Lisbet Thordal skrev:
BÆRESTYKKEUDTAGNING: Strik glatstrik SAMTIDIG tages der 8 masker ud på omgangen, der tages ud både før og efter hvert mærke. Tag ud således på hver 2.omgang 12-14-15-19-21-25-27 gange = 330-354-376-404-422-452-474 masker. Spørgsmål: Strikker jeg så i alt 38 omgange ( str L ) 19 med udtagn. og 19 uden? 19x 8 masker= 152+ 252=404 (str L) Er det korrekt forstået?
18.10.2025 - 00:41
Lisbet Thordal skrev:
Hej. Bærestykke: efter den sidste markering “Strik glatstrik over de sidste 14-15-16-17-19-20-22 masker (= ca halvt bagstykke)” Jeg strikker str. L og har 18 masker tilbage og ikke 17 indtil omgangsstart. Der er jo 120 masker fra start, så det burde væres 18. Er det måske en trykfejl?
15.10.2025 - 00:52DROPS Design svarede:
Hej Lisbet. Ja det ser ut som det blivit fel där, vi ber design se över det! Mvh DROPS Design
16.10.2025 - 08:56
Winter’s Breath Sweater#wintersbreathsweater |
|
![]() |
![]() |
Strikket bluse i DROPS Puna. Arbejdet strikkes oppefra og ned i glatstrik med sadelskulder. Størrelse XS - XXXL.
DROPS 264-34 |
|
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- UDTAGNINGSTIPS-1: TAG 1 MASKE UD MOD VENSTRE: Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op forfra og masken strikkes ret i bagerste maskeled. TAG 1 MASKE UD MOD HØJRE: Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op bagfra og masken strikkes ret i forreste maskeled. ÆRMETIPS: Når der strikkes masker op midt under ærmet, kan der blive et lille hul i overgangen mellem maskerne på ryg & forstykke og ærmer. Hullerne kan lukkes ved at hente tråden op mellem to masker - denne tråd strikkes drejet sammen med den første masken mellem ryg & forstykke og ærme, så hullet lukker sig. INDTAGNINGSTIPS: Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, strik 2 ret sammen, 2 ret (mærketråden sidder mellem disse 2 masker), tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind). ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- BLUSE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: I opskriften er der brugt pinde med forskellig længde, start med længden som passer til maskeantallet og skift ved behov. Halskant og bærestykke strikkes rundt på rundpind fra midt bagpå, og der strikkes oppefra og ned. Når bærestykket er strikket færdig, deles maskerne til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes færdig nedad og rundt på rundpind, ærmerne er sat på vent. Derefter strikkes ærmerne nedad rundt på pinden. HALSKANT: Slå 106-110-116-120-126-132-138 masker op på rundpind 4 med DROPS Puna. Skift til rundpind 3 og strik 3 omgange glatstrik. Strik rundt i rib (= 1 ret / 1 vrang) i 3 omgange. Strik 2 cm glatstrik. Sæt 1 mærke på begyndelsen af omgangen (= midt bagpå), arbejdet skal måles fra dette mærke. BÆRESTYKKE: Nu sættes der 4 mærker på pinden, mærkerne skal bruges når der skal tages ud til sadelskulder. Skift til rundpind 4. Næste omgang strikkes således: Strik glatstrik over de første 15-16-17-18-20-21-23 masker (= ca halvt bagstykke), sæt 1.mærke her. Strik glatstrik over de næste 24 masker (= skuldermasker), sæt 2.mærke her. Strik glatstrik over de næste 29-31-34-36-39-42-45 masker (= forstykke), sæt 3.mærke her. Strik glatstrik over de næste 24 masker (= skuldermasker), sæt 4.mærke her. Strik glatstrik over de sidste 14-15-16-17-19-20-22 masker (= ca halvt bagstykke). SADELSKULDERUDTAGNING: 1.OMGANG: Strik glatstrik SAMTIDIG tages der 4 masker ud på omgangen således: Der tages ud mod højre FØR 1. og 3.mærke, og mod venstre EFTER 2. og 4.mærke – læs UDTAGNINGSTIPS. Der tages kun ud på bagstykket og forstykket og antal skuldermasker forbliver det samme. 2.OMGANG: Strik som 1.omgang (= 4 masker taget ud). 3.OMGANG: Strik glatstrik rundt over alle masker uden at tage ud. Strik 1. til 3.OMGANG totalt 11 gange i alle størrelser (= 88 masker taget ud) = 194-198-204-208-214-220-226 masker. Husk at holde strikkefastheden. Efter sidste udtagning måler arbejdet ca 12 cm fra mærket i halsen. Videre tages der ud til ærmer som forklaret under. Der er 24 masker på hver skulder og 73-75-78-80-83-86-89 masker til forstykke/bagstykke. ÆRMEUDTAGNING: Strik glatstrik, SAMTIDIG tages der 4 masker ud på omgangen således: Der tages ud mod venstre EFTER 1. og 3.mærke, og mod højre FØR 2. og 4.mærke – husk UDTAGNINGSTIPS. Der tages nu kun ud på ærmerne og antal masker på bagstykket og forstykket forbliver det samme. Tag ud således på hver 2.omgang 10-11-13-11-10-8-8 gange = 234-242-256-252-254-252-258 masker. BÆRESTYKKEUDTAGNING: Strik glatstrik SAMTIDIG tages der 8 masker ud på omgangen, der tages ud både før og efter hvert mærke. Husk UDTAGNINGSTIPS og strik således: * Strik til der er 2 masker tilbage før første mærke, tag 1 maske ud mod højre, strik 2 masker, flyt mærke over på højre pind, tag 1 maske ud mod venstre, strik frem til næste mærke, tag 1 maske ud mod højre, flyt mærke over på højre pind, strik 2 masker, tag 1 maske ud mod venstre *, gentag fra *-* en gang til (= 8 masker taget ud), strik omgangen ud som før. Tag ud således på hver 2.omgang 12-14-15-19-21-25-27 gange = 330-354-376-404-422-452-474 masker. Arbejdet måler ca 22-24-26-27-28-30-31 cm fra yderst på skulderen og ned (= 6 cm sadelskulderdybde og 16-18-20-21-22-24-25 cm ærmeudtagninger). Nu deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer. DELING TIL RYG & FORSTYKKE OG ÆRMER: Samtidig med at næste omgang strikkes, deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer således: Strik over de første 49-52-54-59-63-68-72 masker (= ca halvt bagstykke), sæt de næste 68-74-80-84-86-90-94 masker på en tråd til ærme, slå 4-6-8-8-10-10-12 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik over de næste 97-103-108-118-125-136-143 masker, sæt de næste 68-74-80-84-86-90-94 masker på en tråd til ærme og slå 4-6-8-8-10-10-12 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik de sidste 48-51-54-59-62-68-71 masker. Ryg & forstykke og ærmer strikkes videre hver for sig. RYG & FORSTYKKE: = 202-218-232-252-270-292-310 masker. Sæt 1 mærke i den ene side af arbejdet (= midt i de 4-6-8-8-10-10-12 masker som blev slået op under ærmet). Strik frem til mærket, omgangen starter herfra og der strikkes rundt. Strik glatstrik til arbejdet måler 49-51-53-55-57-59-61 cm fra mærket midt bagpå. Skift til rundpind 3 og strik rib (= 1 ret / 1 vrang) Samtidig med at der tages 40-46-46-52-54-62-64 masker ud jævnt fordelt på 1.omgang = 242-264-278-304-324-354-374 masker. Når ribben måler 4 cm, lukkes der af med ret over ret og vrang over vrang. Blusen måler 53-55-57-59-61-63-65 cm fra mærket midt bagpå. ÆRMER: Sæt ærmets 68-74-80-84-86-90-94 masker fra den ene tråd på rundpind 4 og strik 1 maske i hver af de 4-6-8-8-10-10-12 masker som blev slået op under ærmet - læs ÆRMETIPS = 72-80-88-92-96-100-106 masker. Sæt 1 mærketråd midt i de 4-6-8-8-10-10-12 nye masker under ærmet – omgangen starter ved mærketråden. Strik rundt i glatstrik - SAMTIDIG når ærmet måler 1 cm fra delingen, tages der ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS - således: Der tages 2 masker ind 2-2-2-2-3-3-3 gange på hver 2.omgang, derefter tages der 2 masker ind på hver 6½.-4½.-2½.-2.-2.-1½.-1½.cm totalt 4-6-9-10-10-11-14 gange = 60-64-66-68-70-72-72 masker på pinden. Strik videre til ærmet måler 30-29-27-27-26-24-24 cm fra delingen. Skift til strømpepinde 3 og strik rib (= 1 ret / 1 vrang) Samtidig med at der tages 20 masker ud jævnt fordelt på 1.omgang = 80-84-86-88-90-92-92 masker. Når ribben måler 10 cm, lukkes der af med ret over ret og vrang over vrang. Ærmet måler ca 40-39-37-37-36-34-34 cm fra delingen. |
|
![]() |
|
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #wintersbreathsweater eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 28 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS 264-34
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.