DROPS Belle
DROPS Belle
53% Bomuld, 33% Viskose, 14% Hør
fra 20.00 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 160.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS Super Sale

Morning Moon

Strikket bluse i DROPS Belle. Arbejdet strikkes oppefra og ned i glatstrik med raglan, V-hals og rullekanter. Størrelse S-XXXL.

DROPS 249-15
DROPS Design: Model vs-115
Garngruppe B
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
S – M – L – XL – XXL – XXXL

GARN:
DROPS BELLE fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
400-450-500-550-600-650 g farve 26, perle

PINDE:
DROPS RUNDPINDE NR 4: Længde 40 cm og 80 cm.
DROPS STRØMPEPINDE NR 4.
DROPS SNONINGSPIND.
Teknikken MAGIC LOOP kan bruges – da behøver man kun en rundpind på 80 cm

STRIKKEFASTHED:
21 masker i bredden og 28 pinde i højden med glatstrik = 10 x 10 cm.
OBS: Husk at pinde nr kun er vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

DROPS Belle
DROPS Belle
53% Bomuld, 33% Viskose, 14% Hør
fra 20.00 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 160.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

MØNSTER (gælder forkanterne):
Se diagram A.1 og A.2. Diagrammerne viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden.

RAGLAN:
Alle udtagninger gøres fra retsiden!
Der tages ud til raglan før/efter mærketråden således: Strik til der er 1 maske tilbage før mærketråden, slå om, strik 2 ret (mærketråden sidder mellem disse 2 masker), slå om.

OMSLAGEN STRIKKES SÅLEDES:
Når der strikkes frem og tilbage, strikkes omslagene fra vrangen således før/efter mærketråden:
FØR MÆRKETRÅDEN:
Strik omslaget vrang i bagerste maskebue.
EFTER MÆRKETRÅDEN:
Tag omslaget af venstre pind og sæt det tilbage på venstre pind, men modsat vej (stik venstre pind ind bagfra når det sættes tilbage på pinden). Strik omslaget vrang i forreste maskebue.
Når der strikkes rundt, strikkes omslagene på næste omgang således før/efter mærketråden:
FØR MÆRKETRÅDEN:
Tag omslaget af venstre pind og sæt det tilbage på venstre pind, men modsat vej (stik venstre pind ind bagfra når det sættes tilbage på pinden). Strik omslaget ret i forreste maskebue.
EFTER MÆRKETRÅDEN:
Strik omslaget ret i bagerste maskebue.

V-HALS:
Alle udtagninger gøres fra retsiden!
Der tages ud således: Strik venstre forkant som før, slå om, strik til der er 4 masker tilbage, slå om, afslut med højre forkant som før.
På næste pind (= vrangen) strikkes omslagene således:
EFTER HØJRE FORKANT:
Tag omslaget af venstre pind og sæt det tilbage på venstre pind, men modsat vej (stik venstre pind ind bagfra når det sættes tilbage på pinden). Strik omslaget vrang i forreste maskebue.
FØR VENSTRE FORKANT:
Strik omslaget vrang i bagerste maskebue.

INDTAGNINGSTIPS (gælder ærmerne):
Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, 2 ret sammen, 2 ret (mærketråden sidder mellem disse 2 masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket.

UDTAGNINGSTIPS (gælder ryg- og forstykke):
Tag 1 maske ud på hver side af mærketråden således: Strik til der er 2 masker tilbage før mærketråden, slå om, strik 4 ret (mærketråden sidder midt i disse 4 masker), slå om.
På næste omgang strikkes omslagene således:
FØR MÆRKETRÅDEN:
Tag omslaget af venstre pind og sæt det tilbage på venstre pind, men modsat vej (strik venstre pind ind bagfra når det sættes tilbage på pinden). Strik omslaget ret i forreste maskeled (omslaget drejes mod højre).
EFTER MÆRKETRÅDEN:
Strik omslaget ret i bagerste maskeled (omslaget drejes mod venstre).

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

BLUSE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
I opskriften er det brugt korte og lange pinde, start med længden som passer og skift ved behov.
Først strikkes to forkanter hver for sig, derefter slås der op til bærestykke mellem disse, og der strikkes oppefra og ned. Bærestykket strikkes frem og tilbage på rundpind fra midt foran. Når V-halsen er færdig, sættes forstykkerne sammen og der strikkes rundt. Når bærestykket er strikket færdig, deles maskerne til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes færdigt rundt nedad, ærmerne er sat på vent. Derefter strikkes ærmerne nedad rundt på pinden.

HØJRE FORKANT:
Slå 4 masker op på strømpepinde 4 med DROPS Belle. Strik A.1 frem og tilbage i 17-17-17½-17½-18-18½ cm. Klip tråden og læg arbejdet til side.

VENSTRE FORKANT:
Slå 4 masker op på strømpepinde 4 med DROPS Belle. Strik A.2 frem og tilbage i 17-17-17½-17½-18-18½ cm. Sidste pind strikkes fra vrangen. Nu slås der masker op til bærestykket mellem forkanterne som forklaret under.

BÆRESTYKKE:
Skift til rundpind 4. Strik over venstre forkant som før fra retsiden, slå 76-76-78-78-80-82 nye masker op på pinden, strik over højre forkant som før fra retsiden = 84-84-86-86-88-90 masker. Strik 1 pind vrang fra vrangen med 4 masker forkant i hver side som før.

Sæt 4 mærketråde i arbejdet uden at strikke således: Tæl 6 masker (= forstykke), sæt 1 mærketråd, tæl 18 masker (= ærme), sæt 1 mærketråd, tæl 36-36-38-38-40-42 masker (= bagstykke), sæt 1 mærketråd, tæl 18 masker (= ærme), sæt 1 mærketråd, der er 6 masker tilbage på pinden (= forstykke).
Strik frem og tilbage i glatstrik med 4 masker forkant som før i hver side, SAMTIDIG tages der ud til både RAGLAN og V-HALS - læs forklaring over. Læs derfor hele næste afsnit før det strikkes videre. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!

Tag ud til raglan før og efter mærketrådene (= 8 masker taget ud) totalt 22-26-29-34-35-36 gange på hver 2.pind. Nu tages der kun ud på forstykkerne/bagstykket (= 4 masker taget ud) 0-0-0-0-3-6 gange. Der er taget totalt 176-208-232-272-292-312 masker ud til raglan.
Tag ud til V-hals i begge sider på hver 4.pind 1 gang, derefter tages der ud på hver 2.pind 11-11-12-12-13-14 gange. Der er taget totalt 12-12-13-13-14-15 masker ud til V-hals på hvert forstykke. Når udtagningerne til V-halsen er færdige, strikkes 1 pind fra vrangen, derefter sættes forstykkerne sammen fra retsiden således: Strik ret til der er 4 masker tilbage, sæt de sidste 4 masker på en snoningspind som holdes bag arbejdet, derefter strikkes de 4 første masker fra retsiden på det andet forstykket, sæt 1 mærke på pinden (omgangen starter her), strik maskerne fra snoningspinden ret. Videre strikkes arbejdet rundt i glatstrik samtidig med at det sidste tages ud til raglan.

Når udtagningerne er færdige til både raglan og V-hals er der 284-316-344-384-408-432 masker på pinden. Strik videre rundt uden at tage ud til arbejdet måler 19-21-23-25-28-30 cm fra midt bagpå. Nu deles arbejdet til ryg & forstykke og ærmer.

DELING TIL RYG & FORSTYKKE OG ÆRMER:
På næste omgang deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer således: Start midt foran, strik 41-45-49-54-59-64 masker glatstrik (= halvt forstykket), sæt de næste 60-68-74-84-86-88 masker på 1 tråd til ærme, slå 10-10-12-12-14-16 nye masker op på pinden (i siden under ærmet), strik 82-90-98-108-118-128 masker glatstrik (= bagstykke), sæt de næste 60-68-74-84-86-88 masker på 1 tråd til ærme, slå 10-10-12-12-14-16 nye masker op på pinden (i siden under ærmet) og strik de sidste 41-45-49-54-59-64 masker i glatstrik (= halvt forstykket). Ryg & forstykke og ærmer strikkes videre hver for sig. Herfra måles arbejdet videre!

RYG & FORSTYKKE:
= 184-200-220-240-264-288 masker.
Sæt 1 mærketråd midt i de nye masker i hver side, så der er 92-100-110-120-132-144 masker til forstykke og bagstykke.
Strik rundt i glatstrik til arbejdet måler 10-10-10-10-9-7 cm fra delingen. Tag 2 masker ud i hver side – læs UDTAGNINGSTIPS. Tag ud således totalt 2-2-2-2-2-3 gange hver 10.-10.-10.-10.-10.-7. cm = 192-208-228-248-272-300 masker.
Strik rundt i glatstrik til arbejdet måler 30-30-30-30-29-29 cm fra delingen. Nu strikkes der rullekant nederst på blusen. Start omgangen i siden under ærmet og strik 1 omgang (1 ret / 1 vrang). Strik 3 omgange ret. Luk af. Blusen måler 54-56-58-60-62-64 cm fra skulderen.

ÆRMER:
Sæt de 60-68-74-84-86-88 masker fra tråden i den ene side af arbejdet på strømpepinde / rundpind 4 og strik 1 maske i hver af de 10-10-12-12-14-16 masker som blev slået op under ærmet = 70-78-86-96-100-104 masker.
Sæt 1 mærketråd midt i de nye masker under ærmet, omgangen starter her. Strik rundt i glatstrik til arbejdet måler 3-4-3-4-2-4 cm fra delingen. Tag 2 masker ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på hver 6.-4.-3.-2.-2.-1½.cm totalt 6-9-12-16-17-18 gange = 58-60-62-64-66-68 masker.
Strik til ærmet måler 45-44-43-42-39-38 cm, der er ca 1 cm tilbage til færdig længde. Strik 1 omgang (1 ret / 1 vrang). Strik 3 omgange glatstrik. Luk af. Ærmet måler ca 46-45-44-43-40-39 cm.

MONTERING:
Kanterne fra hvert forstykke sys sammen - sømmen = midt bagpå, sy derefter kanten til maskerne rundt i halsen.

Diagram

symbols = ret fra retsiden, vrang fra vrangen
symbols = vrang fra retsiden, ret fra vrangen
diagram
diagram

Alle vore opskrifter har instruktionsvideoer som kan være til hjælp.

Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde oppefra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Du synes måske også om...

Kommentere opskrift DROPS 249-15

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (15)

country flag Wilsa wrote:

Ihr seid großartig. Herzlichen Dank!

07.06.2024 - 08:06

country flag Wilsa wrote:

Gibt es ein Video zum Stricken bzw. Verbinden der Blenden? Nur mit der Beschreibung finde ich das recht schwierig. Danke.

06.06.2024 - 22:09

DROPS Design answered:

Liebe Wilsa, vielleicht kann Ihnen dieses Video helfen, es ist für ein anderes Modell, das bedeutet, die Blende werden anders gestrickt, aber die Technik wird ähnlich sein. Viel Spaß beim Stricken!

07.06.2024 - 07:58

country flag Marion Tzamali wrote:

I have just finished the raglan and neck increases (8 increased stitches on every second row) and the yoke now measures 20.5 cms. My tension is correct so if I go on to increase for the V-neck (28 rows) the final yoke measurement will be more than 30 cms. whereas you say it will be less than 23 cms. I must be doing something wrong but can't see what. Could you explain this for me please?

22.04.2024 - 15:58

DROPS Design answered:

Dear Mrs Tzamali, you are working on the 3rd size, correct? You join in the round after all increases for neck are done (= approx. 10 cm for these 28 rows), then continue increase for raglan until all increases are done (approx. 21 cm) then work 2 extra cm to get 23 cm for the total length of yoke, this means for these 2 cm don't increase anymore, just work stocking stitch. Happy knitting!

23.04.2024 - 07:48

country flag Kirsi wrote:

Hei! Mahtaisiko tähän malliin olla kokoa XS saatavilla? Valitettavasti S on minulle liian iso ja malli olisi täydellinen.

20.04.2024 - 15:49

DROPS Design answered:

Hei, valitettavasti kokoa XS ei ole saatavilla.

22.04.2024 - 18:41

country flag Steffi wrote:

Ich verstehe leider die Zunahmen zum V Ausschnitt nicht. In den Hinweisen zur Anleitung steht, daß Zunahmen nur in Hinreihen gemacht werden. Hinreihen sind immer ungerade. In der Anleitung steht dann aber, dass die Zunahme in der 4. Reihe gemacht werden soll. Die 4. Reihe ist aber eine Rückrreihe. Ist vielleicht die 4. Hinreihe gemeint?

20.04.2024 - 09:28

DROPS Design answered:

Liebe Steffi, so nimmt man in jeder 4. Reihe zu: bei einer Hinreihe zunehmen, die nächste 3 Reihen (= 1 Rück- + 1 Hin- + 1 Rückreihe) ohne Zunahmen stricken, und diese 4 Reihen so wiederholen. Viel Spaß beim Stricken!

22.04.2024 - 07:48

country flag Nic wrote:

Meerder ik voor de v-hals iedere tweede naald of iedere tweede naald aan de goede kant? Zelfde vraag voor het meerderen voor de raglan; iedere tweede naald of iedere tweede naald aan de goede kant?

14.04.2024 - 21:54

DROPS Design answered:

Dag Nic,

Je meerdert iedere tweede naald. Dus aan de goede kant meerderen aan de verkeerde kant niet, aan de goede kant wel en aan de verkeerde kant niet, enzovoort. Als er iedere 4e naald staat tellen ook alle naalden mee.

15.04.2024 - 21:13

country flag Sari wrote:

Anette, jag tror du ska läsa diagrammet så att du läser varv 1 från höger till vänster och varv 2 från vänster till höger, alltså avig, rät, rät, rät, vänd, avig, avig, avig, rät. Drops! Kanske det vore bra att lägga in varvnumren i diagrammet så att 1 och 3 är på höger sida och 2 och 4 på vänster sida.

04.04.2024 - 21:30

country flag Anette Richter wrote:

Förstår inte första delen av mönstret. Lägg upp 4 maskor o sticka diagram. Börjar man varje varv med avig på rät o vice versa?

29.03.2024 - 15:35

DROPS Design answered:

Hej Anette, de 4 masker strikkes ifølge diagrammet. Hvis du starter med A.1, skal første maske altid være en vrangmaske set fra retsiden og alle de andre retmasker set fra retsiden :)

05.04.2024 - 11:32

country flag Tze Moi Ang wrote:

I can’t find any explanation on the rolled edges?

18.03.2024 - 18:41

DROPS Design answered:

Dear Tze Moi Ang, the bands you knit at the beginning of the work will become the rolled edges at the end, when you sew them on the neckline. I hope this helps. Happy Knitting!

19.03.2024 - 00:09

country flag Hanneke wrote:

Reactie op Inge voor wat betreft het proeflapje. Uitleg Drops klopt wel.

13.03.2024 - 11:32