Erika skrev:
Mint meets autumn
06.08.2023 - 17:45
Weronika skrev:
Pistachio Cream
06.08.2023 - 11:32
Conni Foged skrev:
Running Cable
04.08.2023 - 16:42
Sveta skrev:
Tendresse
04.08.2023 - 14:56
Eline skrev:
Cable waterfall
03.08.2023 - 21:15
Wilma skrev:
Lime Tree
03.08.2023 - 19:36
Whisper of Spring#whisperofspringsweater |
|||||||||||||||||||
![]() |
![]() |
||||||||||||||||||
Strikket bluse i DROPS Alpaca og DROPS Kid-Silk. Arbejdet strikkes oppefra og ned med skrå skulder / europæisk skulder, snoninger og slids i siderne. Størrelse S - XXXL.
DROPS 243-6 |
|||||||||||||||||||
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- RETSTRIK (strikkes frem og tilbage): Strik ret på hver pind. UDTAGNINGSTIPS FRA RETSIDEN: Tag ud mod venstre EFTER A.1 / 3 masker: Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op forfra og masken strikkes ret i bagerste maskeled. Tag ud mod højre FØR A.2 / 3 masker: Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op bagfra og masken strikkes ret i forreste maskeled. UDTAGNINGSTIPS FRA VRANGEN: Tag ud mod venstre EFTER A.2: Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op bagfra og masken strikkes vrang i forreste maskeled. Tag ud mod højre FØR A.1: Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op forfra og masken strikkes vrang i bagerste maskeled. INDTAGNINGSTIPS (gælder midt under ærmerne): Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, strik 2 ret sammen, 2 ret (mærketråden sidder mellem disse 2 masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket. ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- BLUSE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Øverste del af bagstykket strikkes frem og tilbage på rundpind, oppefra og ned til ærmegabene. Derefter strikkes der masker op langs med hver skulder, der tages ud til hals og forstykket strikkes frem og tilbage på rundpind, oppefra og ned til ærmegabene. Forstykket og bagstykket sættes sammen. Ryg- og forstykke strikkes rundt på rundpind. Der strikkes masker op rundt om hvert ærmegab. Ærmerne strikkes først frem og tilbage, derefter rundt på strømpepinde / lille rundpind. Til sidst strikkes der en halskant rundt. BAGSTYKKE: Slå 34-34-38-40-42-44 masker op på rundpind 5 med 1 tråd DROPS Alpaca og 1 tråd DROPS Kid-Silk (2 tråde). Strik 1 pind vrang fra vrangen. Nu strikkes der således - fra retsiden: A.1, 12-12-16-18-20-22 masker glatstrik, A.2. SAMTIDIG på første pind tages der ud EFTER A.1 (set fra retsiden) og FØR A.2 – læs UDTAGNINGSTIPS FRA RETSIDEN. På næste pind (vrangen) tages der ud EFTER A.2 og FØR A.1 – læs UDTAGNINGSTIPS FRA VRANGEN. Fortsæt således og tag ud på samme måde både fra retsiden og fra vrangen totalt 26-28-28-30-32-36 gange. Efter sidste udtagning er det 86-90-94-100-106-116 masker på pinden. Strik videre med A.1 og A.2 i hver side, og glatstrik over de resterende masker. Strik 6 pinde således, derefter sættes der 1 mærke i hver side af arbejdet. Herfra måles arbejdet! Fortsæt mønsteret frem og tilbage til arbejdet måler 14-15-16-17-17-18 cm, målt yderst langs med ærmegabet fra mærket. Klip tråden, sæt maskerne på en tråd eller en hjælpepind, og strik forstykket som forklaret under. FORSTYKKE: Start med venstre skulder (når du forestiller dig at du har tøjet på). Strik 26-28-28-30-32-36 masker op indenfor yderste maske langs med venstre skulder på bagstykket, start øverst i nakken og strik masker op ned til mærket som sidder i siden på bagstykket. Strik glatstrik frem og tilbage. Når arbejdet måler 4 cm fra der hvor du strikkede masker op, tages der ud mod halsen. Tag ud på begyndelsen af hver pind fra retsiden, der tages ud efter 3 masker, husk UDTAGNINGSTIPS FRA RETSIDEN. tag 1 maske ud totalt 4 gange = 30-32-32-34-36-40 masker. Strik 1 pind fra vrangen. Klip tråden, sæt maskerne på en tråd eller en hjælpepind. Strik derefter højre skulder som forklaret under. Strik 26-28-28-30-32-36 masker op indenfor yderste maske langs med højre skulder på bagstykket. Start ved mærket og strik masker op til nakken. Strik glatstrik frem og tilbage. Når arbejdet måler 4 cm fra der hvor du strikkede masker op, tages der ud mod halsen. Tag ud i slutningen af hver pind fra retsiden, der tages ud før 3 masker, husk UDTAGNINGSTIPS FRA RETSIDEN. Tag 1 maske ud totalt 4 gange = 30-32-32-34-36-40 masker. Efter sidste udtagning strikkes der tilbage fra vrangen. Næste pind strikkes således fra retsiden: Strik glatstrik over de 30-32-32-34-36-40 masker fra højre forstykke, slå 22-22-26-28-30-32 masker op til hals på slutningen af denne pind, strik derefter glatstrik som før over de 30-32-32-34-36-40 masker fra venstre forstykke = 82-86-90-96-102-112 masker. OBS! Der er 4 masker mere på bagstykket end på forstykket, fordi snoningerne trækker sig lidt sammen. Strik glatstrik frem og tilbage til arbejdet måler 24-25-26-27-29-30 cm, målt yderst langs med ærmegabet. Nu sættes forstykket og bagstykket sammen til ryg & forstykke som forklaret under. RYG & FORSTYKKE: Strik glatstrik over 82-86-90-96-102-112 masker fra forstykket, slå 4-6-8-12-16-16 nye masker op i slutningen af denne pind (i siden), strik glatstrik og A.1/ A.2 over de 86-90-94-100-106-116 masker fra bagstykket, slå 4-6-8-12-16-16 nye masker op i slutningen af pinden = 176-188-200-220-240-260 masker. Strik rundt i glatstrik og A.1 / A.2 til arbejdet måler 46-48-50-52-54-46 cm, mål fra det øverste punkt på skulderen på forstykket. Nu deles forstykket og bagstykket, så det bliver en slids i siderne. Strik over de 86-92-98-108-118-128 masker fra forstykket, og sæt dem derefter på en tråd eller hjælpepind, og strik videre men kun over maskerne fra bagstykket. BAGSTYKKE: = 90-96-102-112-122-132 masker. Skift til rundpind 3,5. Strik 1 pind ret fra retsiden hvor der tages 34-34-38-44-46-48 masker ud jævnt fordelt, tag ud mellem de 13-14-15-17-19-19 yderste masker i hver side = 124-130-140-156-168-180 masker. Strik næste pind således - fra vrangen: A.3 (se diagram for din størrelse og start på 2.pind i diagrammet), * 2 vrang, 2 ret *, strik fra *-* til der er 15-16-17-19-21-21 masker tilbage, strik 2 vrang og A.4 (se diagram for din størrelse og start på 2.pind i diagrammet). Fortsæt ribben således i 10 cm. Luk af. Arbejdet måler ca 56-58-60-62-64-66 cm fra det øverste punkt på skulderen. FORSTYKKE: = 86-92-98-108-118-128 masker. Skift til rundpind 3,5. Strik 1 pind ret fra retsiden hvor der tages 36-38-40-46-48-50 masker ud jævnt fordelt = 122-130-138-154-166-178 masker. Strik næste pind således - fra vrangen: 2 masker RETSTRIK - læs forklaring over, * 2 vrang, 2 ret *, strik fra *-* til der er 4 masker tilbage, strik 2 vrang og 2 masker retstrik. Fortsæt ribben således i 10 cm. Luk af. Arbejdet måler ca 56-58-60-62-64-66 cm fra det øverste punkt på skulderen. VENSTRE ÆRME: Brug rundpind 5 og 1 tråd DROPS Alpaca og 1 tråd DROPS Kid-Silk, strik 37-39-41-43-46-48 masker op fra retsiden fra bunden af ærmegabet op til skulderen (langs med forstykket) og 27-29-31-31-32-34 masker fra skulderen og ned til bunden af ærmegabet på den anden side (langs med bagstykket) = 64-68-72-74-78-82 masker langs med ærmegabet. Sæt 1 mærke midt på pinden – ærmet skal måles fra dette mærke. Strik glatstrik frem og tilbage til ærmet måler 1-2-2-4-5-5 cm fra mærket. Nu sættes arbejdet sammen på lille rundpind eller strømpepinde 5 – resten af ærmet strikkes rundt. Sæt 1 mærketråd på begyndelsen af omgangen (midt under ærmet). Lad mærketråden følge med videre i arbejdet. Start omgangen ved mærketråden og strik glatstrik. Når ærmet måler 4-4-4-5-6-6 cm, tages der 2 masker ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på hver 6.-4.-3.-3.-2½.-2.cm totalt 6-8-9-9-10-11 gange = 52-52-54-56-58-60 masker. Strik videre til ærmet måler 38-38-38-37-36-34 cm fra mærket. Der er ca 10 cm tilbage til færdigt mål. Prøv eventuelt blusen og strik til ønsket længde før ribben. Strik 1 omgang ret hvor der tages 16-16-18-16-18-20 masker ud jævnt fordelt = 68-68-72-72-76-80 masker. Skift til strømpepinde 3,5. Strik rib (2 ret / 2 vrang) i 10 cm. Luk af. Ærmet måler ca 48-48-48-47-46-44 cm fra mærket. HØJRE ÆRME: Strik på samme måde som venstre ærme, men strik masker op på modsat måde, dvs strik 27-29-31-31-32-34 masker op fra bunden af ærmegabet op til skulderen (langs med bagstykket) og 37-39-41-43-46-48 masker fra skulderen og ned til bunden af ærmegabet på den anden side (langs med forstykket). Sy bunden på ærmegabene – se skitse. HALSKANT: Start ved den ene skulderlinje, og strik ca 88 til 120 masker op fra retsiden indenfor 1 kantmaske på lille rundpind 3,5 med 1 tråd i hver kvalitet. Maskeantallet skal kunne deles med 4. Strik rundt i rib (2 ret / 2 vrang) i 10 cm. Luk af. Buk ribben ned på indersiden af tøjet, og hæft med et sting i hver side. |
|||||||||||||||||||
Diagram forklaring |
|||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #whisperofspringsweater eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 29 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS 243-6
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.