Arnie the Caterpillar by DROPS Design

Strikket legetøj: Kålorm i retstrik med striber. Arbejdet er strikket i DROPS Merino Extra Fine

DROPS Design: Model me-035-bn
Garngruppe B
-----------------------------------------------------------
Størrelse: Længde: Ca 63 cm (uden følehorn). Omkreds: Ca 13 cm (uden fyld).
Materialer:
DROPS MERINO EXTRA FINE fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
50 g i hver af følgende farver:
farve 01, natur
farve 08, lys beige
farve 15, lys grågrøn
farve 18, æblegrøn
farve 19, lys gråblå
farve 24, lys gul
farve 25, rosa
+ en rest sort og rød til øjne og mund.

Arbejdet kan også strikkes med garn fra:
"Alternativ garn (Garngruppe B)" – se link under.

DROPS PINDE nr 3,5 – eller den pind du skal bruge for at få 22 masker og 45 pinde retstrik på 10 cm i bredden og 10 cm i højden.

TILEBEHØR: Vat til fyld.
----------------------------------------------------------

(Gå videre til opskrift...)

DROPS MerinoExtraFine: Farvekort / Alternative garner (Garngruppe B)

Tags:

mønster type: legetøj, mønster/teknik: striber, tema: dyr,
Garntype
Deals fra
DROPS MERINO EXTRA FINE UNI COLOUR (50g)
DROPS Merino Mania / 30% OFF!
31.00 DKK
22.00 DKK
19.95 DKK
DROPS MERINO EXTRA FINE MIX (50g)
DROPS Merino Mania / 30% OFF!
31.00 DKK
22.00 DKK
19.95 DKK
fra 12.00 DKK

Tips & Hjælp

Alle vore opskrifter har instruktionsvideoer som hurtigt kan hjælpe dig med dit projekt!

Find dem her!

Du finder også de mest almindelige strikke og hækle-teknikker forklaret skridt for skridt her under DROPS Lektioner!

INFORMATION TIL OPSKRIFT:

RETSTRIK (strikkes frem og tilbage):
Strik ret på hver pind.

UDTAGNINGSTIPS:
Tag 1 maske ud ved at slå om pinden. På næste pind strikkes omslaget drejet ret så der ikke bliver hul.

STRIBER:
Strik 5 cm retstrik i hver farve i følgende rækkefølge: natur, rosa, lys gul, æblegrøn, lys grågrøn, lys gråblå, natur, lys gul, lys grågrøn, æblegrøn. OBS: Lad ca 25-30 cm tråd være ved hvert farveskift til at sy kålormen sammen med.
----------------------------------------------------------

KÅLORM:
Arbejdet strikkes frem og tilbage på pinden til færdig mål og sys sammen til sidst.

KROP:
Slå 30 masker op på pinde 3,5 med lys beige. Strik RETSTRIK – se forklaring over. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Når arbejdet måler 5 cm strikkes der STRIBER – se forklaring over. Efter sidste stribe måler arbejdet ca 55 cm.

HOVED:
Skift til lys beige og strik glatstrik frem og tilbage således:
1.PIND (= retsiden): * 2 ret, slå om * strik fra *-* totalt 14 gange og afslut med 2 ret = 44 masker.
2.PIND (= vrangen): 1 ret, strik vrang til der er 1 maske tilbage (omslagen strikkes drejet vrang så der ikke bliver hul), afslut med 1 ret.
Fortsæt i glatstrik med 1 kantmaske retstrik i hver side til hovedet måler ca 8 cm, luk af. Hele kålormen måler ca 63 cm fra toppen og ned.
Brodere små øjne med natur og sort og en mund med rød, midt foran på hovedet – se foto.

MONTERING:
Sy kålormen sammen midt bagpå i yderste led af yderste maske så sømmen bliver flad – OBS: Hver stribe sys sammen med tilhørende farve.
Fyld kålormen med vat (put vat ind fra begge ender) så den bliver tilpas fast. Sy hovedet sammen i enden indenfor aflukningskanten. I den anden ende på kålormen syes der nogle sting med lys beige op og ned gennem maskerne rundt åbningen, stram tråden så åbningen trækkes sammen og hæft tråden.

HALSTØRKLÆDE:
Slå 48 masker op med lys gråblå. Strik 3 pinde ret og luk af med ret. Bind halstørklædet rundt i halsen lige under hovedet.

FØLEHORN:
Slå 5 masker op med rosa. Strik retstrik frem og tilbage i 7 cm. Klip tråden (så den er lang nok til at sy sammen med). Træk først tråden gennem de 5 masker på pinden, stram tråden så maskerne trækkes sammen. Derefter (uden at klippe og hæfte tråden) sys følehornene sammen langs med kanten i yderste led af yderste maske så sømmen bliver flad. Når sømmen er syet helt ned trækkes der lidt i tråden så spidsen øverst på følehornet bøjer sig lidt, hæft tråden godt. Strik det andet følehorn på samme måde og sy det fast midt ovenpå hovedet med små sting.

ØRER:
Ri nogle sting med lys beige rundt om det ene hjørne øverst på hovedet. Stram tråden så der formes et lille øre og hæft tråden godt. Lav det andet hjørne på samme måde.

Behöver du hjälp? Her har du instruktionsvideoer som kan hjælpe dig!

For hjælp med en opskrift vil vi bede dig om at tage kontakt med butikken hvor du har købt dit garn. Har du købt DROPS garn er du garanteret kvalificeret hjælp fra vore dygtige DROPS forhandlere, som er specialiserede på DROPS opskrifter.

Alle vore opskrifter er nøje gennemgået og korrekturlæst, men vi er nødt til at tage forbehold for eventuelle fejl. Alle opskrifter er oversat fra de Norske opskrifter og du kan altid tjekke originalopskriften for mål og udregninger.

Hvis du mener at du har fundet en fejl i opskriften, så skal du skrive din kommentar eller dit spørgsmål ind under Kommentarfeltet øverst i opskriften. Gå til originalopskriften for model DROPS Children 30-23.