DROPS / 199 / 26

Blueberry Melody by DROPS Design

Strikket bluse med ballonærmer og striber i DROPS Melody. Størrelse S - XXXL.

DROPS Design: Model ml-032
Garngruppe D
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
S - M - L - XL - XXL – XXXL

MATERIALER:
DROPS MELODY fra Garnstudio (tilhører garngruppe D)
200-200-250-250-300-300 g farve 02, tåge
50-50-50-50-50-50 g farve 01, natur
50-50-50-50-50-50 g farve 07, mørk jeansblå

STRIKKEFASTHED:
14 masker i bredden og 19 pinde i højden med glatstrik = 10 x 10 cm.

PINDE:
DROPS RUNDPIND NR 7: Længde på 60 cm eller 80 cm til glatstrik.
DROPS RUNDPIND NR 6: Længde på 60 cm eller 80 cm til rib og retstrik.
Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

Har du lavet denne eller nogle af vore andre modeller? Del dine billeder i sociale medier og mærk dem med #dropsdesign, så vi kan se dem!

Vil du bruge et andet garn? Prøv vores omregner!
Er du usikker på hvilken størrelse du skal vælge? Da kan det hjælpe dig at vide, at modellen på billedet er ca 170 cm høj og bruger størrelse S eller M. Hvis du laver en trøje, bluse, kjole eller lignende, finder du tøjets mål i måleskitsen nederst i opskriften.
Kommentarer (6)

71% Alpaca, 25% Uld, 4% Polyamid
fra 27.00 kr /50g
DROPS Melody uni colour DROPS Melody uni colour 27.00 kr /50g
YarnLiving
Bestil
Pinde & Hæklenåle
Garnet til denne opskrift koster fra 162kr. Læs mere.
-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

RETSTRIK (strikkes frem og tilbage):
Strik ret på alle pinde.

STRIBER:
Alle striber strikkes i glatstrik:
2 pinde mørk jeansblå
4 pinde tåge
2 pinde mørk jeansblå
2 pinde tåge
2 pinde natur
2 pinde tåge
4 pinde mørk jeansblå
4 pinde tåge
8 pinde natur
2 pinde tåge
2 pinde natur
4 pinde tåge
2 pinde mørk jeansblå

UDTAGNINGSTIPS (gælder ærmerne):
Tag 1 maske ud indenfor 1 maske i hver side ved at slå om. På næste pind strikkes omslaget drejet vrang så der ikke bliver hul.
-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

BLUSE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Arbejdet strikkes frem og tilbage på pinde nedenfra og op. Ærmerne strikkes frem og tilbage på pinde ovenfra og ned.

FORSTYKKE:
Slå 72-80-84-92-100-108 masker op på pind 6 med tåge. Strik 1 kantmaske RETSTRIK – læs forklaring over, strik rib med 2 masker ret / 2 masker vrang til der er 3 masker tilbage, strik 2 masker ret og 1 kantmaske retstrik. Strik til ribben måler 5 cm. Skift til pind 7. Strik glatstrik, og på første pind tages der 4-6-4-4-4-6 masker ind jævnt fordelt = 68-74-80-88-96-102 masker på pinden. Når arbejdet måler 34-35-36-37-38-39 cm fra opslåningskanten, lukkes der 2-4-5-6-7-7 masker af til ærmegab i starten af de næste 2 pinde = 64-66-70-76-82-88 masker på pinden. Strik til arbejdet måler 44-46-47-49-50-52 cm fra opslåningskanten. På næste pind fra retsiden lukkes der masker af til hals således: Strik over de første 26-27-28-31-33-36 masker, sæt dem derefter på en tråd (= venstre skulder), luk de næste 12-12-14-14-16-16 masker af og strik pinden ud. Herfra strikkes skuldrene hver for sig.

HØJRE SKULDER:
= 26-27-28-31-33-36 masker. Strik 1 pind vrang fra vrangen. Luk af til hals på hver pind fra retsiden: 2 masker 1 gang og 1 maske 3 gange = 21-22-23-26-28-31 masker til skulder. Luk af med ret fra retsiden når arbejdet måler 50-52-54-56-58-60 cm fra opslåningskanten.

VENSTRE SKULDER:
Sæt maskerne fra tråden tilbage på pinden = 26-27-28-31-33-36 masker. Strik 1 pind ret fra retsiden. Luk af til hals på hver pind fra vrangen: 2 masker 1 gang og 1 maske 3 gange = 21-22-23-26-28-31 masker til skulder. Luk af med ret fra retsiden når arbejdet måler 50-52-54-56-58-60 cm fra opslåningskanten (sørg for at skuldrene bliver lige lange).

BAGSTYKKE:
Slå op og strik som forstykket til arbejdet måler 34-35-36-37-38-39 cm fra opslåningskanten. Luk 2-4-5-6-7-7 masker af til ærmegab i starten af de næste 2 pinde = 64-66-70-76-82-88 masker på pinden. Strik til arbejdet måler 48-50-52-54-56-58 cm. På næste pind fra retsiden lukkes der af til hals således: Strik over de første 22-23-24-27-29-32 masker og sæt dem på en tråd (= højre skulder), luk de næste 20-20-22-22-24-24 masker af og strik pinden ud. Herfra strikkes skuldrene hver for sig.

VENSTRE SKULDER:
= 22-23-24-27-29-32 masker. Strik 1 pind vrang fra vrangen. Luk 1 maske af til hals på næste pind fra retsiden = 21-22-23-26-28-31 masker til skulder. Luk af med ret fra retsiden når arbejdet måler 50-52-54-56-58-60 cm fra opslåningskanten.

HØJRE SKULDER:
Sæt maskerne fra tråden tilbage på pinden = 22-23-24-27-29-32 masker. Strik 1 pind ret fra retsiden. Luk 1 maske af til hals på næste pind fra vrangen = 21-22-23-26-28-31 masker til skulder. Luk af med ret når arbejdet måler 50-52-54-56-58-60 cm fra opslåningskanten (sørg for at skuldrene bliver lige lange).

MONTERING OG HALSKANT:
Læg forstykket mod bagstykket og sy skuldrene sammen i den ene side.
Start fra retsiden med pind 6 og tåge, strik ca 68-68-70-74-76-78 masker op langs hele halskanten. Strik 4 pinde retstrik frem og tilbage på pinden. Luk af med ret på næste pind fra retsiden, lad tråden være ca 30-50 cm før den klippes og trækkes gennem sidste maske. Brug tråden til at sy halskanten sammen, sy i yderste led af yderste maske så sømmen ikke bliver tyk. Sy derefter den anden skulder på samme måde som den første.

ÆRME:
Ærmet strikkes ovenfra og ned. Strik 46-48-50-54-58-62 masker op indenfor 1 maske langs med ærmegabet med pind 7 og tåge. Strik glatstrik til arbejdet måler 1½-3-3½-4-5-5 cm, sæt et mærke i hver side (bruges ved montering). Fortsæt til ærmet måler 15-15-14-13-12-11 cm fra skulderen. Strik STRIBER – læs forklaring over, og tag SAMTIDIG 1 maske ud indenfor 1 maske i hver side. Gentag udtagningen hver 3.-3.-4.-4.-6½.-9.cm totalt 8-8-7-6-4-3 gange = 62-64-64-66-66-68 masker på pinden. Når striberne er færdige, fortsættes der med tåge. Strik til arbejdet måler 47-47-46-45-44-43 cm fra skulderen. På næste pind fra retsiden tages der masker ind således: Strik 1-0-2-1-3-2 maske ret, strik maskerne ret sammen 2 og 2 til der er 1-0-2-1-3-2 masker tilbage og strik disse ret = 32-32-34-34-36-36 masker på pinden. Strik 1 pind vrang fra vrangen. Skift til pind 6 og strik rib således fra retsiden: 1 maske ret, * 2 vrang, 2 ret *, strik fra *-* og afslut med 1 maske ret. Strik ret over ret og vrang over vrang til ribben måler 5 cm. Luk løst af med ret fra retsiden.

Strik 1 ærme til på samme måde.

MONTERING:
Sy sømmen under ærmet i yderste led af yderste maske, start nederst på ribben og sy frem til mærkerne som blev sat 1½-3-3½-4-5-5 cm fra skulderen. Fra mærkerne sys hver side af ærmet fast til hver sin side af forstykket/bagstykket hvor der blev lukket masker af til ærmegab. Derefter sys siden af forstykket til siden af bagstykket fra under ærmet og ned til ribben. Gentag i den anden side.

Diagram


Anja 07.05.2019 - 21:46:

Wow ! Zo mooi ! Heel erg trendy met die ballonmouwen en strepen. Ik vind dat er dit seizoen zoveel moderne patronen bij zitten. Helemaal mee met de mode. Proficiat Drops team! Ik ga dit model wel met Drops Sky maken, ik vind Melody te pluizig. Hoop dat het even mooi wordt.

Mapi 24.02.2019 - 11:37:

Bellissimo l'accostamento dei colori! Spero lo traduciate in italiano.

Vashti 30.12.2018 - 23:50:

Pity about the puffy arms

My29 26.12.2018 - 09:47:

Très belle association de couleurs. J'aime beaucoup la forme des manches.

Ann-Carola 18.12.2018 - 04:03:

Ocean

Anneli 14.12.2018 - 12:10:

Moodsad varrukad!

Kommentere opskrift DROPS 199-26

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.