Mrs Alice Campbell skrev:
I am 88 still knitting and crochet and cross stitch LOVE your site Iwaslooking at video for gents scarf as I am deaf person had 14 hour brain tumour operation But nothing coming up for me to read am I doing something wrong Thank You. From BONNIE. SCOTLAND. Alicex
06.02.2019 - 23:23DROPS Design svarede:
Dear Mrs Campbell, thank you and congratulations! You will find all our scarf patterns for men here. You can also remove the filter "men", some patterns for woman can also be worn by a man. Happy knitting!
07.02.2019 - 10:02
Nicole skrev:
Could you tell me how much yarns is needed for doing these completely in same colour. Thank uou
05.02.2019 - 18:18DROPS Design svarede:
Hi Nicole, it depends on your size. I would say 200-250 g. Happy knitting!
28.02.2019 - 17:58
Calentito#calentitoslippers |
|
![]() |
![]() |
Filtede tøfler i DROPS Snow. Strikket frem og tilbage med striber. Størrelse 35-44.
DROPS 198-16 |
|
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- STRIBER: Når der strikkes striber er det vigtig at trådenderne som bliver hængende efter farveskift bliver ca 7 cm lange. Disse bruges når tøflen skal sys sammen. Strik * 2 pinde Karry, 2 pinde Natur, 2 pinde Mørk rosa, 2 pinde Lys burgunder, * strik fra *-* 1 gang til. ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- TØFFEL - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Tøflen strikkes i et stykke med søm midt foran og midt bagpå, der startes øverst, midt ovenpå vristen - SE MÅLESKITSEN! TØFFEL: Slå 3-3-5-5 m op på pind 8 med lys burgunder. Strik glatstrik frem og tilbage således hvor der tages ud til tå og til hæl således: Strik ret og slå 4 masker op i slutningen af pinden fra retsiden. Strik 1 pind vrang fra vrangen = 7-7-9-9 masker. Strik ret og slå 4 masker op i slutningen af pinden fra retsiden. Strik 1 pind vrang fra vrangen og slå 14-18-18-22 masker op i slutningen af pinden fra vrangen = 25-29-31-35 masker. Strik 2 masker i første maske, strik ret pinden ud og slå 2 masker op i slutningen af pinden fra retsiden. Strik 1 pind vrang fra vrangen = 28-32-34-38 masker. Strik 2 masker i første maske, strik ret pinden ud og slå 2 masker op i slutningen af pinden fra retsiden. Strik 1 pind vrang fra vrangen = 31-35-37-41 masker. Strik ret og slå 2 masker op i slutningen af pinden fra retsiden. Strik 1 pind vrang fra vrangen. Efter alle udtagninger er der 33-37-39-43 m på p. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Herfra fortsættes der i STRIBER – se forklaring over. Når striberne er strikket færdig fortsættes der med mørk rosa. Når arbejdet måler 14-15-15-17 cm strikkes der en forkortet pind således fra retsiden: Strik ret over de første 21-25-25-29 masker, vend og strik 1 pind vrang fra vrangen. Når arbejdet måler 18-20-20-22 cm sættes en mærketråd = midt under foden Strik til arbejdet måler 22-25-25-27 cm og gentag den forkortede pind igen her. Når der er strikket lige så langt efter mærketråden som før mærketråden så fortsættes der med striber som på den anden side af foden, men i modsat rækkefølge så striberne bliver ens på hver side af sålen. Når striberne er færdig fortsættes der med lys burgunder Samtidig med at der lukkes masker af således fra vrangen: Luk 2 masker af i starten af pinden fra vrangen og strik vrang, pinden ud. Strik 1 pind ret fra retsiden = 31-35-37-41 masker. Luk 2 masker af i starten af pinden fra vrangen, strik vrang til der er 2 masker tilbage og strik dem vrang sammen. Strik 1 pind ret fra retsiden = 28-32-34-38 masker. Luk 2 masker af i starten af pinden fra vrangen, strik vrang til der er 2 masker tilbage og strik dem vrang sammen = 25-29-31-35 masker. Vend og luk de første 14-18-18-22 masker af fra retsiden og strik derefter ret pinden ud = 11-11-13-13 masker. Luk 4 masker af i starten af pinden fra vrangen og strik vrang pinden ud = 7-7-9-9 masker. Strik 1 pind ret fra retsiden. Luk 4 masker af i starten af pinden fra vrangen og strik vrang pinden ud. Strik 1 pind ret fra retsiden = 3-3-5-5 masker. Luk af med ret på næste pind fra vrangen. MONTERING: Det er lettest at sy tøflen sammen fra vrangsiden. Måleskitsen viser bukkekanten midt under og siderne som skal sys foran og bag (= A skal sys fast til B). Buk tøflen midt under foden (ved mærket). Start med at binde trådene som hænger fra striberne på den ene side sammen med trådene som hænger i den anden side. Sørg for at striberne passer pænt (tjek fra retsiden undervejs), men sy også nogle sting før enderne hæftes godt. Brug lys burgunder til at sy tøflen sammen med hvor der ikke er striber (= øverst og nederst foran på foden). Sy midt bagpå og prøv at sy så sømmen bliver flad og mindst synlig fra retsiden. Strik 1 tøffel til på samme måde. FILTNING: Læg tøflerne i vaskemaskinen med et vaskemiddel uden enzymer og optisk blegemiddel. Vask på 40 grader med almindelig centrifugering og uden forvask. Bagefter tages de våde tøfler på foden og formes til rigtige mål. Fremover vaskes tøflerne på uldprogram så de ikke filter mere. EFTER FILTNING: Hvis arbejdet ikke er filtet nok og derfor er blevet lidt for stort: Vask arbejdet i maskinen en gang til mens det stadigvæk er vådt - gerne med et frottehåndklæde på ca 50 x 70 cm. NB: Brug ikke kort program! Hvis arbejdet er filtet for meget og derfor er blevet lidt for småt: Træk arbejdet ud til rigtig størrelse mens det stadigvæk er vådt, hvis arbejdet er tørt, så lad det blive vådt først. Husk - fremover vaskes arbejdet som almindeligt uldtøj. |
|
![]() |
|
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #calentitoslippers eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 17 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS 198-16
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.