Stone Veil Cardigan#stoneveilcardigan |
||||||||||||||||||||||
![]() |
![]() |
|||||||||||||||||||||
Strikket cardigan i DROPS Soft Tweed og DROPS Kid-Silk. Arbejdet strikkes oppefra og ned med skrå skulder / europæisk skulder, snoninger, dobbelt perlestrik og i-cord. Størrelse XS - XXXL.
DROPS 263-10 |
||||||||||||||||||||||
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- MØNSTER: Se diagram A.1 til A.9. Vælg diagram for ønsket størrelse. Diagrammerne viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden. Husk at diagrammet læses fra venstre mod højre når der strikkes fra vrangen. Diagrammerne gentages over et forskelligt antal pinde i højden. UDTAGNINGSTIPS-1: TAG 1 MASKE UD MOD VENSTRE – fra retsiden: Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op forfra og masken strikkes ret i bagerste maskeled. TAG 1 MASKE UD MOD HØJRE – fra retsiden: Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op bagfra og masken strikkes ret i forreste maskeled. UDTAGNINGSTIPS-2: TAG 1 MASKE UD MOD VENSTRE – fra vrangen: Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op bagfra og masken strikkes vrang i forreste maskeled. TAG 1 MASKE UD MOD HØJRE – fra vrangen: Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op forfra og masken strikkes vrang i bagerste maskeled. FORKANT MED I-CORD: STARTEN AF PINDEN: Strik forkanten således (= 7 masker): Tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes vrang med tråden foran arbejdet, strik 1 maske ret, derefter strikkes de 5 næste masker i mønster A.1. SLUTNINGEN AF PINDEN: Strik forkanten således (= 7 masker): Strik til der er 7 masker tilbage på pinden, strik de 5 første af disse 7 masker i mønster A.1, tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes vrang med tråden foran arbejdet, strik 1 maske ret. Fortsæt således på retsiden og vrangen. KNAPHUL: Luk af til knaphul på højre forkant (når tøjet er på) – forkanten = 7 masker. Luk af fra retsiden når der er 5 masker tilbage på pinden således: 1.PIND (= retsiden): Slå om, strik 2 masker sammen (ret sammen eller vrang sammen afhængig af hvad som passer i mønsteret), strik 1 ret, tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes vrang med tråden foran arbejdet, strik 1 ret. 2.PIND (= vrangen): Strik forkanten som før og strik omslaget ret/vrang (afhængig af hvad som passer i mønsteret), så der bliver et knaphul. Første knaphul lukkes når arbejdet måler 7-7-7-8-8-7-9 cm fra halskanten. Derefter lukkes de 4-4-4-4-5-5-5 næste knaphuller med ca 8-8½-9-9-7½-8-8 cm mellem hvert knaphul. Sørg for at nederste knaphul placeres i overgangen mellem mønster og rib på ryg- og forstykke. Sidste knaphul lukkes på halskanten. INDTAGNINGSTIPS: Tag 1 maske ind på hver side af mærket således: Strik til der er 2 masker tilbage før mærket, strik 2 vrang sammen, 1 ret (mærket sidder i denne maske), strik 2 drejet vrang sammen (= 2 masker taget ind). STRIKKETIPS: Ved forkortede pinde vil der blive et lille hul når arbejdet bliver vendt – hullet kan lukkes ved at stramme tråden eller bruge teknikken German Short Rows således: Tag første maske løst af pinden som om den skulle strikkes vrang. Læg derefter tråden over højre pinde og stram tråden godt på bagsiden (det skal resultere i to løkker på pinden). Disse løkker strikkes sammen på næste pind. ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- CARDIGAN – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: I opskriften er der brugt pinde med forskellig længde, start med længden som passer til maskeantallet og skift ved behov. Start med at slå masker op bag i nakken. Derefter strikkes bagstykket nedad Samtidig med at der tages ud i hver side af arbejdet til skulderviddens maskeantal er nået. Bagstykket har fået lidt skrå skulder. Strik videre ned til ærmegabene. Nu sættes bagstykket på vent og forstykkerne strikkes. Der strikkes masker op langs med den ene skulder fra bagstykket. Strik nedad til ærmegabet Samtidig med at der tages ud mod halsen. Gentag på den anden skulder. Ved ærmegabene sættes forstykkerne og bagstykket ind på samme rundpinde og ryg- og forstykke strikkes nedad frem og tilbage på rundpind. Der strikkes masker op til ærmer rundt om ærmegabene og ærmerne strikkes nedad. Først strikkes der frem og tilbage med forkortede pinde for at forme en ærmekuppel, derefter strikkes ærmerne nedad rundt på pinden. Til sidst strikkes der masker op rundt i halsen, og der strikkes en halskant. BAGSTYKKE: Arbejdet strikkes frem og tilbage på rundpind. Slå 25-25-27-27-29-29-29 masker op på rundpind 5,5 med 1 tråd DROPS Soft Tweed og 1 tråd DROPS Kid-Silk (= 2 tråde). Strik MØNSTER – læs forklaring over, og tag ud i hver side således: 1.PIND (= vrangen): Strik vrang. 2.PIND (= retsiden): Læs UDTAGNINGSTIPS-1 og strik 3 ret, tag 1 maske ud mod venstre, strik A.1 til der er 3 masker tilbage (mønsteret starter og slutter ens i hver side), tag 1 maske ud mod højre, strik 3 ret. 3.PIND (= vrangen): Læs UDTAGNINGSTIPS-2 og strik 3 vrang, tag 1 maske ud mod venstre, strik A.1 til der er 3 masker tilbage (de nye masker strikkes løbende ind i A.1), tag 1 maske ud mod højre, strik 3 vrang. EFTER 3.PIND: Strik 2. og 3.PIND totalt 13-13-14-14-16-16-16 gange (= 26-26-28-28-32-32-32 pinde strikket), efter sidste udtagning er det 77-77-83-83-93-93-93 masker på pinden. Sæt 1 mærke yderst i siden. Herfra måles arbejdet videre! Strik A.1 videre med 3 masker glatstrik i hver side - Husk at holde strikkefastheden - til arbejdet måler 12-11-11-9-12-8-5 cm målt fra mærket yderst langs ærmegabet. Nu tages der ud i hver side til ærmegab. UDTAGNING TIL ÆRMEGAB: 1.PIND (= retsiden): Husk UDTAGNINGSTIPS-1 og strik 3 ret, tag 1 maske ud mod venstre, fortsæt A.1 til der er 3 masker tilbage, tag 1 maske ud mod højre, strik 3 ret. 2.PIND (= vrangen): Strik A.1 med 3 masker vrang i hver side (de nye masker strikkes løbende ind i A.1). Strik 1. og 2.PIND totalt 1-3-3-6-4-9-13 gange (= 2-6-6-12-8-18-26 pinde strikket) = 79-83-89-95-101-111-119 masker på pinden. Strik videre til arbejdet måler 13-14-14-15-16-17-18 cm, målt fra mærket yderst langs ærmegabet, afslut med en pind fra retsiden. Klip tråden, sæt maskerne på en tråd eller en hjælpepind, nu strikkes venstre forstykke langs med venstre skulder fra bagstykket – læs forklaring under. VENSTRE FORSTYKKE: Find venstre skulder på bagstykke således: Læg bagstykket fladt med retsiden op, læg det så maskerne på tråden/hjælpepinden vender mod dig, venstre side af arbejdet = venstre skulder. Nu strikkes der masker op langs bagstykkets venstre skrå skulder - start fra retsiden ved halsen og strik masker op ud mod ærmegabet således: Strik 1 maske op i hver strikkede pinde indenfor yderste maske, i tillæg strikkes der 3 masker op ned langs siden på bagstykket = 29-29-31-31-35-35-35 masker. Alle længdemål på forstykket gøres fra denne opstrikskant. 1.PIND (= vrangen): Strik vrang og tag samtidig 5-5-6-6-5-5-5 masker ud jævnt fordelt = 34-34-37-37-40-40-40 masker. 2.PIND (= retsiden): Strik 3 ret, 2 vrang, A.2, 9-9-9-9-10-10-10 vrang, A.2, strik 2-2-3-3-3-3-3 vrang, 3-3-5-5-7-7-7 masker A.1, 3 ret. 3.PIND (= vrangen): Strik 3 vrang, 3-3-5-5-7-7-7 masker A.1, 2-2-3-3-3-3-3 ret, A.2, 9-9-9-9-10-10-10 ret, A.2, 2 ret, 3 vrang. Strik 2. og 3.PIND til A.2 er strikket færdig i højden, arbejdet måler ca 8 cm (næste pind er fra retsiden). Nu skal der tages ud til hals. UDTAGNING TIL HALS: 1.PIND (= retsiden): Strik de 3 første masker i A.4, tag 1 maske ud mod venstre – husk UDTAGNINGSTIPS-1, strik resten af A.4, strik A.3 over maskerne i A.2, strik 2-2-3-3-3-3-3 vrang, 3-3-5-5-7-7-7 masker A.1, 3 ret. 2.PIND (= vrangen): Strik det etablerede mønster - de nye masker strikkes ind i mønsteret som vist i A.4, dvs der tages ud til hals indenfor 3 masker glatstrik mod halsen. Strik 1. og 2.PIND totalt 6 gange (= 12 pinde strikket) = 40-40-43-43-46-46-46 masker. På første pind fra vrangen efter sidste udtagning til hals, slås der 13-13-14-14-15-15-15 nye masker op på slutningen af pinden = 53-53-57-57-61-61-61 masker. Vend arbejdet, strik 7 masker FORKANT MED I-CORD – læs forklaring over, fortsæt det etablerede mønster, pinden ud. Strik således til A.4 er strikket færdig i højden. Videre strikkes mønsteret således: 1.PIND (= retsiden): 7 masker FORKANT MED I-CORD, 2-2-3-3-3-3-3 vrang, strik A.3, A.5, A.3, strik 2-2-3-3-3-3-3 vrang, 3-3-5-5-7-7-7 masker A.1, 3 ret. 2.PINDE (= vrangen): 3 vrang, 3-3-5-5-7-7-7 masker A.1, 2-2-3-3-3-3-3 ret, strik A.3, A.5, A.3, strik 2-2-3-3-3-3-3 ret, 7 masker FORKANT MED I-CORD. Strik 1. og 2.PINDE videre til arbejdet måler 22-21-24-23-24-20-16 cm fra opstrikskanten, nu tages der ud i siden til ærmegab. UDTAGNING TIL ÆRMEGAB: 1.PIND (= retsiden): Strik som før til der er 3 masker tilbage mod siden, tag 1 maske ud mod højre - husk UDTAGNINGSTIPS-1, strik 3 ret. 2.PIND (= vrangen): Strik som før (de nye masker strikkes løbende ind i A.1). Strik 1. og 2.PIND totalt 3-5-4-6-6-11-16 gange (= 6-10-8-12-12-22-32 pinde strikket – vær opmærksom på at der tages flere masker ud på forstykket end på bagstykket fordi snoningerne trækker arbejdet sammen) = 56-58-61-63-67-72-77 masker. Strik videre til arbejdet måler ca 25-26-28-29-30-31-32 cm, målt fra opstrikskanten øverst på forstykket, afslut med en pind fra retsiden, men sørg for at der afsluttes på samme sted i A.1 som på bagstykket så mønsteret stemmer når delene sættes sammen (yderste maske i siden på bagstykke og forstykke skal begge enten være ret eller vrang). Klip tråden, sæt maskerne på en tråd eller en hjælpepind, nu strikkes højre forstykke langs højre skulder fra bagstykket – læs forklaring under. HØJRE FORSTYKKE: Nu strikkes der masker op langs bagstykkets højre skrå skulder - start fra retsiden ved ærmegabet og strik masker op ind mod halsen således: OBS: Start 3 masker ned på bagstykket, strik 3 masker op langs siden på bagstykket, derefter strikkes der 1 maske op i hver strikkede pind indenfor yderste maske = 29-29-31-31-35-35-35 masker. Alle længdemål på forstykket gøres fra denne opstrikskant. 1.PIND (= vrangen): Strik vrang og tag samtidig 5-5-6-6-5-5-5 masker ud jævnt fordelt = 34-34-37-37-40-40-40 masker. 2.PIND (= retsiden): Strik 3 ret, 3-3-5-5-7-7-7 masker A.1, 2-2-3-3-3-3-3 vrang, A.6, strik 9-9-9-9-10-10-10 vrang, A.6, 2 vrang, 3 ret. 3.PIND (= vrangen): Strik 3 vrang, 2 ret, A.6, 9-9-9-9-10-10-10 ret, A.6, 2-2-3-3-3-3-3 ret, 3-3-5-5-7-7-7 masker A.1, 3 vrang. Strik 2. og 3.PIND til A.6 er strikket færdig i højden, arbejdet måler ca 8 cm (næste pind er fra retsiden). Nu skal der tages ud til hals. UDTAGNING TIL HALS: 1.PIND (= retsiden): Strik 3 ret, 3-3-5-5-7-7-7 masker A.1, 2-2-3-3-3-3-3 vrang, strik A.7 over maskerne i A.6, strik A.8 til der er 3 masker tilbage på pinden, tag 1 maske ud mod højre – husk UDTAGNINGSTIPS-1, strik de 3 sidste masker i A.8. 2.PIND (= vrangen): Strik det etablerede mønster – de nye masker strikkes ind i mønsteret som vist i A.8, dvs der tages ud indenfor 3 masker glatstrik mod halsen. Strik 1. og 2.PIND totalt 6 gange (= 12 pinde strikket) = 40-40-43-43-46-46-46 masker. På første pind fra retsiden efter sidste udtagning til hals, slås der 13-13-14-14-15-15-15 nye masker op på slutningen af pinden = 53-53-57-57-61-61-61 masker. Vend arbejdet, strik 7 masker FORKANT MED I-CORD, fortsæt mønsteret pinden ud. A.8 er nu strikket færdig i højden. Videre strikkes mønsteret således: 1.PIND (= retsiden): 3 ret, 3-3-5-5-7-7-7 masker A.1, 2-2-3-3-3-3-3 vrang, strik A.7, A.9, A.7, strik 2-2-3-3-3-3-3 vrang, 7 masker forkant som før. 2.PIND (= vrangen): 7 masker forkant som før, 2-2-3-3-3-3-3 ret, strik A.7, A.9, A.7, strik 2-2-3-3-3-3-3 ret, 3-3-5-5-7-7-7 masker A.1, 3 vrang. Strik 1. og 2.PIND til arbejdet måler 22-21-24-23-24-20-16 cm fra opstrikskanten, nu tages der ud i siden til ærmegab. UDTAGNING TIL ÆRMEGAB: 1.PIND (= retsiden): Strik 3 ret, tag 1 maske ud mod venstre, strik som før pinden ud. 2.PIND (= vrangen): Strik som før (de nye masker strikkes løbende ind i A.1). Strik 1. og 2.PIND totalt 3-5-4-6-6-11-16 gange (= 6-10-8-12-12-22-32 pinde strikket) = 56-58-61-63-67-72-77 masker. Strik videre til arbejdet måler 25-26-28-29-30-31-32 cm, målt fra opstrikskanten øverst på forstykket, afslut med en pind fra retsiden – på samme måde som på venstre forstykke. Nu sættes forstykkerne og bagstykket sammen til ryg & forstykke som forklaret under. Arbejdet måles videre herfra. RYG & FORSTYKKE: Første pind strikkes fra vrangen – start med maskerne fra højre forstykke og strik således: Strik de første 53-55-58-60-64-69-74 masker fra højre forstykke som før (der er 3 masker tilbage), strik de 3 sidste masker i A.1, slå 1-1-1-3-3-3-5 nye masker op på slutningen af pinden (= i siden midt under ærmet), fortsæt A.1 over alle de 79-83-89-95-101-111-119 masker fra bagstykket, slå 1-1-1-3-3-3-5 nye masker (= i siden midt under ærmet), strik de 3 første masker fra venstre forstykke i A.1, og strik de resterende 53-55-58-60-64-69-74 masker på venstre forstykke som før = 193-201-213-227-241-261-283 masker på pinden. Herfra måles arbejdet videre! Strik frem og tilbage fra midt foran over alle masker som før (de nye masker under hvert ærme strikkes i A.1). Strik således til arbejdet måler ca 28-29-29-29-30-30-31 cm fra ærmegabet. På næste pind fra retsiden starter ribben Samtidig med at der tages 14-14-18-22-24-26-28 masker ud jævnt fordelt på pinden (der tages ikke ud over forkanterne – sørg for at 6 af de nye masker placeres med 1 maske taget ud midt i hver snoning på forstykkerne, de resterende 8-8-12-16-18-20-22 masker tages ud over A.1 på bagstykket) = 207-215-231-249-265-287-311 masker, der strikkes således: Skift til rundpind 4 og Strik forkanten som før, strik rib (= 1 ret / 1 vrang) til der er 8 masker tilbage, strik 1 ret og forkant som før. Fortsæt ribben frem og tilbage således i 4-4-4-5-5-6-6 cm. Luk af - brug eventuelt italiensk aflukning. Cardiganen måler ca 54-56-58-60-62-64-66 cm, målt fra inderst mod halsen. ÆRMER: Ærmet strikkes fra ærmegabet og nedad. Læg arbejdet fladt og sæt 1 mærke øverst i ærmegabet = midt ovenpå skulderen (OBS! Midt ovenpå skulderen er ikke samme sted som der hvor der blev strikket masker op til forstykke men ca 6 til 7 cm ned på forstykket). Strik masker op rundt ærmegabet, brug rundpind 4 og start i den midterste maske som blev slået op under ærmet - strik 56-58-62-70-72-78-82 masker op – sørg for at der strikkes lige mange masker op på hver side af mærket. Skift til rundpind 5,5. Nu strikkes A.1 frem og tilbage med forkortede pinde over ærmekuppelen for at ærmet skal få en bedre pasform, omgangen starter midt under ærmet og der strikkes således: 1.PIND (= retsiden): Strik ret fra midt under ærmet til der er 8-8-10-10-10-12-12 masker tilbage før mærket ovenpå skulderen, strik A.1 over de næste 16-16-20-20-20-24-24 masker, vend arbejdet – læs STRIKKETIPS. 2.PIND (= vrangen): Strik A.1 over de første 20-20-24-24-24-28-28 masker, de strikkes løbende ind i A.1, vend arbejdet. 3.PIND (= retsiden): Strik A.1 til der er strikket 4-4-4-6-6-6-4 masker forbi hvor der blev vendt forrige gang, vend arbejdet. 4.PIND (= vrangen): Strik A.1 til der er strikket 4-4-4-6-6-6-4 masker forbi hvor der blev vendt forrige gang, vend arbejdet. 5.PIND (= retsiden): Strik A.1 til der er strikket 2-2-2-2-2-2-2 masker forbi hvor der blev vendt forrige gang, vend arbejdet. 6.PIND (= vrangen): Strik A.1 til der er strikket 2-2-2-2-2-2-2 masker forbi hvor der blev vendt forrige gang, vend arbejdet. Gentag 5. og 6.PIND. Strik til det er vendt totalt 12-14-14-16-16-18-24 gange (= 6-7-7-8-8-9-12 gange i hver side og sidste strikket pind er fra vrangen). EFTER SIDSTE GANG DER BLEV VENDT: Sidste gang 6.pind strikkes så afsluttes pinden med at vende arbejdet, strik derefter fra retsiden til begyndelsen af omgangen (midt under ærmet), maskerne strikkes ind i A.1. Sæt 1 mærke i den midterste maske midt under ærmet, mærket skal bruges når der tages ind under ærmet. Lad mærket følge med videre i arbejdet. Nu strikkes A.1 rundt over alle masker Samtidig med at der tages ind under ærmet, læs INDTAGNINGSTIPS - således: Når ærmet måler 1 cm målt midt under ærmet, tages der 2 masker ind 2-2-2-3-3-4-4 gange på hver 2.omgang, derefter tages der 2 masker ind 4-4-5-7-7-7-8 gange på hver 2.-2.-2.-1½.-1½.-1½.-1½.cm = 44-46-48-50-52-56-58 masker på pinden. Strik videre til ærmet måler 47-48-47-47-45-45-46 cm fra midt ovenpå skulderen. Skift til strømpepinde 4 og strik rib (= 1 ret / 1 vrang) Samtidig med at der tages 10 masker ud jævnt fordelt i alle størrelser på 1.omgang = 54-56-58-60-62-66-68 masker. Når ribben måler 4-4-4-5-5-6-6 cm lukkes der af – brug eventuelt italiensk aflukning. Ærmet måler ca 51-52-51-52-50-51-52 cm fra midt ovenpå skulderen. HALSKANT: Brug rundpind 4 og 1 tråd i hver kvalitet (= 2 tråde). Start fra retsiden midt foran og strik ca 93-93-101-101-105-105-105 masker op rundt i halsen indenfor yderste maske – maskantallet skal kunne deles med 2 + 1, sørg for at der strikkes 1 maske op i hver af de 2 yderste masker på forkanten og 2 masker i hver af de 5 næste masker i forkanten (for at undgå at halskanten trækker forkanten sammen). Strik første pind således fra vrangen: Strik de 2 første masker i forkanten som før, strik rib (= 1 vrang / 1 ret) til der er 3 masker tilbage, strik 1 vrang, strik de 2 sidste masker i forkanten som før. Næste pind strikkes således fra retsiden: Strik de 2 første masker i forkanten som før, strik rib (= 1 ret / 1 vrang) til der er 3 masker tilbage, strik 1 ret, strik de 2 sidste masker i forkanten som før. Fortsæt halskanten således, men efter ca 1-1½ cm lukkes der af til 1 knaphul over de andre knaphuller på højre forkant. Strik videre til halskanten måler 4-4-5-5-6-6-6 cm. Luk af - brug eventuelt italiensk aflukning. MONTERING: Sy knapperne i på venstre forstykke. |
||||||||||||||||||||||
Diagram forklaring |
||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #stoneveilcardigan eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 37 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS 263-10
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.