Warm Orange |
||||
|
|
|||
Strikket jakke i DROPS Soft Tweed. Arbejdet strikkes oppefra og ned med raglan, kanter i rib, slids i siderne og lommer. Størrelse XS - XXL.
DROPS 228-17 |
||||
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- RETSTRIK (strikkes frem og tilbage): Strik ret på hver pind. UDTAGNINGSTIPS-1: Alle udtagninger gøres fra retsiden! Tag 1 maske ud ved at slå om. På næste pind (fra vrangen) strikkes omslaget drejet ret, så der ikke bliver hul. UDTAGNINGSTIPS-2 (jævnt fordelt): For at beregne hvordan der skal tages ud jævnt fordelt, tager man det totale maskeantal på pinden (f.eks 167 masker), minus forkanterne (f.eks 10 masker), og deler de resterende 157 masker med antal udtagninger som skal gøres (f.eks 19) = 8,2. I dette eksempel tages der ud ved at slå om efter ca hver 8. maske, og der tages ikke ud over forkanterne. På næste pind strikkes omslagene drejet, så der ikke bliver hul og der tages ikke ud over kantmaskerne. RAGLAN: Alle udtagninger gøres fra retsiden! Tag 1 maske ud på hver side af masken med mærke i således (= 8 masker taget ud på pinden): Tag 1 maske ud ved at slå om. På næste pind strikkes omslagene drejet vrang, så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik. INDTAGNINGSTIPS (gælder midt under ærmerne): Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, strik 2 masker ret sammen, strik 2 masker ret (mærketråden sidder mellem disse 2 masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 maske ret, løft den løse maske over masken som blev strikket. KNAPHUL: Luk af til knaphul på højre forkant (når tøjet er på). Luk af fra retsiden når der er 3 masker tilbage på pinden således: Slå om, strik de 2 næste masker ret sammen og strik sidste maske ret. På næste pind (vrangen) strikkes omslaget ret, så der bliver hul. Første knaphul lukkes når ribben i halsen måler ca 3 cm. Derefter lukkes de 6-6-6-7-7-7 næste knaphuller med ca 8½-9-9½-8½-8½-9 cm mellem hver. AFLUKNINGSTIPS: For at undgå at aflukningskanten strammer når der lukkes af, kan der lukkes af med en tykkere pind. Hvis dette også bliver stramt, kan det laves omslag efter ca hver 6.maske samtidig med at der lukkes af (omslagene lukkes af som almindelige masker). ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- JAKKE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Halskanten og bærestykket strikkes frem og tilbage på rundpind fra midt foran, oppefra og ned. Bærestykket deles til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes frem og tilbage på rundpind, oppefra og ned til der hvor slidsen i hver side starter. Derefter deles arbejdet til bagstykke og forstykker og hver del strikkes færdig for sig. Bagstykket er 2 cm længere end forstykkerne. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde / lille rundpind, oppefra og ned. LOMMEPOSER (første del): Slå 28 masker op (inklusive 1 kantmaske i hver side) på rundpind 4,5 med DROPS Soft Tweed. Strik glatstrik frem og tilbage med 1 kantmaske RETSTRIK i hver side – læs forklaring over. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Når arbejdet måler 12 cm, lukkes kantmaskerne af = 26 masker. Sæt maskerne på 1 tråd. Strik 1 lommepose til på samme måde. Læg lommeposerne til side og strik halskanten. Den anden del af de 2 lommeposer strikkes efter at jakken er strikket færdig, og monteres til sidst. HALSKANT: Slå 111-115-119-123-131-135 masker op (inklusive 5 kantmasker i hver side mod midt foran) på rundpind 3,5 med DROPS Soft Tweed. Strik 1 pind vrang (= vrangen). Fortsæt med rib således: 1.PIND (= retsiden): 5 kantmasker retstrik, * 1 drejet ret, 1 vrang *, strik fra *-* til der er 6 masker tilbage på pinden, strik 1 drejet ret, og afslut med 5 kantmasker retstrik. 2.PIND (= vrangen): 5 kantmasker retstrik, * 1 drejet vrang, 1 ret *, strik fra *-* til der er 6 masker tilbage, strik 1 drejet vrang, og afslut med 5 kantmasker retstrik. Gentag 1. og 2.pind. Når ribben måler 3 cm, tages hver 2. 1 vrang (set fra retsiden) ud til 2 vrang – læs UDTAGNINGSTIPS-1 = 136-141-146-151-161-166 masker – husk KNAPHUL på højre forkant – læs forklaring over. Når ribben måler 6 cm, tages de resterende 1 vrang ud til 2 vrang = 161-167-173-179-191-197 masker. Når ribben måler 8 cm, strikkes der 1 pind ret fra retsiden hvor der tages 9-19-25-31-31-33 masker ud jævnt fordelt – UDTAGNINGSTIPS-2 = 170-186-198-210-222-230 masker. Strik 1 pind vrang fra vrangen (omslagene strikkes drejet vrang og forkanterne strikkes i retstrik som før). Skift til rundpind 4,5. Sæt et mærke indenfor forkanten midt foran. HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE. BÆRESTYKKE: Nu sættes der 4 mærker i arbejdet (uden maskerne strikkes) således: Hop over de første 32-34-36-38-41-44 masker, sæt et mærke i næste maske (= i overgangen mellem forstykket og ærmet), spring over de næste 24-28-30-32-32-30 masker, sæt et mærke i næste maske (= i overgangen mellem ærmet og bagstykket), spring over de næste 54-58-62-66-72-78 masker, sæt et mærke i næste maske (= i overgangen mellem bagstykket og ærmet), spring over de næste 24-28-30-32-32-30 masker, sæt et mærke i næste maske (= i overgangen mellem ærmet og forstykket. Der er nu 32-34-36-38-41-44 masker tilbage på pinden efter sidste mærke. Strik glatstrik med 5 kantmasker retstrik i hver side mod midt foran – SAMTIDIG på første pind fra retsiden starter udtagningen til RAGLAN – læs forklaring over. Tag ud således på hver pind fra retsiden totalt 14-16-18-19-21-24 gange = 282-314-342-362-390-422 masker. Strik videre til arbejdet måler 13-13-15-16-18-20 cm fra mærket ved halskanten. Nu deles arbejdet til ryg & forstykke og ærmer således: Strik de første 46-50-54-57-62-68 masker (= forstykket), sæt de næste 54-62-68-72-76-80 masker på en tråd til ærme, slå 10-10-10-12-12-12 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik de næste 82-90-98-104-114-126 masker (= bagstykke), sæt de næste 54-62-68-72-76-80 masker på en tråd til ærme, slå 10-10-10-12-12-12 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik de sidste 46-50-54-57-62-68 masker (= forstykke). Ryg & forstykke og ærmer strikkes videre hver for sig. ARBEJDET MÅLES VIDERE HERFRA! RYG & FORSTYKKE: = 194-210-226-242-262-286 masker. Strik glatstrik med 5 kantmasker retstrik i hver side som før. Når arbejdet måler 23-24-24-26-26-26 cm fra delingen, strikkes næste pind fra retsiden således: Strik de første 13-17-19-22-25-31 masker, sæt de næste 26 masker på 1 tråd (den anden del af lommen skal strikkes her lidt senere), strik de 26 masker fra tråden på den ene lommepose (sørg for at der strikkes videre fra retsiden af lommeposen), strik til der er 39-43-45-48-51-57 masker tilbage på pinden, sæt de næste 26 masker på 1 tråd (den anden del af lommen skal strikkes her lidt senere), strik de 26 masker fra tråden på den anden lommepose (sørg for at der strikkes videre fra retsiden af lommeposen) og strik de sidste 13-17-19-22-25-31 masker på pinden. Strik videre i glatstrik med 5 kantmasker retstrik i hver side af arbejdet til arbejdet måler 30-32-32-33-33-33 cm fra delingen. Nu deles arbejdet til ryg og forstykker således: Sæt de yderste 51-55-59-63-68-74 masker i hver side på hver sin tråd (= forstykker). Der er nu 92-100-108-116-126-138 masker tilbage til bagstykke. Videre strikkes hver del færdig for sig. BAGSTYKKE: Nu strikkes der glatstrik med 2 kantmasker retstrik i hver side. Når arbejdet måler 32-34-34-35-35-35 cm fra delingen, strikkes der 1 pind ret fra retsiden hvor der tages 18-22-23-24-26-26 masker ud jævnt fordelt – husk UDTAGNINGSTIPS-2 = 110-122-131-140-152-164 masker. Strik 1 pind vrang tilbage fra vrangen (kantmaskerne strikkes i retstrik). Skift til rundpind 3,5. Strik rib således: 1.PIND (= retsiden): 2 kantmasker retstrik, * 1 drejet ret, 2 vrang *, strik fra *-* til der er 3 masker tilbage, 1 drejet ret, 2 kantmasker retstrik. 2.PIND (= vrangen): 2 kantmasker retstrik, * 1 drejet vrang, 2 ret *, strik fra *-* til der er 3 masker tilbage, 1 drejet vrang, 2 kantmasker retstrik. Fortsæt frem og tilbage til ribben måler 9 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang – læs AFLUKNINGSTIPS. Arbejdet måler ca 66-68-70-72-74-76 cm fra skulderen og ned. HØJRE FORSTYKKE: Sæt de 51-55-59-63-68-74 masker fra tråden tilbage på rundpind 4,5. Fortsæt i glatstrik med 5 kantmasker retstrik mod midt foran og 2 kantmasker retstrik mod siden. Når arbejdet måler 32-34-34-35-35-35 cm fra delingen, strikkes der 1 pind ret fra retsiden hvor der tages 8-10-12-14-15-15 masker ud jævnt fordelt – husk UDTAGNINGSTIPS-2 = 59-65-71-77-83-89 masker. Strik 1 pind vrang tilbage fra vrangen (kantmaskerne og forkanterne strikkes i retstrik). Skift til rundpind 3,5. Strik rib på samme måde som på bagstykket, men nu strikkes der 2 kantmasker retstrik mod siden og 5 kantmasker retstrik mod midt foran. Fortsæt frem og tilbage således til ribben måler 7 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang – husk AFLUKNINGSTIPS. Arbejdet måler ca 64-66-68-70-72-74 cm fra skulderen og ned. VENSTRE FORSTYKKE: Strik på samme måde som på højre forstykke. ÆRMER: Sæt de 54-62-68-72-76-80 masker fra tråden i den ene side på lille rundpind/strømpepinde 4,5 og strik 1 maske i hver af de 10-10-10-12-12-12 nye masker under ærmet = 64-72-78-84-88-92 masker. Sæt en mærketråd midt i de nye masker (= 5-5-5-6-6-6 nye masker på hver side af mærketråden). Lad mærketråden følge med videre i arbejdet. Den skal bruges senere når der tages ind under ærmet. Start omgangen ved mærketråden og strik rundt i glatstrik. Når arbejdet måler 4 cm fra delingen, tages der ind under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på hver 4½.-3.-2½.-2.-1½.-1½.cm totalt 7-10-12-14-15-16 gange = 50-52-54-56-58-60 masker. Strik videre til ærmet måler 39-40-38-38-36-34 cm. Der er nu ca 5 cm tilbage til færdigt mål. Prøv eventuelt jakken og strik til ønsket længde. Strik 1 omgang ret hvor der tages 13-14-15-16-17-18 masker ud jævnt fordelt = 63-66-69-72-75-78 masker. Skift til strømpepinde 3,5. Strik rib (= 1 drejet ret / 2 vrang) rundt i 5 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang – husk AFLUKNINGSTIPS. Ærmet måler totalt 44-45-43-43-41-39 cm. Strik det andet ærme på samme måde. LOMMEPOSER (anden del): Sæt de 26 masker fra tråden på højre forstykke på pind 4,5. På første pind slås der 1 kantmaske op i hver side = 28 masker. Strik glatstrik med 1 kantmaske retstrik i hver side til arbejdet måler 12 cm, luk løst af. Strik lommeposen på venstre forstykke på samme måde. MONTERING: Sy de 2 dele på lommeposerne indenfor 1 kantmaske langs med alle sider. Derefter sys lommeposerne på indersiden af jakken med et lillesting i hvert af de 2 nederste hjørner. Lommeposen når ned til ca midt på ribben nederst på jakken. Sy knapperne i på venstre forkant. |
||||
Diagram forklaring |
||||
|
||||
Har du lavet denne eller nogle af vore andre modeller? Del dine billeder i sociale medier og mærk dem med #dropsdesign, så vi kan se dem! Behøver du hjælp med opskriften?Du finder instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2024 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentarer / Spørgsmål (4)
Martine wrote:
Hallo waar vind ik een maten tabel , ik heb een Belgische maat 38 . Is dat dan een small???
24.05.2023 - 16:44DROPS Design answered:
Dag Martine,
Het handigst is om een bestaand kledingstuk dat goed zit erbij te pakken en dan vergelijken met de afmetingen in de maattekening onderaan het patroon. Op kledingmaat.nl kun je ook veel informatie vinden over maatvoering.
24.05.2023 - 21:11Stéphanie wrote:
Juste après les deux rangs d'augmentations du col cela donne : -5 points mousse, (1 maille torse à l'endroit, 2 maille envers), (1 maille torse à l'endroit, 1 maille à l'envers), etc... c'est bien ça ?
01.06.2022 - 18:35DROPS Design answered:
Bonjour Stéphanie, vous augmentez les mailles envers seulement, d'abord 1 fois sur 2 (= 5 m point mousse *1 m torse à l'end, 1 m env, 1 m torse à l'end, 2 m env*, et.c...) puis dans toutes les sections 1 m envers restantes, vous aurez donc après la 2ème augmentation: *1 m torse à l'end, 2 m env* entre les mailles de bordure des devants. Bon tricot!
02.06.2022 - 09:03Joëlle wrote:
Bonjour, Comment tricoter les augmentations du col à l’envers ? Doit-on les tricoter torses ? Merci
24.03.2022 - 09:01DROPS Design answered:
Bonjour Joëlle, les augmentations du col se tricotent à l'envers, vu sur l'endroit - tricotez les jetés torse à l'endroit au rang suivant sur l'envers; vous augmentez ainsi le nombre de mailles envers des côtes (vu sur l'endroit). Bon tricot!
24.03.2022 - 09:08Viera wrote:
Tento model sa mi veľmi páči. Priadza s ktorej je u pletený prekrásna.
03.08.2021 - 21:02