DROPS Alpaca Bouclé
DROPS Alpaca Bouclé
80% Alpaca, 15% Uld, 5% Polyamid
fra 27.95 kr /50g
DROPS Kid-Silk
DROPS Kid-Silk
75% Mohair, 25% Silke
fra 36.95 kr /25g
Garnet til denne opskrift koster fra 223.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS Super Sale

December Skies

Strikket vest i DROPS Alpaca Bouclé og DROPS Kid-Silk. Arbejdet strikkes med slids i siderne, v-hals og kanter i rib. Størrelse XS - XXL.

DROPS 228-32
DROPS Design: Model ab-121
Garngruppe C + A eller D
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
XS - S - M - L - XL - XXL

MATERIALER:
DROPS ALPACA BOUCLÉ fra Garnstudio (tilhører garngruppe C)
200-250-250-300-300-350 g farve 0517, grå
Og brug:
DROPS KID-SILK fra Garnstudio (tilhører garngruppe A)
75-75-100-100-100-125 g farve 22, askegrå

DROPS KNAP, Marble NR 630: 3 stk i alle størrelser.

PINDE:
DROPS PARPINDE NR 6.
DROPS PARPINDE NR 4,5.
DROPS RUNDPIND NR 4,5: Længde 40 cm.
Teknikken MAGIC LOOP kan bruges – da behøver man kun en rundpind på 80 cm i hvert pinde-nr.

STRIKKEFASTHED:
14 masker i bredden og 16 pinde i højden med glatstrik og 1 tråd i hver kvalitet = 10 x 10 cm.
OBS: Husk at pinde nr kun er vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

DROPS Alpaca Bouclé
DROPS Alpaca Bouclé
80% Alpaca, 15% Uld, 5% Polyamid
fra 27.95 kr /50g
DROPS Kid-Silk
DROPS Kid-Silk
75% Mohair, 25% Silke
fra 36.95 kr /25g
Garnet til denne opskrift koster fra 223.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS Super Sale

SPAR 30% på 6 bomuldsfavoritter!
Gælder til 12.04.2024

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

RETSTRIK (strikkes frem og tilbage):
Strik ret på hver pind.

MØNSTER:
Se diagram A.1. Diagrammet viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden.

INDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt):
For at beregne hvordan der skal tages ind jævnt fordelt, tager man det totale maskeantal på pinden (f.eks 87 masker), minus kantmaskerne (f.eks 2 masker) og deler de resterende masker med antal indtagninger som skal gøres (f.eks 24) = 3,5.
I dette eksempel tages der ind ved at strikke skiftevis hver 2. og 3.maske og hver 3. og 4.maske ret sammen.

KNAPHUL:
Luk af til knaphul på højre forkant. 1 KNAPHUL = strik tredje og fjerde maske fra kanten vrang sammen og slå om. På næste pind strikkes omslaget ret, så der bliver hul.
Luk af til knaphul når arbejdet måler:
XS: 10, 18 og 26 cm
S: 9, 18 og 27 cm
M: 10, 19 og 28 cm
L: 9, 19 og 29 cm
XL: 10, 20 og 30 cm
XXL: 9, 20 og 31 cm

AFLUKNINGSTIPS:
For at undgå at aflukningskanten strammer når der lukkes af, kan der lukkes af med en tykkere pind. Hvis dette også bliver stramt, kan der laves omslag efter ca hver 6.maske samtidig med at der lukkes af (omslagene lukkes af som almindelige masker).

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

VEST – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Bagstykket og forstykkerne strikkes frem og tilbage hver for sig. Arbejdet monteres som forklaret i opskriften. Til sidst strikkes der masker op rundt om ærmegabene og der strikkes ærmekanter i rib.

BAGSTYKKE:
Slå 87-95-103-111-121-131 masker op på parpinde 4,5 med 1 tråd i hver kvalitet (= 2 tråde). Strik 1 pind vrang fra vrangen. Derefter strikkes der rib således:
1 kantmaske RETSTRIK – læs forklaring over, strik A.1 til der er 2 masker tilbage på pinden, strik første maske i A.1, så ribben starter og slutter ens, og afslut med 1 kantmaske retstrik. Fortsæt frem og tilbage således til ribben måler 10 cm.
Strik 1 pind ret fra retsiden hvor der tages 24-26-29-31-34-36 masker ind jævnt fordelt – læs INDTAGNINGSTIPS = 63-69-74-80-87-95 masker. Slå 1 ny maske op i slutningen af pinden (= kantmaske til søm). Vend arbejdet og skift til parpinde 6. Strik vrang fra vrangen, og slå 1 ny maske op i slutningen af pinden (= kantmasker til søm) = 65-71-76-82-89-97 masker.
Fortsæt i glatstrik med 1 kantmaske retstrik i hver side. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!
Når arbejdet måler 25-26-27-28-29-30 cm, lukkes der 3-4-4-5-6-7 masker af til ærmegab i begyndelsen af de næste 2 pinde = 59-63-68-72-77-83 masker.
Videre lukkes der 1 maske af i hver side på hver 4.pind totalt 3-4-5-6-7-8 gange i hver side = 53-55-58-60-63-67 masker.
Strik videre i glatstrik og 1 kantmaske retstrik i hver side.
Når arbejdet måler 50-52-54-56-58-60 cm, lukkes de midterste 21-21-22-22-23-23 masker af til hals og hver skulder strikkes færdig for sig. Strik videre som før, og luk 1 maske af på næste pind fra halsen = 15-16-17-18-19-21 masker tilbage på skulderen. Strik til arbejdet måler 52-54-56-58-60-62 cm. Luk af med ret fra retsiden – læs AFLUKNINGSTIPS!
Strik den anden skulder på samme måde.

HØJRE FORSTYKKE:
Slå 49-55-59-63-67-71 masker op på parpinde 4,5 med 1 tråd i hver kvalitet (= 2 tråde). Strik 1 pind vrang fra vrangen. Derefter strikkes der rib således:
1 kantmaske retstrik, strik A.1 til der er 2 masker tilbage på pinden, strik første maske i A.1, så ribben starter og slutter ens og afslut med 1 kantmaske retstrik. Fortsæt frem og tilbage således til ribben måler 10 cm – husk KNAPHUL på forkanten – læs forklaring over.
Næste pind strikkes således fra retsiden: 1 kantmaske retstrik, strik A.1 som før over de næste 6 masker (= 7 masker til forkant), strik ret over de næste 41-47-51-55-59-63 masker og tag samtidig 13-16-17-18-19-19 masker ind jævnt fordelt over disse masker, og afslut med 1 kantmaske retstrik = 36-39-42-45-48-52 masker. Slå 1 ny maske op i slutningen af pinden (= kantmaske til søm).
Skift til parpinde 6. Strik vrang fra vrangen til der er 7 masker tilbage på pinden, fortsæt ribben som før over de næste 6 masker, og afslut med 1 kantmaske retstrik = 37-40-43-46-49-53 masker.
Fortsæt i glatstrik med 7 kantmasker som før mod midt foran og 1 kantmaske retstrik mod siden.
Når arbejdet måler 25-26-27-28-29-30 cm, lukkes der 3-4-4-5-6-7 masker af til ærmegab i begyndelsen af næste pind fra vrangen = 34-36-39-41-43-46 masker. Videre lukkes der 1 maske af i begyndelsen af pinden fra vrangen på hver 4.pind totalt 3-4-5-6-7-8 gange.

SAMTIDIG når arbejdet måler 27-28-29-30-31-32 cm, starter aflukningen til V-hals. Tag ind således på næste pind fra retsiden:
Strik de første 7 masker i mønster som før, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 1 maske taget ind), strik pinden ud som før. Tag ind således på hver 2½.cm totalt 9-9-10-10-10-10 gange.
Efter alle indtagninger til ærmegab og v-hals er der 22-23-24-25-26-28 masker tilbage på skulderen. Strik videre til arbejdet måler 52-54-56-58-60-62 cm. På næste pind fra vrangen, lukkes de første 15-16-17-18-19-21 masker af til skulder – husk AFLUKNINGSTIPS = 7 masker tilbage på pinden til halskant. Fortsæt med rib over disse 7 masker til halskanten måler ca 8-8-9-9-10-10 cm fra skulderen (tjek målet mod halsudskæringen bag i nakken – halskanten skal strækkes let når den sys fra skuldersømmen til midt bagpå i nakken). Luk af.

VENSTRE FORSTYKKE:
Slå 49-55-59-63-67-71 masker op på parpinde 4,5 med 1 tråd i hver kvalitet (= 2 tråde). Strik 1 pind vrang fra vrangen. Derefter strikkes der rib således:
1 kantmaske retstrik, strik A.1 til der er 2 masker tilbage på pinden, strik første maske i A.1, så ribben starter og slutter ens, og afslut med 1 kantmaske retstrik. Fortsæt frem og tilbage således til ribben måler 10 cm.
Næste pind strikkes således fra retsiden: 1 kantmaske retstrik, strik ret over de næste 41-47-51-55-59-63 masker og tag samtidig 13-16-17-18-19-19 masker ind jævnt fordelt over disse masker, strik A.1 som før over de næste 6 masker, og afslut med 1 kantmaske retstrik (= 7 masker til forkant) = 36-39-42-45-48-52 masker.
Skift til parpinde 6. Strik 1 kantmaske retstrik, fortsæt ribben som før over de næste 6 masker, strik vrang pinden ud, og slå 1 ny maske op i slutningen af pinden (= kantmaske til søm) = 37-40-43-46-49-53 masker.
Fortsæt i glatstrik med 7 kantmasker som før mod midt foran og 1 kantmaske retstrik mod siden.
Når arbejdet måler 25-26-27-28-29-30 cm, lukkes der 3-4-4-5-6-7 masker af til ærmegab i begyndelsen af næste pind fra retsiden = 34-36-39-41-43-46 masker. Videre lukkes der 1 maske af i begyndelsen af pinden fra retsiden på hver 4.pind totalt 3-4-5-6-7-8 gange.

SAMTIDIG når arbejdet måler 27-28-29-30-31-32 cm, starter aflukningen til V-hals. Luk af således på næste pind fra retsiden:
Strik som før til der er 9 masker tilbage på pinden, strik 2 ret sammen (= 1 maske taget ind), strik 6 masker rib som før, og afslut med 1 kantmaske retstrik. Luk af således på hver 2½.cm totalt 9-9-10-10-10-10 gange.
Efter alle aflukninger til ærmegab og v-hals er der 22-23-24-25-26-28 masker tilbage på skulderen. Strik videre til arbejdet måler 52-54-56-58-60-62 cm. På næste pind fra retsiden lukkes de første 15-16-17-18-19-21 masker af til skulder – husk AFLUKNINGSTIPS = 7 masker tilbage på pinden til halskant. Fortsæt med rib over disse 7 masker til halskanten måler ca 8-8-9-9-10-10 cm fra skulderen – afpas målet efter halskanten på højre forstykke. Luk af.

MONTERING:
Sy skuldersømmene indenfor aflukningskanten – start yderst på skulderen og sy i hver maske ind mod halsen. Sy halskanten sammen midt bagpå, og sy halskanten til halsudskæringen bag i nakken.
Sy sidesømmen fra ærmegabet og ned til ribben indenfor 1 kantmaske (= 10 cm slids i hver side).
Sy knapperne i på venstre forkant.

ÆRMEKANTER:
Start fra retsiden nederst i det ene ærmegab, og strik ca 92 til 110 masker op indenfor 1 kantmaske retstrik rundt om ærmegabet på lille rundpind 4,5 med 1 tråd i hver kvalitet (= 2 tråde). Maskeantallet skal kunne deles med 2, og kanten må ikke stramme. Strik A.1 rundt i 5 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang – husk AFLUKNINGSTIPS!
Strik den anden ærmekant på samme måde.

Diagram

symbols = drejet ret fra retsiden, drejet vrang fra vrangen
symbols = vrang fra retsiden, ret fra vrangen
diagram

Alle vore opskrifter har instruktionsvideoer som kan være til hjælp.

Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde oppefra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Du synes måske også om...

Kommentere opskrift DROPS 228-32

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (9)

country flag Jantine wrote:

Ik begrijp dat bij het patroon December Skies, Spencer 228/32 twee soorten garen worden gebruikt. In het patroon kan ik niet vinden waar de Alpaca Bouclé en waar de Drops Kid Silk worden gebruikt. Is het laatste soms voor de boorden? En hoeveel heb ik nodig als ik alles van bouclé brei? Ik hoop op een spoedig antwoord, hartelijk dank alvast. Gr. Jantine

25.02.2024 - 12:33

DROPS Design answered:

Dag Jantine,

Het hele werkstuk wordt met 2 draden gebreid, 1 draad Kid-Silk en 1 draad Alpaca bouclé. (Van Kid-Silk heb je veel minder nodig omdat het een laag gewicht heeft en een lange looplengte.)

28.02.2024 - 20:30

country flag CATH N wrote:

I do not understand A.1. What does it mean "twisted" as in "KNIT TWISTED FROM RIGHT SIDE , PURL TWISTED FROM WRONG SIDE"?? And how does the little A1 diagram relate to the instruction/big diagram: the PATTERN says "shows all rows in the pattern from the right side". It doesn't show all rows in the pattern I printed , only an outline of the garment with stitches for different sizes. Please help.

10.02.2024 - 11:36

DROPS Design answered:

Dear Cath, twisted = work in the back loop, you can see an example of knitting twisted in the following video:https://www.garnstudio.com/video.php?id=32&lang=en. A.1 is the 2-stitch pattern that is worked the whole round, as explained in the written instructions. You can see how to read this chart here: https://www.garnstudio.com/lesson.php?id=68&cid=19. When it says that the PATTERN shows all rows in the pattern from the right side it means that all rows in chart A.1 are shown as seen from the right side; you will find more information in the lesson above. The outline is the size chart, explained here: https://www.garnstudio.com/lesson.php?id=24&cid=19. Happy knitting!

11.02.2024 - 23:01

country flag Noemi Mizrahi wrote:

Do I DECREASE stitches after the rib? usually one adds stitches after the rib ( in other patterns )

08.11.2023 - 04:06

DROPS Design answered:

Dear Mrs Mizrahi, for same width you need more stitches to work rib with smaller needles than to knit stocking stitch with larger needles, reason why you decrease after rib. Happy knitting!

08.11.2023 - 08:35

country flag Jette wrote:

Jeg kan ikke se om ribkanten skal strikkes med 1ret og vrang eller om det er 2 ret og vrang. med venlig hilsen jette.

19.12.2022 - 13:54

country flag Vittoria wrote:

Vorrei sapere per cortesia che taglia indossa la modella Grazie

27.02.2022 - 19:42

DROPS Design answered:

Buonasera Vittoria, solitamente le modelle indossano la taglia M. Buon lavoro!

27.02.2022 - 21:14

country flag Gitte wrote:

Hvad er Drops parpinde? Er det almindelige strikkepinde?

30.09.2021 - 21:10

DROPS Design answered:

Hej Gitte. Ja det är det. Mvh DROPS Design

01.10.2021 - 09:56

country flag Taina wrote:

Is the diagram with the measurements going to be added to the pattern later?

30.09.2021 - 14:36

DROPS Design answered:

Dear Taina, you can see the diagram with the measurements just below the pattern instructions. Happy Stitching!

30.09.2021 - 15:59

country flag Lija wrote:

Childhood teddy bear

12.09.2021 - 13:22

country flag Carina Degner Steffen wrote:

The new old school 😊

05.08.2021 - 09:19