Margot skrev:
Le plus simple et souvent le plus beau
23.10.2021 - 23:49
Corrie skrev:
I agree with above. A classic shape, easy to knit, and very wearable.
09.08.2021 - 10:53
Mimi M Routh skrev:
I love the neat little shoulder on this cardi. Not too difficult. Please don't make everything dropped shoulders! Keep raglan, saddle, circular yoke, and pretty like this!
03.08.2021 - 23:25
Serene Forest Cardigan#sereneforestcardigan |
|
![]() |
![]() |
Strikket jakke i DROPS Air. Arbejdet strikkes i glatstrik med dobbelt halskant. Størrelse S - XXXL.
DROPS 226-27 |
|
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- RETSTRIK (strikkes frem og tilbage): Strik ret på hver pind. UDTAGNINGSTIPS: Strik til der er 2 masker tilbage før mærketråden, slå om, strik 4 masker ret (mærketråden sidder midt mellem disse 4 masker), slå om. På næste omgang strikkes omslagene drejet ret, så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik (= 2 masker taget ud). KNAPHUL: Luk af til knaphul på højre forkant. 1 KNAPHUL = strik tredje og fjerde maske fra kanten ret sammen og slå om. På næste pind strikkes omslaget ret, så det bliver hul. Luk af til knaphul når arbejdet måler: S: 5, 15, 25, 35 og 45 cm M: 5, 15, 25, 36 og 47 cm L: 5, 16, 27, 38 og 49 cm XL: 5, 14, 23, 31, 41 og 51 cm XXL: 5, 14, 23, 33, 43 og 53 cm XXXL: 5, 15, 25, 35, 45 og 55 cm ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- JAKKE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Arbejdet strikkes frem og tilbage på rundpind op til ærmegabet, derefter deles arbejdet, og forstykkerne og bagstykket strikkes færdig hver for sig. Ærmerne strikkes nedenfra og op, rundt på strømpepinde/rundpind. Arbejdet deles når der lukkes af til ærmekuppel, og strikkes videre frem og tilbage på pinden. RYG & FORSTYKKE: Slå 159-175-187-203-227-247 masker op på rundpind 4 med DROPS Air. Strik 1 pind vrang fra vrangen, derefter strikkes der rib således – fa retsiden: 5 kantmasker RETSTRIK – læs forklaring over, * 1 ret, 1 vrang *, gentag fra *-* til der er 6 masker tilbage, strik 1 ret og 5 kantmasker retstrik. Fortsæt med rib og retstrik til arbejdet måler 4 cm, skift til rundpind 5. Fortsæt i glatstrik og 5 kantmasker retstrik, samtidig på første pind tages der 1 maske ind = 158-174-186-202-226-246 masker. Der lukkes af til KNAPHUL på højre forkant – læs forklaring over. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN. Når arbejdet måler 33-34-35-36-37-38 cm, strikkes næste pind således – der lukkes nu af til ærmegab, og forstykkerne/bagstykket strikkes færdig for sig: Strik 39-43-46-50-56-61 masker, luk 6 masker af, strik 68-76-82-90-102-112 masker, luk 6 masker af, strik de sidste 39-43-46-50-56-61 masker. Hver del strikkes nu færdig for sig, frem og tilbage på pinden. Sæt de første og sidste 39-43-46-50-56-61 masker på en tråd, og strik videre over de 68-76-82-90-102-112 masker på bagstykket. BAGSTYKKE: = 68-76-82-90-102-112 masker. Fortsæt i glatstrik, SAMTIDIG lukkes der af til ærmegab i begyndelsen af hver pind i hver side: 2 masker 1-1-1-2-3-4 gange og 1 maske 0-2-3-4-6-7 gange = 64-68-72-74-78-82 masker. Når arbejdet måler 49-51-53-55-57-59 cm, lukkes de midterste 24-26-28-30-32-34 masker af til hals, og skuldrene strikkes færdig hver for sig. Videre lukkes der 1 maske af på næste pind mod halsen = 19-20-21-21-22-23 masker. Fortsæt i glatstrik til arbejdet måler 52-54-56-58-60-62 cm (= 19-20-21-22-23-24 cm fra delingen til ærmegab), luk af. Strik den anden skulder på samme måde. HØJRE FORSTYKKE: Sæt de første 39-43-46-50-56-61 masker tilbage på rundpind 5. Fortsæt i glatstrik og 5 kantmasker retstrik mod midt foran, og luk af til ærmegab på begyndelsen af hver pind fra siden: 2 masker 1-1-1-2-3-4 gange og 1 maske 0-2-3-4-6-7 gange = 37-39-41-42-44-46 masker. Når arbejdet måler 46-48-50-52-54-56 cm, sættes de yderste 14-15-16-17-18-19 masker mod midt foran på en tråd til hals. Videre lukkes der af på hver pind fra halsen således: Luk 2 masker af 1 gang og 1 maske 2 gange = 19-20-21-21-22-23 masker tilbage på skulderen. Fortsæt i glatstrik til arbejdet måler 52-54-56-58-60-62 cm (= 19-20-21-22-23-24 cm fra delingen til ærmegab), luk af. VENSTRE FORSTYKKE: Sæt de sidste 39-43-46-50-56-61 masker tilbage på rundpind 5. Fortsæt i glatstrik og 5 kantmasker retstrik mod midt foran, og luk af til ærmegab i begyndelsen af hver pind fra siden: 2 masker 1-1-1-2-3-4 gange og 1 maske 0-2-3-4-6-7 gange = 37-39-41-42-44-46 masker. Når arbejdet måler 46-48-50-52-54-56 cm, sættes de yderste 14-15-16-17-18-19 masker mod midt foran på en tråd til hals. Videre lukkes der af på hver pind fra halsen således: Luk 2 masker af 1 gang og 1 maske 2 gange = 19-20-21-21-22-23 masker tilbage på skulderen. Fortsæt i glatstrik til arbejdet måler 52-54-56-58-60-62 cm (= 19-20-21-22-23-24 cm fra delingen til ærmegab), luk af. ÆRME: Ærmerne strikkes nedenfra og op, rundt på strømpepinde/rundpind. Arbejdet deles når der lukkes af til ærmekuppel, og strikkes videre frem og tilbage på pinden. Slå 48-50-52-54-56-58 masker op på strømpepinde 4 med Air. Strik 1 omgang ret, derefter strikkes der rib (= 1 ret /1 vrang). Når arbejdet måler 4 cm, skiftes til strømpepinde 5, og der strikkes videre i glatstrik. Sæt en mærketråd i begyndelsen af omgangen = midt under ærmet. Fortsæt i glatstrik, SAMTIDIG når arbejdet måler 8 cm, tages der 1 maske ud på hver side af mærketråden – læs UDTAGNINGSTIPS. Tag ud således på hver 10.-8.-6.-4.-3½.-2½.cm totalt 4-5-6-8-9-11 gange = 56-60-64-70-74-80 masker. Når arbejdet måler 43-42-42-42-41-39 cm, lukkes der 3 masker af på hver side af mærketråden (= 6 masker lukket af midt under ærmet), videre strikkes ærmet frem og tilbage. OBS! Det er kortere mål i større størrelser pga bredere skulder og længere ærmekuppel. Luk af til ærmekuppel i begyndelsen af hver pind i hver side således: Luk 2 masker af 3-3-3-3-3-4 gange og 1 maske 1-2-2-2-3-3 gange. Videre lukkes der 2 masker af i hver side til ærmet måler 50 cm i alle størrelser, luk derefter 3 masker af 1 gang i hver side, derefter lukkes de resterende masker af. Ærmet måler ca 51 cm i alle størrelser. Strik et ærme til på samme måde. MONTERING: Sy skuldersømmene. Sy ærmerne i. Sy knapperne på venstre forkant. HALSKANT: Start midt foran og strik ca 75-93 masker op fra retsiden, (delbart med 2 + 1) rundt i halsen (inklusive maskerne på trådene) på rundpind 4. Strik rib således – første pind strikkes fra vrangen: 5 kantmasker i retstrik, strik rib (= 1 vrang / 1 ret) til der er 6 masker tilbage, strik 1 vrang og 5 kantmasker retstrik. Strik 8 cm rib. Luk af med ret over ret og vrang over vrang. Buk ribben øverst i halsen ned på indersiden af tøjet. Sy ribben fast så det bliver en bukkekant, sy åbningen i hver side mod midt foran. For at undgå at halskanten strammer og vipper udad, er det vigtigt at sømmen er elastisk. |
|
![]() |
|
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #sereneforestcardigan eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 31 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS 226-27
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.