Chamomile Tea Cardi |
|||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||
Strikket cardigan i DROPS BabyAlpaca Silk. Arbejdet strikkes oppefra og ned i glatstrik med v-hals, korte pufærmer og picotkanter. Størrelse S - XXXL.
DROPS 231-21 |
|||||||||||||||||||||||||
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- RETSTRIK (strikkes frem og tilbage): Strik ret på hver pind. MØNSTER: Se diagram A.1 til A.4. Vælg diagram for din størrelse (gælder A.1 og A.2). Diagrammerne viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden. UDTAGNINGSTIPS-1 (gælder v-halsen): Tag 1 maske ud på indersiden af 1 kantmaske retstrik ved at slå om. På næste pind strikkes omslaget drejet, så det ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik. UDTAGNINGSTIPS-2 (gælder ærmerne): Strik til der er 2 masker tilbage før mærketråden, slå om, strik 4 masker glatstrik (mærketråden sidder midt i disse 4 masker), slå om. På næste omgang strikkes omslagene drejet ret, så det ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik. AFLUKNINGSKANT MED PICOT: Strik 1 drejet ret, * stik højre pind ind mellem de 2 første masker på venstre pind (dvs mellem maskerne på pinden, ikke gennem maskerne), slå om højre pind, træk omslaget frem mellem maskerne og sæt omslaget på venstre pind *, strik fra *-* totalt 2 gange (= 2 nye masker på venstre pind), strik ret og luk samtidig 5 masker af (= 1.maske på højre pind + 2 omslag + 2 masker). Fortsæt med at strikke fra *-* og luk 5 masker af på samme måde langs med hele aflukningen, til det ikke er nok masker tilbage for at lave flere picoter. Luk de resterende masker af, klip tråden, træk tråden gennem den sidste maske. ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- CARDIGAN - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Bagstykket og forstykkerne strikkes frem og tilbage på rundpind, oppefra og ned, hver for sig til ærmegabene er strikket færdig. Derefter strikkes ryg- og forstykke frem og tilbage på rundpind fra midt foran. Ærmekuplen strikkes frem og tilbage på rundpind, oppefra og ned. Resten af ærmet strikkes rundt på strømpepinde / lille rundpind. Arbejdet sys sammen som forklaret i opskriften. Til sidst strikkes forkanterne. BAGSTYKKE: Start med højre skulder. Derefter strikkes venstre skulder, før maskerne sættes sammen og bagstykket strikkes. HØJRE SKULDER (når tøjet er på): Slå 24-25-26-27-27-28 masker op på rundpind 3 med DROPS BabyAlpaca Silk. Strik 1 pind vrang fra vrangen. Derefter strikkes der glatstrik med 1 kantmaske RETSTRIK i hver side – læs forklaring over. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Når arbejdet måler 2 cm, slås der nye masker op i slutningen af hver pind fra vrangen (mod halsen) således: Slå 1 maske op 2 gange og 2 masker 1 gang = 28-29-30-31-31-32 masker. På slutningen af næste pind fra vrangen slås der 30-30-32-32-36-36 nye masker op (midt bagpå i nakken) = 58-59-62-63-67-68 masker. Klip tråden, læg arbejdet til side og strik venstre skulder bagpå. VENSTRE SKULDER (når tøjet er på): Slå 24-25-26-27-27-28 masker på rundpind 3 med DROPS BabyAlpaca Silk. Strik 1 pind vrang fra vrangen. Derefter strikkes der glatstrik med 1 kantmaske retstrik i hver side. Når arbejdet måler 2 cm, slås der nye masker op i slutningen af hver pind fra retsiden (mod halsen) således: Slå 1 maske op 2 gange og 2 masker 1 gang = 28-29-30-31-31-32 masker. Strik tilbage fra vrangen efter sidste udtagning. Nu sættes venstre og højre skulder sammen til bagstykke som forklaret under. BAGSTYKKE: Start fra retsiden, strik ret over maskerne fra venstre skulder, og strik ret over maskerne fra højre skulder = 86-88-92-94-98-100 masker. Strik glatstrik frem og tilbage med 1 kantmaske retstrik i hver side. Når arbejdet måler 11-9-8-8-12-10 cm fra opslåningskanten på skulderen, tages der ud til ærmegab i hver side som forklaret under. Sæt 1 mærke indenfor de 4 yderste masker i hver side. Lad mærkerne følge med videre i arbejdet – mærkerne skal altid sidde indenfor de 4 yderste masker i hver side. Strik således: 1 kantmaske retstrik, 3 masker glatstrik, A.1, strik glatstrik til der er 2 masker tilbage før mærket, strik A.2, 3 masker glatstrik, 1 kantmaske retstrik. Fortsæt frem og tilbage således, og tag ud på samme måde som vist i diagrammerne til det er taget totalt 5-8-9-9-14-17 masker ud i hver side = 96-104-110-112-126-134 masker. Efter sidste udtagning strikkes der 3-3-3-3-1-1 pinde glatstrik uden udtagninger. Derefter strikkes der glatstrik Samtidig med at der slås nye masker op i slutningen af hver pind i hver side således: Slå 2 masker op 1-1-1-3-3-4 gange og derefter 3-4-5-6-7-8 masker 1 gang = 106-116-124-136-152-166 masker. Arbejdet måler ca 19-20-21-22-23-24 cm fra opslåningskanten på skulderen. Klip tråden, læg arbejdet til side, og strik forstykkerne som forklaret under. HØJRE FORSTYKKE (når tøjet er på): Slå 24-25-26-27-27-28 masker op på rundpind 3 med DROPS Baby Alpaca Silk. Strik 1 pind vrang fra vrangen. Derefter strikkes der glatstrik med 1 kantmaske retstrik i hver side. OVERSIGT OVER NÆSTE AFSNIT: Videre skal det tages ud til v-hals og ærmegab. Dette sker samtidig. Læs derfor afsnittene V-HALS og ÆRMEGAB før det strikkes videre! V-HALS: Når arbejdet måler 8-10-10-11-10-11 cm fra opslåningskanten, tages der 1 maske ud i slutningen af pinden mod midt foran – læs UDTAGNINGSTIPS-1. Tag ud således på hver 4.pind (hver 2.pind fra retsiden) totalt 9-9-9-9-10-10 gange, derefter på hver 2.pind (hver pind fra retsiden) totalt 11-11-12-12-13-13 gange. ÆRMEGAB: SAMTIDIG når arbejdet måler 11-9-8-8-12-10 cm fra opslåningskanten, tages der ud til ærmegab i siden på samme måde som på bagstykket. Dvs sæt 1 mærke indenfor de 4 første masker på pinden fra retsiden. Lad mærket følge med videre i arbejdet. Strik således: 1 kantmaske retstrik, 3 masker glatstrik, A.1, strik som før pinden ud. Fortsæt frem og tilbage således, og tag ud på samme måde til der er taget ud totalt 5-8-9-9-14-17 masker i siden mod ærmegabet. Efter sidste udtagning strikkes der 3-3-3-3-1-1 pinde glatstrik uden udtagninger. Derefter strikkes der glatstrik Samtidig med at der slås nye masker op i slutningen af hver pind fra vrangen således: Slå 2 masker op 1-1-1-3-3-4 gang og derefter 3-4-5-6-7-8 masker 1 gang. Arbejdet måler ca 19-20-21-22-23-24 cm fra opslåningskanten. Klip tråden, læg arbejdet til side (udtagningerne til v-hals er ikke færdige), og strik venstre forstykke som forklaret under. VENSTRE FORSTYKKE (når tøjet er på): Slå 24-25-26-27-27-28 masker op på rundpind 3 med DROPS Baby Alpaca Silk. Strik 1 pind vrang fra vrangen. Derefter strikkes der glatstrik med 1 kantmaske retstrik i hver side. OVERSIGT OVER NÆSTE AFSNIT: Videre skal der tages ud til v-hals og ærmegab. Dette sker samtidig. Læs derfor afsnittene V-HALS og ÆRMEGAB før det strikkes videre! V-HALS: Når arbejdet måler 8-10-10-11-10-11 cm fra opslåningskanten på skulderen, tages der 1 maske ud i begyndelsen af pinden mod midt foran – læs UDTAGNINGSTIPS-1. Tag ud således på hver 4.pind (hver 2.pind fra retsiden) totalt 9-9-9-9-10-10 gange, derefter på hver 2.pind (hver pind fra retsiden) totalt 11-11-12-12-13-13 gange. ÆRMEGAB: SAMTIDIG når arbejdet måler 11-9-8-8-12-10 cm fra opslåningskanten på skulderen, tages der ud til ærmegab i siden på samme måde som på bagstykket. Dvs sæt 1 mærke indenfor de 4 sidste masker på pinden fra retsiden. Lad mærket følge med videre i arbejdet. Strik således: 1 kantmaske retstrik, glatstrik til der er 2 masker tilbage før mærket, strik A.2, 3 masker glatstrik, 1 kantmaske retstrik. Fortsæt frem og tilbage således, og tag ud på samme måde til det er taget ud totalt 5-8-9-9-14-17 masker i siden mod ærmegabet. Efter sidste udtagning strikkes der 3-3-3-3-1-1 pinde glatstrik uden udtagninger. Derefter strikkes der glatstrik Samtidig med at der slås nye masker op i slutningen af hver pind fra retsiden således: Slå 2 masker op 1-1-1-3-3-4 gange og derefter 3-4-5-6-7-8 masker 1 gang. Arbejdet måler ca 19-20-21-22-23-24 cm fra opslåningskanten. Nu sættes delene sammen til ryg & forstykke som forklaret under. RYG & FORSTYKKE: Behold maskerne fra venstre forstykke på rundpind 3, strik ret over de 106-116-124-136-152-166 masker fra bagstykket, og strik ret over maskerne fra højre forstykke. Fjern mærkerne fra ærmegabene. Sæt 1 mærke i hver side på ryg- og forstykke (mellem forstykkerne og bagstykket – det er 106-116-124-136-152-166 masker mellem mærkerne på bagstykket. Maskeantallet på forstykkerne varierer da det stadigvæk tages ud til v-hals). Arbejdet måles videre her fra hvor disse mærker blev sat. Strik glatstrik frem og tilbage med 1 kantmaske retstrik i hver side mod midt foran. Når arbejdet måler 5-5-6-6-7-7 cm fra mærkerne, sættes der 4 mærketråde i arbejdet. Lad disse mærketråde følge med videre i arbejdet, de skal bruges når der tages ind til indsnit. Tæl 30-34-37-42-48-54 masker ud fra hver side af de 2 mærker som blev sat i siderne på ryg- og forstykke, og sæt 1 mærketråd på hver side af disse 60-68-74-84-96-108 masker (= 4 mærketråde). Det er 46-48-50-52-56-58 masker mellem mærketrådene på bagstykket. Strik således fra retsiden: 1 kantmaske retstrik, glatstrik til der er 4 masker tilbage før første mærketråd, strik A.4, strik glatstrik frem til næste mærketråd, strik A.3, strik glatstrik til der er 4 masker tilbage før næste mærketråd, strik A.4, strik glatstrik frem til sidste mærketråd, strik A.3, strik glatstrik til der er 1 maske tilbage, afslut med 1 kantmaske retstrik. Fortsæt mønsteret frem og tilbage således til A.3 og A.4 er strikket 2½ gange i højden (det er taget ind 5 gange i højden og snoet i alt 10 gange i højden). Efter alle indtagninger til indsnit og udtagninger til v-hals er det 194-214-230-254-286-314 masker på pinden. Strik glatstrik frem og tilbage med 1 kantmaske retstrik i hver side til arbejdet måler 21-22-23-24-25-26 cm fra der hvor mærkerne blev sat. Strik 1 pind ret fra retsiden hvor der tages 59-65-69-77-85-95 masker ud jævnt fordelt = 253-279-299-331-371-409 masker. Skift til rundpind 2,5, og strik rib således: 1.PIND (vrangen): 1 kantmaske retstrik, * 1 drejet vrang, 1 ret *, strik fra *-* til der er 2 masker tilbage, 1 drejet vrang, 1 kantmaske retstrik. 2.PIND (retsiden): 1 kantmaske retstrik, * 1 drejet ret, 1 vrang *, strik fra *-* til der er 2 masker tilbage, 1 drejet ret, 1 kantmaske retstrik. Gentag 1. og 2.pind til ribben måler 6 cm. Luk af med PICOT – læs forklaring over. Cardiganen måler ca 46-48-50-52-54-56 cm fra skulderen. ÆRME: Slå 30-32-34-36-38-40 masker op på lille rundpind 3 med DROPS Baby Alpaca Silk. Strik 1 pind vrang fra vrangen. Næste pind strikkes således fra retsiden: 5 masker glatstrik, strik 1 maske foran og bag i hver af de næste 20-22-24-26-28-30 masker (= 20-22-24-26-28-30 masker taget ud), 5 masker glatstrik = 50-54-58-62-66-70 masker. Strik glatstrik frem og tilbage og slå nye masker op til ærmekuppel i slutningen af hver pind i hver side således: Slå 3 masker op 1 gang, 2 masker 3-3-3-4-4-4 gange, 1 maske 5-7-9-9-10-14 gange, 2 masker 4-4-4-4-5-4 gange og 3 masker 1 gang i hver side = 100-108-116-124-134-142 masker. Sæt arbejdet sammen. Sæt 1 mærketråd der hvor arbejdet blev sat sammen (midt under ærmet), og lad mærketråden følge med videre i arbejdet – mærketråden skal bruges når der skal tages ud midt under ærmet. Strik rundt i glatstrik. Når arbejdet måler 3 cm fra der hvor arbejdet blev sat sammen, tages der 2 masker ud midt under ærmet – læs UDTAGNINGSTIPS-2. Tag ud således på hver 4.-4.-3.-3.-2½.-2½.cm totalt 4 gange. SAMTIDIG når arbejdet måler 8-8-7-7-6-5 cm fra der hvor arbejdet blev sat sammen, tages der 20-22-24-26-28-30 masker ind jævnt fordelt på omgangen (dette sker samtidig med at udtagningen midt under ærmet fortsætter). Efter alle ud- og indtagninger er det 88-94-100-106-114-120 masker på pinden. Strik videre til arbejdet måler 16-16-15-15-14-12 cm fra der hvor mærketråden blev sat. På næste omgang tages der 22-24-28-32-36-40 masker ind jævnt fordelt = 66-70-72-74-78-80 masker. Skift til strømpepinde 2,5, og strik rib (1 drejet ret / 1 vrang) i 6 cm. Luk af med PICOT – husk forklaring over. Ærmet måler ca 31-32-32-33-33-33 cm fra opslåningskanten. Strik det andet ærme på samme måde. MONTERING-1: Sy skuldersømmene. Sy ærmerne i indenfor 1 kantmaske på forstykke/bagstykke – fordel eventuelt ekstra stof pænt øverst på ærmekuplen. Sæt 1 mærke midt bagpå i nakken – mærket skal bruges når det skal strikkes forkanter. FORKANTER: Start fra retsiden nederst på højre forstykke, brug rundpind 2,5 og strik ca 168-174-182-188-196-202 masker op indenfor 1 kantmaske retstrik langs med hele højre forstykke til mærket midt bagpå i nakken. Derefter strikkes der ca 167-173-181-187-195-201 masker op langs med halsen, og ned langs venstre forstykke - maskeantallet skal kunne deles med 2 + 1. Strik rib således: 1.PIND (vrangen): 1 kantmaske retstrik, * 1 drejet vrang, 1 ret *, strik fra *-* til der er 2 masker tilbage, 1 drejet vrang, 1 kantmaske retstrik. 2.PIND (retsiden): 1 kantmaske retstrik, * 1 drejet ret, 1 vrang *, strik fra *-* til der er 2 masker tilbage, 1 drejet ret, 1 kantmaske retstrik. Efter de 2 første pinde, sættes der 1 mærke i overgangen nederst i v-halsen på begge forstykker – mærket sættes i en drejet retmaske (set fra retsiden). Gentag 1. og 2.pind som forklaret over. I tillæg tages der nu 1 maske ud på hver side af maskerne med mærke i på hver pind fra retsiden til færdigt mål (tag ud ved at slå om – de nye masker strikkes drejet, så det ikke bliver hul og maskerne strikkes løbende ind i ribben). Når forkanten måler ca 1½ cm, lukkes der af til 4 knaphuller på højre forkant. 1 KNAPHUL = slå om fra retsiden, og strik omslaget ret sammen med 1 ret maske fra vrangen. Øverste knaphul skal sidde lige under masken med mærke i overgangen nederst i v-halsen, og nederste knaphul skal sidde 6 cm fra nederste kant. De 2 andre knaphuller fordeles jævnt mellem disse 2 knaphuller. Fortsæt ribben til forkanten måler 3 cm. Luk lidt løst af. MONTERING-2: Sy knapperne i på venstre forstykke. |
|||||||||||||||||||||||||
Diagram forklaring |
|||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||
Har du lavet denne eller nogle af vore andre modeller? Del dine billeder i sociale medier og mærk dem med #dropsdesign, så vi kan se dem! Behøver du hjælp med opskriften?Du finder instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2024 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentarer / Spørgsmål (11)
Neysa Azzahra wrote:
Hi, when casting on new stitches at both sides of the piece in the back piece, did I do it when I work on the knitting rows only? Or do I have to cast on when I'm doing the purl rows too? Thanks.
20.01.2023 - 04:31DROPS Design answered:
Dear Mrs Azzahra, when working the right shoulder, back piece you cast on the new stitches at the end of the rows from wrong side (for neck, only one one side) and when working the left shoulder, back piece you will cast on the new stitches at the end of the rows from right side only (for neck, only on one side). Happy knitting!
20.01.2023 - 08:36Clemens wrote:
Hallo gibt es dieses Drop desinge auch in Koreanischer Sprache?
06.11.2022 - 12:58DROPS Design answered:
Liebe Frau Clemens, leider noch nicht - es sind doch viele anderen Sprachen erhältlich: klicken Sie auf dem drop-down Menu unter dem Foto. Viel Spaß beim stricken!
07.11.2022 - 09:10Neysa Ahmadina Azzahra wrote:
On the diagram there is an instruction that says: "pick up yarn from the front before next stitch (yarn between outermost stitch on right and left needle) and put it on left needle, knit 1 into back loop so that the stitch will lean towards the left" Is that the same as 'make 1' or M1 in knitting? Thanks.
15.07.2022 - 03:05DROPS Design answered:
Hi Neysa, Yes it is the same as Make 1 left (M1l). Happy knitting!
15.07.2022 - 06:51Neysa Azzahra wrote:
I have a question about the back piece. Lets say I am making this in size M. I want to make sure, is the increase for the armhole start 9 cms after the very first cast on of the shoulders (the 1 cast on), or after the last cast on I made (the 2 cast ons)? I hope my question make sense. Thank you so much!
13.07.2022 - 16:41DROPS Design answered:
Hi Neysa Azzahra, you measure from cast-on edge (on shoulder), I mean from the beggining of your work. Happy knitting!
14.07.2022 - 08:38Ingrid Ehret wrote:
Danbke für die schnelle antwort. DAs heißt der Umschlag wird auf der linken seite verschränkt gestrickt, damit kein Loch entsteht. Habe ich das richtig verstanden. Ich warte immer noch auf eine nerue Anleitung die noch nicht erschienen ist, nämlich auch ein westchen aus safran mit Lochmuster.d Wann wird dies erscheinen
23.05.2022 - 16:56DROPS Design answered:
Liebe Frau Ehret, es wird hier keinen Umschlag gestrickt (doch 1 Zunahme), nun genau wie bei dem 4. und 5. Zeichen gestrickt. Wenn dieses Modell bei der Abstimmung gewählt wurde, dann wird es bald veröffentlicht. Viel Spaß beim stricken!
24.05.2022 - 08:36Ingrid Ehret wrote:
Liebes Drops team, wollte die Jacke stricken, habe jedoch festgestellt, dass im Diagramm andere Zeichen zum bearbeiten angegeben, als in der Zeichnung des Strickmusters. Bitte um Kontrolle und baldige Nachricht, da ich mich mitten im stricken befinde. Vielen Dank im voraus.
23.05.2022 - 13:33DROPS Design answered:
Liebe Frau Ehret, danke für den Hinweis, also 4. und 5. Zeichen lesen Sie wie mit dem Umschlag wie bei A.1 und A.2, es wird so bald wie möglich korrigiert. Viel Spaß beim stricken!
23.05.2022 - 16:27Rocio Garcia Castro wrote:
Me encanta este patrón y antes de hacerlo lo he leído entero. En la explicación del hombro derecho en el segundo párrafo indica "cuando la pieza mida 21 cm...". Esto es correcto? En el hombro izquierdo indica cuando la pieza mida 2 cm.
14.05.2022 - 20:45DROPS Design answered:
Hola Rocío, puedes ver la respuesta debajo.
15.05.2022 - 23:32Rocío wrote:
Me encanta este patrón y antes de hacerlo lo he leído entero. En la explicación del hombro derecho en el segundo párrafo indica "cuando la pieza mida 21 cm...". Esto es correcto? En el hombro izquierdo indica cuando la pieza mida 2 cm.
13.05.2022 - 08:27DROPS Design answered:
Hola Rocío, se trata de una errata, es cuando la labor mida 2 cm. Trataremos de corregirla lo antes posible.
15.05.2022 - 23:02Helena Mjöberg wrote:
Picknick time
15.01.2022 - 08:50AD Knits wrote:
Stella
14.01.2022 - 20:07