Yellow Tulip Jacket |
||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||||
Strikket jakke i DROPS Belle eller DROPS Merino Extra Fine. Arbejdet strikkes med rundt bærestykke, hulmønster og ¾ lange ærmer. Størrelse S - XXXL.
DROPS 222-3 |
||||||||||||||||||||||||||||
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- RETSTRIK (strikkes frem og tilbage): Strik ret på hver pind. MØNSTER: Se diagram A.1 til A.3. Diagrammerne viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden. IND-/UDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt): For at beregne hvordan der skal tages ind/ud jævnt fordelt, tager man det totale maskeantal på pinden (f.eks 258 masker), minus forkanterne (= f.eks 8 masker) og deler maskerne med antal ind-/udtagninger som skal gøres (f.eks 48) = 5,2. I dette eksempel tages der ind ved at strikke ca hver 4.og 5.maske ret sammen. Hvis der skal tages ud, laves der omslag efter ca hver 5.maske. På næste pind strikkes omslagene drejet, så der ikke bliver hul. INDTAGNINGSTIPS-1 (gælder siderne på ryg- og forstykke): Alle indtagninger gøres fra retsiden! Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, strik 2 masker ret sammen, strik 2 masker ret (mærketråden sidder mellem disse 2 masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind ved mærketråden, og totalt 4 masker taget ind på pinden). INDTAGNINGSTIPS-2 (gælder bærestykket): Der tages ind jævnt fordelt på samme måde som forklaret i IND-/UDTAGNINGSTIPS, men nu tages der 1 maske ind ved at strikke 2 masker vrang sammen. UDTAGNINGSTIPS (gælder ærmerne): Strik til der er 2 masker tilbage før mærketråden, slå om, strik 4 masker ret (mærketråden sidder midt mellem disse masker), slå om. På næste omgang strikkes omslagene drejet ret, så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik (= 2 masker taget ud). KNAPHUL: Luk af til knaphul på højre forkant. 1 KNAPHUL = strik tredje og fjerde maske fra kanten ret sammen og slå om pinden. På næste pind strikkes omslaget ret = hul. Luk af til knaphul når arbejdet måler: S: 4, 12, 21, 29, 38 og 46 cm M: 5, 14, 22, 31, 39 og 48 cm L: 5, 14, 23, 32, 41 og 50 cm XL: 2, 12, 22, 32, 42 og 52 cm XXL: 3, 12, 20, 29, 37, 46 og 54 cm XXXL: 5, 14, 22, 31, 39, 48 og 56 cm ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- JAKKE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Ryg- og forstykke strikkes frem og tilbage på rundpind nedenfra og op til ærmegabene. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde / lille rundpind op til ærmegabene. Videre sættes ærmerne ind på samme rundpind som ryg- og forstykke, og bærestykke strikkes frem og tilbage. RYG & FORSTYKKE: Slå 258-278-298-322-354-386 masker op på rundpind 3 med Belle eller Merino Extra Fine. Strik 1 pind vrang fra vrangen. Derefter strikkes der rib således: 4 kantmasker RETSTRIK – læs forklaring over, * 2 ret, 2 vrang *, strik fra *-* til der er 6 masker tilbage på pinden, 2 ret, 4 kantmasker retstrik. Fortsæt frem og tilbage til ribben måler 3 cm. Strik 1 pind ret fra retsiden hvor der tages 48-52-56-58-64-72 masker ind jævnt fordelt – læs IND-/UDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt) = 210-226-242-264-290-314 masker. Husk KNAPHUL på højre forkant – læs forklaring over. Strik 1 pind vrang tilbage fra vrangen (de 4 kantmasker i hver side strikkes ret). Skift til rundpind 4. Nu strikkes der glatstrik med 4 kantmasker retstrik i hver side mod midt foran. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Når arbejdet måler 11 cm, sættes der 1 mærketråd i hver side, dvs sæt 1 mærketråd 55-59-63-68-74-81 masker ind fra hver side (= 100-108-116-128-142-152 masker på bagstykket). Mærketrådene følger med op i arbejdet. På næste pind fra retsiden tages der 1 maske ind på hver side af mærketråden i hver side – læs INDTAGNINGSTIPS-1. Gentag når arbejdet måler 20 cm = 202-218-234-256-282-306 masker. Når arbejdet måler 26 cm, lukkes der af til ærmegab, dvs næste pind strikkes således: Strik de første 49-53-56-61-66-73 masker (= forstykke), luk de næste 8-8-10-10-12-12 masker af til ærmegab (= luk 4-4-5-5-6-6 masker af på hver side af mærketråden), strik de næste 88-96-102-114-126-136 masker (= bagstykke), luk de næste 8-8-10-10-12-12 masker af til ærmegab (= luk af 4-4-5-5-6-6 masker på hver side af mærketråden), strik de resterende 49-53-56-61-66-73 masker (= forstykke). Læg arbejdet til side og strik ærmerne. ÆRME: Slå 60-64-68-68-72-76 masker op på strømpepinde 3 med Belle eller Merino Extra Fine. Strik 1 omgang ret. Derefter strikkes der rib (= 2 ret / 2 vrang) rundt i 3 cm. Strik 1 omgang ret hvor der tages 9-12-13-12-14-15 masker ind jævnt fordelt = 51-52-55-56-58-61 masker. Skift til strømpepinde 4. Sæt en mærketråd i starten af omgangen. Mærketråden følger med op i arbejdet. Strik glatstrik. Når arbejdet måler 8 cm, tages der 2 masker ud under ærmet – læs UDTAGNINGSTIPS. Tag ud i de forskellige størrelser således: Størrelse S: Tag ud på hver 9.omgang totalt 8 gange. Størrelse M: Tag ud på hver 5.omgang totalt 12 gange. Størrelse L: Tag ud på skiftevis hver 4.og hver 3.omgang totalt 15 gange. Størrelse XL: Tag ud på hver 3.omgang totalt 16 gange. Størrelse XXL: Tag ud på skiftevis hver 3.og hver 2.omgang totalt 17 gange. Størrelse XXXL: Tag ud på hver 2.omgang totalt 18 gange. Når alle udtagninger er færdige, er der 67-76-85-88-92-97 masker på omgangen. Fortsæt til ærmet måler 33-31-29-28-26-24 cm. Nu lukkes der 8-8-10-10-12-12 masker af til ærmegab midt under ærmet (= luk 4-4-5-5-6-6 masker af på hver side af mærketråden) = 59-68-75-78-80-85 masker. Læg arbejdet til side og strik et ærme til på samme måde. Videre strikkes bærestykket som forklaret under. BÆRESTYKKE: Sæt ærmerne ind på samme rundpind som ryg- og forstykke hvor der blev lukket af til ærmegab = 304-338-364-392-418-452 masker. HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE! Strik frem og tilbage i glatstrik med 4 kantmasker retstrik i hver side. SAMTIDIG tages der ind jævnt fordelt i de forskellige størrelser således: Størrelse S, M og L: Når arbejdet måler 1-3-5 cm, tages der 10-18-18 masker ind jævnt fordelt = 294-320-346 masker. Størrelse XL, XXL og XXXL: Når arbejdet måler 3-4-5 cm, tages der 10-10-14 masker ind jævnt fordelt. Gentag indtagningen når arbejdet måler 6-7-8 cm = 372-398-424 masker. Når arbejdet måler 3-5-7-9-11-13 cm, strikkes der mønster i alle størrelser således: 4 kantmasker retstrik, A.1 (= 25 masker), A.2 til der er 5 masker tilbage på pinden (= 10-11-12-13-14-15 rapporter à 26 masker), strik A.3 (= 1 maske), 4 kantmasker retstrik. Fortsæt frem og tilbage således til diagrammerne er strikket færdig i højden = 130-141-152-163-174-185 masker. Strik 1 pind vrang fra retsiden (de 4 kantmasker i hver side strikkes i retstrik) og tag samtidig 20-23-30-37-44-47 masker ind jævnt fordelt – læs INDTAGNINGSTIPS-2 = 110-118-122-126-130-138 masker. Strik 1 pind tilbage med vrang fra vrangen (kantmaskerne strikkes som før). Skift til rundpind 3. Strik rib således: 4 kantmasker retstrik, * 2 ret, 2 vrang, strik fra *-* til der er 6 masker tilbage på pinden, strik 2 ret, og afslut med 4 kantmasker retstrik. Fortsæt frem og tilbage således til ribben måler 3 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang. Jakken måler ca 52-54-56-58-60-62 cm fra skulderen og ned. MONTERING: Sy åbningerne sammen under ærmerne. Sy knapperne i på venstre forkant. |
||||||||||||||||||||||||||||
Diagram forklaring |
||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||
Har du lavet denne eller nogle af vore andre modeller? Del dine billeder i sociale medier og mærk dem med #dropsdesign, så vi kan se dem! Behøver du hjælp med opskriften?Du finder instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2024 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentarer / Spørgsmål (34)
Inger wrote:
Mönstret saknar diagram
13.03.2021 - 08:00Julie wrote:
Hi, I am not able to see the size measurement diagram for the Yellow Tulip Jacket on my device. It's just a small blank square instead. I'm not sure if it's a problem with my device or the pattern? Thanks.
12.03.2021 - 13:15DROPS Design answered:
Dear Julie, thanks for noticing, we'll update the pattern so that the chart will be there. Happy knitting!
12.03.2021 - 13:29Marian Kemp wrote:
Wat een leuk patroon! Ik zou daar graag aan beginnen! Enig idee wanneer het patroon online komt?
04.03.2021 - 09:09Anita wrote:
Kuntum
15.01.2021 - 05:13Sandra wrote:
Fresco, libre hermoso, color y diseño
13.01.2021 - 00:59Patricia wrote:
Vintage
11.01.2021 - 14:12Marga wrote:
Mooi patroon
11.01.2021 - 11:24Julie wrote:
Fields of gold
11.01.2021 - 04:36Merike wrote:
Primrose
09.01.2021 - 09:25Inge wrote:
Sunshine cotton
08.01.2021 - 15:21