DROPS Super Sale · SPAR 30% på 5 skønne uldgarner
DROPS Air
65% Alpaca, 28% Polyamid, 7% Uld
fra 45.00 kr /50g
Bestil
Garnet til denne opskrift koster fra 225.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS Autumn & Winter 26/27

Fluffy Kitten Overall

Strikket sparkedragt/heldragt til baby i DROPS Air. Arbejdet strikkes oppefra og ned med raglan, retstrik, hætte, ører og i-cord. Størrelse 0 - 4 år.

Markere størrelse:


DROPS Baby 53-20

#fluffykittenoverall

DROPS Design: Model ai-012-by
Garngruppe C
-----------------------------------------------------------

STØRRELSE:
Barnets højde i cm:
48/52 - 56/62 - 68/74 - 80/86 - 92 - 98/104 cm
Modsvarer ca barnets alder:
0/1 mdr - 1/3 mdr - 6/9 mdr - 12/18 mdr - 2 år - 3/4 år

GARN:
DROPS Air fra Garnstudio (tilhører garngruppe C)
250-250-300-350-400-450 g farve 03, Perlegrå

KNAPPER:
DROPS KNAP NR 629: 6-6-7-7-8-8 stk.

PINDE:
DROPS RUNDPINDE NR 4: Længde 40 cm og 80 cm.
DROPS RUNDPIND NR 3: Længde 40 cm.
DROPS STRØMPEPINDE NR 4.
Teknikken MAGIC LOOP kan bruges – da behøver man kun en rundpind på 80 cm i hvert pinde-nr.

STRIKKEFASTHED:
19 masker i bredden og 38 pinde i højden med retstrik på pinde nr 4 = 10 x 10 cm.
HUSK: Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde eller får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

Du synes måske også om...

DROPS Air
65% Alpaca, 28% Polyamid, 7% Uld
fra 45.00 kr /50g
Bestil
Garnet til denne opskrift koster fra 225.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

Instruktioner

0
0

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

RETSTRIK (når der strikkes frem og tilbage):
Strik ret på hver pind, det vil sige ret fra retsiden og ret fra vrangen.

RETSTRIK (når der strikkes rundt):
Strik skiftevis 1 omgang ret og 1 omgang vrang.

I-CORD:
STARTEN AF PINDEN:
Strik i-cord således: Strik 2 masker drejet ret sammen, slå om.
SLUTNINGEN AF PINDEN:
Strik i-cord således: Strik til der er 2 masker tilbage på pinden, tag 2 masker løst af pinden som om de skulle strikkes vrang med tråden foran arbejdet.
Fortsæt således på retsiden og vrangen.

RAGLAN:
Tag 1 maske ud ved at slå om. På næste pind strikkes omslaget drejet ret, det skal ikke blive hul.

ÆRMETIPS:
Når der strikkes masker op midt under ærmet, kan der blive et lille hul i overgangen mellem maskerne på ryg & forstykke og ærmer. Hullerne kan lukkes ved at hente tråden op mellem to masker - denne tråd strikkes drejet sammen med den første maske mellem ryg & forstykke og ærmer, så hullet lukkes.

INDTAGNINGSTIPS (gælder midt under ærmerne og på indersiden af benene):
Der tages ind på en omgang som strikkes ret.
Strik 1 ret, tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket, strik til der er 3 masker tilbage, strik 2 ret sammen og 1 ret (= 2 masker taget ind).

KNAPHUL:
Luk af til knaphul på højre forkant (når tøjet er på). Luk af fra retsiden når der er 5 masker tilbage på pinden således:
1.PIND (= retsiden): Slå om, strik 2 ret sammen, 1 ret, tag 2 masker løst af pinden som om de skulle strikkes vrang med tråden foran arbejdet.
2.PIND (= vrangen): Strik forkanten som før og strik omslaget ret, så der bliver et knaphul.
Første knaphul lukkes på første pind fra retsiden efter at halskanten er strikket færdig. Derefter lukkes de 5-5-6-6-7-7 næste knaphuller med ca 5-6-5½-6-5½-5½cm mellem hvert knaphul.

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

SPARKEDRAGT/HELDRAGT - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
I opskriften er der brugt pinde med forskellig længde, start med længden som passer til maskeantallet og skift ved behov. Hele dragten strikkes i retstrik, med 2 masker i-cord i hver side mod midt foran.
Bærestykke strikkes frem og tilbage på rundpind fra midt foran, og der strikkes oppefra og ned med udtagninger til raglan.
Når bærestykket er strikket færdig, deles arbejdet til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes færdig nedad frem og tilbage på rundpind til knapkanten er strikket færdig, ærmerne er sat på vent. Efter knapkanten sættes arbejdet sammen og der strikkes videre rundt med retstrik. Arbejdet deles til ben og hvert ben strikkes rundt. Derefter strikkes ærmerne nedad rundt på pinden. Til sidst strikkes der en hætte med ører.

HALSKANT:
Slå 58-58-66-70-78-82 masker op på rundpind 3 med DROPS Air. Strik 8 pinde retstrik med 2 masker I-CORD i hver side – læs forklaring over.
Sæt 1 mærke på indersiden af forkanten i den ene side af arbejdet (= midt foran), arbejdet skal måles fra dette mærke.

BÆRESTYKKE:
Nu sættes der 4 mærker i arbejdet uden at maskerne strikkes, mærkerne sættes mellem 2 masker, disse 2 masker kaldes for raglanmasker og der skal tages ud til raglan på hver side af raglanmaskerne.
Tæl 12-12-14-14-16-16 masker (= venstre forstykke), sæt 1.mærke før næste maske,
tæl 8-8-8-10-10-12 masker (= ærme), sæt 2.mærke før næste maske,
tæl 18-18-22-22-26-26 masker (= bagstykke), sæt 3.mærke før næste maske,
tæl 8-8-8-10-10-12 masker (= ærme), sæt 4.mærke før næste maske. Der er 12-12-14-14-16-16 masker tilbage på pinden til højre forstykke.

Skift til rundpind 4 og strik retstrik med i-cord i hver side frem og tilbage som før og tag ud til RAGLAN på hver side af raglanmaskerne – læs forklaring over for måden at tage ud på. Husk at lukke af til KNAPHUL – læs forklaring over.

Tag ud til raglan som forklaret under, der tages ud på hver side af raglanmaskerne således:
1.PIND: Strik ret og tag ud til raglan på hver side af raglanmaskerne = 8 masker taget ud.
2.PIND: Strik ret og strik omslagene som forklaret over.
3.PIND: Strik ret og tag ud til raglan på hver side af raglanmaskerne = 8 masker taget ud.
4.PIND: Strik ret og strik omslagene som forklaret over.
5.PIND: Strik ret uden udtagning.
6.PIND: Strik ret uden udtagning.
Strik 1. til 6.PIND totalt 4-4-5-4-5-4 gange (= 24-24-30-24-30-24 pinde strikket), derefter strikkes 1. og 2. pind 0-1-1-0-0-0 gange til = 122-130-154-134-158-146 masker på pinden. Husk at holde strikkefastheden.

Videre strikkes der og tages ud til raglan således:
1.PIND: Strik ret og tag ud til raglan på hver side af raglanmaskerne = 8 masker taget ud.
2.PIND: Strik ret og strik omslagene som forklaret over.
3.PIND: Strik ret og tag ud til raglan på forstykkerne og på bagstykket, der tages ikke ud på ærmerne = 4 masker taget ud.
4.PIND: Strik ret og strik omslagene som forklaret over.
5.PIND: Strik ret uden udtagning.
6.PIND: Strik ret uden udtagning.
Strik 1. til 6.PIND totalt 3-3-2-4-3-5 gange (= 18-18-12-24-18-30 pinde strikket = 3-3-2-4-3-5 gange taget ud på ærmerne og 6-6-4-8-6-10 gange taget ud på forstykker/bagstykke) = 158-166-178-182-194-206 masker på pinden.

Alle udtagninger til raglan er nu færdig, der er taget ud 14-15-15-16-16-18 gange på forstykker/bagstykke og 11-12-13-12-13-13 gange på ærmerne. Arbejdet måler nu ca 11-12-13-13-14-16 cm fra mærket midt foran. Nu deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer.

DELING TIL RYG & FORSTYKKE OG ÆRMER:
Samtidig med at næste pind strikkes, deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer således: Strik 26-27-29-30-32-34 masker som før (= forstykke), sæt de næste 30-32-34-34-36-38 masker på en tråd til ærme, slå 4-6-6-8-8-8 nye masker op på pinden (= i siden midt under ærmet), strik 46-48-52-54-58-62 masker som før (= bagstykke), sæt de næste 30-32-34-34-36-38 masker på en tråd til ærme, slå 4-6-6-8-8-8 nye masker op på pinden (= i siden midt under ærmet), og strik de sidste 26-27-29-30-32-34 masker som før (= forstykke). Ryg & forstykke og ærmer strikkes videre hver for sig.

RYG & FORSTYKKE:
= 106-114-122-130-138-146 masker. Strik som før til arbejdet måler 28-34-36-38-41-44 cm fra mærket midt foran. Nu sættes arbejdet sammen og der skal fortsættes rundt – strik fra retsiden som forklaret under.
Strik som før til der er 6 masker tilbage på pinden, læg disse 6 masker ovenpå de 6 sidste masker fra venstre forstykke og strik maskerne sammen 2 og 2 (strik 1 maske fra højre forstykke ret sammen med 1 maske fra venstre forstykke) = 100-108-116-124-132-140 masker.
Fortsæt i RETSTRIK rundt over alle masker – læs forklaring over – sæt 1 mærke midt i de 6 masker som blev strikket sammen – dette er nu omgangens start.
Strik rundt til arbejdet måler 31-37-39-41-44-47 cm fra mærket midt foran (der er strikket 3 cm rundt over alle masker). Nu skal arbejdet deles til ben og hvert ben strikkes videre for sig. Klip tråden.

DELING TIL BEN:
Arbejdet deles til ben uden at maskerne strikkes: Start 3 masker før mærket på begyndelsen af omgangen, sæt de første 6 masker (= midt foran) på en maskeholder, sæt de næste 44-48-52-56-60-64 masker på en tråd (= venstre ben), sæt de næste 6 masker på en maskeholder (= midt bagpå), der er 44-48-52-56-60-64 masker tilbage på pinden til højre ben.
Hvert ben strikkes videre for sig.

HØJRE BEN:
= 44-48-52-56-60-64 masker. Sæt 1 mærke på begyndelsen af omgangen (= på indersiden af benet) og strik rundt i retstrik. Når der er strikket 1 omgang, tages der 2 masker ind på indersiden af benet – læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på hver 3.omgang totalt 3 gange = 38-42-46-50-54-58 masker på pinden.
Strik videre til benet måler 14-18-24-33-37-41 cm fra delingen, sørg for at næste omgang er en omgang som strikkes vrang. Strik vrang til der er 19-21-23-25-27-29 masker tilbage på omgangen, luk de næste 17-19-21-23-25-27 masker af, strik de sidste 2 masker på omgangen vrang = 21-23-25-27-29-31 masker på pinden. Klip tråden. Strik retstrik frem og tilbage i 8 cm. Luk af.

VENSTRE BEN:
Strik som højre ben, men når benet måler 14-18-24-33-37-41 cm fra delingen strikkes der således, sørg for at det er en omgang som strikkes vrang: Strik 2 masker vrang, luk de næste 17-19-21-23-25-27 masker af, strik vrang over de næste 19-21-23-25-27-28 masker = 21-23-25-27-29-31 masker på pinden. Klip tråden og strik retstrik frem og tilbage i 8 cm. Luk af.

ÆRMER:
Sæt ærmets 30-32-34-34-36-38 masker fra den ene tråd på pind 4 og strik 1 maske i hver af de 4-6-6-8-8-8 masker som blev slået op under ærmet - læs ÆRMETIPS = 34-38-40-42-44-46 masker. Sæt 1 mærke midt i de 4-6-6-8-8-8 nye masker under ærmet – omgangen starter ved mærket.
Strik rundt i retstrik - SAMTIDIG når der er strikket 1 omgang efter delingen, tages der 2 masker ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS. Gentag indtagningen når arbejdet måler 3 cm = 30-34-36-38-40-42 masker.
Strik til ærmet måler 15-18-22-27-30-32 cm fra delingen, sørg for at næste omgang skal strikkes vrang. Start ved mærket, strik de første 8-9-10-10-11-11 masker, luk de næste 14-16-16-18-18-20 masker af og strik de sidste 8-9-10-10-11-11 masker på omgangen = 16-18-20-20-22-22 masker på pinden. Klip tråden.
Strik retstrik frem og tilbage i 8 cm. Luk af.

HÆTTE:
Brug rundpind 4, og strik 1 maske op i hver maske fra opslagskanten øverst i halsen = 58-58-66-70-78-82 masker. Strik retstrik frem og tilbage med 2 masker i-cord i hver side, SAMTIDIG på første pind tages der 6 masker ud jævnt fordelt = 64-64-72-76-84-88 masker. Strik til hætten måler 14-15-16-18-18-19 cm. Sæt 20-20-22-24-27-29 masker i hver side på hver sin hjælpepind (= de midterste 24-24-28-28-30-30 masker er tilbage på pinden). Klip tråden, start fra retsiden og strik over de 24-24-28-28-30-30 masker på pinden. Strik ret til der er 1 maske tilbage på pinden, tag 1 maske løst af pinden som den skulle strikkes ret, strik første maske fra hjælpepind, løft den løse maske over, vend, strik til der er 1 maske tilbage, tag 1 maske løst af, strik første maske fra hjælpepinden, løft den løse maske over. Maskerne fra midtstykket skal strikkes sammen med maskerne fra hjælpepinden på denne måde helt til alle maskerne er strikket sammen. SAMTIDIG skal der strikkes forkortede pinde for at forme ører som forklaret under:

Strik 8-8-12-14-16-18 pinde med sammenstrik på slutningen af hver pind.
Nu sættes der 2 mærker i arbejdet, mærkerne sættes i den 4.-4.-4.-4.-6.-6. maske ind fra hver side, der er 16-16-16-16-18-18 masker mellem maskerne med mærker. Maskerne med mærker kaldes øre-midtermaske.

TAG UD TIL ØRET:
FRA RETSIDEN:
Strik frem til første øre-midtermaske, slå om, strik øre-midtermasken, slå om, strik frem til den anden øre-midtermaske, slå om, strik øre-midtermasken, slå om, strik pinden ud. Vend arbejdet og strik tilbage, omslagene strikkes drejet ret fra vrangen.
Tag ud på samme måde 1 gang til.

TAG UD TIL ØRET PUNKT 1-4:
1- FRA RETSIDEN:
Strik frem til første øre-midtermaske, slå om, strik øre-midtermasken, slå om, strik 2 masker. Vend arbejdet og strik 7 masker tilbage samtidig med at omslagene strikkes drejet ret fra vrangen (= 2 nye masker til øret). Vend arbejdet.
2- FRA RETSIDEN:
Strik frem til første øre-midtermaske, slå om, strik øre-midtermasken, slå om, strik videre frem til den anden øre-midtermaske, slå om, strik den anden øre-midtermasken, slå om, strik 2 masker (= 2 nye masker til hvert øre). Vend arbejdet og strik 7 masker tilbage samtidig med at omslagene strikkes drejet ret fra vrangen. Vend arbejdet.
3- FRA RETSIDEN:
Strik fra retsiden frem til den anden øre-midtermaske, slå om, strik øre-midtermasken, slå om og strik pinden ud (= 2 nye masker til det andre øre). Vend arbejdet
4- FRA VRANGEN:
Strik 1 pind over alle masker. Der er nu 9 masker til hvert øre

Strik PUNKT 1-4 totalt 3-3-3-3-4-4 gange, der tages ud på hver side af øre-midtermasken og der strikkes forkortede pinde over flere og flere masker, efter alle udtagninger er der 17-17-17-17-21-21 masker til hvert øre.

LUK AF TIL ØRET PUNKT 1-3:
1- FRA RETSIDEN:
Strik frem til der er 8-8-8-8-10-10 masker tilbage før første øre-midtermaske, strik 6-6-6-6-8-8 masker, strik 2 ret sammen, strik øre-midtermasken, strik 2 ret sammen, strik 6-6-6-6-8-8 masker (= 2 masker taget ind til øret). Vend arbejdet og strik over 15-15-15-15-19-19 masker fra vrangen. Vend arbejdet.
2- FRA RETSIDEN:
Strik 5-5-5-5-7-7 masker, strik 2 ret sammen, strik øre-midtermasken, strik 2 ret sammen, strik til der er 8-8-8-8-10-10 masker tilbage før den anden øre-midtermaske, strik 6-6-6-6-8-8 masker, strik 2 ret sammen, strik øre-midtermasken, strik 2 ret sammen, strik 6-6-6-6-8-8 masker (= 2 masker taget ind til hvert øre). Vend arbejdet og strik over 15-15-15-15-19-19 masker fra vrangen. Vend arbejdet.
3- FRA RETSIDEN:
Strik 5-5-5-5-7-7 masker, strik 2 ret sammen, strik øre-midtermasken, strik 2 ret sammen og strik pinden ud (= 2 maske taget ind til øret). Vend arbejdet og strik 1 pind tilbage fra vrangen.
Der er nu 13-13-13-13-17-17 masker til hvert øre.

Strik PUNKT 1-3 totalt 3-3-3-3-4-4 gange, der tages ind på hver side af maskerne med mærke og der strikkes forkortede pinde over færre og færre masker, efter alle indtagninger er der 5 masker til hvert øre. Husk sammenstrikningen i hver side.

TAG IND FRA RETSIDEN:
Strik til der er 2 masker tilbage før første øre-midtermaske, strik 2 ret sammen, strik øre-midtermasken, 2 ret sammen, strik frem til 2 masker før den anden øre-midtermaske, strik 2 ret sammen, strik øre-midtermasken, 2 ret sammen, strik pinden ud (= 4 masker taget ind).
Strik således totalt 3 gange på hver pind fra retsiden.

Når alle masker fra hjælpepindene, er strikket sammen med midterstykket lukkes der af med ret fra retsiden. Hætten måler ca 11 til 15 cm fra der hvor maskerne blev sat på hjælpepinde.

MONTERING:
Sy de 6 masker fra maskeholderen midt foran sammen med de 6 masker fra maskeholderen midt bagpå – sy med maskesting, så der ikke bliver en tyk søm.
Buk klapperne fra benene og ærmerne op på forsiden og sy fast i hver side. Sy pænt i yderste led af masken, så sømmen ikke bliver for tyk. Sy knapperne i på venstre forstykke.

Diagram

Diagram for DROPS Baby 53-20
Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde oppefra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!
Har du lavet denne opskrift?
Så tagger du dine billeder med #dropspattern #fluffykittenoverall eller send dem til #dropsfan galleriet.

Kommentere opskrift DROPS Baby 53-20

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (9)

country flag CASTEL skrev:

Bonjour, je ne comprends pas comment faire le début point mousse avec I CORD (Tricoter 4 côtes au POINT MOUSSE avec 2 mailles I-CORD de chaque côté – cf. explications ci-dessus (= 8 rangs). Mettre 1 marqueur après les mailles de bordure devant d'un côté de l'ouvrage (= milieu du devant), mesurer désormais à partir de ce marqueur). Pouvez-vous m'aider merci beaucoup Sylvie

29.10.2026 - 08:29

DROPS Design svarede:

Bonjour Sylvie, pour obtenir 1 côte mousse, il faut tricoter 2 rangs endroit, pour tricoter 4 côtes mousse, on va donc tricoter 8 rangs endroit, en même temps, on va tricoter les 2 premières et les 2 dernières mailles comme indiqué sous I-CORD:. Vous mettez ensuite un marqueur après les 6 premières mailles en début de rang = c'est le milieu du devant, vous mesurerez désormais l'ouvrage à partir d'ici, le long du devant (et pas à partir du rang de montage). Bon tricot!

29.10.2026 - 10:10

country flag Jeannette skrev:

Forstå okke lige hvad jeg skal hvor jeg skal lave ører

25.10.2026 - 18:12

DROPS Design svarede:

Hei Jeannette. Når man strikker hætten skal midtstykke strikkes sammen med maskerne fra hjælpepinden på denne måde som er forklart i oppskriften helt til alle maskerne er strikket sammen. OG samtidig skal der strikkes forkortede pinde for at forme ører. Det er det forklart i oppskriften punkt for punkt. Så alt dette skal strikkes samtidig. Er det et spesielt punkt du har problemer med? Husk å oppgi hvilken str. du strikker, hvor nøyaktig i oppskriften du er. mvh DROPS Design

26.10.2026 - 11:51

country flag Jeannette skrev:

Hvor stor er knapperne

23.10.2026 - 20:47

country flag Tinneke skrev:

Hoi, ik ben bezig aan de broekspijp. Ik heb 21 steken averecht gebreid, dan 19 steken afgekant, en de overige 2 steken averecht gebreid zoals uitgelegd in het patroon. Nu loop ik vast. Moet ik de 2 averechte steken plaatsen op de naald met de 21 steken? Waar start ik met de nieuwe draad? Alvast bedankt!

18.10.2026 - 20:10

country flag Anita skrev:

Kan det beskrives hvordanjeg begynner 1 pinne med sammen strikkingen og forkortede pinner. Strikker jeg forkortede pinner på slutten av pinnen eller i midtmaskene?

16.10.2026 - 10:22

DROPS Design svarede:

Hej Anita, Vi kan prøve at hjælpe dig, men hvilken størrelse strikker du? Hvor mange masker har du? Hvor helt nøjagtig er du i opskriften?

20.10.2026 - 11:52

country flag Anita skrev:

Så da skal jeg begynne med forkortede pinner samtidig som jeg begynner sammenstrikkingen?

16.10.2026 - 09:11

DROPS Design svarede:

Hei igjen, Ja, du skal begynne forkortede pinner samtidig som du begynner sammenstrikkingen :).

16.10.2026 - 12:04

country flag Anita skrev:

Når skal jeg begynne med forkortede pinner? Er det etter at alle maskene fra hjelpepinnene er steikket sammen med midtmaskene? Eller må det gjøres samtidig?

15.10.2026 - 23:38

DROPS Design svarede:

Hei Anita, Du skal strikke maskene sammen med midtmaskene samtidig som du strikker forkortede pinner for ørene. Hilsen Drops Team..

16.10.2026 - 05:27

country flag Castel skrev:

Je ne comprends pas comment faire I-cord en fin de rang, pouvez-vous m aider merci beaucoup

15.10.2026 - 16:05

DROPS Design svarede:

Bonjour Mme Castel, tricotez votre rang jusqu'à ce qu'il reste 2 mailles sur l'aiguille gauche (le jeté et la dernière maille), mettez votre fil devant l'ouvrage et glissez ces 2 mailles l'une après l'autre comme pour les tricoter à l'envers; le fil se retrouve à 2 mailles du bord. Tournez et tricotez ces 2 mailles ensemble torse à l'endroit. Vous pouvez vous entrainer à cette technique sur votre échantillon par exemple. Bon tricot!

16.10.2026 - 16:08

country flag Anita Stensrud skrev:

Når skal en lage første knapphull?

07.10.2026 - 22:53

DROPS Design svarede:

Hei Anita, Første knapphull felles på første pinne fra retten etter at halskanten er ferdig (se Knapphull i Forklaringene). Hilsen Drops team.

08.10.2026 - 05:12