Pia skrev:
Hej Drops. Jeg kunne godt tænke mig at strikke denne bluse i grønne farver. Kunne I måske give mig et råd i farvevalg🌿 Mv.h Pia
22.10.2020 - 14:53DROPS Design svarede:
Hej Pia, Vi har nogle flotte grønne farver i DROPS Fabel, her ser du farvekortet: DROPS Fabel God fornøjelse!
22.10.2020 - 15:49
Anna skrev:
Grazie per il vostro lavoro, abbiamo sempre a disposizione nuovi modelli! In particolare questo è molto carino , potreste suggerire altre sfumature di fabel per la realizzazione?
11.10.2020 - 11:04DROPS Design svarede:
Buongiorno Anna. La scelta dei colori è sempre molto personale. Può rivolgersi al suo rivenditore Drops di fiducia che saprà consigliarla al meglio e mostrarle abbinamenti di suo gusto. Buon lavoro!
11.10.2020 - 13:40
Anette Skov Nielsen skrev:
Det ville være skønt, hvis der var fotos af trøjen fra andre vinkler end forfra. Jeg vil rigtigt gerne se, hvordan den ser ud fra ryggen også, så jeg bedre kan danne mig et indtryk af, hvordan trøjen ser ud, når den er færdig. 3 billeder fra stort set samme vinkel, kan man ikke bruge til særligt meget...
11.10.2020 - 04:25
November Sky#novemberskysweater |
|
![]() |
![]() |
Strikket bluse med raglan og striber i DROPS Fabel. Arbejdet strikkes oppefra og ned med dobbelt halskant. Størrelse S - XXXL.
DROPS 218-35 |
|
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- STRIBER: Der strikkes skiftevis 1 omgang med farven sand og 1 omgang med farven grå. UDTAGNINGSTIPS-1 (jævnt fordelt): For at beregne hvordan der skal tages ud jævnt fordelt, regner man det totale maskeantal på omgangen (f.eks 222 masker) og deler med antal udtagninger som skal gøres (f.eks 6) = 37. I dette eksempel tages der ud efter hver 37.maske. Tag 1 maske ud ved at slå om, på næste omgang strikkes omslaget drejet så der ikke bliver hul. UDTAGNINGSTIPS-2 (gælder i siderne på ryg- og forstykke): Start lige før masken med mærketråd, slå om, strik 1 maske ret, slå om (= 2 masker taget ud). Gentag ved begge mærketråde. På næste omgang strikkes omslagene drejet så der ikke bliver hul. RAGLAN: Der tages ud til raglan på hver omgang med farven sand således: Tag 1 maske ud på hver side af masken med mærketråd ved hver overgang mellem ryg & forstykke og ærmer. Tag ud ved at slå om, omslaget strikkes drejet på næste omgang for at undgå hul. De nye masker strikkes løbende i glatstrik. INDTAGNINGSTIPS (gælder midt under ærmerne): Start 2 masker før masken med mærket i, strik 2 masker drejet ret sammen, strik 1 maske ret (= masken med mærket), strik 2 masker ret sammen (= 2 masker taget ind). ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- BLUSE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Arbejdet strikkes rundt på rundpind, oppefra og ned. Ærmerne strikkes rundt på lille rundpind, og der skiftes til strømpepinde efterhånden som der tages ind. BÆRESTYKKE: Slå 120-136-140-152-164-168 masker op på rundpind 2,5 med grå. Strik rundt i rib (2 ret / 2 vrang) til arbejdet måler 12 cm. Strik 1 omgang ret og 1 omgang vrang. Sæt et mærke i arbejdet her – dette mærke skal bruges når det måles videre. Sæt 4 mærketråde i arbejdet (dette gøres uden at maskerne strikkes): Første mærketråd sættes i den 1.maske på omgangen (= starten på omgangen, mellem bagstykke og ærme), anden mærketråd sættes i den 22.-22.-24.-24.-25.-25.maske på omgangen, tredje mærketråd sættes i den 61.-69.-71.-77.-83.-85.maske på omgangen og fjerde mærketråd sættes i den 82.-90.-94.-100.-107.-109.maske på omgangen. Mellem maskerne med mærketråd i, er der nu 20-20-22-22-23-23 masker på hvert ærme, og 38-46-46-52-57-59 masker på både forstykket og bagstykket. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Skift til rundpind 3 og farven sand. Strik glatstrik, STRIBER og tag ud til RAGLAN – læs forklaring over, på hver omgang med sand til der er taget ud til raglan totalt 26-28-32-36-40-44 gange i højden = 328-360-396-440-484-520 masker på pinden. Strik videre i glatstrik og striber til arbejdet måler 21-23-25-26-28-30 cm fra mærket ved halsen. Nu skal arbejdet deles til ryg & forstykke og ærmer fra starten på omgangen (ved 1.mærketråd) således: Strik de første 2-1-1-1-3-5 masker på omgangen (disse masker hører til bagstykket), sæt de næste 70-76-86-94-99-103 masker på en tråd til ærme uden at strikke dem, slå 7 nye masker op i siden under ærmet, strik de næste 94-104-112-126-143-157 masker (= forstykket), sæt de næste 70-76-86-94-99-103 masker på en tråd til ærme uden at strikke dem, slå 7 nye masker op i siden under ærmet og strik frem til starten af omgangen (= resten af bagstykket). Videre strikkes ryg & forstykke og ærmer hver for sig. Fjern mærketrådene i arbejdet. HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE! RYG & FORSTYKKE: = 202-222-238-266-300-328 masker. Sæt 1 mærketråd i den midterste af de 7 masker som blev slået op under hvert ærme – lad mærketrådene følge med i arbejdet. Fortsæt rundt i glatstrik og striber (starten på omgangen kan flyttes til mærket i siden, men da skal tråden klippes for at striberne skal blive rigtige). Når arbejdet måler 3 cm fra delingen i alle størrelser, tages der 2 masker ud i hver side – læs UDTAGNINGSTIPS-2 (= 4 masker taget ud). Tag ud således på hver 4.-4½.4½.-4.-4.-3½.cm totalt 5-5-5-6-6-7 gange = 222-242-258-290-324-356 masker. Strik til arbejdet måler 29-29-29-30-30-30 cm fra delingen. Skift til rundpind 2,5 og farven grå. Strik 1 omgang ret Samtidig med at der tages 6-10-6-6-0-4 masker ud jævnt fordelt – læs UDTAGNINGSTIPS-1 i forklaringen over = 228-252-264-296-324-360 masker. Strik rundt i rib (2 ret / 2 vrang) til ribben måler 3 cm i alle størrelser. Skift tilbage til rundpind 3 og luk af med ret. Blusen måler ca 56-58-60-62-64-66 cm fra skulderen og ned. ÆRME: Sæt de 70-76-86-94-99-103 masker fra tråden i den ene side af arbejdet på lille rundpind eller strømpepinde 3 og strik 1 maske i hver af de 7 masker som blev slået op under ærmet = 77-83-93-101-106-110 masker på pindene. Strik rundt i glatstrik med striber som før. Sæt 1 mærke i den midterste af de 7 masker som blev strikket op under ærmet. Når ærmet måler 2 cm fra delingen i alle størrelser, tages der 1 maske ind på hver side af mærket – læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således ca hver 2½.-2.-1½.-1.-1.-1.cm totalt 12-13-16-20-21-23 gange = 53-57-61-61-64-64 masker. Strik videre til ærmet måler 37-36-35-34-33-31 cm fra delingen. Skift til strømpepinde 2,5 og farven grå, strik 1 omgang ret og tag 1-1-1-1-0-0 maske ind jævnt fordelt = 52-56-60-60-64-64 masker. Strik rib (2 ret / 2 vrang) til ribben måler 6 cm i alle størrelser. Skift tilbage til strømpepinde 3 og luk af med ret. Strik det andet ærme på samme måde. MONTERING: Buk ribben øverst i halsen ind på vrangsiden. Sy ribben fast så der bliver en bukkekant. For at undgå at halskanten strammer og vipper udad, er det vigtigt at sømmen ikke sys i hver maske – lav lidt længere og løsere sting, så sømmen bliver elastisk. |
|
![]() |
|
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #novemberskysweater eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 27 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS 218-35
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.