DROPS / 199 / 11

Hamptons Holiday by DROPS Design

Strikket bluse med ballonærmer i DROPS Sky. Arbejdet strikkes ovenfra og ned med raglan og striber på ærmerne. Størrelse S - XXXL.

DROPS Design: Model sk-030
Garngruppe B
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
S - M - L - XL - XXL - XXXL

MATERIALER:
DROPS SKY fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
300-300-350-350-400-400 g farve 15, lys mint
50-50-50-100-100-100 g farve 01, hvid

STRIKKEFASTHED:
21 masker i bredden og 28 pinde i højden med glatstrik = 10 x 10 cm.

PINDE:
DROPS STRØMPEPINDE NR 4.
DROPS RUNDPINDE NR 4: Længde på 40 cm og 80 cm til glatstrik.
DROPS STRØMPEPINDE NR 3.
DROPS RUNDPINDE NR 3: Længde på 40 cm og 80 cm til rib.
Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

Har du lavet denne eller nogle af vore andre modeller? Del dine billeder i sociale medier og mærk dem med #dropsdesign, så vi kan se dem!

Vil du bruge et andet garn? Prøv vores omregner!
Er du usikker på hvilken størrelse du skal vælge? Da kan det hjælpe dig at vide, at modellen på billedet er ca 170 cm høj og bruger størrelse S eller M. Hvis du laver en trøje, bluse, kjole eller lignende, finder du tøjets mål i måleskitsen nederst i opskriften.
Kommentarer (1)

74% Alpaca, 18% Polyamid, 8% Uld
fra 28.95 kr /50g
DROPS Sky uni colour DROPS Sky uni colour 28.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
DROPS Sky mix DROPS Sky mix 28.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
Pinde & Hæklenåle
Garnet til denne opskrift koster fra 202.65kr. Læs mere.
-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

UD-/INDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt):
For at beregne hvordan der skal tages ud/ind jævnt fordelt, regner man det totale maskeantal på pinden (f.eks 92 masker) og deler maskerne med antal ud-/indtagninger som skal gøres (f.eks 8) = 11,5. I dette eksempel tages der ud ved at slå om efter skiftevis hver 11. og hver 12.maske. På næste omgang strikkes omslaget drejet så der ikke bliver hul. Hvis der skal tages ind strikkes skiftevis hver 10. og 11.maske og hver 11. og 12.maske sammen.

RAGLAN:
Tag ud til raglan i hver overgang mellem ryg & forstykke og ærmer således: Strik til der er 1 maske tilbage før mærketråden, slå om, strik 2 masker ret (mærketråden sidder midt mellem disse 2 masker), slå om (= 2 masker taget ud). På næste omgang strikkes omslagene vrang så der bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik. Der tages totalt 8 masker ud på hver udtagningsomgang.

UDTAGNINGSTIPS (gælder ærmerne):
Strik til der er 1 maske tilbage før mærketråden, slå om, strik 2 masker ret (mærketråden sidder midt mellem disse masker), slå om. På næste omgang strikkes omslagene drejet ret så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik.

STRIBER (gælder ærmerne):
1½ cm med hvid.
2 cm med lys mint.
1½ cm med hvid.
2 cm med lys mint.
7 cm med hvid.
2 cm med lys mint.
1½ cm med hvid.
Derefter strikkes der med lys mint til færdig mål.

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

BLUSE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Bærestykke og ryg & forstykke strikkes rundt på rundpind fra midt bagpå, ovenfra og ned. Ærmerne strikkes rundt på lille rundpind/strømpepinde, ovenfra og ned.

BÆRESTYKKE:
Slå 92-96-100-108-112-112 masker op på rundpind 3 med lys mint. Strik 1 omgang ret. Derefter strikkes der rib (= 2 ret / 2 vrang) i 2 cm. Skift til rundpind 4. Strik 1 omgang ret hvor der tages 8-4-8-8-4-4 masker ud jævnt fordelt – læs UD-/INDTAGNINGSTIPS = 100-100-108-116-116-116 masker.
Strik næste omgang samtidig med at der sættes 4 mærketråde i arbejdet således: Strik 18-18-20-22-22-22 masker ret (= halv bagstykke), sæt første mærketråd her, strik 14 masker (= ærme), sæt anden mærketråd her, strik 36-36-40-44-44-44 masker (= forstykke), sæt tredje mærketråd her, strik 14 masker (= ærme), sæt fjerde mærketråd her og strik de resterende 18-18-20-22-22-22 masker ret (= halv bagstykke).
Fortsæt i glatstrik – SAMTIDIG på første omgang tages der ud til RAGLAN i hver overgang mellem ryg & forstykke og ærmer – læs forklaring over. Fortsæt udtagningen til raglan på hver 2.omgang til der er taget ud totalt 27-30-31-34-37-41 gange på hver side af de 4 mærketråde. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!
Efter sidste udtagning er der 316-340-356-388-412-444 masker på pinden og arbejdet måler ca 21-23-24-26-28-31 cm fra opslåningskanten midt bagpå. Strik videre uden udtagninger til arbejdet måler 22-24-25-28-29-33 cm. Næste omgang strikkes således:
Strik 45-48-51-56-61-67 masker som før (= halv bagstykke), sæt de næste 68-74-76-82-84-88 masker på 1 tråd til ærme, slå 8-10-12-12-12-16 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik 90-96-102-112-122-134 masker (= bagstykke), sæt de næste 68-74-76-82-84-88 masker på 1 tråd til ærme, slå 8-10-12-12-12-16 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet) og strik de resterende 45-48-51-56-61-67 masker som før (= halv bagstykke). Videre strikkes ryg & forstykke og ærmer færdig for sig. ARBEJDET MÅLES VIDERE HERFRA!

RYG & FORSTYKKE:
= 196-212-228-248-268-300 masker. Fortsæt i glatstrik. Når arbejdet måler 29-29-30-29-30-28 cm fra delingen strikkes der 1 omgang ret hvor der tages 40-44-48-52-56-64 masker ud jævnt fordelt = 236-256-276-300-324-364 masker. Skift til rundpind 3 og strik rib (= 2 ret / 2 vrang) i 2 cm. Luk løst af med ret over ret og vrang over vrang, men for at undgå at aflukningskanten strammer, kan der lukkes af med rundpind 4. Blusen måler ca 56-58-60-62-64-66 cm fra skulderen.

ÆRME:
Sæt de 68-74-76-82-84-88 masker fra tråden i den ene side af arbejdet på lille rundpind/strømpepinde 4 og strik 1 maske i hver af de 8-10-12-12-12-16 masker som blev slået op i siden under ærmet = 76-84-88-94-96-104 masker. Sæt 1 mærketråd midt i de 8-10-12-12-12-16 masker under ærmet og lad mærketråden følge med i arbejdet, den skal bruges lidt senere når der skal tages ud. Start omgangen ved mærketråden og strik rundt i glatstrik. Når arbejdet måler 7 cm fra delingen tages der 2 masker ud midt under ærmet – læs UDTAGNINGSTIPS. Tag ud således på hver 2½.-3.-2½.-3.-2½.-3.cm totalt 12-10-11-10-11-9 gange = 100-104-110-114-118-122 masker. SAMTIDIG når arbejdet måler 19-17-17-15-14-12 cm strikkes der STRIBER – læs forklaring over. Strik videre til arbejdet måler 42-40-40-38-37-34 cm fra delingen – eller til ønsket længde (kortere mål i større størrelser pga længere bærestykke). Strik 1 omgang hvor der tages 4-0-6-2-6-2 masker ind jævnt fordelt – husk UD-/INDTAGNINGSTIPS = 96-104-104-112-112-120 masker. Strik 1 omgang hvor maskerne strikkes ret sammen 2 og 2 = 48-52-52-56-56-60 masker. Skift til strømpepinde 3 og strik rib (= 2 ret / 2 vrang) i 5 cm. Luk løst af med ret over ret og vrang over vrang, men for at undgå at aflukningskanten strammer, kan der lukkes af med strømpepinde 4. Strik det andet ærme på samme måde.

Diagram


Lone 15.02.2019 - 13:11:

Den er så fin, har lovet at strikke den til mit barnebarn - håber opskriften kommer snart

Kommentere opskrift DROPS 199-11

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.