember - as always - to check and keep correct tension. Happy crocheting!
12.05.2023 - 13:23
Keel Over#keeloversweater |
|
![]() |
![]() |
Hæklet bluse til herre i DROPS Air. Arbejdet hækles oppefra og ned med rundt bærestykke og dobbelt halskant. Størrelse S - XXXL.
DROPS 233-25 |
|
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- UDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt): Tag 1 stangmaske ud ved at hækle 2 stangmasker i samme maske. For at beregne hvordan der skal tages ud jævnt fordelt, tager man det totale maskeantal på omgangen (f.eks 69 masker) og deler med antal udtagninger som skal gøres (f.eks 11) = 6,27. I dette eksempel tages der ud ved at hækle 2 stangmasker i ca hver 6.maske. LUFTMASKER: Hvis du hækler yderst på hæklenålen, kan luftmasken let blive for stram. 1 luftmaske skal være lige så lang som 1 stangmaske er bred. HÆKLEINFORMATION-1 (hækles rundt): Der skal hækles rundt uden at omgangen afsluttes, sæt 1 mærketråd på begyndelsen af omgangen så det er let at se hvor omgangen begynder. På 2.omgang hækles første stangmaske i den 2.luftmaske fra begyndelsen af 1.omgang, hækl som forklaret i opskriften til det er hæklet i alle halvstangmasker fra 1.omgang. Omgangen afsluttes ikke på almindelig måde, men 1.stangmaske på begyndelsen af næste omgang hækles i den 1.stangmaske fra forrige omgang. Derefter hækles der rundt med 1 stangmaske i hver stangmaske. På sidste omgang nederst på ryg & forstykke og ærmer hækles der således for at undgå et hak i overgangen: Hækl til der er 2 stangmasker på omgangen, hækl 1 halvstangmaske i næste stangmaske, hækl 1 fastmaske i sidste stangmaske og afslut omgangen med 1 kædemaske i 1.stangmaske på begyndelsen af omgangen. HÆKLEINFORMATION-2 (gælder halskant): På begyndelsen af hver omgang med stangmasker hækles der 3 luftmasker som erstatter første stangmaske. Omgangen afsluttes med 1 kædemaske i 3.luftmaske på begyndelsen af omgangen. INDTAGNINGSTIPS (gælder ærmerne): Når der hækles rundt, vil omgangene forskydes efterhånden som der hækles. Sæt en mærketråd midt under ærmet, mellem 2 masker og lad denne mærketråd følge med lodret midt under ærmet - mærketråden skal flyttes så den hele tiden er lodret på undersiden af ærmet. Læg tøjet fladt undervejs og sørg for at mærketråden er midt under ærmet når der skal tages ind. Når der skal tages ind, gøres det på hver side af 2 stangmasker ved mærketråden således: Hækl til der er 3 stangmasker tilbage til mærketråden, hækl 2 stangmasker sammen således: * Slå om, stik nålen gennem næste maske, hent tråden, slå om og træk omslaget gennem de 2 første løkker på nålen *, hækl fra *-* totalt 2 gange, slå om og træk omslaget gennem alle 3 løkker på nålen (1 maske taget ind). Hækl 1 stangmaske i hver af de 2 næste stangmasker (mærketråden sidder mellem disse 2 stangmasker), og gentag fra *-* 1 gang til. ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- BLUSE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Bærestykke hækles rundt, oppefra og ned. Bærestykket deles til ryg & forstykke og ærmer og fortsætter rundt hver for sig. Til sidst hækles der en halskant nedefra og op øverst på bærestykket, den bukkes dobbelt og sys fast på indersiden af tøjet. BÆRESTYKKE: Hækl 67-70-73-77-80-84 LUFTMASKER – læs forklaring over, på nål 5 med DROPS Air og sæt maskerne til en ring med 1 kædemaske i første luftmaske. 1.OMGANG: Hækl 2 luftmasker (erstatter 1.halvstangmaske), hækl 1 halvstangmaske i hver luftmaske til det er hæklet i alle luftmasker, hækl 2 halvstangmasker om de 2 luftmasker fra begyndelsen af omgangen = 69-72-75-79-82-86 halvstangmasker. Sæt et mærke i arbejdet, bærestykket måles herfra! Nu skal det hækles videre i stangmasker, læs HÆKLEINFORMATION-1 i forklaringen over, før det hækles! 2.OMGANG: Hækl stangmasker (1 stangmaske i hver halvstangmaske) og tag 11-18-25-31-38-44 stangmasker ud jævnt fordelt - læs UDTAGNINGSTIPS = 80-90-100-110-120-130 stangmasker. 3.OMGANG: Hækl 1 stangmaske i hver stangmaske. 4.OMGANG: Hækl stangmasker og tag 16-18-20-22-24-26 stangmasker ud jævnt fordelt = 96-108-120-132-144-156 stangmasker. 5.OMGANG: Hækl stangmasker og tag 16-18-20-22-24-26 stangmasker ud jævnt fordelt = 112-126-140-154-168-182 stangmasker. HUSK PÅ HÆKLEFASTHEDEN! 6.OMGANG: Hækl stangmasker og tag 16-18-20-22-24-26 stangmasker ud jævnt fordelt = 128-144-160-176-192-208 stangmasker. Nu hækles der videre i de forskellige størrelser således: STØRRELSE S, M, L og XL: = 128-144-160-176 stangmasker. 7.OMGANG: Hækl 1 stangmaske i hver stangmaske. 8.OMGANG: Hækl stangmasker og tag 16-18-20-22 stangmasker ud jævnt fordelt. Hækl som 7.-8.omgang totalt 3-3-3-3 gange. Det er 176-198-220-242 stangmasker på omgangen. STØRRELSE XXL og XXXL: = 192-208 stangmasker. 7.OMGANG: Hækl 1 stangmaske i hver stangmaske. 8.OMGANG: Hækl 1 stangmaske i hver stangmaske. 9.OMGANG: Hækl stangmasker og tag 24-26 stangmasker ud jævnt fordelt. Hækl som 7.-9.omgang totalt 3-3 gange. Det er 264-286 stangmasker på omgangen. ALLE STØRRELSER: = 176-198-220-242-264-286 stangmasker. Hækl 1 stangmaske i hver stangmaske til arbejdet måler 23-24-25-26-28-30 cm fra mærket, nu deles arbejdet til ryg & forstykke og ærmer således: Hækl 26-28-31-35-39-43 stangmasker, hækl 1 halvstangmaske, spring over de næste 34-40-45-49-51-54 stangmasker til ærme, hækl 11 luftmasker (= under ærmet), hækl 1 halvstangmaske, hækl 52-57-63-70-79-87 stangmasker, hækl 1 halvstangmaske, spring over de næste 34-40-45-49-51-54 masker til ærme, hækl 11 luftmasker (= under ærmet), hækl 1 halvstangmaske, hækl 26-29-32-35-40-44 stangmasker. Ryg & forstykke og ærmer hækles videre hver for sig. RYG & FORSTYKKE: = 130-140-152-166-184-200 masker. Fortsæt med 1 stangmaske i hver maske (på første omgang hækles der 1 stangmaske i hver af de 11 luftmasker som blev slået op i hver side under ærmerne) til arbejdet måler 35-36-37-38-38-38 cm fra delingen - husk HÆKLEINFORMATION-1 når sidste omgang skal afsluttes. Klip og hæft tråden. Arbejdet måler ca 62-64-66-68-70-72 cm fra skulderen og ned. ÆRMER: Nu hækles der i de 34-40-45-49-51-54 masker der blev hoppet over til ærme i den ene side af arbejdet således: Hæft tråden med 1 fastmaske i den 6. af de 11 luftmasker som blev hæklet midt under ærmet, hækl 1 stangmaske i hver af de næste 4 luftmasker, hækl 2 stangmasker sammen således: Hækl 1 stangmaske i den sidste luftmaske, men vent med sidste omslag og gennemtræk, hækl 1 stangmaske til på samme måde om halvstangmasken i overgangen mellem ryg & forstykke og ærme, slå om og træk tråden gennem alle 3 løkker på nålen. Dette gøres for at hullet i overgangen skal blive mindst mulig mellem ryg & forstykke og ærme. Hækl 1 stangmaske i hver stangmaske frem til luftmaskerne i den anden side af ærmet, hækl 2 stangmasker sammen på samme måde i overgangen og hækl 1 stangmaske i hver af de sidste luftmasker = 45-51-56-60-62-65 masker. Det skal hækles rundt uden at afslutte omgangen på samme måde som på ryg- og forstykke, start næste omgang med at hækle 1.stangmaske i den 1.fastmaske fra forrige omgang - nu hækles der rundt. Fortsæt med 1 stangmaske i hver stangmaske. Når ærmet måler 3 cm fra delingen, tages der 2 stangmasker ind under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS! Tag ind således på ca hver 13.-8.-5½.-4.-4.-3.cm til det er taget ind totalt 3-5-7-9-9-10 gange = 39-41-42-42-44-45 masker. Hækl til ærmet måler ca 41-40-40-39-38-36 cm fra delingen (der er 8 cm tilbage til færdigt mål). Hækl 1 stangmaske i bagerste maskeled i hver stangmaske omgangen rundt. Hækl hver omgang således til ærmet måler 49-48-48-47-46-44 cm fra delingen - husk HÆKLEINFORMATION-1 når sidste omgang skal afsluttes. Klip og hæft tråden. Hækl det andet ærme på samme måde. DOBBELT HALSKANT: Brug hæklenål 5 og DROPS Air, hæft tråden med 1 kædemaske ca midt bagpå. Læs HÆKLEINFORMATION-2 i forklaringen over. 1.OMGANG: Hækl 1 stangmaske mellem hver halvstangmaske fra 1.omgang = 67-70-73-77-80-84 stangmasker. 2.OMGANG: Hækl 1 stangmaske i bagerste maskeled af hver stangmaske. 3.OMGANG: Hækl 1 stangmaske i hver stangmaske (hækl gennem begge maskeled). 4.OMGANG: Hækl 1 stangmaske i bagerste maskeled af hver stangmaske. 5.OMGANG: Hækl 1 stangmaske i hver stangmasker (hækle gennem begge maskeled). 6.OMGANG: Hækl 1 stangmaske i bagerte maskeled af hver stangmaske. 7.-9.OMGANG: Hækl 1 stangmaske i hver stangmaske (hækle gennem begge maskeled). Klip tråden, og træk tråden gennem sidste løkke på nålen. Buk halskanten ned på indersiden af tøjet, så halskanten bliver dobbelt. Sy den fast med et par små sting. |
|
![]() |
|
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #keeloversweater eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 11 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS 233-25
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.