DROPS Delight
DROPS Delight
75% Uld, 25% Polyamid
Udgået
find alternativ
DROPS Kid-Silk
DROPS Kid-Silk
75% Mohair, 25% Silke
fra 36.95 kr /25g
DROPS SS24

Forest Fairy

Strikket DROPS bluse i ”Delight” og ”Kid-Silk” med hulmønster, rundt bærestykke og høj hals. Str S til XXXL

DROPS 141-29
DROPS design: Model nr de-084
Garngruppe A + A
--------------------------------------------------------
Størrelse: S - M - L - XL - XXL - XXXL
Materialer:
DROPS DELIGHT fra Garnstudio
Farve nr 08, grøn/beige:
300-300-350-350-400-450 g
Og brug:
DROPS KID-SILK fra Garnstudio
50-50-50-50-75 75 g f.nr 19, mørk grøn
50-50-50-50-75-75 g f.nr 20, lys beige
50-50-50-50-50-50 g f.nr 18, æblegrøn
50-50-50-50-50-50 g f.nr 23, mosgrøn

DROPS STRØMPEP og RUNDP (80 cm) nr 5 - eller det p.nr du skal bruge for at få 17 m x 22 p glatstrik med 1 tråd Delight + 1 tråd Kid-Silk på 10 x 10 cm.
DROPS STRØMPEP og RUNDP (80 cm) nr 4 - til Rib.
DROPS HÆKLENÅL nr 3,5 – til kant i halsen og på ærmerne.
----------------------------------------------------------

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

DROPS Delight
DROPS Delight
75% Uld, 25% Polyamid
Udgået
find alternativ
DROPS Kid-Silk
DROPS Kid-Silk
75% Mohair, 25% Silke
fra 36.95 kr /25g

Instruktioner

TIPS GARNSKIFT:
For at farveovergangene i Delight skal blive pæne når der skiftes nøgle, er det vigtig at finde et nøgle som starter med samme farve som det forrige slutter med.

MØNSTER:
Se diag A-1 til A-5 – diag viser 1 rapport af mønsteret både i bredden og højden.

FARVESTRIBER - RYG- OG FORSTYKKE:
Strik 18-18-19-19-20-20 cm med mørk grøn Kid-Silk + Delight, derefter lige langt med mosgrøn Kid-Silk + Delight, og derefter lige langt med æblegrøn Kid-Silk + Delight. Til sidst strikkes arb færdig med lys beige Kid-Silk + Delight.

FARVESTRIBER - ÆRMER:
Strik 17-17-18-18-18-18 cm med mørk grøn Kid-Silk + Delight, derefter lige langt med mosgrøn Kid-Silk + Delight, fortsæt med æblegrøn Kid-Silk + Delight så langt det bliver indtil der skiftes til lys beige Kid-Silk + Delight på bærestk, når striben på ryg- og forstykke er lang nok.

--------------------------------------------------------

RYG- OG FORSTYKKE:
Arb strikkes rundtrundp. Læs TIPS VED GARNSKIFT!
Slå 180-195-215-240-255-280 m op på rundp 4 med 1 tråd Delight + 1 tråd mørk grøn Kid-Silk.
Strik Rib 2 r/3 vr i 8 cm. Skift til rundp 5, strik 1 omg glatstrik Samtidig med at der tages 26-30-28-31-35-38 m ind jævnt fordelt = 154-165-187-209-220-242 m.
Fortsæt med diag A-1 en gang i højden. Læs FARVESTRIBER – RYG- OG FORSTYKKE! Fortsæt med glatstrik i 2 cm – SAMTIDIG på sidste omg tages der 11-9-18-14-12-21 m ind jævnt fordelt = 143-156-169-195-208-221 m. Fortsæt med diag A-2 en gang i højden. Arb måler nu ca 23 cm i højden. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!
Fortsæt i glatstrik i 7-8-9-10-11-12 cm - samtidig på FØRSTE omg tages der 9-8-8-10-10-6 m ind jævnt fordelt, og på SIDSTE omg tages der 8-8-7-10-9-5 m ind jævnt fordelt = 126-140-154-175-189-210 m. Fortsæt med diag A-3 en gang i højden og derefter 2 cm glatstrik – SAMTIDIG på sidste omg glatstrik tages der 18-13-17-14-18-15 m ud jævnt fordelt = 144-153-171-189-207-225 m. Videre strikkes diag A-4 en gang i højden, derefter 2 cm glatstrik og derefter diag A-5 en gang i højden. Strik 1 omg ret samtidig med at der tages 0-3-1-3-1-3 m ud jævnt fordelt = 144-156-172-192-208-228 m. Fortsæt med glatstrik til arb måler 50-51-52-53-54-55 cm. Næste omg strikkes således: Luk de første 12 m af, strik 60-66-74-84-92-102 m, luk de næste 12 m af og strik p ud (= 60-66-74-84-92-102 m).
Læg arb til side og strik ærmerne.

ÆRME:
Arb strikkes rundt på strømpep. Læs FARVESTRIBER - ÆRMER!
Slå 45-45-50-50-55-55 m op på strømpep 4 med 1 tråd Delight + 1 tråd mørk grøn Kid-Silk. Strik Ribkant = 2 r/3 vr i 8 cm.
Skift til strømpep 5 og strik 1 omg glatstrik samtidig med at der tages 1-1-6-6-0-0 m ind jævnt fordelt = 44-44-44-44-55-55 m.
Fortsæt med diag A-1 en gang i højden, derefter strikkes der 2 cm glatstrik – SAMTIDIG på sidste omg tages der 8-8-8-8-10-10 m ud jævnt fordelt = 52-52-52-52-65-65 m. Nu strikkes diag A-2 en gang i højden. Efter A-2 måler arb ca 23 cm. Fortsæt med 3 cm glatstrik – SAMTIDIG på sidste omg tages der 4-4-4-4-0-0 m ud jævnt fordelt = 56-56-56-56-65-65 m. Videre strikkes A-3 en gang i højden (i str XXL og XXXL strikkes første og sidste m i glatstrik). Derefter 2-2-1-1-1-1 cm glatstrik – SAMTIDIG på sidste omg tages der 0-0-7-7-7-7 m ud jævnt fordelt = 56-56-63-63-72-72 m. Fortsæt med A-4 en gang i højden (i str S og M strikkes første og sidste m i glatstrik). Derefter strikkes 1 cm glatstrik – SAMTIDIG på sidste omg glatstrik tages der 7-7-9-9-9-9 m ud jævnt fordelt = 63-63-72-72-81-81 m. Strik A-5 en gang i højden. Strik 1 omg glatstrik samtidig med at der tages 1-1-0-0-1-1 m ind = 62-62-72-72-80-80 m. Fortsæt med glatstrik til arb måler 45-45-44-44-44-44 cm (kortere mål i større str pga bredere skulder). På næste omg lukkes der 12 m af midt under ærmet = 50-50-60-60-68-68 m tilbage på p. Læg arb til side og strik 1 ærme til.

BÆRESTK:
Sæt ærmerne ind på samme rundp som ryg- og forstykke hvor der er lukket af til ærmegab = 220-232-268-288-320-340 m. OBS: Husk at skifte til lys beige Kid-Silk når der er strikket 18-18-19-19-20-20 cm totalt på ryg- og forstykke med æblegrøn.
Strik 1 omg glatstrik samtidig med at der tages 17-15-23-22-26-25 m ind jævnt fordelt = 203-217-245-266-294-315 m.
Fortsæt med diag A-3 en gang i højden, derefter 2-2-2-2-4-4 omg glatstrik – SAMTIDIG på første omg glatstrik tages der
35-42-49-56-56-63 m ind jævnt fordelt = 168-175-196-210-238-252 m. Strik diag A-3 en gang til i højden, derefter 2-2-2-2-4-4 omg glatstrik – SAMTIDIG på første omg glatstrik tages der 49-49-63-70-77-84 m ind jævnt fordelt = 119-126-133-140-161-168 m. Til sidst strikkes diag A-3 en gang til – OBS: I str S og M strikkes kun de 8 første omg af A-3. Derefter strikkes 1 omg glatstrik Samtidig med at der tages 29-31-33-35-51-53 m ind jævnt fordelt = 90-95-100-105-110-115 m. Bærestk måler nu ca 21-21-25-25-26-26 cm og hele blusen måler ca 71-72-77-78-80-81 cm.
Fortsæt med forhøjning bag i nakken og glatstrik således (fortsæt i samme farver som sidste stribe):
Strik frem til midt bagpå, sæt 1 mærke, strik 8 m forbi mærket, vend og strik 16 m vr tilbage, vend og strik 24 m r. Fortsæt således med at strikke over 8 m mere for hver gang der vendes til der totalt er strikket over 64-64-80-80-80-80 m, vend og strik 1 omg glatstrik over alle m frem til midt bagpå igen.
Skift til strømpep 4 og fortsæt med Rib = 2 r / 3 vr i 10 cm (fortsat med samme farver). Luk derefter af med r over r og vr over vr.
MONTERING:
Sy åbningerne sammen under ærmerne.
Hækl med lys beige Kid-Silk på nål 3,5 øverst rundt i halsen således (start midt bagpå): 1 fm i første m, * 4 lm, 1 st i første lm (= 1 picot), spring over 1 m, 1 fm i næste m *, gentag fra *-*, og afslut med 1 km i første fm på omg.
Hækl på samme måde nederst rundt om ærmerne med mørk grøn Kid-Silk.

Diagram

symbols = ret
symbols = 2 r sm, slå om
symbols = slå om, tag 1 m løs af p som om den skulle strikkes r, 1 r, løft den løse m over
symbols = slå om, tag 1 m løs af p som om den skulle strikkes r, 2 r sm, løft den løse m over, slå om
diagram
diagram
Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde oppefra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Du synes måske også om...

Kommentere opskrift DROPS 141-29

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (17)

country flag Yvonne Byrne wrote:

Hello, I have been trailing the internet for a top like this. With an scar on my neck and the cold climate of Ireland it is perfect. Unfortunately I am not a knitter so my question is if you or maybe someone you know might be interested in knitting and selling this Jumper? If so, I would be very grateful. Kind regards Yvonne

03.07.2020 - 21:54

DROPS Design answered:

Dear Mrs Byrne, you could ask our DROPS stores in Ireland, they might be able to help you. Enjoy!

06.07.2020 - 08:00

country flag Hege E wrote:

Gjorde et nytt søk etter garn til denne, og fant denne gangen alle fargene i Kid-Silk på Kremmerloftet.no. På salg, til og med :)

17.05.2017 - 09:13

country flag Hege E wrote:

Alle farger utenom én er gått ut av sortimentet. Noen forslag til andre fargekombinasjoner hadde vært fint :-)

26.03.2017 - 20:38

DROPS Design answered:

Hei Heige. Tag kontakt op med din garnbutik, de kan kigge paa garnerne og hjaelpe dig med den bedste kombination. Jeg kan desvaerre ikke hjaelpe dig her.

27.03.2017 - 12:43

country flag Monique wrote:

Vous aviez raison. Un peu d'effort pour travailler en circulaire et hop !!! Je viens de le fini. Il est magnifique. MERCI

01.07.2013 - 15:24

country flag Monique wrote:

Est-il possible de tricoter ce pull avec 2 aiguilles et non 1 circualire ? (Je ne suis pas très habile avec une aiguille 2 circulaire)

27.05.2013 - 17:38

DROPS Design answered:

Bonjour Monique, vous pouvez tricoter chaque pièce séparément en recalculant le nombre de mailles pour chacune d'elles et pour le raglan, ou bien essayer sur circulaire, ce qui sera beaucoup plus simple - nos vidéos sont là pour vous montrer comment faire. Bon tricot !

28.05.2013 - 09:12

country flag Elsje wrote:

Net af is super mooi, heb er heel wat succes mee bij de collega's

05.03.2013 - 17:13

country flag TESTON wrote:

Les tons sont magnifiques mais le pull me semble un peu long!!pouvez-vous proposer d'autres harmonies de couleurs?dans les roses par ex.

12.07.2012 - 19:02

country flag Helena wrote:

Supersnyggt mönster och formen är verkligen trendig med rundat ok och lite lös passform upptill och tajtare nertill - den här tröjan ska jag göra!

19.06.2012 - 14:22

country flag Herma wrote:

Mooie kleuren en mooi patroon verheug mij op het patroon

14.06.2012 - 16:06

country flag Helene wrote:

Det er et flot mønster,samtidig med at det er en model der både kan laves kortere, hvis man ønsker en bluse, eller længere hvis man ønsker en mere kjoleagtig model. Den ville jeg gerne lave

08.06.2012 - 22:13