Désirée Delsing skrev:
Hej! Sorry jag menar att man ska maska av 20 maskor till hals, men det blir fortfarande 42 maskor.
11.03.2020 - 21:15
Desiree Delsing skrev:
Hej! Stickar i storlek 1-3 månader. När jag har gjort bakstycket som framstycket och ska maska av till hals har jag precis som på framstycket 30 maskor. Ska då 11 maskor vara hängslen på varje sida och halsen 30 maskor blir detta 42 maskor. Alltså inte avmaskat som på framstycket. Frågan om det ska minskas som på framstycket är besvarad med ja och då förstår jag inte.
11.03.2020 - 21:10DROPS Design svarede:
Hej Desiree, du har 42 maskor, stickar som framstycket till arb mäter 7 cm från delningen, nu börjar du sticka hängslen = 11 m, maskar av 20 maskor, sedan 11 m hängslen i andra sidan. Lycka till!
18.03.2020 - 15:00
Lillian Norn skrev:
Hej. Jeg kunne ikke finde ud af om der skulle tages ind på rygstykket, som på forstykket. Der står at ryggen strikkes ligesom forstykket, men er det uden undtagninger og kun længden? Har strikket mange drops modeller uden problemer. Denne her drillede meget. Hilsen lillian
06.03.2020 - 08:06DROPS Design svarede:
Hei Lillian. Bakstykket/ryggstykket strikkes som forstykket (det skal felles), men det felles ikke til knapphull på bakstykket/ryggstykket. Når arbeidet måler (6) 7-7-8-9 (10-12) cm fra delingen, felles det av masker til hals, og det strikkes seler videre fra retten. God Fornøyelse!
09.03.2020 - 10:35
Carolyn skrev:
I have come to the point where I am binding off at the neck andworking the straps for size 6-9 months. The math doesn't work, I knit in the pattern the first 11 stitches then I am supposed to bind off 24 stitches and then work 11 stitches for the second strap. That totals 48 stitches and there are only 33 stitches on my needles before I start the neck and straps. What am I not understanding?
26.02.2020 - 04:06DROPS Design svarede:
Dear Carolyn, in size 6/9 months you are supposed to have 46 sts on back piece, then you will work: 3 sts garter st, 4 sts in rib (K1, 1 st in garter st), 2 sts in garter st (= 11 sts), cast off 24 sts, 3 sts in garter st, 4 sts in rib (K1, 1 st in garter st), 2 sts in garter st (= 11 sts), so that there are 11 + 24 + 11 = 46 sts. Does it help? Happy knitting!
26.02.2020 - 09:55
Baby Fox Onesie#babyfoxonesie |
|||||||||||||||||||
![]() |
![]() |
||||||||||||||||||
Strikket body til baby i DROPS Alpaca. Arbejdet strikkes med rævemønster, seler og lomme. Størrelse præmatur – 4 år.
DROPS Baby 36-2 |
|||||||||||||||||||
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- RETSTRIK (strikkes rundt således): Strik 1 omgang ret og 1 omgang vrang. RETSTRIK (strikkes frem og tilbage): Strik ret på hver pind. INDTAGNINGSTIPS: Strik 3 masker retstrik, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 1 maske taget ind), strik til der er 5 masker tilbage, strik 2 masker ret sammen (= 1 maske taget ind) og afslut med 3 masker retstrik. MØNSTER: Diagram A.1 – vælg diagram for rigtig størrelse. Hele diagrammet strikkes i glatstrik. Diagrammet viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden. Når der strikkes med 2 farver, strikkes der både med tråden fra indersiden og ydersiden af nøglet i lys perlegrå, så man slipper de lange tråde på vrangen. Dvs der strikkes med 1 tråd lys perlegrå, 1 tråd orangemeleret og 1 tråd lys perlegrå. OBS: For at undgå hul ved farveskift, skal trådene snos om hinanden. Den tykke rude rundt om maskerne på de 2 første pinde markerer hvor der skal sys maskesting til rævens næse. AFLUKNINGSTIPS: For at undgå at aflukningskanten strammer når der lukkes af, kan der lukkes af med en tykkere pind. Hvis dette også bliver for stramt, kan der laves omslag efter ca hver 4.maske samtidig med at der lukkes af (omslagene lukkes af som almindelige masker). ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- BODY - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Arbejdet strikkes i 2 dele frem og tilbage før det sættes sammen og strikkes rundt på lille rundpind. Arbejdet deles til forstykke og bagstykke, og delene strikkes færdig frem og tilbage hver for sig. Der strikkes 1 kant op rund om hvert ben. Der strikkes en løs lomme med rævemønster som sys på til sidst. BAGSTYKKE: Slå (8) 10-10-12-12 (14-14) masker op på rundpind 3 med orangemeleret. Strik 1 kantmaske RETSTRIK – læs forklaring over, (6) 8-8-10-10 (12-12) masker glatstrik og 1 kantmaske retstrik. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Når arbejdet måler (1) 1-2-2-2 (3-3) cm, slås der 2 masker op i slutningen af hver pind totalt (5) 6-7-7-8 (8-9) gange i hver side, derefter slås der (5) 5-5-6-7 (8-9) masker op i slutningen af de næste 2 pinde = (38) 44-48-52-58 (62-68) masker. Læg arbejdet til side og strik forstykke. FORSTYKKE: Slå (8) 10-10-12-12 (14-14) masker op på rundpind 3 med orangemeleret. Strik 1 kantmaske retstrik, (6) 8-8-10-10 (12-12) masker glatstrik og 1 kantmaske retstrik. Når arbejdet måler (3) 4-5-6-7 (8-10) cm, slås der 2 masker op i slutningen af hver pind totalt 3 gange i hver side, derefter slås der (9) 11-13-14-17 (18-21) masker op i slutningen af de næste 2 pinde = (38) 44-48-52-58 (62-68) masker. RYG & FORSTYKKE: Sæt maskerne fra forstykket og bagstykket ind på samme lille rundpind 3 = (76) 88-96-104-116 (124-136) masker. Sæt 1 mærke mellem hver del. Der skal senere lukkes masker af til ærmegab på hver side af disse mærker. Strik rundt i glatstrik. Når arbejdet måler (9) 12-16-17-19 (21-23) cm fra mærket, strikkes der 4 p retstrik – læs forklaring over – over 4 masker på hver side af hvert mærke (= totalt 8 masker retstrik i hver side). På næste omgang lukkes der 3 masker af til ærmegab på hver side af hvert mærke (= 6 masker lukket af i hver side), og hver del strikkes færdig for sig. FORSTYKKE: = (32) 38-42-46-52 (56-62) masker. Arbejdet strikkes videre frem og tilbage med 3 masker retstrik i hver side af arbejdet. På første pind fra retsiden tages der 1 maske ind i hver side af arbejdet – læs INDTAGNINGSTIPS! Tag ind således på hver pind fra retsiden totalt (4) 4-6-6-7 (6-7) gange = (24) 30-30-34-38 (44-48) masker. Fortsæt frem og tilbage i glatstrik med 3 masker retstrik i hver side til arbejdet måler (4) 5-5-6-7 (8-10) cm fra delingen. På næste pind fra vrangen tages der 1 maske ind midt på arbejdet ved at strikke 2 masker vrang sammen = (23) 29-29-33-37 (43-47) masker. På næste pind fra retsiden strikkes der rib således: Strik 3 masker retstrik, * 1 ret, 1 maske retstrik *, strik fra *-* til der er 4 masker tilbage, afslut med 1 ret og 3 masker retstrik. Når arbejdet måler (5) 6-6-7-8 (9-11) cm fra delingen, lukkes der af til 2 knaphuller på næste pind fra retsiden således: Strik 3 masker retstrik, 1 ret, 1 maske retstrik, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket, slå om, strik som før til der er 7 masker tilbage, slå om, strik 2 masker ret sammen, 1 maske retstrik, 1 ret, 3 masker retstrik. Luk af med ret når arbejdet måler (6) 7-7-8-9 (10-12) cm fra delingen. BAGSTYKKE: = (32) 38-42-46-52 (56-62) masker. Arbejdet strikkes videre frem og tilbage med 3 masker retstrik i hver side af arbejdet. På første pind fra retsiden tages der 1 maske ind i hver side af arbejdet – læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på hver pind fra retsiden totalt 4 gange = (24) 30-34-38-44 (48-54) masker. På næste pind fra vrangen tages der 1 maske ind midt på arbejdet ved at strikke 2 masker vrang sammen = (23) 29-33-37-43 (47-53) masker. Fortsæt frem og tilbage i glatstrik med 3 masker retstrik i hver side til arbejdet måler (4)-5-5-6-7 (8-10) cm fra det blev delt. På næste pind fra retsiden strikkes der rib således: Strik 3 masker retstrik, * 1 ret, 1 maske retstrik *, strik fra *-* til der er 4 masker tilbage, afslut med 1 ret og 3 masker retstrik. Fortsæt frem og tilbage med rib til arbejdet måler (6) 7-7-8-9 (10-12) cm fra det blev delt. Nu lukkes der af til hals og der strikkes seler fra retsiden således: Strik 3 masker retstrik, * 1 ret, 1 maske retstrik *, strik fra *-* totalt (2) 3-3-3-3 (3-3) gange, 2 masker retstrik (= (9) 11-11-11-11 (11-11) masker til sele), luk de næste (5) 7-11-15-21 (25-31) masker af, strik 3 masker retstrik, * 1 ret, 1 maske retstrik *, strik fra *-* totalt (2) 3-3-3-3 (3-3) gange, og afslut med 2 masker retstrik (= (9) 11-11-11-11 (11-11) masker til sele). Strik frem og tilbage i rib og retstrik over den ene sele, den anden hviler på pindene. Fortsæt i rib til arbejdet måler 8 til 14 cm fra delingen, strik 4 p retstrik over alle masker og luk derefter af med ret. Strik den anden sele på sammen måde. LOMME: Slå (33) 42-42-42-54 (54-54) masker op på rundpind 3 med lys perlegrå. Strik 1 kantmaske retstrik, A.1 (= (31) 40-40-40-52 (52-52) masker), og afslut med 1 kantmaske retstrik. Fortsæt mønsteret således. Hele A.1 strikkes med 1 kantmaske retstrik i hver side af arbejdet. Når A.1 er strikket 1 gang i højden, er der (21) 28-28-28-36 (36-36) masker på pinden. Arbejdet strikkes nu færdig med orangemeleret. Arbejdet måler ca (7) 10-10-10-12 (12-12) cm. På næste pind fra retsiden strikkes der rib således: Strik 1 kantmaske retstrik, * 1 ret, 1 maske retstrik *, strik fra *-* til der er 2 masker tilbage, men luk samtidig (0) 1-1-1-1 (1-1) maske af, afslut med 1 ret og 1 kantmaske retstrik = (21) 27-27-27-35 (35-35) masker. Strik rib i ca 2 cm (eller til ønsket længde). Luk af med ret. Strik 1 kant fra hvor der blev lukket (3) 4-4-4-4 (4-4) masker af på lommen og op til aflukningskanten således: Strik 18-28 masker op indenfor 1 kantmaske fra retsiden. Strik rib med start fra vrangen således: Strik * 1 maske retstrik, 1 vrang *, strik fra *-* over alle masker. Luk af med ret fra retsiden når kanten måler ca 1 cm – læs AFLUKNINGSTIPS. Strik en kant på samme måde på den anden side af lommen. KANT RUNDT OM BENENE: Strik ca 40 til 74 masker op fra retsiden langs den ene benåbning på rundpind 3 med orangemeleret. Sørg for at maskeantallet kan deles med 2 og at kanten ikke strammer åbningen til benet. Strik rib (= 1 ret, 1 maske retstrik) frem og tilbage med 1 kantmaske retstrik i hver side af arbejdet. Når kanten måler 2-4 cm, lukkes der af med ret fra retsiden. Gentag langs med det andet ben. MONTERING: Sy åbningen sammen mellem benene. Sy 1 knap på hver sele. Sy rævens øjne på lommen med 1 maskesting med mørk grå på hvert felt med lys perlegrå – se cirkel i diagrammet. Sy rævens næse på lommen med 1 maskesting med mørk grå i hver af de (3) 4-4-4-4 (4-4) masker på 2. og 3.pind nederst på lommen – se markeret firkant i diagrammet. Sy opslåningskanten på lommen ca 2-4 cm op fra der hvor de sidste masker blev slået op på forstykke, med maskesting og sy til aflukningskanten på lommen til bodyen, så lommen ligger fladt. Sy siderne på lommen til bodyen, op til aflukningskanten på kanten af lommen. |
|||||||||||||||||||
Diagram forklaring |
|||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #babyfoxonesie eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 27 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS Baby 36-2
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.