Melanie skrev:
When switching from A6 to A7-A11, there is a distinct change in the yo / dec. alignment. You can easily tell where A6 ends and where A7-A11 starts. I'm pretty sure I'm following the pattern correctly, but I can't see that same change in the picture. Does the model in the picture skipped that last section ? I'm making mine in size S, and my A7-A11 section is at least 14 rows to get to the right length, so I'm confused.
06.06.2019 - 21:40DROPS Design svarede:
Hi Melanie. You are supposed to continue working A.6 until the lace pattern marked with a star (in the middle) is worked across all stitches (+ 2 stitches in garter each side). This means: after A.6 is completed in height, you continue the pattern the same way (ie: increasing the lace pattern to each side) until the 8 stitches each side NOT marked with a star, is worked in lace pattern. Then you work A.7-A.11, which continues this pattern. Happy knitting
07.06.2019 - 07:26
Andrea skrev:
Ich stricke diesen wunderschöne Bolero und bin gerade bei A6. Ich habe Schwierigkeiten wie ich A6 weiter Stricken soll. Für einen Rat und Erklärung wäre ich sehr dankbar
15.05.2019 - 17:45DROPS Design svarede:
Liebe Andrea, nach A.6 1 Mal in der Höhe stricken Sie weiter wie in A.6 aber die Diagonale weiter stricken, dh, bei der 17. Reihe stricken Sie 7 M re, dann die 2 M re zs, 3 M re, Umschlag, 2 M re, 2 M re zs, 2 M re, (Umschlag, 2 M re zs) wiederholen bis die 2 linke Maschen und die mittleren Maschen wie zuvor stricken (= wie bei der 1. Reihe), und die 2. Hälfte gegengleich stricken, damit das Lochmuster auf den Seiten wächst und die Maschen glatt rechts von dem Lochmuster "gegessen" werden. Viel Spaß beim stricken!
16.05.2019 - 09:23
Karen Tzv skrev:
I can't wait to get started on this beauty!!
24.04.2019 - 20:34
Odile skrev:
J'ai hâte de le tricoter
12.01.2019 - 12:58
Aukje Van Doeveren skrev:
Torra bella
11.01.2019 - 16:35
Brigitte skrev:
Gefällt mir sehr gut, würde ich gerne nachmachen.
02.01.2019 - 15:07
Anneli skrev:
Omapärane ja ilus!
14.12.2018 - 12:12
Alas de Libelula#alasdelibelulacardigan |
|||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||||
Strikket bolero i DROPS Belle. Arbejdet strikkes fra ærmet til midt bagpå i hulmønster. Størrelse S - XXXL.
DROPS 200-25 |
|||||||||||||||||||||||||||||||
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- RETSTRIK (strikkes frem og tilbage): Strik ret på alle pinde. INDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt): For at beregne hvordan der skal tages ind jævnt fordelt regner man det totale maskeantal på pinden (f.eks 70 masker), minus kantmaskerne (f.eks 4 masker) og deler de resterende 66 masker med antal indtagninger som skal gøres (f.eks 12) = 5,5. I dette eksempel tages der ind ved at strikke skiftevis hver 4. og 5.maske og hver 5. og 6.maske ret sammen. Der tages ikke ind over kantmaskerne. MØNSTER: Se diagram A.1 til A.11. Diagrammerne viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden. UDTAGNINGSTIPS (gælder i hver side på ærmerne): Alle udtagninger gøres fra retsiden! Tag ud i hver side på ærmet ved at slå om indenfor 2 kantmasker retstrik i hver side. På næste pind (vrangen) strikkes omslagene drejet vrang så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik til de går op i A.2/A.4. VENDETIPS: Når der vendes midt i arbejdet ved forkortede pinde, tages første maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret. Stram tråden og strik næste maske ret (og lidt stramt). Dette gøres for at undgå at der bliver store huller i vendingerne. ------------------------------------------------------ START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- BOLERO - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Arbejdet strikkes frem og tilbage på rundpind i 2 dele fra ærmet til midt bag på ryggen. Derefter sys arbejdet sammen midt bagpå og midt under ærmerne. ÆRME OG HALV BAGSTYKKE (læs hele afsnittet før det strikkes): Slå 70-74-78 masker op på rundpind 3,5 med Belle. Strik 1 pind vrang (= vrangen). Næste pind strikkes således fra retsiden: 2 kantmasker RETSTRIK – læs forklaring over, * 2 ret, 2 vrang *, strik fra *-* til der er 4 masker tilbage på pinden, strik 2 ret og afslut med 2 kantmasker retstrik. Fortsæt ribben således i 4 cm. Strik 1 pind ret fra retsiden hvor der tages 12 masker ind jævnt fordelt i alle størrelser – læs INDTAGNINGSTIPS = 58-62-66 masker. Strik A.1 med 2 kantmasker retstrik i hver side (1.pind i A.1 strikkes fra vrangen). Når A.1 er strikket færdig byttes der til rundpind 4,5. Næste pind strikkes således fra retsiden: 2 kantmasker retstrik, 0-2-4 masker glatstrik, strik A.2 over de næste 16 masker (= 2 rapporter à 8 masker), strik A.3 (= 22 masker), strik A.4 over de næste 16 masker (= 2 rapporter à 8 masker), strik 0-2-4 masker glatstrik og afslut med 2 kantmasker retstrik. Fortsæt mønsteret således. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! SAMTIDIG når arbejdet måler 6-6-7 cm, tages der 1 maske ud i hver side – læs UDTAGNINGSTIPS (= 2 masker taget ud). Tag ud således på hver 2½.-2½.-2.cm totalt 11-11-13 gange i hver side = 80-84-92 masker (når sidste udtagning i hver side er afsluttet, måler arbejdet ca 31 cm fra opslåningskanten). Sæt 1 mærke i hver side på denne række, mærkerne markerer hvor ærmesømmen stopper. OBS: Vær opmærksom på at hulmønsteret som forklares under strikkes en stund før sidste udtagning). SAMTIDIG når A.2 til A.4 er strikket totalt 3 gange i højden, strikkes rapporterne endnu en gang i højden, men nu afsluttes de efter 4 pinde (dvs efter rækken markeret med trekant i A.2). Arbejdet måler nu ca 25 cm fra opslåningskanten. Sæt 1 mærketråd midt på rækken (dvs midt i A.3). Lad mærketråden følge med videre i arbejdet. Nu skal hulmønsteret i A.3 «vokse» ud mod siderne, dvs næste pind strikkes således fra retsiden: Strik 2 kantmasker retstrik, fortsæt A.2 som før til der er 23 masker tilbage før mærketråden midt i arbejdet, strik A.5 (= 46 masker – mærketråden sidder nu midt i A.5), fortsæt A.4 som før til der er 2 masker tilbage på pinden og afslut med 2 kantmasker retstrik mod siden. Fortsæt mønsteret således. Når A.5 er strikket færdig, strikkes næste pind således fra retsiden: 2 kantmasker retstrik, fortsæt A.2 som før til der er 31 masker tilbage før mærketråden, strik A.6 (= 62 masker), fortsæt A.4 som før til der er 2 masker tilbage på pinden og afslut med 2 kantmasker retstrik. Fortsæt mønsteret således til maskerne markeret med stjerne i A.6 strikkes over alle masker på pinden helt til de 2 kantmasker retstrik i hver side. Næste pind strikkes således fra retsiden: 2 kantmasker retstrik, strik A.7 (= 11 masker), strik A.8 til der er 3 masker tilbage før mærketråden (= 12-13-15 rapporter à 2 masker), strik A.9 (= 6 masker), strik A.10 til der er 13 masker tilbage på pinden (= 12-13-15 rapporter à 2 masker), strik A.11 (= 11 masker) og afslut med 2 kantmasker retstrik. Fortsæt mønsteret således til arbejdet måler 49-49-51 cm fra opslåningskanten (pga mønsteret vil arbejdet måle mere midt i arbejdet, end yderst i hver side - mål langs siden der hvor arbejdet er kortest). Fortsæt med forkortede pinde i retstrik som forklaret under. FORKORTEDE PINDE: Skift til rundpind 3,5. Start fra retsiden og strik retstrik med forkortede pinde frem og tilbage over maskerne frem til mærketråden, dvs strik først 2 p retstrik frem og tilbage over 40-42-46 masker, derefter 2 p retstrik frem og tilbage over 38-40-44 masker osv. Der strikkes 2 p retstrik over 2 masker mindre for hver gang – læs VENDETIPS. SAMTIDIG på hver 4.pind tages der 1 maske ind i begyndelsen af pinden fra retsiden ved at strikke de 2 første masker ret sammen. Dette gøres for at undgå en spids midt bagpå. Fortsæt med forkortede pinde og indtagning på hver 4.pind til der er strikket frem og tilbage over de sidste 2 masker på denne side. Strik 1 pind ret fra retsiden over alle masker. Vend arbejdet, start fra vrangen og strik retstrik med forkortede pinde frem og tilbage over maskerne frem til mærketråden på samme måde som i den anden side af arbejdet. Dvs strik først 2 p retstrik over 40-42-46 masker, derefter 2 p retstrik over 38-40-44 masker osv. SAMTIDIG på hver 4.pind tages der 1 maske ind i begyndelsen af pinden fra vrangen ved at strikke de 2 første masker ret sammen. Fortsæt med forkortede pinde og indtagning på hver 4.pind til der er strikket frem og tilbage over de sidste 2 masker på denne side. Nu strikkes der 1 pind ret fra vrangen, 1 pind ret fra retsiden og 1 pind ret fra vrangen over alle masker. Sæt maskerne på 1 tråd eller skift til rundpind 4,5 og luk løst af med ret fra retsiden. Strik det andet ærme og halve bagstykket på samme måde. MONTERING: Sy de to dele sammen midt bagpå med maskesting eller sy indenfor aflukningskanten hvis maskerne blev lukket af. Sy ærmesømmene – start nederst på ærmet og sy i yderste led af yderste maske op til mærkerne. |
|||||||||||||||||||||||||||||||
Diagram forklaring |
|||||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||||||||||||||
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #alasdelibelulacardigan eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 23 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS 200-25
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.