Monika skrev:
Must have in autumn 🍂 Look so comfortable:)
08.08.2022 - 10:50
Dagmar skrev:
Autumn Dream
08.08.2022 - 09:41
Kerstin skrev:
Cozyautumn Cardigan
07.08.2022 - 13:05
JaninatheMermaid skrev:
Looks so cozy 😍 love it Es sieht so kuschelig aus ❤ ich liebe es
06.08.2022 - 06:17
Nelleke skrev:
Heel mooi, wil ik zeker gaan maken.
05.08.2022 - 11:17
@ratamaskor skrev:
Så vackert
04.08.2022 - 20:54
Patricia Andarde skrev:
Casaco Patrícia
04.08.2022 - 16:00
Tiril skrev:
Så fin
04.08.2022 - 12:27
All about Autumn Cardigan#allaboutautumncardigan |
||||||||||
![]() |
![]() |
|||||||||
Strikket lang oversized cardigan i DROPS Fabel og DROPS Kid-Silk. Arbejdet strikkes nedefra og op i glatstrik med v-hals og lommer. Størrelse S - XXXL.
DROPS 237-17 |
||||||||||
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- MØNSTER: Se diagram A.1. Diagrammet viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden. RETSTRIK (strikkes frem og tilbage): Strik ret på hver pind. INDTAGNINGSTIPS (gælder indtagningerne til v-hals): Alle indtagninger gøres fra retsiden! TAG 2 MASKER IND PÅ BEGYNDELSEN AF PINDEN SÅLEDES: Strik 8 kantmasker retstrik, 1 ret, strik A.1 over de næste 3 masker. TAG 2 MASKER IND PÅ SLUTNINGEN AF PINDEN SÅLEDES: Strik til der er 12 masker tilbage på pinden, strik A.1 over de næste 3 masker, 1 ret, 8 kantmasker retstrik. UDTAGNINGSTIPS (gælder ærmerne): Strik 1 ret forbi mærketråden, slå om, strik ret til der er 1 maske tilbage før mærketråden, slå om. På næste omgang strikkes omslagene drejet ret. Videre strikkes de nye masker i glatstrik. KNAPHUL: Luk af til knaphul på højre forkant. 1 KNAPHUL = strik tredje og fjerde maske fra kanten ret sammen og slå om. På næste pind strikkes omslaget ret, så det bliver hul. Luk af til knaphul når arbejdet måler: S: 6, 15, 24, 33 og 41 cm. M: 6, 15, 24, 33 og 41 cm. L: 6, 15, 24, 33 og 41 cm. XL: 6, 15, 24, 33 og 42 cm. XXL: 6, 16, 25, 34 og 43 cm. XXXL: 6, 16, 26, 35 og 44 cm. ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- CARDIGAN – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Arbejdet strikkes frem og tilbage på rundpind, nedefra og op til ærmegabene. Derefter deles arbejdet til bagstykket og forstykker og delene strikkes frem og tilbage på rundpind hver for sig. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde/lille rundpind op til der hvor ærmekuplen starter, derefter strikkes ærmekuplen frem og tilbage på rundpind. RYG & FORSTYKKE: Slå 218-234-246-262-282-306 masker op på rundpind 4 med 1 tråd DROPS Fabel og 2 tråde DROPS Kid-Silk (3 tråde). Strik 1 pind vrang fra vrangen. På næste pind (fra retsiden) strikkes der rib således: 8 kantmasker RETSTRIK – læs forklaring over, * 2 ret, 2 vrang *, strik fra *-* til der er 10 masker tilbage, 2 ret, 8 kantmasker retstrik. Fortsæt ribben således. Når ribben måler 4 cm, strikkes der 1 pind ret (fra retsiden) og tages 26-30-30-30-30-34 masker ind jævnt fordelt (der lukkes ikke over kantmaskerne) = 192-204-216-232-252-272 masker. Skift til rundpind 5,5. Sæt 1 mærketråd 52-55-58-62-67-72 masker ind fra hver side (= 88-94-100-108-118-128 masker til bagstykke). Lad mærketrådene følge med arbejdet, de markerer siderne af ryg- og forstykke og skal bruges når det skal lukkes af til ærmegab. Strik glatstrik med 8 kantmasker retstrik i hver side. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Når arbejdet måler 23 cm, strikkes der lommer således: LOMMER: Nu strikkes der en lommepose på hvert forstykke, på næste pind fra retsiden, således: Lommeposerne strikkes dobbelt og sys sammen i siden til sidst. Strik 8 kantmasker retstrik, 9-10-10-12-14-14 ret og sæt dem derefter på en hvilepinde/tråd, strik 27-29-29-31-33-35 masker ret, slå 1 maske op, vend. Nu strikkes der lommer over de 28-30-30-32-34-36 masker således: Skift til parpinde 3 og 1 tråd DROPS Fabel. Første pind strikkes således fra vrangen: 1 kantmaske retstrik, strik vrang og tag 17-17-17-18-21-22 masker ud jævnt fordelt ud pinden og slå 1 maske op i slutningen af pinden = 46-48-48-51-56-59 masker. Strik glatstrik frem og tilbage med 1 kantmaske retstrik i hver side. Når lommen måler 36 cm (målt fra der hvor de første masker blev sat på en tråd) strikkes næste pind fra retsiden således: Skift til rundpind 5,5, 1 tråd DROPS Fabel og 2 tråde DROPS Kid-Silk og strik således: Strik 2 masker ret sammen, strik ret og tag 17-17-17-18-21-22 masker ind jævnt fordelt, til der er 2 masker tilbage, strik 2 masker ret sammen = 27-29-29-31-33-35 masker. Strik ret over de næste 104-110-122-130-142-158 masker fra ryg- og forstykke, strik ret over de næste 27-29-29-31-33-35 masker og strik lomme over disse masker på samme måde. Når lommen er strikket færdig, strikkes der ret over de næste 9-10-10-12-14-14 masker og 8 kantmasker retstrik. Strik videre i glatstrik med 8 kantmasker retstrik i hver side. OVERSIGT OVER NÆSTE AFSNIT: Når arbejdet måler 42-42-42-43-44-45 cm, starter indtagningen til v-hals. Samtidig med at der tages ind til v-hals skal der lukkes af til ærmegab, og hver del strikkes derefter videre hver for sig som forklaret under. Læs V-HALS og ÆRMEGAB før det strikkes videre. V-HALS: Når arbejdet måler 42-42-42-43-44-45 cm, tages der ind til v-hals i hver side på næste pind fra retsiden – læs INDTAGNINGSTIPS. Tag 2 masker ind i hver side på hver 4.pind totalt 7-7-8-8-9-9 gange. ÆRMEGAB: SAMTIDIG når arbejdet måler 47-48-49-50-51-52 cm og næste pind strikkes fra retsiden, lukkes der af til ærmegab således: Strik som før til der er 2-4-5-7-8-10 masker tilbage før den første mærketråden i siden, luk 4-8-10-14-16-20 masker af til ærmegab, strik som før til der er 2-4-5-7-8-10 masker tilbage før den anden mærketråd, luk 4-8-10-14-16-20 masker af til ærmegab, og strik som før pinden ud. Forstykkerne og bagstykket strikkes videre hver for sig. VENSTRE FORSTYKKE (når tøjet er på): Start fra vrangen, strik glatstrik med 8 kantmasker retstrik mod midt foran. Fortsæt halsindtagningen fra retsiden indenfor de 9 masker. Efter alle indtagninger til v-hals og ærmegab er det 36-37-37-39-41-44 masker tilbage på skulderen. Når arbejdet måler 66-68-70-72-74-76 cm, lukkes de første 28-29-29-31-33-36 masker af på næste pind fra retsiden = 8 kantmasker tilbage på pinden. Strik retstrik frem og tilbage over disse masker i 9-9-10-10-11-11 cm. Luk af. HØJRE FORSTYKKE: Start fra vrangen, strik glatstrik med 8 kantmasker retstrik mod midt foran. Fortsæt halslukningen fra retsiden indenfor de 9 masker. Efter alle indtagninger til v-hals og ærmegab er det 36-37-37-39-41-44 masker tilbage på skulderen. Når arbejdet måler 66-68-70-72-74-76 cm, lukkes de første 28-29-29-31-33-36 masker af på næste pind fra vrangen = 8 kantmasker tilbage på pinden. Strik retstrik frem og tilbage over disse masker i 9-9-10-10-11-11 cm. Luk af. BAGSTYKKE: = 84-86-90-94-102-108 masker. Start fra vrangen, og strik glatstrik. Når arbejdet måler 63-65-67-69-71-73 cm, lukkes de midterste 26-26-30-30-34-34 masker af til hals (29-30-30-32-34-37 masker tilbage på hver skulder). Hver skulder strikkes færdig for sig. På næste pind fra halsen lukkes der 1 maske af = 28-29-29-31-33-36 masker. Luk af når arbejdet måler 66-68-70-72-74-76 cm. Strik den anden skulder på samme måde. ÆRMER: Slå 44-44-48-48-52-52 masker op på strømpepinde 4 med 1 tråd DROPS Fabel og 2 tråde DROPS Kid-Silk (3 tråde). Strik 1 omgang ret. Derefter strikkes der rundt i rib (2 ret, 2 vrang) i 5 cm. Strik 1 omgang ret hvor der tages 6-4-6-4-6-6 masker ind jævnt fordelt = 38-40-42-44-46-46 masker. Sæt en mærketråd på begyndelsen af omgangen (midt under ærmet). Lad mærketråden følge med videre i arbejdet – mærketråden skal bruges når det skal tages ud midt under ærmet. Skift til strømpepinde 5,5, og strik rundt i glatstrik. Når ærmet måler 9-10-8-10-8-10 cm, tages der 1 maske ud på hver side af mærketråden – læs UDTAGNINGSTIPS. Tag ud således på hver 3½.-3.-3.-2½.-2½.-2.cm totalt 11-12-13-13-14-15 gange = 60-64-68-70-74-76 masker. Når ærmet måler 47-45-45-43-41-39 cm, strikkes ærmekuplen frem og tilbage på rundpind til færdigt mål. Strik videre til ærmet måler ca 48-48-48-47-46-45 cm, dvs det er en slids på 1-3-3-4-5-6 cm øverst på ærmet. Luk af. Strik det andet ærme på samme måde. MONTERING: Sy skuldersømmene indenfor aflukningskanten. Sy ærmekuplen til ærmegabet. Derefter sys slidsen øverst på ærmet til bunden af ærmegabet – se skitse. Sy sidesømmene på begge lommer. Sy forkanten sammen midt bagpå og sy den til halsudskæringen på bagstykket. Sy knapper i på venstre forkant. |
||||||||||
Diagram forklaring |
||||||||||
|
||||||||||
![]() |
||||||||||
![]() |
||||||||||
![]() |
||||||||||
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #allaboutautumncardigan eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 31 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS 237-17
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.