Cocoa Ridge Vest#cocoaridgevest |
|
![]() |
![]() |
Strikket vest i DROPS Polaris. Arbejdet strikkes oppefra og ned med europæisk skulder / skrå skulder, v-hals, glatstrik og i-cord. Størrelse S - XXXL.
DROPS 262-26 |
|
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- UDTAGNINGSTIPS-1: TAG 1 MASKE UD MOD VENSTRE – fra retsiden: Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op forfra og masken strikkes ret i bagerste maskeled. TAG 1 MASKE UD MOD HØJRE – fra retsiden: Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op bagfra og masken strikkes ret i forreste maskeled. UDTAGNINGSTIPS-2: TAG 1 MASKE UD MOD VENSTRE – fra vrangen: Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op bagfra og masken strikkes vrang i forreste maskeled. TAG 1 MASKE UD MOD HØJRE – fra vrangen: Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op forfra og masken strikkes vrang i bagerste maskeled. I-CORD: STARTEN AF PINDEN: Tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes vrang med tråden foran arbejdet og strik 1 maske ret. SLUTNINGEN AF PINDEN: Strik til der er 2 masker tilbage på pinden, tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes vrang med tråden foran arbejdet og strik 1 maske ret. Strik på samme måde både fra retsiden og fra vrangen. ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- VEST - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Start med at slå maskerne op bag i nakken. Derefter strikkes bagstykket nedad Samtidig med at der tages ud i hver side af arbejdet til skulderviddens maskeantal er nået. Bagstykket har fået lidt skrå skulder. Strik videre ned til ærmegabene. Nu sættes bagstykket på vent og forstykkerne strikkes. På forstykkerne strikkes der masker op langs den ene skulder fra bagstykket. Strik nedad til ærmegabet Samtidig med at der tages ud mod halsen og ærmegabet. Gentag på den anden skulder. Ved ærmegabene sættes forstykkerne og bagstykket ind på samme rundpind og ryg- og forstykke strikkes nedad frem og tilbage på rundpind. BAGSTYKKE: Arbejdet strikkes frem og tilbage på rundpind. Slå 10-10-10-12-12-12-12 masker op på rundpind 12 med DROPS Polaris. 1.PIND (= vrangen): Strik vrang. 2.PIND (= retsiden): Læs UDTAGNINGSTIPS-1 og strik 3 ret, tag 1 maske ud mod venstre, strik ret til der er 3 masker tilbage, tag 1 maske ud mod højre, 3 ret. 3.PIND (= vrangen): Læs UDTAGNINGSTIPS-2 og strik 3 vrang, tag 1 maske ud mod venstre, strik vrang til der er 3 masker tilbage, tag 1 maske ud mod højre, 3 vrang. Strik 2. og 3.PIND til der er taget ud totalt 10-10-12-12-12-14-14 gange i hver side (= 20-20-24-24-24-28-28 pinde strikket), efter sidste udtagning er der 30-30-34-36-36-40-40 masker på pinden. Sæt 1 mærke yderst i siden. Herfra måles arbejdet videre! Strik videre med glatstrik og I-CORD i hver side (= 2 masker) – læs forklaring over. Husk at holde strikkefastheden. Strik til arbejdet måler 13-13-13-12-11-9-8 cm målt fra mærket yderst langs med ærmegabet. Nu tages der ud i hver side til ærmegab. UDTAGNING TIL ÆRMEGAB: 1.PIND (= retsiden): Husk UDTAGNINGSTIPS-1 og strik i-cord, 1 ret, tag 1 maske ud mod venstre, strik ret til der er 3 masker tilbage, tag 1 maske ud mod højre, 1 ret, strik i-cord. 2.PIND (= vrangen): Strik vrang med i-cord i hver side. Strik 1. og 2.PIND totalt 2-3-3-4-5-6-7 gange (= 4-6-6-8-10-12-14 pinde strikket) = 34-36-40-44-46-52-54 masker på pinden. Afslut med 1 pind fra retsiden. Arbejdet måler 17-18-18-19-20-20-21 cm, målt fra mærket yderst langs med ærmegabet. Klip tråden, sæt maskerne på en tråd eller en hjælpepind, nu strikkes venstre forstykke langs venstre skulder fra bagstykket – læs forklaring under. VENSTRE FORSTYKKE: Find venstre skulder på bagstykke således: Læg bagstykket fladt med retsiden op, så maskerne på tråden/hjælpepinden vender mod dig, venstre side af arbejdet = venstre skulder. Nu strikkes der masker op langs bagstykkets venstre skrå skulder - start fra retsiden ved halsen og strik masker op ud mod ærmegabet således: Strik 1 maske op i hver strikkede pind indenfor yderste maske (= 10-10-12-12-12-14-14), derefter strikkes der 1 maske op i hver af de 2 næste pinde ned på bagstykket = 12-12-14-14-14-16-16 masker. Alle længdemål på forstykket gøres fra denne opstrikskant. 1.PIND (= vrangen): Strik vrang med i-cord i hver side. 2.PIND (= retsiden): Strik ret med i-cord i hver side. Strik 1. og 2.PIND til arbejdet måler 27-28-30-29-30-32-33 cm. OVERSIGT OVER NÆSTE AFSNIT: Nu skal der tages ud til v-hals, efterhånden skal der også tages ud i siden mod ærmegabet. Udtagningerne i siden starter før udtagningerne til v-hals er færdige, læs derfor begge de 2 næste afsnit før der strikkes videre, for at få oversigt over hvornår udtagningen til ærmegab starter. UDTAGNING TIL V-HALS: 1.PIND (= retsiden): Strik i-cord, 1 ret, tag 1 maske ud mod venstre - husk UDTAGNINGSTIPS-1, strik ret til der er 2 masker tilbage og strik i-cord. Der er taget 1 maske ud. 2.PIND (= vrangen): Strik vrang med i-cord i hver side. Strik 1. til 2.PIND totalt 5-5-5-6-6-6-6 gange (= 10-10-10-12-12-12-12 pinde). UDTAGNING TIL ÆRMEGAB: Når arbejdet måler 33-33-35-34-33-33-32 cm, starter udtagningen til ærmegab. 1.PIND (= retsiden): Strik i-cord, strik ret til der er 3 masker tilbage, tag 1 maske ud mod højre, strik 1 ret og i-cord. Det er taget 1 maske ud. 2.PIND (= vrangen): Strik vrang med i-cord i hver side. Strik 1. og 2.PIND totalt 2-3-3-4-5-6-7 gange (= 4-6-6-8-10-12-14 pinde strikket). Der er 19-20-22-24-25-28-29 masker på pinden. Afslut med 1 pind fra retsiden. Arbejdet måler ca 37-38-40-41-42-44-45 cm fra opslåningskanten. Klip tråden, sæt maskerne på en tråd eller en hjælpepind, nu strikkes højre forstykke langs med højre skulder fra bagstykket – læs forklaring under. HØJRE FORSTYKKE: Nu strikkes der masker op langs med bagstykkets højre skrå skulder - start fra retsiden ved ærmegabet og strik masker op ind mod halsen således: Start 2 pinde ned langs siden på bagstykke, strik 1 maske op i hver af de 2 pinde, strik derefter 1 maske op i hver strikkede pind indenfor yderste maske (= 10-10-12-12-12-14-14) = 12-12-14-14-14-16-16 masker. Alle længdemål på forstykket gøres fra denne opstrikskant. 1.PIND (= vrangen): Strik vrang med i-cord i hver side. 2.PIND (= retsiden): Strik i-cord, strik ret til der er 2 masker tilbage og strik i-cord. Strik 1. og 2.PIND til arbejdet måler 27-28-30-29-30-32-33 cm. OVERSIGT OVER NÆSTE AFSNIT: Nu skal der tages ud til v-hals, efterhånden skal der også tages ud i siden mod ærmegabet. Udtagningerne i siden starter før udtagningerne til v-hals er færdige, læs derfor begge de 2 næste afsnit før der strikkes videre, for at få oversigt over hvornår udtagningen til ærmegab starter. UDTAGNING TIL V-HALS: 1.PIND (= retsiden): Strik i-cord, strik ret til der er 3 masker tilbage, tag 1 maske ud mod højre - husk UDTAGNINGSTIPS-1, strik 1 ret og i-cord. Der er taget 1 maske ud. 2.PIND (= vrangen): Strik vrang med i-cord i hver side. Strik 1. til 2.PIND totalt 5-5-5-6-6-6-6 gange (= 10-10-10-12-12-12-12 pinde). UDTAGNING TIL ÆRMEGAB: Når arbejdet måler 33-32-35-34-33-33-32 cm, starter udtagningen til ærmegab. 1.PIND (= retsiden): Strik i-cord, 1 ret, tag 1 maske ud mod venstre, strik ret til der er 2 masker tilbage, strik i-cord. Der er taget 1 maske ud. 2.PIND (= vrangen): Strik vrang med i-cord i hver side. Strik 1. og 2.PIND totalt 2-3-3-4-5-6-7 gange (= 4-6-6-8-10-12-14 pinde strikket). Der er 19-20-22-24-25-28-29 masker på pinden. Afslut med 1 pind fra retsiden. Arbejdet måler ca 37-38-40-41-42-44-45 cm fra opslagskanten. RYG & FORSTYKKE: Første pind strikkes fra vrangen – start med maskerne fra højre forstykke og strik pinden således: Strik de 19-20-22-24-25-28-29 masker fra højre forstykke (der strikkes nu kun i-cord over de 2 første masker), slå 2-4-6-6-8-8-10 nye masker op på slutningen af pinden (= i siden midt under ærmet), strik de 34-36-40-44-46-52-54 masker fra bagstykket vrang, slå 2-4-6-6-8-8-10 nye masker op (= i siden midt under ærmet), strik de 19-20-22-24-25-28-29 masker fra venstre forstykke (der strikkes nu kun i-cord over de 2 sidste masker) = 76-84-96-104-112-124-132 masker på pinden. Herfra måles arbejdet videre! Strik frem og tilbage fra midt foran over alle masker med glatstrik og i-cord mod midt foran. Strik til arbejdet måler ca 16-17-18-19-20-21-22 cm fra ærmegabet – der er ca 4 cm tilbage til færdigt mål. På næste pind fra retsiden lukkes der af på forstykkerne således: 1.PIND (= retsiden): Strik i-cord, 1 ret, tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret og løft den løse maske over masken som blev strikket (= 1 maske taget ind), strik til der er 5 masker tilbage på pinden, 1 ret, strik 2 masker ret sammen (= 1 maske taget ind), strik i-cord. 2.PIND (= vrangen): Strik vrang med i-cord i hver side. Strik som 1. og 2.PIND totalt 2 gange = 72-80-92-100-108-120-128 masker. På næste pind fra retsiden starter ribben Samtidig med at der tages 1 maske ind på pinden = 75-79-91-99-107-119-127 masker, der strikkes således: Skift til rundpind 10 og strik i-cord som før, strik rib (= 1 ret / 1 vrang) til der er 3 masker tilbage, strik 1 ret og i-cord som før. Strik rib som forklaret over i 3 cm. Vesten måler ca 51-53-55-57-59-61 cm, målt fra inderst mod halsen, og ca 48-50-52-54-56-58 cm, yderst på skulderen. Luk af. BINDEBÅND: Klip 2 tråde DROPS Polaris à ca 60 cm, læg dem dobbelt og træk dem gennem yderste maske i den ene side af forstykket, der hvor udtagningerne til v-hals er færdige. Træk alle enderne af trådene mod dig. Hold 2 af tråde sammen og lav en fletning med 3 tråde (1 + 1 + 2 tråde). Bind en knude nederst på snoningen og gentag på samme måde på det andet forstykke. |
|
![]() |
|
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #cocoaridgevest eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 24 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS 262-26
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.