DROPS Snow
DROPS Snow
100% Uld
fra 12.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 208.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS Christmas Calendar

Spirit of Winter

Strikket bluse i DROPS Snow. Arbejdet strikkes oppefra og ned med rundt bærestykke, dobbelt halskant og nordisk mønster med store stjerner. Størrelse S - XXXL.

Markere størrelse:
DROPS 252-29

#spiritofwintersweater

DROPS Design: Model ee-774
Garngruppe E eller C + C
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
S - M - L - XL - XXL - XXXL

DROPS SNOW fra Garnstudio (tilhører garngruppe E)
600-650-700-800-850-950 g farve 47, lys beige
150-150-150-150-150-200 g farve 01, natur
50-50-50-50-50-50 g farve 102, marshmallow

PINDE:
DROPS RUNDPINDE NR 8: Længde 40 cm og 80 cm.
DROPS RUNDPINDE NR 6: Længde 40 cm og 80 cm.
DROPS STRØMPEPINDE NR 8.
DROPS STRØMPEPINDE NR 6.
Teknikken MAGIC LOOP kan bruges – da behøver man kun en rundpind på 80 cm i hvert pinde-nr.

STRIKKEFASTHED:
11 masker i bredden og 15 pinde i højden med glatstrik og nordisk mønster på pinde nr 8 = 10 x 10 cm.
OBS: Husk at pinde nr kun er vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

Du synes måske også om...

DROPS Snow
DROPS Snow
100% Uld
fra 12.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 208.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

MØNSTER:
Se diagram A.1 og A.2.
Vælg diagram for ønsket størrelse. Hele mønsteret strikkes i glatstrik.
For at undgå at strikkefastheden bliver for stram når der strikkes mønster, er det vigtigt at trådene ikke strammes på bagsiden af arbejdet. Gå eventuelt en pindestørrelse op når der strikkes mønster hvis mønsteret strammer lidt.

UDTAGNINGSTIPS:
Denne symmetriske udtagning giver 1 ny maske. Følg punkt 1-4 under:
1. Løft den første maske på venstre pind løst over til højre pind, som om den skulle strikkes vrang. Hold strikketråden bag arbejdet.
2. Stik venstre pind bag den løse maske og ind mellem den løse maske og den første maske på højre pind.
3. Lav et omslag med strikketråden rundt om højre pind og træk omslaget gennem masken så man får 1 ny maske på højre pind.
4. Slip den yderste del af masken af venstre pind og strik derefter den anden tråd af masken ret gennem forreste maskeled.
Der er nu taget 1 maske ud.

STRIKKETIPS:
Når der strikkes masker op midt under ærmet, kan der blive et lille hul i overgangen mellem maskerne på ryg & forstykke og ærme. Hullerne kan evt lukkes ved at hente tråden op mellem to masker - denne tråd strikkes drejet sammen med den første maske mellem ryg & forstykke og ærme, så hullet lukker sig.

INDTAGNINGSTIPS:
Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således:
Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, strik 2 ret sammen, 2 ret (mærketråden sidder midt i disse 2 masker), tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind).

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

BLUSE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
I opskriften er der brugt pinde med forskellig længde, start med længden som passer til maskeantallet og skift ved behov.
Halskant og bærestykke strikkes rundtrundpind fra midt bagpå, og der strikkes oppefra og ned. Når bærestykket er strikket færdig, deles arbejdet til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes færdig nedad rundt på rundpind, ærmerne er sat på vent. Derefter strikkes ærmerne nedad rundt på pinden. Halskanten bukkes dobbelt mod vrangen, og sys fast.

HALSKANT:
Slå 56-60-64-64-68-72 masker op på rundpind 8 med farven lys beige i DROPS Snow. Skift til rundpind 6 (der slås op på tykkere pinde så opslåningskanten bliver elastisk).
Strik rundt i rib (= 2 ret / 2 vrang) i 11-11-11-13-13-13 cm og justér maskeantallet til 54-60-60-60-60-66 masker på sidste omgang. Senere skal halskanten bukkes ind mod vrangen og monteres så der bliver en halskant på ca 5-5-5-6-6-6 cm.
Sæt 1 mærke på begyndelsen af omgangen (= midt bagpå), arbejdet skal måles fra dette mærke.

BÆRESTYKKE:
Nu strikkes der MØNSTER – læs forklaring og strik første omgang med start fra midt bagpå således: Skift til rundpind 8, * strik A.1, strik A.2 *, strik fra *-* totalt 6 gange rundt om bærestykke. Fortsæt mønsteret således og tag ud i mønsteret som vist i diagrammerne. Husk at holde strikkefastheden.
Når bærestykket måler 21-23-24-25-26-28 cm fra mærket midt bagpå, deles arbejdet til ryg & forstykke og ærmer – OBS: Alle udtagninger i diagrammerne skal nu være afsluttet = 156-180-180-216-216-228 masker på pinden. Mønsteret strikkes færdig på ryg & forstykke og ærmer.

DELING TIL RYG & FORSTYKKE OG ÆRMER:
Samtidig med at næste omgang strikkes, deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer således: Strik 24-28-28-33-34-36 masker som før (= halvt bagstykke), sæt de næste 31-35-35-43-41-43 masker på en tråd til ærme, slå 6-6-10-6-10-10 nye masker op på pinden (= i siden midt under ærmet), strik 47-55-55-65-67-71 masker som før (= forstykke), sæt de næste 31-35-35-43-41-43 masker på en tråd til ærme, slå 6-6-10-6-10-10 nye masker op på pinden (= i siden midt under ærmet), og strik de sidste 23-27-27-32-33-35 masker som før (= halvt bagstykke). Klip tråden. Ryg & forstykke og ærmer strikkes videre hver for sig.

RYG & FORSTYKKE:
= 106-122-130-142-154-162 masker. Sæt 1 mærketråd i hver side på ryg- og forstykke, midt i de 6-6-10-6-10-10 masker som blev slået op i hver side under ærmerne.
Start omgangen ved den ene mærketråd og fortsæt mønsteret rundt som før - OBS: Mønsteret vil ikke gå op i hver side under ærmerne, men strik mønsteret så langt det går til der er 1 maske tilbage på hver side af mærketrådene, og strik disse 2 masker i bundfarven.
Når A.1 til A.2 er strikket færdig i højden, strikkes der videre i glatstrik med farven lys beige til arbejdet måler 43-45-47-48-49-51 cm fra mærket midt bagpå.
Skift til rundpind 6 og strik rib (= 2 ret / 2 vrang) Samtidig med at der tages 22-22-26-30-30-34 masker ud jævnt fordelt på 1.omgang = 128-144-156-172-184-196 masker. Når ribben måler 6-6-6-7-7-7 cm lukkes der af.
Blusen måler 49-51-53-55-56-58 cm fra mærket midt bagpå og ca 54-56-58-60-62-64 cm fra toppen af skulderen.

ÆRMER:
Sæt ærmets 31-35-35-43-41-43 masker fra den ene tråd på rundpind 8 og strik 1 maske i hver af de 6-6-10-6-10-10 masker som blev slået op under ærmet - LÆS STRIKKETIPS = 37-41-45-49-51-53 masker.
Sæt 1 mærketråd midt i de 6-6-10-6-10-10 nye masker under ærmet – mærketråden skal bruges når der skal tages ind midt under ærmet.
Nu skal der strikkes mønster Samtidig med at der skal tages ind midt under ærmet – læs derfor MØNSTER og INDTAGNING nedenfor før ærmet strikkes videre.

MØNSTER:
Husk på indtagningen nedenfor før der strikkes videre. Start omgangen ved mærketråden midt under ærmet og fortsæt mønsteret fra bærestykket - OBS: Stjernen er ikke symmetrisk på ærmet og mønsteret vil ikke gå op midt under ærmet, men strik mønsteret så langt det går til der er 1 maske tilbage på hver side af mærketråden, og strik disse 2 masker i bundfarven. Når mønsteret er strikket færdig i højden, strikkes der videre i glatstrik med farven lys beige.

INDTAGNING:
Når ærmet måler 2 cm fra delingen, tages der ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS således: Der tages 2 masker ind på hver 3.-3.-2½.-2.-2.-1½.cm totalt 2-4-5-7-7-8 gange = 33-33-35-35-37-37 masker.

Strik videre til ærmet måler 40-38-37-36-37-35 cm fra delingen.
Skift til strømpepinde 6 og strik rib (= 2 ret / 2 vrang) Samtidig med at der tages 7-7-9-9-7-7 masker ud jævnt fordelt på 1.omgang = 40-40-44-44-44-44 masker.
Når ribben måler 6-6-6-7-7-7 cm lukkes der af. Ærmet måler ca 46-44-43-43-44-42 cm fra delingen.

MONTERING:
Buk ribben øverst i halsen ned på indersiden af tøjet. Sy ribben fast så der bliver en dobbelt halskant. For at undgå at halskanten strammer og vipper udad, er det vigtig at sømmen er elastisk.

Denne opskrift er blevet rettet.

Opdateret online: 25.11.2024
Opskriften er opdateret. Rettelse på ryg & forstykke

Diagram

symbols = farven lys beige
symbols = farven natur
symbols = farven marshmallow
symbols = tag 1 maske ud i denne maske - læs UDTAGNINGSTIPS
diagram
diagram
diagram
diagram
diagram

Alle vore opskrifter har instruktionsvideoer som kan være til hjælp.

Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde oppefra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!
Har du lavet denne opskrift?
Så tagger du dine billeder med #dropspattern #spiritofwintersweater eller send dem til #dropsfan galleriet.

Kommentere opskrift DROPS 252-29

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (1)

country flag Debora skrev:

Buongiorno, bel modello, grazie! Esiste un video che mostra come fare gli aumenti ? Non sono sicura di aver capito come si eseguono. Grazie mille

17.10.2024 - 10:23

DROPS Design svarede:

Buongiorno Debora, provi a vedere se questo video le può essere di aiuto. Buon lavoro!

19.10.2024 - 09:46