DROPS Sky
DROPS Sky
74% Alpaca, 18% Polyamid, 8% Uld
fra 39.95 kr /50g
DROPS SS24

Sjøbris

Strikket bluse til herre i DROPS Sky. Arbejdet strikkes oppefra og ned med raglan, striber og strukturmønster. Størrelse S - XXXL.

DROPS 224-1
DROPS Design: Model sk-154
Garngruppe B
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
S - M - L - XL - XXL - XXXL

MATERIALER:
DROPS SKY fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
250-250-300-300-350-350 g farve 01, hvid
100-150-150-150-150-150 g farve 12, jeansblå

PINDE:
DROPS RUNDPINDE NR 4,5: Længde på 40 cm og 60 - 80 cm til mønster.
DROPS RUNDPINDE NR 3,5: Længde på 40 cm og 60 - 80 cm til rib.
DROPS STRØMPEPINDE NR 4,5.
DROPS STRØMPEPINDE NR 3,5.
Hvis der strikkes Magic Loop behøver man ikke strømpepinde.

STRIKKEFASTHED:
20 masker i bredden og 26 pinde i højden med mønster = 10 x 10 cm.
OBS: Husk at pinde nr kun er vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

DROPS Sky
DROPS Sky
74% Alpaca, 18% Polyamid, 8% Uld
fra 39.95 kr /50g

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

IND-/UDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt):
For at beregne hvordan der skal tages ind/ud jævnt fordelt, tager man det totale maskeantal der skal tages ind/ud over (f.eks 96 masker), og deler med antal ind-/udtagninger som skal gøres (f.eks 8) = 12.
I dette eksempel tages der ind ved at strikke hver 11. og 12.maske ret sammen.
Hvis der skal tages ud jævnt fordelt laves der omslag efter hver 12.maske. På næste omgang strikkes omslaget drejet ret så der ikke bliver hul.

MØNSTER:
Se diagram A.1 og A.2.

RAGLAN:
Der tages ud til raglan ved at slå om på hver side af mønster A.1, omslagene strikkes drejet på næste omgang og derefter ind i mønster A.2.

STRIBER:
Halskanten og de første 2 cm på bærestykket strikkes i hvid før striberne starter. Derefter strikkes der skiftevis 3½-3½-3½-3-3-3½ cm jeansblå og 5 cm hvid til der er strikket totalt 6-6-6-7-7-7 striber med jeansblå på bærestykket/ryg- og forstykke og 7-7-7-7-7-7 striber jeansblå på bærestykket/ærmerne. Derefter strikkes resten af arbejdet færdig med hvid.

INDTAGNINGSTIPS (gælder ærmerne):
Tag 1 maske ind på hver side af masken med mærketråden således: Strik til der er 2 masker tilbage før masken med mærketråd, strik 2 masker ret sammen, strik 1 maske ret (mærketråden sidder i denne maske), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket.

AFLUKNINGSTIPS:
For at undgå at aflukningskanten strammer når der lukkes af, kan der lukkes af med en tykkere pind. Hvis dette også bliver for stramt, kan der laves omslag efter ca hver 4.maske samtidig med at der lukkes af (omslagene lukkes af som almindelige masker).

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

BLUSE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Halskant og bærestykke strikkes rundtrundpind oppefra og ned, derefter deles arbejdet til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes rundt på rundpind. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde/ lille rundpind.
HALSKANT:
Slå 96-100-104-112-120-124 masker op på rundpind 3,5 med hvid i DROPS Sky. Strik rundt i rib med 2 ret / 2 vrang til ribben måler ca 12 cm (halskanten skal senere bukkes dobbelt ind på vrangen).
Strik 1 omgang ret hvor der tages 8-8-8-12-12-12 masker ind jævnt fordelt – læs IND-/UDTAGNINGSTIPS i forklaringen over = 88-92-96-100-108-112 masker.

BÆRESTYKKE:
Skift til rundpind 4,5. Læs STRIBER før der strikkes videre.
Sæt 1 mærketråd i arbejdet som skal bruges til at måle fra senere.
I tillæg sættes der 8 mærker i arbejdet før det strikkes videre, mærkerne sættes for at det skal være lettere at se hvor der skal tages ud til raglan:
Sæt 1 mærke i starten af omgangen (= mellem bagstykket og første ærme), tæl 5 masker og sæt 1 mærke her, tæl 7-7-9-9-11-11 masker og sæt 1 mærke her (= ærme), tæl 5 masker og sæt 1 mærke her, tæl 27-29-29-31-33-35 masker og sæt 1 mærke her (= forstykket), tæl 5 masker og sæt 1 mærke her, tæl 7-7-9-9-11-11 masker og sæt 1 mærke her (= ærme), tæl 5 masker og sæt 1 mærke her. Det er 27-29-29-31-33-35 masker tilbage fra sidste mærke og frem til første mærke (= bagstykket).

Videre skal der strikkes mønster og tages ud til RAGLAN – læs forklaring over således:
Strik mønster A.1 over de første 5 masker, slå om, strik mønster A.2 over de næste 7-7-9-9-11-11 masker (= ærme), slå om, strik mønster A.1 over de næste 5 masker, slå om, strik mønster A.2 over de næste 27-29-29-31-33-35 masker (= forstykke), slå om, strik mønster A.1 over de næste 5 masker, slå om, strik mønster A.2 over de næste 7-7-9-9-11-11 masker, slå om, strik mønster A.1 over de næste 5 masker, slå om, strik mønster A.2 over de næste 27-29-29-31-33-35 masker (= bagstykket), slå om. Der er taget 8 masker ud på omgangen.
HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!

Fortsæt med mønster, striber og tag ud til raglan på hver 2.omgang til der er taget ud totalt 24-28-30-32-34-40 gange = 280-316-336-356-380-432 masker.
Fortsæt med striber og mønster uden udtagninger til arbejdet måler 22-23-25-26-28-31 cm fra mærket på begyndelsen af bærestykket.
Nu skal arbejdet deles til ryg & forstykke og ærmer således: Start med at strikke de første 3-2-3-5-6-6 masker på omgangen som før (= bagstykket), sæt de næste 59-69-73-73-77-89 masker på 1 tråd til ærme, slå 7-7-9-9-11-11 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik over de næste 81-89-95-105-113-127 masker som før (= forstykke), sæt de næste 59-69-73-73-77-89 masker på 1 tråd til ærme, slå 7-7-9-9-11-11 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik over de sidste 78-87-92-100-107-121 masker (= resten af bagstykket).
Ryg & forstykke og ærmer strikkes videre hver for sig. HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE!

RYG & FORSTYKKE:
= 176-192-208-228-248-276 masker. Strik mønster og striber som før over alle masker.
Når arbejdet måler 31-32-31-32-32-31 cm fra delingen strikkes der 1 omgang ret hvor der tages 36-36-40-44-48-56 masker ud jævnt fordelt = 212-228-248-272-300-332 masker.
Skift til rundpind 3,5.Strik rib med 2 ret / 2 vrang i 5 cm.
Læs AFLUKNINGSTIPS og luk af med ret over ret og vrang over vrang. Blusen måler ca 62-64-66-68-70-72 cm fra skulderen og ned.

ÆRME:
Sæt de 59-69-73-72-77-89 masker fra tråden i den ene side af arbejdet på lille rundpind/strømpepinde 4,5 og strik 1 maske i hver af de 7-7-9-9-11-11 masker som blev slået op under ærmet = 66-76-82-82-88-100 masker.
Sæt 1 mærketråd i den midterste maske under ærmet og start omgangen her. Fortsæt med striber og mønster rundt som før.
Når arbejdet måler 2 cm fra delingen, tages der 2 masker ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på hver 4.-2½.-2.-2½.-2.-1.cm, til der er taget ind totalt 9-13-15-14-16-21 gange = 48-50-52-54-56-58 masker. Strik videre til ærmet måler 39-39-37-37-35-33 cm fra delingen (kortere mål i de større størrelser pga længere bærestykke).
Strik 1 omgang ret hvor der tages 4-2-4-2-4-2 masker ud jævnt fordelt = 52-52-56-56-60-60 masker. Skift til strømpepinde 3,5. Strik rib med 2 ret / 2 vrang i 5 cm.
Husk AFLUKNINGSTIPS og luk løst af med ret over ret og vrang over vrang.
Strik det andet ærme på samme måde.

MONTERING:
Buk halskanten ind på vrangsiden. Sy opslåningskanten fast med lange løse sting fra vrangsiden af blusen (sørg for at sømmen ikke ses fra retsiden, og at sømmen ikke strammer).

Denne opskrift er blevet rettet.

Opdateret online: 08.11.2022
RYG & FORSTYKKE:... Når arbejdet måler 31-32-31-32-32-31 cm fra delingen strikkes det 1 omgang ret hvor der tages 36-36-40-44-48-56 masker ud jævnt fordelt = 212-228-248-272-300-332 masker.

Diagram

symbols = ret
symbols = vrang
diagram

Alle vore opskrifter har instruktionsvideoer som kan være til hjælp.

Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde oppefra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Du synes måske også om...

Kommentere opskrift DROPS 224-1

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (28)

country flag Laura wrote:

Hi, when i’m doing the raglan increases, should my marker go before or after yarn overs? Thank you!

06.04.2024 - 23:36

DROPS Design answered:

Dear Laura, you should do the yarnovers before and after the A.1 pattern. The best would be to keep the markers between the yarnovers and the A.1 pattern. Happy Knitting!

07.04.2024 - 01:20

country flag Marin wrote:

Modèle pull homme:Sjôbris N'y a t-il pas une erreur au niveau de la répartition des mailles pour l'empiècement pour le dos le devant et les manches . Les manches ne se trouvent pas au bon endroit. Merci. Bien cordialement

25.03.2024 - 11:10

DROPS Design answered:

Bonjour Mme Marin, l'empiècement commence par le raglan avant la manche droite: les 5 mailles de A.1, puis on tricote la manche droite, A.1 pour le raglan, le devant, A.1 pour le raglan, la manche gauche, A.1 pour le raglan et le dos. Ou bien ai-je mal compris votre question?

02.04.2024 - 09:29

country flag Danuta wrote:

Dzien dobry mam welne worsted probka 20/26(4,5mm)dzersejem.Czy moge uzyc tych wymiarow tzn. liczby oczek,dodawania itd. I zrobic caly sweter dzersejem? pozdrawiam.

07.01.2024 - 15:34

country flag Kelly wrote:

I’m using the Drops Sky wool. I checked the gauge using 4.5 mm needles and It wasn’t even close. I have moved up to 6 mm needles and still don’t have gauge (measurement of square is almost 4 inches wide and 3.5 in. In height). The guage on the Drops Sky wool is is 21 st and 28 rows and the pattern gauge is 20 st and 26 rows. I don’t want to waste the $150 I spent in wool. Do you suggest going up to 6.5 mm? It seems a big jump.

01.01.2024 - 02:44

DROPS Design answered:

Dear Kelly, the gauge 21 sts x 28 rows in stocking stitch is worked with needle size 4 mm as the jumper is here worked with larger needle: size 4,5 mm, so that the tension will be 20 sts x 26 rows in pattern = 10 x 10 cm. But remember that most important is the gauge, not the needle size. Read more here. Happy knitting!

02.01.2024 - 11:48

country flag Babette Van Atten wrote:

Wat is het patroon in 224-1 ? Is dat 1 tour recht, 1 tour averecht?? Bij patroon staat: zie A.1 en A.2, maar dat zie ik nergens?

07.11.2023 - 09:16

DROPS Design answered:

Dag Babette,

A.1 en A.2 kun je onderaan de beschrijving van het patroon vinden, rechts onder de maattekening.

13.11.2023 - 06:46

country flag Adriana wrote:

Hello! I have started this sweater, and then noticed that what I have knitted so far makes my skin itchy. What could be the itchy component, the Alpaca or the wool in the yarn? I just need to know so as to make sure not to buy yarn with that specific component next time. By the way, I bought the Drops Sky as recommended on the pattern. Thank you in advance!

21.05.2023 - 02:24

DROPS Design answered:

Dear Adriana, any of those could be the irritating factor. This itchiness is caused by the small threads of the natural wool (including Alpaca). So, in each person the irritating factor may be different, since it will depend on the person's own sensibility to those threads. While Alpaca is generally softer, it may still be the reason for you skin reaction. As personal advice, you could try working a small wristwarmer, like a bracelet, with your selected yarn, and wear it for a couple of days. If your skin doesn't react to it in that time, you should be fine to use it. Happy knitting!

21.05.2023 - 18:46

country flag Bianca wrote:

Buonasera, non riesco proprio a capire, gli aumenti vanno fatti prima del segnapunti o dopo? Se vanno fatti solo ai lati di A1 vuol dire che A2 rimane sempre con il stesso numero di maglie? Grazie

19.03.2023 - 19:18

DROPS Design answered:

Buonasera Bianca, deve incorporare gli aumenti in A.2. Buon lavoro!

23.03.2023 - 21:03

country flag Jeppe G wrote:

Når man starter med raglanen er det først 5 masker med mønster A.1. Det bemerkes at første merke (starten) er "mellom bakstykket og første erme ". Når jeg skal dele opp til ermer står det at jeg skal strikke 3 masker vanlig og så ta av 73 masker til ermet. Men vil ikke da A1 bli delt midt i, eller skal man strikke A1 ferdig først? De 3 første maskene er for meg de 3 første maskene i A1.

19.03.2023 - 08:17

DROPS Design answered:

Hei Jeppe. Jo, du strikker de 3 første maskene av A.1. (i str. S). Disse 3 maskene vil nå tilhøre bakstykket på bolen. Så strikker du 2 masker av A.1 + maskene på ermet (= 55 m) + 2 masker av A.1 = 1. erme / 59 masker. Deretter strikker du 3 masker av A.1 + alle maskene på forstykket + 3 masker av A.1 (= 81 masker til forstykket på bolen). Så strikker du 2 masker av A.1 + maskene på ermet (= 55 m) + 2 masker av A.1 = 2. erme / 59 masker. Og til slutt strikker du 3 masker av A.1 + de resterende maskene til 1. merke. Alle disse maskene + de 3 første du strikket = bakstykket. mvh DROPS Design

20.03.2023 - 13:34

country flag Arlette Dufour wrote:

Je comprend pas j'ai acheter la laine drops Sky pour faire le modele 224-1 j'ai fait l'echantillon avec des aigs 4 1/2 avec du 5 je n'ai pas mes 10 cm pour 20 mailles vous dite sivous n'avais pas assez de mailles pour 10 cm esssayez avec des aiguilles plus fine ce que j'ai fait je n'ai toujours pas mes 10cm comment je doit faire /tricoter la taille au dessus pour arriver aux cm que vous preconisé merci pour le renseignement Arlette

18.02.2023 - 08:50

DROPS Design answered:

Bonjour Mme Dufour, en fonction du nombre de mailles que vous avez (en plus ou en moins des 20 mailles de l'échantillon) vous devrez prendre soit des aiguilles plus fines (si vous avez moins de 20 mailles) soit des aiguilles plus grosses (si vous avez plus de 20 mailles) - vous pouvez également laver/bloquer votre échantillon (attention à bien suivre les indications de l'étiquette et + d'infos sur son nuancier), pour vérifier si cela peut vous aider. Retrouvez plus d'infos sur l'échantillon ici. Bon tricot!

20.02.2023 - 09:19

country flag Ulla Salzmann wrote:

Hallo, wo finde ich das Diagramm A1 und A 2??? Herzliche Grüße

11.02.2023 - 12:42

DROPS Design answered:

Hallo Ulla, beide Diagramme finden Sie rechts unter dem Ärmel. Viel Spaß beim Stricken!

11.02.2023 - 15:28