DROPS Children 50 · Masser af ny design til børn!
DROPS Merino Extra Fine
100% Uld
fra 24.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 125.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS AW2526

Polar Playtime Sweater

Strikket bluse og hue til børn i DROPS Merino Extra Fine. Blusen strikkes oppefra og ned i glatstrik med europæisk bærestykke. Huen strikkes rundt med striber. Størrelse 2 - 14 år.

Markere størrelse:


DROPS Children 50-17

#polarplaytimesweater

DROPS Design: Model me-096-bn
Garngruppe B
-----------------------------------------------------------

HELE SÆTTET:
STØRRELSE:
Modsvarer ca barnets alder:
2 - 3/4 - 5/6 - 7/8 - 9/10 - 11/12 - 13/14 år

BLUSE
STØRRELSE:
Barnets højde i cm:
92 - 98/104 - 110/116 - 122/128 - 134/140 - 146/152 - 158/164
Modsvarer ca barnets alder:
2 - 3/4 - 5/6 - 7/8 - 9/10 - 11/12 - 13/14 år

GARN TIL BLUSE:
DROPS MERINO EXTRA FINE fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
250-250-300-350-400-450-500 g farve 39, Isblå

PINDE TIL BLUSE:
DROPS RUNDPINDE NR 3,5: Længde 40 cm og 60 cm.
DROPS RUNDPINDE NR 2,5: Længde 40 cm og 60 cm.
DROPS STRØMPEPINDE NR 3,5.
DROPS STRØMPEPINDE NR 2,5.
Teknikken MAGIC LOOP kan bruges – da behøver man kun en rundpind på 80 cm i hvert pinde-nr.

HUE:
STØRRELSE:
Passer til hovedmål cm:
48/50 - 50/52 - 52/53 - 53/54 - 54/55 - 55/56 - 56/57
Modsvarer ca barnets alder:
2 - 3/4 - 5/6 - 7/8 - 9/10 - 11/12 - 13/14 år

GARN TIL HUE:
DROPS MERINO EXTRA FINE fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)

100-100-100-100-100-100-100 g farve 38, Blå Tåge
50-50-50-50-50-50-50 g farve 13, Stormblå
PINDE TIL HUE:
DROPS RUNDPINDE NR 3,5: Længde 40 cm.
DROPS RUNDPINDE NR 3: Længde 40 cm.
DROPS STRØMPEPINDE NR 3,5.
Teknikken MAGIC LOOP kan bruges – da behøver man kun en rundpind på 80 cm i hvert pindenummer.

STRIKKEFASTHED:
22 masker i bredden og 30 pinde i højden med glatstrik på pinde nr 3,5 = 10 x 10 cm.
HUSK: Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde eller får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

Du synes måske også om...

DROPS Merino Extra Fine
100% Uld
fra 24.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 125.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

UDTAGNINGSTIPS-1:
TAG 1 MASKE UD MOD VENSTRE - fra RETSIDEN:
Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op forfra og masken strikkes ret i bagerste maskeled, det som ligger bag pinden.
TAG 1 MASKE UD MOD HØJRE - fra RETSIDEN:
Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op bagfra og masken strikkes ret i forreste maskeled, det som ligger foran pinden.

UDTAGNINGSTIPS-2:
TAG 1 MASKE UD MOD HØJRE - fra VRANGEN:
Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op bagfra og masken strikkes vrang i forreste maskeled, det som ligger foran pinden.
TAG 1 MASKE UD MOD VENSTRE - fra VRANGEN:
Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op forfra og masken strikkes vrang i bagerste maskeled, det som ligger bag pinden.

ÆRMETIPS:
Når der strikkes masker op midt under ærmet, kan der blive et lille hul i overgangen mellem maskerne på ryg & forstykke og ærmer. Hullerne kan lukkes ved at hente tråden op mellem to masker - denne tråd strikkes drejet sammen med den første maske mellem ryg & forstykke og ærmer, så hullet lukkes.

INDTAGNINGSTIPS:
Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således:
Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, strik 2 ret sammen, 2 ret (mærketråden sidder mellem disse 2 masker), tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind).

STRIBER (gælder huen):
* Strik 2 omgange med farven Blå Tåge, strik 2 omgange med farven Stormblå *,
strik fra *-* til færdigt mål.

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

BLUSE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
I opskriften er der brugt pinde med forskellig længde, start med længden som passer til maskeantallet og skift ved behov.
Tøjet strikkes som punkt 1 – 5.

1. BAGSTYKKE:
Slå maskerne op bag i nakken og strik bagstykket frem og tilbage nedad samtidig med at der tages ud i hver side af arbejdet til skulderviddens maskeantal er nået. Bagstykket har fået lidt skrå skulder.

2. FORSTYKKE:
Strikkes i 2 dele (= hver side af halsen). Start med at strikke masker op langs den ene skulder på bagstykket, strik forstykket nedad samtidig med at der tages ud mod halsen. Gentag på den anden skulder.

3. BÆRESTYKKE:
På næste omgang skal alle masker strikkes på samme rundpind – der strikkes således: Strik over det ene forstykke, strik masker op til ærme langs siden på forstykket, strik bagstykkets masker, strik masker op til ærme langs siden på det andet forstykke, strik det andet forstykket og slå masker op til halsen midt foran = videre strikkes bærestykket rundt over alle masker.

4. UDTAGNING TIL RYG & FORSTYKKE OG ÆRMER:
Samtidig med at bærestykket strikkes, skal der tages ud til ryg & forstykke og ærmer, først tages der ud til ærmerne, derefter tages der ud både til ryg & forstykke og ærmer.

5. RYG & FORSTYKKE OG ÆRMER:
Når alle masker er taget ud og bærestykket er strikket til angivet mål, skal arbejdet deles til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes færdig nedad og rundt på pinden, ærmerne er sat på vent. Derefter strikkes ærmerne nedad rundt på pinden. Til sidst strikkes der masker op rundt i halsen, og halskanten strikkes rundt.

BAGSTYKKE:
Arbejdet strikkes frem og tilbage på rundpind. Slå 28-32-32-34-34-38-38 masker op på rundpind 3,5 med DROPS Merino Extra Fine.
1.PIND (= vrangen): Strik vrang.
2.PIND (= retsiden): Læs UDTAGNINGSTIPS-1 og strik 3 ret, tag 1 maske ud mod venstre, strik ret til der er 3 masker tilbage, tag 1 maske ud mod højre, strik 3 ret.
3.PIND (= vrangen): Læs UDTAGNINGSTIPS-2 og strik 3 vrang, tag 1 maske ud mod højre, strik vrang til der er 3 masker tilbage, tag 1 maske ud mod venstre, strik 3 vrang.
EFTER 3.PIND:
Strik 2. og 3.PIND totalt 5-5-6-7-8-8-9 gange (= 10-10-12-14-16-16-18 pinde strikket), efter sidste udtagning er der = 48-52-56-62-66-70-74 masker på pinden. Husk at holde strikkefastheden. Klip tråden, sæt maskerne på en tråd eller en hjælpepind.

HØJRE SKULDER:
Find højre skulder på bagstykket således: Læg bagstykket fladt med retsiden op, så maskerne på tråden/hjælpepinden vender mod dig, højre side af arbejdet = højre skulder.
Nu strikkes der masker op langs bagstykkets højre skrå skulder - start fra retsiden ved ærmegabet og strik masker op ind mod halsen således:
Start med at strikke 1 maske op helt yderst i hjørnet af skulderen (= kantmaske), derefter strikkes der 1 maske op i hver strikkede pind indenfor yderste maske (= 10-10-12-14-16-16-18 masker) = 11-11-13-15-17-17-19 masker til skulder.
Sæt 1 mærke i arbejdet ind mod halsen. Alle længdemål på forstykket gøres fra dette mærke, mål i maskeretningen.
Strik glatstrik (første pind strikkes fra vrangen).
Når arbejdet måler 5-4-5-6-6-6-7 cm, tages der ud mod halsen således:
1.PIND (= retsiden): Strik ret til der er 3 masker tilbage, tag 1 maske ud mod højre, strik 3 ret - husk UDTAGNINGSTIPS-1.
2.PIND (= vrangen): Strik vrang uden at tage ud.
Strik 1. og 2.PIND totalt 3-4-4-4-4-5-5 gange (= 6-8-8-8-8-10-10 pinde strikket) = 14-15-17-19-21-22-24 masker.
Sæt maskerne på en tråd eller en hjælpepind, nu strikkes venstre forstykke langs venstre skulder som forklaret under.

VENSTRE SKULDER:
Strik masker op langs bagstykkets venstre skrå skulder - start fra retsiden ved halsen og strik masker op ud mod ærmegabet således:
Strik 1 maske op i hver strikkede pind indenfor yderste maske (= 10-10-12-14-16-16-18 masker), afslut med at strikke 1 maske op helt yderst i hjørnet af skulderen (= kantmaske) = 11-11-13-15-17-17-19 masker til skulder.
Sæt 1 mærke i arbejdet ind mod halsen. Alle længdemål på forstykket gøres fra dette mærke, mål i maskeretningen.
Strik glatstrik (første pind strikkes fra vrangen).
Når arbejdet måler 5-4-5-6-6-6-7 cm, tages der ud mod halsen således:
1.PIND (= retsiden): Husk UDTAGNINGSTIPS-1 og strik 3 ret, tag 1 maske ud mod venstre, strik ret pinden ud.
2.PIND (= vrangen): Strik vrang uden at tage ud.
Strik 1. og 2.PIND totalt 3-4-4-4-4-5-5 gange (= 6-8-8-8-8-10-10 pinde strikket) = 14-15-17-19-21-22-24 masker.
Videre sættes forstykkerne og bagstykket sammen og der skal strikkes masker op til ærmer samtidig med at der slås nye masker op til hals, strik som forklaret under.

BÆRESTYKKE:
1.PIND (= retsiden): Start fra retsiden med maskerne fra venstre forstykke: Strik 3 masker ret, tag 1 maske ud mod venstre, strik ret til der er 2 masker tilbage på forstykket, tag 1 maske løst af pinden, strik 1 ret, løft den løse maske over (= 1 kantmaske taget ind), sæt 1 mærke her, strik 16-16-18-20-20-20-22 masker op langs siden på venstre forstykke (= masker til ærme - maskerne strikkes op indenfor yderste maske), sæt 1 mærke, sæt maskerne fra bagstykke tilbage på pinden, strik de 2 første masker ret sammen (= 1 kantmaske taget ind), strik ret til der er 2 masker tilbage på bagstykket, tag 1 maske løst af pinden, strik 1 ret, løft den løse maske over (= 1 kantmaske taget ind), sæt 1 mærke, strik 16-16-18-20-20-20-22 masker op langs siden på højre forstykke (= masker til ærme - maskerne strikkes op indenfor yderste maske), sæt 1 mærke, sæt maskerne fra højre forstykke tilbage på pinden, strik de 2 første masker ret sammen (= 1 kantmaske taget ind) strik ret til der er 3 masker tilbage, tag 1 maske ud mod højre, strik de sidste 3 masker ret, afslut med at slå 18-20-20-22-22-24-24 nye masker op til hals = 124-132-144-160-168-176-188 masker.
Udtagningerne til hals er nu færdige. Arbejdet måler ca 7-7-8-9-9-9-10 cm fra mærket. 2 cm af halsdybden vil lægge sig over på bagstykket. Videre skal arbejdet strikkes rundt.

Strik rundt således:
1.OMGANG: Strik ret over alle masker og tag 1 maske ud i hver side af hvert ærme – husk UDTAGNINGSTIPS-1 - tag 1 maske ud mod venstre på begyndelsen af ærmet, tag 1 maske ud mod højre på slutningen af ærmet, maskeantallet på hvert ærme øger, maskeantallet på forstykket og bagstykket er det samme (= 4 masker taget ud).
2.OMGANG: Strik ret over alle masker uden at tage ud.
Strik 1. og 2.OMGANG 5-6-6-7-8-9-10 gange (= 10-12-12-14-16-18-20 omgange strikket, der er totalt 26-28-30-34-36-38-42 masker på hvert ærme og 46-50-54-60-64-68-72 masker på forstykke/bagstykke) = 144-156-168-188-200-212-228 masker.

Videre skal det tages ud både på ærmer og ryg & forstykke - der tages ud til ryg & forstykke indenfor 2 masker i hver side på forstykke/bagstykke - strik således:
1.OMGANG: Strik ret til der er 2 masker tilbage før første mærke, tag 1 maske ud mod højre, strik 2 masker ret, flyt mærket over på højre pind, tag 1 maske ud mod venstre, strik ret frem til næste mærke, tag 1 maske ud mod højre, flyt mærket over på højre pind, strik 2 masker ret, tag 1 maske ud mod venstre, strik ret til der er 2 masker tilbage før næste mærke, tag 1 maske ud mod højre, strik 2 masker ret, flyt mærket over på højre pind, tag 1 maske ud mod venstre, strik ret frem til næste mærke, tag 1 maske ud mod højre, flyt mærket over på højre pind, strik 2 masker ret, tag 1 maske ud mod venstre, strik ret omgangen ud (= 8 masker taget ud, dvs der er taget 1 maske ud på hver side af 2 masker i hver overgang mellem ryg & forstykke og ærmer).
2.OMGANG: Strik ret uden at tage ud.
Strik 1. og 2.OMGANG 10-10-11-10-10-10-10 gange (= 20-20-22-20-20-20-20 omgange strikket).
Der er tager ud totalt 15-16-17-17-18-19-20 gange på ærmerne og 10-10-11-10-10-10-10 gange på ryg- og forstykke = 46-48-52-54-56-58-62 masker på hvert ærme og 66-70-76-80-84-88-92 masker på forstykke/bagstykke = 224-236-256-268-280-292-308 masker.

Ærmet måler ca 10-11-11-11-12-13-13 cm - når blusen bukkes dobbelt ved skulderen, skal arbejdet måle ca 14-14-15-16-17-17-18 cm fra yderst på skulderen og ned langs ærmegabet. Måler arbejdet mindre end dette, fortsættes der til rigtigt mål uden udtagninger.
Nu deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer.

DELING TIL RYG & FORSTYKKE OG ÆRMER:
Samtidig med at næste omgang strikkes, deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer således: Strik ret frem til første mærke, sæt de næste 46-48-52-54-56-58-62 masker på en tråd til ærme, slå 4 nye masker op på pinden (= i siden midt under ærmet), strik de næste 66-70-76-80-84-88-92 masker ret (= bagstykke), sæt de næste 46-48-52-54-56-58-62 masker på en tråd til ærme, slå 4 nye masker op på pinden (= i siden midt under ærmet), strik de næste 66-70-76-80-84-88-92 masker ret (= forstykke). Ryg & forstykke og ærmer strikkes videre hver for sig.

RYG & FORSTYKKE:
= 140-148-160-168-176-184-192 masker.
Strik glatstrik rundt til arbejdet måler 28-31-35-39-42-44-46 cm fra opslagskanten midt bagpå.
Skift til rundpind 2,5, strik rib (= 2 ret / 2 vrang) Samtidig med at der tages 28-32-32-32-36-36-40 masker ud jævnt fordelt på 1.omgang = 168-180-192-200-212-220-232 masker.
Når ribben måler 3-3-3-3-4-4-4 cm lukkes der af med ret over ret og vrang over vrang. Blusen måler ca 31-34-38-42-46-48-50 cm fra midt bagpå og 33-36-40-44-48-50-52 cm fra skulderen.

ÆRMER:
Sæt ærmets 46-48-52-54-56-58-62 masker fra den ene tråd på rundpind 3,5 og strik 1 maske i hver af de 4 masker som blev slået op under ærmet - læs ÆRMETIPS = 50-52-56-58-60-62-66 masker.
Sæt 1 mærketråd midt i de 4 nye masker under ærmet – omgangen starter ved mærketråden.
Strik rundt i glatstrik - SAMTIDIG når ærmet måler 1 cm fra delingen, tages der ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS - således: Der tages 2 masker ind på hver 4.-4½.-4½.-5.-5½.-6.-6.cm totalt 5-5-6-6-6-6-7 gange = 40-42-44-46-48-50-52 masker på pinden.
Strik videre til ærmet måler 19-22-26-30-32-35-39 cm fra delingen.
Skift til strømpepinde 2,5 og strik rib (= 2 ret / 2 vrang) Samtidig med at der tages 8-6-8-10-8-10-12 masker ud jævnt fordelt på 1.omgang = 48-48-52-56-56-60-64 masker.
Når ribben måler 3-3-3-3-4-4-4 cm lukkes der af med ret over ret og vrang over vrang. Ærmet måler ca 22-25-29-33-36-39-43 cm fra delingen.

HALSKANT:
Brug rundpinde 2,5. Start fra retsiden ved den ene skulderlinje og strik ca 76-84-88-96-96-100-104 masker op rundt i halsen indenfor 1 maske, strik 1 omgang ret hvor maskeantallet evt justeres - maskeantallet skal kunne deles med 4. Strik rundt i rib (= 2 ret / 2 vrang) i 3-3-3-3-4-4-4 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang.

-------------------------------------------------------
HUE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Huen strikkes rundt nedefra og op, start med rundpind og skift til strømpepinde efterhånden som der tages ind øverst på huen.

HUE:
Slå 104-108-112-112-116-116-120 masker op på rundpind 3 med farven Blå Tåge i DROPS Merino Extra Fine. Strik 1 omgang ret. Strik rundt i rib (= 2 ret / 2 vrang) i 12-12-12-12-13-13-13 cm. Strik 1 omgang ret hvor der tages 8-12-10-10-8-8-6 masker ind jævnt fordelt = 96-96-102-102-108-108-114 masker. Skift til lille rundpind 3,5, og strik glatstrik rundt med STRIPER – læs forklaring over. Strik til arbejdet måler 23-24-25-26-27-28-28 cm fra opslagskanten (der er ca 4-4-4-4-
4-4-5 cm tilbage til færdigt mål). Husk at holde strikkefastheden.
På neste omgang tages der 6-6-2-2-8-8-4 masker ind jævnt fordelt = 90-90-100-100-100-100-110 masker.

Strik 1 omgang ret. Sæt 10 mærker i arbejdet, mærkerne sættes på pinden mellem 2 masker så der er 9-9-10-10-10-10-11 masker mellem hvert mærke.
På neste omgang tages der 1 maske ind efter hvert mærke, strik således:
Tag 1 maske ind efter hvert mærke ved at løfte første maske løst over på højre pind, strik 1 maske ret, og løft den løse masken over den strikkede maske (= 10 masker taget ind på omgangen).
Tag indhver 2.omgang totalt 5 ganger, og derefter på hver omgang totalt 2-2-3-3-3-3-4 gange = 20 masker.
Strik 1 omgang ret hvor alle masker strikkes ret sammen 2 og 2 = 10 masker.
Klip tråden, træk den gennem de resterende masker, stram tråden og hæft godt.
Huen måler ca 27-28-29-30-31-32-33 cm fra toppen og ned. Buk de nederste 8-8-8-9-9-9-10 cm op på retsiden, sy et par sting for at holde kanten på plads. Huen måler ca 19-20-21-21-22-23-23 cm når kanten er bukket op.

Diagram

Diagram for DROPS Children 50-17

Alle vore opskrifter har instruktionsvideoer som kan være til hjælp.

Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde oppefra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!
Har du lavet denne opskrift?
Så tagger du dine billeder med #dropspattern #polarplaytimesweater eller send dem til #dropsfan galleriet.

Kommentere opskrift DROPS Children 50-17

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (1)

country flag Airashii skrev:

Hello, Drops Team. Would you be so kind and explain why do you keep writing gauge measurements in your patterns the wrong way, i.e. 10 x 10 cm, instead of 10 cm x 10 cm? It seems you know how to write it correctly when there are measurements given in inches, and since the gauge is the same in centimeters, I really wonder what is the reason for this difference in writing. I am looking forward for your explanation. Airashii

08.01.2026 - 18:26