Reindeer Dance Sweater#reindeerdancesweater |
|||||||||||||||||||
![]() |
![]() |
||||||||||||||||||
Strikket bluse i DROPS Daisy. Arbejdet strikkes oppefra og ned med dobbelt halskant, rundt bærestykke og flerfarvet mønster med rensdyr. Størrelse S - XXXL.
DROPS 243-35 |
|||||||||||||||||||
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- FORHØJNING: For at blusen skal blive lidt højere bag i nakken når der strikkes rundt bærestykke, kan der strikkes en forhøjning som forklaret under. Spring over dette afsnit hvis der ikke ønskes forhøjning. Start fra retsiden og strik 16-17-18-19-20-21 masker ret forbi mærketråden på begyndelsen af omgangen (midt bagpå), vend, stram tråden og strik 32-34-36-38-40-42 masker vrang. Vend, stram tråden og strik 48-51-54-57-60-63 masker ret, vend, stram tråden og strik 64-68-72-76-80-84 masker vrang. Vend, stram tråden og strik 80-85-90-95-100-105 masker ret, vend, stram tråden og strik 96-102-108-114-120-126 masker vrang. Vend, stram tråden og strik ret tilbage til mærketråden midt bagpå. Videre strikkes bærestykke som forklaret i opskriften. MØNSTER: Se diagram A.1. Hele mønsteret strikkes i glatstrik. STRIKKETIPS: For at undgå at strikkefastheden bliver for stram når der strikkes mønster, er det vigtigt at trådene ikke strammes på bagsiden af arbejdet. Gå eventuelt en pindestørrelse op når der strikkes mønster. UDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt): Tag 1 maske ud ved at slå om. På næste omgang, strikkes omslaget drejet, så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik. INDTAGNINGSTIPS (gælder midt under ærmerne): Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, strik 2 ret sammen, 2 ret (mærketråden sidder mellem disse 2 masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (2 masker taget ind). ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- BLUSE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Dobbelt halskant og bærestykke strikkes rundt på rundpind fra midt bagpå, oppefra og ned. Bærestykket deles til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes rundt på rundpind. Ærmerne strikkes rundt på lille rundpind / strømpepinde. DOBBELT HALSKANT: Slå 110-114-118-122-128-132 masker op med farven marcipan i DROPS Daisy over lille rundpind 3 og lille rundpind 4 som holdes sammen. Træk den lille rundpind 4 ud og behold maskerne på lille rundpind 3 (vi slår op på denne måde for at opslåningskanten skal blive elastisk). Strik rib (1 ret / 1 vrang) rundt i 9 cm. Nu bukkes ribben ind så kanten bliver dobbelt – derefter strikkes der rib som før Samtidig med at hver 2.maske strikkes sammen med hver 2.maske fra opslåningskanten omgangen rundt. Du har nu en dobbelt halskant. BÆRESTYKKE: Skift til rundpind 4. Sæt 1 mærketråd på begyndelsen af omgangen (midt bagpå). Lad mærketråden følge med videre i arbejdet. Strik 1 omgang ret hvor der tages 32-32-34-38-40-44 masker ud jævnt fordelt – læs UDTAGNINGSTIPS = 142-146-152-160-168-176 masker. Sæt 1 mærke midt på omgangen (midt foran), bærestykket skal måles fra dette mærke. Nu kan der strikkes en FORHØJNING bag i nakken – læs forklaring over. Hvis der ikke ønskes forhøjning, fortsættes der som forklaret under. Strik rundt i glatstrik. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Når bærestykket måler 3-4-4-5-5-6 cm fra mærket midt foran, tages der 42-46-48-48-56-56 masker ud jævnt fordelt = 184-192-200-208-224-232 masker. Når bærestykket måler 4-5-5-6-6-7 cm, strikkes der mønster samtidig med at der fortsættes med udtagninger som forklaret under – læs STRIKKETIPS og MØNSTER i forklaringen over. Strik A.1 totalt 23-24-25-26-28-29 gange rundt på bærestykket. SAMTIDIG på hver omgang med pil i diagrammet tages der ud som forklaret under: PIL-1: Tag 40-48-48-48-56-56 masker ud jævnt fordelt = 224-240-248-256-280-288 masker. PIL-2: Tag 32-40-40-48-48-56 masker ud jævnt fordelt = 256-280-288-304-328-344 masker. PIL-3: Tag 24-32-32-40-40-48 masker ud jævnt fordelt = 280-312-320-344-368-392 masker. PIL-4: Tag 16-16-24-24-24-32 masker ud jævnt fordelt = 296-328-344-368-392-424 masker. PIL-5: Tag 8-4-4-16-8-12 masker ud jævnt fordelt = 304-332-348-384-400-436 masker. Når A.1 er færdig, strikkes der videre i glatstrik med farven marcipan. DELING TIL RYG & FORSTYKKE OG ÆRMER: Strik til arbejdet måler 20-22-23-25-27-29 cm fra mærket midt foran. Nu deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer således: Strik 46-51-53-58-62-69 masker glatstrik (halvt bagstykke), sæt de næste 60-64-68-76-76-80 masker på en tråd til ærme, slå 8-8-12-12-16-16 nye masker op på pinden (i siden under ærmet), strik 92-102-106-116-124-138 masker glatstrik (forstykke), sæt de næste 60-64-68-76-76-80 masker på en tråd til ærme, slå 8-8-12-12-16-16 nye masker op på pinden (i siden under ærmet), og strik de sidste 46-51-53-58-62-69 masker i glatstrik (halvt bagstykke). Ryg & forstykke og ærmer strikkes videre hver for sig. Herfra måles arbejdet videre. RYG & FORSTYKKE: = 200-220-236-256-280-308 masker. Sæt 1 mærketråd i den ene side af arbejdet – midt i de 8-8-12-12-16-16 masker som blev slået op under hvert ærme. Start omgangen ved mærketråden og strik rundt i glatstrik med farven marcipan til arbejdet måler 29-29-30-30-30-30 cm fra delingen. Strik 1 omgang ret hvor der tages 42-42-46-52-58-60 masker ud jævnt fordelt – husk UDTAGNINGSTIPS = 242-262-282-308-338-368 masker. Skift til rundpind 3. Strik rib (1 ret / 1 vrang) rundt i 6 cm. Luk lidt løst af. Blusen måler ca 60-62-64-66-68-70 cm fra skulderen. ÆRMER: Sæt de 60-64-68-76-76-80 masker fra tråden i den ene side af arbejdet på strømpepinde eller lille rundpind 4. Strik 1 maske i hver af de 8-8-12-12-16-16 masker som blev slået op i siden under ærmet med farven marcipan = 68-72-80-88-92-96 masker. Sæt 1 mærketråd midt under ærmet – dvs midt i de 8-8-12-12-16-16 masker. Lad mærketråden følge med videre i arbejdet, mærketråden skal bruges når der skal tages ind. Start omgangen ved mærketråden og strik rundt i glatstrik. Når ærmet måler 4-4-3-3-3-3 cm, tages der 2 masker ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på hver 8.-6.-4.-2½.-2½.-2.cm totalt 5-6-9-12-13-14 gange = 58-60-62-64-66-68 masker. Strik til ærmet måler 40-38-38-36-35-33 cm fra delingen. Der er ca 6 cm tilbage til færdigt mål. Prøv eventuelt blusen og strik til ønsket længde før ribben. Strik 1 omgang ret hvor der tages 12 masker ud jævnt fordelt i alle størrelser – husk UDTAGNINGSTIPS = 70-72-74-76-78-80 masker. Skift til strømpepinde 3. Strik rib (1 ret / 1 vrang) rundt i 6 cm. Luk lidt løst af. Ærmet måler ca 46-44-44-42-41-39 cm fra delingen. Strik det andet ærme på samme måde. |
|||||||||||||||||||
Diagram forklaring |
|||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #reindeerdancesweater eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 29 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS 243-35
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.