Berry Charm Sweater#berrycharmsweater |
|||||||||||||||||||
![]() |
![]() |
||||||||||||||||||
Strikket bluse til herre i DROPS Lima. Arbejdet strikkes oppefra og ned i glatstrik med rundt bærestykke og nordisk mønster. Størrelse XS – XXXL.
DROPS 269-15 |
|||||||||||||||||||
|
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- ITALIENSK OPSLAG (enkel metode): Med dette opslag slås halvdelen af maskerne op af dem som er angivet i opskriften, derefter tages der ud på første pind efter opslaget. Der strikkes 2 pinde frem og tilbage før arbejdet strikkes rundt. Slå masker op rundt om 2 pinde som er holdt sammen (brug den tykkeste pind fra opskriften = pind nr 4), slå 53-54-55-57-59-62-64 masker op. Træk den ene pind ud, og strik med rundpind 2,5 samtidig med at maskeantallet tages ud - strik således: 1.PIND (vend arbejdet og strik tilbage på pinden = vrangen): * Strik 1 vrang, hent en maske op fra strikketråden således: Tag højre pind foran, under og bag arbejdet, op foran tråden og træk pinden med tråden frem foran arbejdet igen (= 1 ny maske på højre pind) *, strik fra *-* til der er 1 maske tilbage, strik 1 vrang = 105-107-109-113-117-123-127 masker. 2.PIND (vend arbejdet og strik tilbage på pinden = retsiden): * Strik 1 ret, 1 vrang (= tråden som blev hentet op) *, strik fra *-* til der er 1 maske tilbage, strik 2 masker i sidste maske således: 1 ret i maskeleddet som ligger foran pinden og 1 vrang i maskeleddet som ligger bag pinden = 106-108-110-114-118-124-128 masker. 3.OMGANG (vend ikke arbejdet – herfra strikkes der rundt på pinden = retsiden): Strik ret over ret og vrang over vrang. Videre strikkes halskanten som forklaret i opskriften. UDTAGNINGSTIPS-1: For at beregne hvordan der skal tages ud jævnt fordelt, tager man det totale maskeantal på pinden (f.eks 106 masker) og deler med antal udtagninger som skal gøres (f.eks 20) = 5,3. I dette eksempel tages der ud ved at slå om efter ca hver 5.maske. På næste omgang strikkes omslagene drejet – så der ikke bliver hul. UDTAGNINGSTIPS-2: Når der tages ud jævnt fordelt i overgangen til rib, bliver det en jævnere udtagning hvis der tages ud hvor maskerne skal fortsættes i vrang, de glatstrikkede masker vil da fortsætte pænt over i ribben. FORHØJNING: For at blusen skal blive lidt højere bag i nakken når der strikkes rundt bærestykke, kan der strikkes en forhøjning. Spring over dette afsnit hvis der ikke ønskes forhøjning. Start fra retsiden og strik ret til der er 11-11-12-12-13-13-14 masker tilbage før mærket midt foran, vend arbejdet - læs STRIKKETIPS-1 og strik vrang til der er 11-11-12-12-13-13-14 masker tilbage før mærket midt foran i den anden side. * Vend arbejdet og strik ret til der er 13-13-13-14-14-16-16 masker tilbage til før hvor der blev vendt sidst, vend arbejdet og strik vrang til der er 13-13-13-14-14-16-16 masker tilbage til før der blev vendt sidst i den anden side *, strik fra *-* 2 gange til (= 8 pinde strikket). Vend arbejdet og strik ret til omgangens begyndelse ved højre skulder bagpå. Videre strikkes bærestykket rundt som forklaret i opskriften. STRIKKETIPS-1: Ved forkortede pinde vil der blive et lille hul når arbejdet bliver vendt – hullet kan lukkes ved at stramme tråden eller bruge teknikken German Short Rows således: Tag første maske løst af pinden som om den skulle strikkes vrang med tråden foran arbejdet. Læg derefter tråden over højre pind og stram tråden godt på bagsiden (det skal resultere i to løkker på pinden). Disse løkker strikkes sammen på næste pind. STRIKKETIPS-2: For at undgå at strikkefastheden bliver for stram når der strikkes mønster, er det vigtigt at trådene ikke strammes på bagsiden af arbejdet. Gå eventuelt en pindestørrelse op når der strikkes mønster. MØNSTER: Se diagram A.1. Vælg diagram for ønsket størrelse. Hele mønsteret strikkes i glatstrik. ÆRMETIPS: Når der strikkes masker op midt under ærmet, kan der blive et lille hul i overgangen mellem maskerne på ryg & forstykke og ærmer. Hullerne kan lukkes ved at hente tråden op mellem to masker - denne tråd strikkes drejet sammen med den første maske mellem ryg & forstykke og ærmer, så hullet lukkes. INDTAGNINGSTIPS: Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 4 masker tilbage før mærketråden, strik 2 ret sammen, 4 ret (mærketråden sidder midt i disse 4 masker), tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind). ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- BLUSE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: I opskriften er der brugt pinde med forskellig længde, start med længden som passer til maskeantallet og skift ved behov. Halskant og bærestykke strikkes rundt på rundpind fra højre skulder bagpå, og der strikkes oppefra og ned med udtagninger til rundt bærestykke. Når bærestykket er strikket færdig, deles arbejdet til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes færdig nedad rundt på rundpind, ærmerne er sat på vent. Derefter strikkes ærmerne nedad rundt på pinden. HALSKANT: Slå 106-108-110-114-118-124-128 masker op på rundpind 2,5 med farven Beige i DROPS Lima – slå eventuelt op med ITALIENSK OPSLAG – læs forklaring over. Strik rundt i rib (= 1 ret og 1 vrang) til halskanten måler 3-3-3-4-4-4-4 cm. Omgangens begyndelse er ved højre skulder bagpå. Sæt 1 mærke efter de første 35-36-37-38-39-41-43 masker på omgangen (= ca midt foran), mærket sættes i arbejdet uden at maskerne strikkes og arbejdet skal måles fra dette mærke. BÆRESTYKKE: Skift til rundpind 4 og strik 1 omgang glatstrik hvor der tages 20-20-22-24-26-30-30 masker ud jævnt fordelt – læs UDTAGNINGSTIPS-1 = 126-128-132-138-144-154-158 masker. Nu kan der strikkes en FORHØJNING bag i nakken – læs forklaring over. Når forhøjningen er færdig, strikkes bærestykke videre som forklaret under. Hvis der ikke ønskes forhøjning, fortsættes der som forklaret under. Fortsæt i glatstrik. Husk at holde strikkefastheden. Når bærestykket måler 3-3-3-3½-4-4½-4½ cm fra mærket, tages der 26-32-32-34-36-38-38 masker ud jævnt fordelt – husk UDTAGNINGSTIPS-1 = 152-160-164-172-180-192-196 masker. Fortsæt med glatstrik til bærestykket måler 4-5-5-6-7-8-8 cm fra mærket midt foran. Nu strikkes der MØNSTER – læs forklaring over, læs STRIKKETIPS-2 og strik A.1 rundt om bærestykket - SAMTIDIG på hver omgang markeret med pil i A.1 skal der tages ud jævnt fordelt som forklaret under – husk UDTAGNINGSTIPS-1: Pil-1: Tag 32-32-36-36-40-44-44 masker ud jævnt fordelt = 184-192-200-208-220-236-240 masker. Pil-2: Tag 28-28-32-32-36-36-40 masker ud jævnt fordelt = 212-220-232-240-256-272-280 masker. Pil-3: Tag 36-40-44-44-48-48-52 masker ud jævnt fordelt = 248-260-276-284-304-320-332 masker. Pil-4: Tag 20-24-28-32-36-40-40 masker ud jævnt fordelt = 268-284-304-316-340-360-372 masker. Pil-5: Tag 14-22-20-26-26-30-30 masker ud jævnt fordelt = 282-306-324-342-366-390-402 masker. Pil-6: Tag 14-14-20-22-18-22-26 masker ud jævnt fordelt = 296-320-344-364-384-412-428 masker. Når A.1 er strikket færdig, måler arbejdet ca 19-20-20-21-24-25-25 cm fra mærket midt foran. Videre strikkes arbejdet i farven Beige til færdigt mål. Strik glatstrik til bærestykket måler 20-21-23-24-26-27-29 cm fra mærket midt foran. Nu deles arbejdet til ryg & forstykke og ærmer. DELING TIL RYG & FORSTYKKE OG ÆRMER: Samtidig med at næste omgang strikkes, deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer således: Sæt de første 58-62-68-72-74-76-76 masker på en tråd til ærme, slå 10-12-14-16-18-20-24 nye masker op på pinden (= i siden midt under ærmet), strik 90-98-104-110-118-130-138 masker glatstrik (= forstykke), sæt de næste 58-62-68-72-74-76-76 masker på en tråd til ærme, slå 10-12-14-16-18-20-24 nye masker op på pinden (= i siden midt under ærmet), og strik de sidste 90-98-104-110-118-130-138 masker i glatstrik (= bagstykke). Ryg & forstykke og ærmer strikkes videre hver for sig. RYG & FORSTYKKE: = 200-220-236-252-272-300-324 masker. Sæt 1 mærke i den ene side af arbejdet (= midt i de 10-12-14-16-18-20-24 masker som blev slået op under ærmet). Strik frem til mærket, omgangen starter her og strik rundt. Strik glatstrik til arbejdet måler ca 51-53-55-57-58-59-61 cm fra mærket midt foran. Skift til rundpind 2,5, strik rib (= 1 ret og 1 vrang) Samtidig med at der tages 38-40-44-48-56-60-66 masker ud jævnt fordelt på 1.omgang – læs UDTAGNINGSTIPS-2 = 238-260-280-300-328-360-390 masker. Når ribben måler 4-4-4-4-5-5-5 cm lukkes der af med ret over ret og vrang over vrang – brug eventuelt italiensk aflukning. Blusen måler 55-57-59-61-63-64-66 cm fra mærket midt foran og ca 60-62-64-66-68-70-72 cm fra toppen af skulderen. ÆRMER: Sæt ærmets 58-62-68-72-74-76-76 masker fra den ene tråd på rundpind 4 og strik 1 maske i hver af de 10-12-14-16-18-20-24 masker som blev slået op under ærmet - læs ÆRMETIPS = 68-74-82-88-92-96-100 masker. Sæt 1 mærketråd midt i de 10-12-14-16-18-20-24 nye masker under ærmet – omgangen starter ved mærketråden. Strik rundt i glatstrik. SAMTIDIG når arbejdet måler 1 cm fra delingen, tages der ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS - således: Der tages 2 masker ind på hver 8.-8.-4.-3.-3.-2½.-2½.cm 4-5-9-11-13-14-14 gange = 60-64-64-66-66-68-72 masker. Strik videre til ærmet måler 48-47-46-46-43-44-42 cm fra delingen. Skift til strømpepinde 2,5 og strik rib (= 1 ret og 1 vrang) Samtidig med at der tages 12 masker ud jævnt fordelt i alle størrelser på 1.omgang – husk UDTAGNINGSTIPS-2 = 72-76-76-78-78-80-84 masker. Når ribben måler 4-4-4-4-5-5-5 cm lukkes der af med ret over ret og vrang – brug eventuelt italiensk aflukning. Ærmet måler ca 52-51-50-50-48-49-47 cm fra delingen. |
|||||||||||||||||||
Diagram forklaring |
|||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #berrycharmsweater eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 28 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2026 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
|||||||||||||||||||
Kommentere opskrift DROPS 269-15
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.