Toffee Apple Sweater#toffeeapplesweater |
|
![]() |
![]() |
Strikket bluse i DROPS Sky og DROPS Kid-Silk. Arbejdet strikkes med sadelskulder, dobbelt halskant, slids i siderne og kanter i rib. Størrelse S - XXXL.
DROPS 228-26 |
|
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- RETSTRIK (strikkes frem og tilbage): Strik ret på hver pind. INDTAGNINGSTIPS-1 (jævnt fordelt): For at beregne hvordan der skal tages ind jævnt fordelt, tager man det totale maskeantal på pinden (f.eks 94 masker), minus kantmaskerne (f.eks 8 masker), og deler de resterende 86 masker med antal indtagninger som skal gøres (f.eks 18) = 4,8. I dette eksempel tages der ind ved at strikke ca hver 4. og 5.maske ret sammen, og der tages ikke ind over kantmaskerne. INDTAGNINGSTIPS-2 (gælder indtagning ærme og sadelskulder): FØR MÆRKET: Strik til der er 3 masker tilbage før mærket, strik 3 ret sammen (= 2 masker taget ind). EFTER MÆRKET: Tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 2 ret sammen, løft den løse maske over maskerne som blev strikket sammen (= 2 masker taget ind). INDTAGNINGSTIPS-3 (gælder indtagning ærme): FØR MÆRKET: Strik til der er 2 masker tilbage før mærket, strik 2 ret sammen (= 1 maske taget ind). EFTER MÆRKET: Tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 1 maske taget ind). UDTAGNINGSTIPS (gælder i hver side på ærmerne): Alle udtagninger gøres fra retsiden. Tag 1 maske ud på indersiden af 1 kantmaske retstrik og 1 maske glatstrik ved at slå om. På næste pind strikkes omslaget drejet vrang, så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik. STRIKKETIPS: Vær opmærksom på at hvis strikkefastheden ikke stemmer i højden, vil det påvirke det færdige mål på bærestykket. Strikkes der for stramt/løst vil bærestykket blive kortere/længere end de opgivet mål i opskriften. Hvis det strikkes for stramt, kan man strikke nogle omgange glatstrik før aflukningerne starter. AFLUKNINGSTIPS: For at undgå at aflukningskanten strammer når der lukkes af, kan der lukkes af med en tykkere pind. Hvis dette også bliver for stramt, kan der laves omslag efter ca hver 4.maske samtidig med at der lukkes af (omslagene lukkes af som almindelige masker). ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- BLUSE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Forstykket og bagstykket strikkes frem og tilbage hver for sig, nedenfra og op til ærmegabene. Ærmerne strikkes frem og tilbage, nedenfra og op til ærmegabene. Ærmerne sættes ind på samme rundpind som forstykket og bagstykket. Derefter strikkes bærestykket rundt. Der lukkes af i hver side på hvert ærme. Derefter lukkes der af til sadelskulder. Fortsæt med en dobbelt halskant i rib. Til sidst sys arbejdet sammen under ærmerne og i siderne som forklaret i opskriften. FORSTYKKE: Slå 94-106-114-122-134-146 masker op på rundpind 4,5 med 1 tråd i hver kvalitet (= 2 tråde). Strik 1 pind vrang fra vrangen. Næste pind strikkes således fra retsiden: 4 kantmasker RETSTRIK – læs forklaring over, * 2 ret, 2 vrang *, strik fra *-* til der er 6 masker tilbage på pinden, strik 2 ret, og afslut med 4 kantmasker retstrik. Fortsæt ribben frem og tilbage således i 8 cm. Strik 1 pind ret fra retsiden hvor der tages 18-22-24-24-26-30 masker ind jævnt fordelt – læs INDTAGNINGSTIPS-1 = 76-84-90-98-108-116 masker. Skift til rundpind 5,5. Strik 1 pind vrang fra vrangen med 4 kantmasker retstrik i hver side. Fortsæt i glatstrik med 4 kantmasker retstrik i hver side. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Strik til arbejdet måler 29 cm – sørg for at næste pind strikkes fra retsiden. Der er ca 29-31-33-35-37-39 cm tilbage op til skulderen. Luk 3-3-4-4-5-5 masker af til ærmegab i begyndelsen af de 2 næste pinde = 70-78-82-90-98-106 masker. Klip tråden. Læg arbejdet til side. BAGSTYKKE: Slå lige så mange masker op som på forstykket. Strik bagstykket på samme måde som forstykket - dvs forstykket og bagstykket er helt ens. ÆRMER: Slå 44-44-48-48-52-52 masker op på rundpind 4,5 med 1 tråd i hver kvalitet (= 2 tråde). Strik 1 pind vrang fra vrangen. Næste pind strikkes således fra retsiden: 1 kantmaske retstrik, * 2 ret, 2 vrang *, strik fra *-* til der er 3 masker tilbage på pinden, strik 2 ret, og afslut med 1 kantmaske retstrik. Fortsæt ribben frem og tilbage således i 8 cm. Strik 1 pind ret fra retsiden hvor der tages 8-6-8-6-8-8 masker ind jævnt fordelt – husk INDTAGNINGSTIPS-1 = 36-38-40-42-44-44 masker. Skift til rundpind 5,5. Strik 1 pind vrang fra vrangen med 1 kantmaske retstrik i hver side. Fortsæt i glatstrik med 1 kantmaske retstrik i hver side. Når arbejdet måler 10-10-9-10-13-10 cm, tages der 1 maske ud i hver side – læs UDTAGNINGSTIPS. Tag ud således på hver 3½.-3.-2½.-2.-1½.-1½.cm totalt 9-10-12-14-15-16 gange = 54-58-64-70-74-76 masker. Strik videre til arbejdet måler 42-40-38-38-37-35 cm – sørg for at næste pind strikkes fra retsiden. Der er ca 24-26-28-29-31-33 cm tilbage til færdigt mål før halskanten – prøv eventuelt ærmet og strik til ønsket længde. Luk 3-3-4-4-5-5 masker af til ærmegab i begyndelsen af de 2 næste pinde = 48-52-56-62-64-66 masker. Klip tråden. Læg arbejdet til side. Strik det andet ærme på samme måde. BÆRESTYKKE: Sæt delene ind på samme rundpind 5,5 således – dette gøres uden at maskerne strikkes: 70-78-82-90-98-106 masker fra bagstykket, 48-52-56-62-64-66 masker fra ærmet, 70-78-82-90-98-106 masker fra forstykket, 48-52-56-62-64-66 masker fra ærmet = 236-260-276-304-324-344 masker på pinden. Sæt 4 mærker i arbejdet som forklaret under – dette gøres uden at maskerne strikkes, og hvert af disse 4 mærker sættes mellem 2 masker. Mærkerne skal bruges når der skal tages ind til ærmer og sadelskulder. 1.mærke: Tæl 2-4-5-6-9-11 masker, sæt 1.mærke før næste maske (maskerne før 1.mærke tilhører højre ærme). 2.mærke: Tæl 66-70-72-78-80-84 masker, sæt 2.mærke før næste maske (dette er nu bagstykket). 3.mærke: Tæl 52-60-66-74-82-88 masker, sæt 3.mærke før næste maske (dette er nu venstre ærme). 4.mærke: Tæl 66-70-72-78-80-84 masker, sæt 4.mærke før næste maske (dette er nu forstykket). Der er 50-56-61-68-73-77 masker tilbage på omgangen efter 4.mærke (disse masker tilhører højre ærme sammen med de 2-4-5-6-9-11 masker før 1.mærke = 52-60-66-74-82-88 masker). Lad disse 4 mærker følge med, der skal tages ind ved hvert af disse mærker. Start omgangen lige efter 1.mærke, og strik rundt i glatstrik. SAMTIDIG på første omgang tages der ind på ærmerne som forklaret under – læs STRIKKETIPS. INDTAGNING ÆRMER: Tag 8 masker ind på ærmerne således: Tag 2 masker ind EFTER 2. og 4. mærke, og tag 2 masker ind FØR 3. og 1. mærke – læs INDTAGNINGSTIPS-2. Der tages kun ind på ærmerne, og antal masker på forstykket og bagstykket forbliver det samme. Fortsæt således og tag ind på samme måde på hver 2.omgang totalt 3-5-6-8-10-11 gange = 212-220-228-240-244-256 masker. Strik 1 omgang uden indtagning efter sidste indtagning. På næste omgang tages der 4 masker ind til ærmer således: Tag 1 maske ind EFTER 2. og 4. mærke, og tag 1 maske ind FØR 3. og 1. mærke – læs INDTAGNINGSTIPS-3. Der tages stadigvæk kun ind på ærmerne, og antal masker på forstykket og bagstykket forbliver det samme. Fortsæt således og tag ind på samme måde på hver 2.omgang totalt 12-12-13-11-11-12 gange = 164-172-176-196-200-208 masker. Efter sidste indtagning måler arbejdet ca 15-17-19-19-21-23 cm fra der hvor delene blev sat sammen ved ærmegabene. Strik 1 omgang uden indtagning. Luk derefter af til sadelskulder som forklaret under. INDTAGNING SADELSKULDER: På næste omgang tages der 8 masker ind til sadelskulder således: Tag 2 masker ind EFTER 1. og 3. mærke, og tag 2 masker ind FØR 2. og 4. mærke – læs INDTAGNINGSTIPS-2. Der tages kun ind på forstykket og bagstykket, og antal masker på ærmerne forbliver det samme. Fortsæt således, og tag ind på samme måde på hver 2.omgang totalt 9-9-9-10-10-10 gange = 92-100-104-116-120-128 masker tilbage. Efter sidste indtagning måler arbejdet ca 24-26-28-29-31-33 cm fra der hvor delene blev sat sammen ved ærmegabene. Strik 1 omgang ret hvor der tages 16-20-20-28-28-32 masker ind jævnt fordelt – husk INDTAGNINGSTIPS-1 = 76-80-84-88-92-96 masker. Fortsæt med dobbelt halskant som forklaret under. DOBBELT HALSKANT: Skift til lille rundpind 4,5. Strik rundt i rib (= 2 ret / 2 vrang). Når halskanten måler 10-10-10-12-12-12 cm, tages alle 2 vrang ud til 3 vrang = 95-100-105-110-115-120 masker. Strik videre til halskanten måler 13-13-13-15-15-15 cm (eller til ønsket længde). Luk af med ret over ret og vrang over vrang – læs AFLUKNINGSTIPS! Buk ribben ned på indersiden af tøjet. Sy ribben fast så der bliver en dobbelt halskant. For at undgå at halskanten strammer og vipper udad er det vigtig at sømmen er elastisk. MONTERING: Sy underærmesømmene – sy i yderste led af yderste maske så sømmen bliver flad (det bliver en synlig kant med 2 masker retstrik midt under hvert ærme). Sy sidesømmene – start øverst ved ærmegabene og sy i yderste led af yderste maske så sømmen bliver flad, til der er ca 15 cm tilbage nederst i hver side til slids (det bliver en synlig kant med 8 masker retstrik i hver side på ryg- og forstykke). Sy åbningerne sammen under ærmerne. |
|
![]() |
|
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #toffeeapplesweater eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 24 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS 228-26
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.