DROPS / 201 / 16

Andes Sunrise by DROPS Design

Hæklet taske med nordisk mønster i DROPS Paris. Arbejdet hækles fra bunden og op.

DROPS Design: Model w-768
Garngruppe C eller A + A
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
One-size
Mål: Omkreds: ca 67 cm. Højde: ca 34 cm.

MATERIALER:
DROPS PARIS fra Garnstudio (tilhører garngruppe C)
150 g farve 59, gammelrosa
100 g farve 17, naturhvid
100 g farve 41, sennep
50 g farve 60, malva

HÆKLEFASTHED:
18 stangmasker i bredden og 10,5 rækker i højden = 10 x 10 cm.

HÆKLENÅL:
DROPS HÆKLENÅL NR 3,5.
Nål nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere hæklenål. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere hæklenål.

Har du lavet denne eller nogle af vore andre modeller? Del dine billeder i sociale medier og mærk dem med #dropsdesign, så vi kan se dem!

Vil du bruge et andet garn? Prøv vores omregner!
Kommentarer (4)

100% Bomuld
fra 8.95 kr /50g
DROPS Paris uni colour DROPS Paris uni colour 9.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
DROPS Paris recycled denim DROPS Paris recycled denim 8.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
Pinde & Hæklenåle
Garnet til denne opskrift koster fra 71.6kr. Læs mere.
-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

MØNSTER:
Se diagram A.1 og A.2. Diagrammerne viser farverne i mønsteret. 1 rude i diagrammerne = 1 stangmaske.

FARVESKIFT I NORDISK MØNSTER (hækles rundt således):
Når der skiftes farve hækles der således: Hækl sidste stangmaske med første farve, men vent med sidste omslag og gennemtræk, skift til næste farve og hækl sidste omslag og gennemtræk, derefter hækles næste stangmaske videre i den nye farve.
Når der hækles med to farver lægges trådene på den farve der ikke hækles med over maskerne fra forrige omgang og der hækles rundt om trådene så de bliver skjult og samtidig følger med rundt på omgangen.

HÆKLEINFO:
Første stangmaske på omgangen erstattes af 3 luftmasker. Afslut omgangen med 1 kædemaske i tredje luftmaske i begyndelsen af omgangen.

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

TASKE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Arbejdet hækles rundt fra bunden og op. Til sidst flettes der stropper som bindes på tasken som forklaret under.

TASKE:
Hækl 5 luftmasker på nål 3,5 med sennep og sæt dem sammen til en ring med 1 kædemaske i første luftmaske. Videre hækles A.1 rundt således (der hækles 12 rapporter med A.1 på omgangen) – læs FARVESKIFT I NORDISK MØNSTER:
1.OMGANG: Hækl 12 stangmasker om ringen – læs HÆKLEINFO!
2.OMGANG: Hækl 2 stangmasker i hver stangmasker = 24 stangmasker.
3.OMGANG: Hækl * 1 stangmaske i første stangmaske, 2 stangmasker i næste stangmaske *, hækl fra *-* omgangen rundt = 36 stangmasker.
4.OMGANG: Hækl * 1 stangmaske i hver af de 2 første stangmasker, 2 stangmasker i næste stangmaske *, hækl fra *-* omgangen rundt = 48 stangmasker. HUSK PÅ HÆKLEFASTHEDEN!
5.-10.OMGANG: Fortsæt med udtagninger og mønster som før, dvs for hver omgang hækles der 1 stangmaske mere mellem udtagningerne. Når A.1 er hæklet færdig er der 120 stangmasker på omgangen.
11.OMGANG: Hækl A.2 rundt (= 12 rapporter à 10 stangmasker). Fortsæt mønsteret således uden at tage ud. På omgangen markeret med pil i A.2 hækles der således: * 1 stangmaske i hver af de 3 første/næste stangmasker, 1 luftmaske, spring over 1 stangmaske *, hækl fra *-* omgangen rundt. Fortsæt til A.2 er hæklet færdig, klip og hæft trådene. Tasken måler ca 34 cm fra midt under tasken og op.

STROPPER:
Klip 18 tråde malva og 18 tråde gammelrosa (hver tråd skal være ca 120 cm) = 36 tråde. Læg trådene sammen og bind en løs knude i den ene ende, men lad ca 12 cm være efter knuden. Fordel trådene i 3 bunker med 12 tråde i hver bunke. Flet de tre bunker sammen til fletningen måler ca 68 cm. Del trådene i 2 bunker. Træk de 2 halvdele gennem tasken med 3 stangmaskers mellemrum (i omgangen med hul). Bind de 2 halvdele sammen til en knude på forsiden af tasken. Løs knuden op i begyndelsen af fletningen og sy enden fast i tasken på samme måde, ca 22 cm fra den første knude. Lav en fletning til på samme måde og bind den i modsat side på tasken – se foto.


Denne opskrift er blevet rettet. .

Opdateret online: 15.05.2019
Rettelse - Garnforbrug: 150g farve 59 gammelrosa, 50 g farve 60 malva

Diagram

= naturhvid
= sennep
= gammelrosa
= malva


Julie 12.05.2019 - 13:44:

Is the yarn amount for colour 59 old light pink correct? Or should it be the same amount as the mauve colour 60? As having made this I've definitely used more old pink than mauve.

DROPS Design 15.05.2019 kl. 11:09:

Dear Julie, thanks for the feedback, a correction will be made. Happy crocheting!

Sosso 15.04.2019 - 19:56:

Tutto chiaro grazie per ora!

Sosso 15.04.2019 - 11:21:

Buongiorno! Nei giri 5-10 cosa significa ‘lavorare una maglia alta in più tra gli aumenti’? Se ad ogni giro per 6 giri (giro 5,6,7,8,9,10) aumento di 24 punti al giro n. 11 avrò 192 maglie totale. Inoltre l’aumento in più in corrispondenza di quale punto deve essere inserito per non rovinare la simmetria del motivo? Grazie mille

DROPS Design 15.04.2019 kl. 11:36:

Buongiorno Sosso. P.es al giro 5 lavora: 1 m.alta in ognuna delle prime 3 m.alte, 2 m.alte nella maglia successiva e così su tutto il giro; al giro 6: 1 m.alta in ognuna delle prime 4 m.alte, 2 m.alte nella m successiva. E così via. Il diagramma A.1 viene ripetuto 12 volte sul giro; ad ogni giro aumenta 12 m; quindi negli ultimi 6 giri aumenta 12x6= 72 m, arrivando così a 120 m. Buon lavoro!

Babs 23.01.2019 - 17:16:

"Zagg-Bag"

Kommentere opskrift DROPS 201-16

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.