Claudia skrev:
Point to Point
04.08.2023 - 22:28
Bärbel skrev:
Ich freue mich schon jetzt auf die Anleitung. Der Pullover passt super zu meiner Hose
04.08.2023 - 10:03
Jeannine skrev:
Snow falling
04.08.2023 - 08:22
Ould Oufella MC skrev:
Jolie point de pull et gris est très joli
04.08.2023 - 07:22
Ould Oufella MC skrev:
Jolie point de pull et gris est très joli
04.08.2023 - 07:22
Zilola skrev:
Mosaik
04.08.2023 - 00:12
Mikas skrev:
Hornstrandir
03.08.2023 - 15:52
Bettina skrev:
Vraiment superbe.
03.08.2023 - 14:43
Amalie skrev:
This looks like the perfect Nordic sweater! I really want to knit it
03.08.2023 - 13:22
Winter Twilight#wintertwilightsweater |
|||||||||||||
![]() |
![]() |
||||||||||||
Strikket bluse i DROPS Merino Extra Fine. Arbejdet strikkes nedefra og op med nordisk islænder mønster, dobbelt halskant og isyede ærmer. Størrelse S - XXXL.
DROPS 243-27 |
|||||||||||||
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- MØNSTER: Se diagram A.1 og A.2. A.1 strikkes i rib, A.2 strikkes i glatstrik. UDTAGNINGSTIPS (gælder ærmerne): Start 1 maske før mærketråden, slå om, strik 2 masker ret (mærketråden sidder mellem disse 2 masker), slå om. På næste omgang strikkes omslagene drejet ret, så det ikke bliver hul (= 2 masker taget ud). De nye masker strikkes løbende ind i mønsteret. ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- BLUSE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Ryg- og forstykke strikkes rundt på rundpind nedefra og op til ærmegabene, derefter strikkes bagstykke og forstykke frem og tilbage på rundpind hver for sig til færdigt mål. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde / lille rundpind, nedefra og op til der hvor ærmekuplen starter, derefter strikkes ærmekuplen frem og tilbage på rundpind til færdigt mål. Til sidst strikkes der en dobbelt halskant. RYG & FORSTYKKE: Slå 212-228-248-264-300-316 masker op på rundpind 3,5 med farven lys taupe i DROPS Merino Extra Fine. Strik rundt i rib (2 ret / 2 vrang) i mønster A.1. Når A.1 er strikket færdig måler ribben ca 5 cm. Skift til rundpind 4,5. Strik 3 omgange glatstrik med farven lys taupe, samtidig med at der tages 20-20-24-24-28-28 masker ind jævnt fordelt på første omgang = 192-208-224-240-272-288 masker. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Sæt 1 mærketråd på begyndelsen af omgangen og 1 mærketråd efter 96-104-112-120-136-144 masker (i siderne på ryg- og forstykke). Lad mærketrådene følge med videre i arbejdet. Strik A.2 rundt over alle masker. Når arbejdet måler 35-36-37-38-39-40 cm, lukkes der af til ærmegab således: Start 4-4-4-4-8-8 masker før første mærketråd, luk 8-8-8-8-16-16 masker af, strik til der er 4-4-4-4-8-8 masker tilbage før næste mærketråd, luk 8-8-8-8-16-16 masker af, strik som før pinden ud. Bagstykke og forstykke strikkes videre hver for sig. BAGSTYKKE: = 88-96-104-112-120-128 masker. Start fra vrangen og strik mønster som før. (De 3 yderste masker i hver side strikkes i bundfarven, lys taupe). Når arbejdet måler ca 54-56-58-60-62-64 cm, lukkes de midterste 30-32-34-38-40-42 masker af til hals (sørg for at der lukkes på en pinde uden mønster) og hver skulder strikkes færdig for sig. Strik videre og luk 1 maske af på næste pind fra halsen = 28-31-34-36-39-42 masker tilbage på skulderen. Strik videre som før til arbejdet måler 56-58-60-62-64-66 cm (sørg for at sidste pind er uden mønster). Luk af. Strik den anden skulder på samme måde. FORSTYKKE: = 88-96-104-112-120-128 masker. Start fra vrangen og strik på samme måde som bagstykke til arbejdet måler 50-50-52-53-55-56 cm. Nu sættes de midterste 24-26-28-32-30-28 masker på en tråd til hals (sørg for at maskerne, som sættes på pinden, er uden mønster) og hver skulder strikkes færdig for sig. Strik videre og luk af til hals på begyndelsen af hver pind fra halsen således: Luk 2 masker af 1-0-1-1-1-2 gange og 1 maske 2-4-2-2-4-4 gange = 28-31-34-36-39-42 masker tilbage på skulderen. Strik videre som før til arbejdet måler 56-58-60-62-64-66 cm (sørg for at sidste pind er uden mønster som på bagstykke). Strik den anden skulder på samme måde. ÆRME: Slå 56-56-60-60-64-64 masker op på strømpepinde 3,5 med farven lys taupe. Strik rundt i rib (2 ret / 2 vrang) i mønster A.1. Når A.1 er strikket færdig, måler ribben ca 5 cm. Strik 2 omgange glatstrik med farven lys taupe samtidig med at der tages 7-5-7-5-7-5 masker ind jævnt fordelt på første omgang = 49-51-53-55-57-59 masker. Sæt 1 mærketråd på begyndelsen af omgangen (midt under ærmet). Lad mærketråden følge med videre i arbejdet, den skal bruges når der skal tages ud. I tillæg sættes der 1 mærke i den midterste maske på omgangen. Masken med mærke skal passe med masken markeret i diagrammet - tæl ud fra denne maske hvor mønsteret starter midt under ærmet. Skift til lille rundpind 4,5. Strik A.2 (første og sidste maske på omgangen strikkes altid i farven lys taupe, dette gøres for at få en pæn udtagning under ærmet). Når ærmet måler 8-12-10-7-12-9 cm fra opslåningskanten, tages der 2 masker ud midt under ærmet - læs UDTAGNINGSTIPS. Tag ud således på hver 2½.-2.-2.-2.-1½.-1½.cm totalt 17-18-19-20-21-22 gange = 83-87-91-95-99-103 masker. Når ærmet måler 50-49-48-47-45-43 cm, strikkes ærmekuplen frem og tilbage (fra mærketråden midt under ærmet) på rundpind til færdigt mål. Strik frem og tilbage til ærmet måler ca 52-51-50-49-49-47 cm, dvs der er en slids på 2-2-2-2-4-4 cm øverst på ærmet – sørg for at de to sidste pinde er uden mønster. Luk af. Strik et ærme til på samme måde. MONTERING: Sy skuldersømmene indenfor aflukningskanten. Sy ærmekuplen til ærmegabet, derefter sys bunden af ærmegabet - se skitse. DOBBELT HALSKANT: Brug lille rundpind 3,5 og farven lys taupe. Start i den ene skuldersøm fra retsiden og strik ca 96 til 132 masker op rundt i halsen (inklusive maskerne fra tråden). Maskeantallet skal kunne deles med 4. Strik rundt i rib (2 ret / 2 vrang) i mønster A.1. Når A.1 er færdig, fortsættes der i rib med farven lys taupe i 7 cm. Ribben måler nu ca 12 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang. Buk ribben ned på indersiden af tøjet. Sy ribben fast så der bliver en dobbelt halskant. For at undgå at halskanten strammer og vipper udad, er det vigtigt at sømmen er elastisk. |
|||||||||||||
Diagram forklaring |
|||||||||||||
|
|||||||||||||
![]() |
|||||||||||||
![]() |
|||||||||||||
![]() |
|||||||||||||
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #wintertwilightsweater eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 30 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS 243-27
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.