DROPS Belle
DROPS Belle
53% Bomuld, 33% Viskose, 14% Hør
fra 15.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 80.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS SS24

Swing by Spring Top

Strikket bluse i DROPS Belle. Arbejdet strikkes oppefra og ned med rundt bærestykke, hulmønster, bladmønster og korte ballonærmer. Størrelse S - XXXL.

DROPS 222-32
DROPS Design: Model vs-078
Garngruppe B
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
S - M - L - XL - XXL - XXXL

MATERIALER:
DROPS BELLE fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
250-300-300-350-350-400 g farve 02, natur

STRIKKEFASTHED:
21 masker i bredden og 28 pinde i højden med glatstrik = 10 x 10 cm.

PINDE:
DROPS STRØMPEPINDE NR 4.
DROPS RUNDPINDE NR 4: Længde på 40 cm og 60 cm eller 80 cm til glatstrik.
DROPS STRØMPEPINDE NR 3.
DROPS RUNDPINDE NR 3: Længde på 40 cm og 80 cm til kanter.
Pindenr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

DROPS Belle
DROPS Belle
53% Bomuld, 33% Viskose, 14% Hør
fra 15.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 80.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

MØNSTER:
Se diagram A.1 og A.2. Vælg diagram for din størrelse.

INDTAGNINGSTIPS (gælder i siden på ryg- og forstykke):
Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, strik 2 masker ret sammen, strik 2 masker ret (mærketråden sidder mellem disse 2 masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 maske ret, løft den løse maske over masken som blev strikket.

AFLUKNINGSTIPS:
For at undgå at aflukningskanten strammer når der lukkes af, kan der lukkes af med en tykkere pind. Hvis dette også bliver for stramt, kan der laves omslag efter ca hver 4.maske samtidig med at der lukkes af (omslagene lukkes af som almindelige masker).

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

BLUSE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Halskanten og forstykket strikkes rundt fra midt bagpå, oppefra og ned. Bærestykket deles til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes rundt på rundpind, oppefra og ned. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde / lille rundpind, oppefra og ned.

HALSKANT:
Slå 100-100-104-108-112-120 masker op på rundpind 3 med Belle. Strik 1 omgang ret.
Derefter strikkes der rib (= 1 vrang / 1 ret). Når ribben måler 2-2-3-3-3-3 cm, skiftes der til rundpind 4.
Sæt 1 mærke i begyndelsen af omgangen midt bagpå, bærestykket skal måles fra dette mærke!

BÆRESTYKKE:
Strik A.1 rundt på omgangen (= 25-25-26-27-28-30 rapporter à 4 masker).
Når A.1 er færdig, er der 200-200-208-216-280-300 masker på pinden. Arbejdet måler ca 4-4-4-4-6-6 cm fra mærket.
Derefter strikkes A.2 rundt på omgangen (= 25-25-26-27-28-30 rapporter à 8-8-8-8-10-10 masker). HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!
Når A.2 er færdig, er der 275-300-312-351-392-420 masker på pinden. Arbejdet måler ca 14-14-14-17-19-19 cm fra mærket (dvs totalt 16-16-17-20-22-22 cm fra opslåningskanten).
Strik glatstrik til arbejdet måler 18-20-21-23-25-27 cm fra mærket. Nu deles arbejdet til ryg & forstykke og ærmer. Næste omgang strikkes således:
Strik 38-42-44-50-58-63 masker ret (= ½ bagstykke), sæt de næste 62-66-68-76-80-84 masker på en tråd til ærme, slå 8-8-12-12-12-12 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik 75-84-88-99-116-126 masker ret (= forstykke), sæt de næste 62-66-68-76-80-84 masker på en tråd til ærme, slå 8-8-12-12-12-12 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik de sidste 38-42-44-50-58-63 masker ret (= ½ bagstykke). Ryg & forstykke og ærmer strikkes videre hver for sig. HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE.

RYG & FORSTYKKE:
= 167-184-200-223-256-276 masker. Sæt 1 mærketråd midt mellem de 8-8-12-12-12-12 nye masker under hvert ærme (= i siderne på ryg- og forstykke). Der er nu 83-92-100-111-128-138 masker på forstykket og 84-92-100-112-128-138 masker på bagstykket.
Lad mærketrådene følge med videre i arbejdet, de skal bruges lidt senere når der skal tages ind i siderne.
Strik rundt i glatstrik.
Når arbejdet måler 3 cm fra delingen, tages der 1 maske ind på hver side af hver mærketråd – læs INDTAGNINGSTIPS (= 4 masker taget ind). Tag ind således på hver 2.cm totalt 4-4-4-4-5-5 gange = 151-168-184-207-236-256 masker.
Strik rundt i glatstrik til arbejdet måler 15-15-16-16-16-16 cm fra delingen – eller til ønsket længde (der er nu 2 cm tilbage til færdigt mål).
Nu strikkes der 1 omgang ret hvor der tages 23-26-28-31-36-38 masker ud jævnt fordelt = 174-194-212-238-272-294 masker.
Skift til rundpind 3. Strik rundt i rib (= 1 ret / 1 vrang) i 2 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang – læs AFLUKNINGSTIPS.
Bluse måler ca 39-41-43-45-47-49 cm fra skulderen og ned.

ÆRMER:
Sæt de 62-66-68-76-80-84 masker fra tråden i den ene side af arbejdet på strømpepinde / lille rundpind 4, og strik 1 maske op i hver af de 8-8-12-12-12-12 masker som blev slået op i siden under ærmet = 70-74-80-88-92-96 masker. Strik rundt i glatstrik til ærmet måler 12-11-10-8-7-5 cm fra delingen (der er ca 5 cm tilbage til færdigt mål, prøv eventuelt blusen og strik til ønsket længde. Strik 1 omgang ret hvor der tages 16-16-14-14-14-14 masker ind jævnt fordelt = 54-58-66-74-78-82 masker.
Skift til strømpepinde 3. Strik rundt i rib (= 1 ret / 1 vrang) i 5 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang – husk AFLUKNINGSTIPS!
Ærmet måler ca 17-16-15-13-12-10 cm fra delingen. Strik det andet ærme på samme måde.

Denne opskrift er blevet rettet.

Opdateret online: 14.06.2021
Rettelse i diagram A.2

Diagram

symbols = ret
symbols = vrang
symbols = strik 7-7-7-9-9-9 masker i samme maske således: Strik 1 ret, men vent med at slippe masken der strikkes i af venstre pind, * 1 omslag, strik 1 ret i samme maske *, strik fra *-* totalt 3-3-3-4-4-4 gange, slip masken der blev strikket i af pinden
symbols = lav 1 omslag mellem 2 masker, omslaget strikkes drejet på næste omgang så der ikke bliver så store huller.
symbols = 2 ret sammen
symbols = tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket
symbols = tag 2 masker løst over på højre pind som om de skulle strikkes ret sammen, 1 ret, løft de 2 løse masker over masken som blev strikket
symbols = strik 3 masker i samme maske således: Strik 1 ret, men vent med at slippe masken der blev strikkes i af venstre pind, 1 omslag, strik 1 ret i samme maske, slip masken der blev strikket i af pinden
diagram
diagram
diagram
diagram

Alle vore opskrifter har instruktionsvideoer som kan være til hjælp.

Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde oppefra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Du synes måske også om...

Swing by Spring Top

Camilla, Sweden

Swing by Spring Top

Aleksandra, Poland

Swing by Spring Top

Sandra, Poland

Swing by Spring Top

Joanna, Poland

Swing by Spring Top

Domi, Poland

Swing by Spring Top

Grażyna, Poland

Swing by Spring Top

Agnieszkaamg, Poland

Swing by Spring Top

Fleur, France

Kommentere opskrift DROPS 222-32

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (84)

country flag Fjola Løvendahl Thomsen wrote:

Hej, jeg strikker i str. L. og færdig med mønsteret, men som , men som Irene Jerløv skriver, så ligner det ikke det på billedet. Jeg skulle have 312 m. men havde 370. Så jeg har trævlet det hele op. MVH Fjola

07.06.2021 - 12:54

DROPS Design answered:

Hej Fjola, du starter med 104 masker (4m x 26), tager 4 masker ud ifølge A.1 (4m x 26) = 208. Slutter med 12 masker når du er klar med A.2L (12m x 26) = 312 masker. Husk at du tager 6 masker ud ved stjernen i str L :)

07.06.2021 - 14:31

country flag Irene Jerløv wrote:

Jeg kan ikke få mønstret A2 i 222-32 til at passe. Jeg strikker str XL. Mønster tegningen ligner slet ikke slet ikke bluse mønstret, når jeg forstørrer det, håber at få hjælp hurtigst muligt. Mvh Irene Jerløv

06.06.2021 - 23:12

DROPS Design answered:

Hej Irene, Det er svært at sige hvor det går galt for dig... Du følger diagram A.2-XL, starter med de 8 masker nederst i diagrammet og strikker hver pind og følger diagrammet opad. På 3.pind tager du 8 masker ud ved stjernen, hver gang du gentager diagrammet. På 5., 7. og 9. pind tager du 2 masker ind for hver gang du gentager diagrammet. På 11.pind tager du 8 masker ud igen, hver gang du kommer til stjernen og samtidigt tager du 2 masker ind i samme rapport. Vi har set mange af denne model på Ravelry. Sig til hvis det er en speciel pind i diagrammet du vil have forklaret. :)

07.06.2021 - 13:36

country flag Fjola Løvendahl Thomsen wrote:

Hej, jeg tror der er mange fejl i denne opskrift på blusen, både i opskrift og diagram. da jeg var færdig med mønsteret endte jeg med at have 70 m. mere end der står i opskriften????? MVH Fjola

06.06.2021 - 11:25

DROPS Design answered:

Hej Fjola, Vi vil gerne hjælpe dig. Hvilken størrelse strikker du? Hvor er du i opskriften? Hvor mange masker skal du have ifølge opskriften?

07.06.2021 - 12:14

country flag Kari Varpe wrote:

Eg forstår ikkje A2 str M. Korleis skal eg følge dei ulike diagramma, rekkefølge.

05.06.2021 - 21:45

DROPS Design answered:

Hej Kari, A.2M første og anden pind strikkes således: 3 vrang, 1 ret, 3 vrang, 1 ret (gentag disse 8 m pinden ud). 3.pind strikkes således: tag 1 m løst af, 1 ret, løft den løse over, 1vrang, 1 ret, 1 vrang, 2 ret sammen, strik 7 masker i den med stjernen (se diagramforklaringen) gentag disse 8 masker pinden ud. 4.pind: nu har du 12 masker som strikkes således: 1 ret, 1 vrang, 1 ret, 1 vrang, 8 ret, gentag disse 12 masker pinden ud. God fornøjelse!

07.06.2021 - 14:18

country flag Mervi wrote:

Mihin on kadonneet pitsineuleen kaaviot A1ja A2 suomenkieliseltä sivulta? Ehdin jo yhden paidan neuloa ja aloitin toista, mutta kaarrokkeen kuvalliset ohjeet eivät näy enää?

05.06.2021 - 20:24

country flag Fjola Løvendahl Thomsen wrote:

Hej, jeg forstår ikke Diagrammet i denne bluse, Diagram A2. jeg syntes den virker mystisk. Håber i kan hjælpe mig MVH Fjola

04.06.2021 - 21:26

DROPS Design answered:

Hej, Vi behøver mere information for at vi skal kunne hjælpe dig. Hvilken størrelse? Hvilken pind i A2 synes du er mystisk....?

07.06.2021 - 12:17

country flag Jopie Groenendijk wrote:

Beschrijving LIJF "Minder zo iedere 2 cm 4-4-4-5-5 keer in totaal enz " Moet dat niet zijn iedere 3 cm? Dat komt beter uit met de lengte va het lijf

03.06.2021 - 14:14

DROPS Design answered:

Dag Jopie,

Nee, want het is denk ik de bedoeling dat je ongeveer op taillehoogte alle minderingen hebt gedaan. Natuurlijk ben je vrij om dat aan te passen zodat de minderingen over de hoogte van het lijf verdeeld zijn.

05.06.2021 - 09:26

country flag Neuloosi wrote:

Ohjeen kauluksen resori ei vastaa kuvassa olevaa. Ohjeessa neuvotaan neulomaan 1n1o, mutta pitäisi tehdä 1o1n, jotta jälki olisi samanlaista kuin kuvassa olevassa paidassa. Myöskään kaavat A1 ja A2 eivät näy suomenkielisellä sivulla.

01.06.2021 - 11:38

country flag Chelin wrote:

There are two segments of the graph showing a dark star. As you decrease you need to increase in order not to loose any stitches. Well, in your graph only the second black star segment is showing this. The one previous is not and that is where I'm loosing so many stitches. Please update your graph.

26.05.2021 - 17:27

country flag Chelin wrote:

Regarding your last reply: I understand clearly what you are saying and how you obtained the # of stitches. I Started A2 with the 280 stitches required. The problem I clearly see is that where the graph shows the dark star, you cannot reduce stitches without replacing them; only the last segment where there is a dark star is showing this. I have taken all my stitches down to the beginning of the A2 chart and increase as decrease in the sections with the black star. Graph needs fixing.

26.05.2021 - 17:24

DROPS Design answered:

Dear Mrs Chelin, I just worked 2 repeats of this diagram in your size and it worked increasing from 10 to 14 sts. In A.2 you will decrease a total of 32 sts (4 leaves) where 8 of these decreases are compensated with yarn overs (last leaf in height, 2nd part of A.2) and increase: 3 white stars x 8 sts = 24 sts + 2 black stars x 2 sts = 10-32+8+24+4=14 sts.

27.05.2021 - 09:18