DROPS Alpaca Party - 13 alpacagarner på tilbud hele oktober!
Product image DROPS Nepal yarn
DROPS Nepal
65% Uld, 35% Alpaca
fra 17.00 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 221.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS Alpaca Party

Soft Spire Cardigan

Strikket cardigan i DROPS Nepal. Arbejdet strikkes nedefra og op med snoninger, v-hals og skrå skulder. Størrelse XS - XXXL.

Markere størrelse:
DROPS 263-27

#softspirecardigan

DROPS Design: Model ne-394
Garngruppe C eller A + A
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
XS - S - M - L - XL - XXL - XXXL

GARN:
DROPS NEPAL fra Garnstudio (tilhører garngruppe C)
650-700-750-850-950-1000-1100 g farve 0500, Lys Grå

KNAPPER:
DROPS KNAP NR 629: 4 stk i alle størrelser.

PINDE:
DROPS RUNDPINDE NR 5,5: Længde 40 cm og 80 cm.
DROPS RUNDPIND NR 4: Længde 80 cm.
DROPS STRØMPEPINDE NR 5,5.
DROPS STRØMPEPINDE NR 4.
DROPS SNONINGSPIND.
Teknikken MAGIC LOOP kan bruges – da behøver man kun en rundpind på 80 cm i hvert pinde-nr.

STRIKKEFASTHED:
16 masker i bredden og 20 pinde i højden med glatstrik på pinde nr 5,5 = 10 x 10 cm.
23 masker i bredden og 20 pinde i højden med mønster A.1 på pinde nr 5,5 = 10 x 10 cm.
HUSK: Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde eller får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

Du synes måske også om...

Product image DROPS Nepal
DROPS Nepal
65% Uld, 35% Alpaca
fra 17.00 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 221.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

RETSTRIK (når der strikkes frem og tilbage):
Strik ret på hver pind, det vil sige ret fra retsiden og ret fra vrangen.

HØJRE FORKANT MED I-CORD:
RETSIDEN:
Ta 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes vrang med tråden foran arbejdet, strik 1 maske ret og 4 masker i retstrik.
VRANGEN:
Strik 4 masker i retstrik, tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes vrang med tråden foran arbejdet, strik 1 maske ret.

VENSTRE FORKANT MED I-CORD:
RETSIDEN:
Strik 4 masker i retstrik, tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes vrang med tråden foran arbejdet, strik 1 maske ret.
VRANGEN:
Ta 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes vrang med tråden foran arbejdet, strik 1 maske ret og 4 masker i retstrik.

MØNSTER:
Se diagram A.1 til A.5.
Diagrammerne viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden.
Diagrammet læses fra højre mod venstre når der strikkes fra retsiden og fra venstre mod højre når der strikkes fra vrangen.
Hvis der ikke er nok masker til en hel snoning, strikkes snoningsmaskerne i glatstrik.

KNAPHUL:
Luk af til knaphul på højre forkant fra retsiden (forkanten = 6 masker):
1.PIND (= retsiden): Strik 3. og 4.maske fra kanten midt foran ret sammen, slå om, derefter fortsættes maskerne fra forstykket som før.
2.PIND (= vrangen): Strik forkanten som før og strik omslaget ret, så der bliver et knaphul.
Første knaphul lukkes når arbejdet måler 3-3-3-3-4-4-4 cm, derefter lukkes der af til knaphul når arbejdet måler:
XS: 11, 19 og 27 cm.
S: 12, 21 og 29 cm.
M: 12, 21 og 30 cm.
L: 13, 23 og 32 cm.
XL: 14, 24 og 33 cm.
XXL: 14, 24 og 34 cm.
XXXL: 14, 24 og 34 cm.
(= sidste knaphul lukkes lige før aflukningen til v-hals starter).

STRIKKETIPS:
Ved forkortede pinde vil der blive et lille hul når arbejdet bliver vendt – hullet kan lukkes ved at stramme tråden eller bruge teknikken German Short Rows således:
Tag første maske løst af pinden som om den skulle strikkes vrang. Læg derefter tråden over højre pind og stram tråden godt på bagsiden (det skal resultere i to løkker på pinden). Disse løkker strikkes sammen på næste pind.

INDTAGNINGSTIPS:
Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således:
Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, strik 2 ret sammen, 2 ret (mærketråden sidder mellem disse 2 masker), tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind).

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

CARDIGAN - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
I opskriften er der brugt pinde med forskellig længde, start med længden som passer til maskeantallet og skift ved behov.
Arbejdet strikkes frem og tilbage på pinden, nedefra og op til ærmegabene. Derefter deles arbejdet til forstykke og bagstykke, og hver del strikkes hver for sig. Skuldersømmene lukkes af ved at strikke 1 maske fra forstykket og 1 maske fra bagstykket ret sammen. Der strikkes masker op til ærmer rundt om ærmegabene. Først strikkes der frem og tilbage med forkortede pinde for at forme en ærmekuppel, derefter strikkes ærmerne nedad rundt på pinden.

RYG- OG FORSTYKKE:
Slå 192-212-232-242-262-282-312 masker op på rundpind 4 med DROPS Nepal. Strik første pind således fra retsiden: HØJRE FORKANT MED I-CORD – læs forklaring over, strik 1 vrang, strik rib (= 3 ret / 2 vrang) til der er 10 masker tilbage på pinden, strik 3 ret, 1 vrang og VENSTRE FORKANT MED I-CORD. Strik til ribben måler 3-3-3-3-4-4-4 cm. Skift til rundpind 5,5 og strik 1 pind fra vrangen med ret over ret og vrang over vrang Samtidig med at der tages 36-40-44-46-50-54-60 masker ud jævnt fordelt på pinden ved at slå om i hvert parti med 3 vrang (= 4 ret fra retsiden) = 228-252-276-288-312-336-372 masker.
Strik næste pind fra retsiden således:
Højre forkant som før, strik A.1 totalt 18-20-22-23-25-27-30 gange, strik A.2 totalt 18-20-22-23-25-27-30 gange, venstre forkant som før.
Fra vrangen strikkes der ret over ret og vrang over vrang med forkant som før i hver side. Læs KNAPHUL og fortsæt mønsteret til arbejdet måler 27-29-31-32-33-34-35 cm. Husk at holde strikkefastheden. Nu deles arbejdet til forstykker og bagstykke.

DELING VED ÆRMEGAB:
På næste pind fra retsiden deles arbejdet til forstykker og bagstykke, og pinden strikkes således:
Strik de første 52-58-64-64-70-76-82 masker som før (= forstykke inklusive forkant), luk de næste 16-16-16-22-22-22-28 masker af til ærmegab, strik de næste 92-104-116-116-128-140-152 masker som før (= bagstykke), luk de næste 16-16-16-22-22-22-28 masker af til ærmegab, og strik de sidste 52-58-64-64-70-76-82 masker som før (= forstykke inklusive forkant). Forstykker og bagstykke strikkes færdig hver for sig.
Klip ikke tråden, fortsæt at strikke over venstre forstykke som forklaret under.

VENSTRE FORSTYKKE:
= 52-58-64-64-70-76-82 masker.
Fortsæt mønsteret og forkant frem og tilbage som før med 1 kantmaske retstrik og 2 masker glatstrik mod ærmegabet. Første pind strikkes fra vrangen.
På næste pind fra retsiden starter aflukningen til v-hals på indersiden af forkanten og 1 snoning (= A.2) Samtidig med at der i siden lukkes masker til ærmegab på hver pind fra retsiden - læs derfor begge de næste afsnit før der strikkes videre. Husk at hvis der ikke er nok masker til en hel snoning (= 4 masker ret fra retsiden) strikkes snoningsmaskerne i glatstrik.

ÆRMEGAB:
På hver pind fra retsiden tages der 1 maske ind på begyndelsen af pinden således:
Strik 1 maske retstrik, strik 2 masker glatstrik, 2 vrang sammen (= 1 maske taget ind).
Tag ind til ærmegab således på hver 2.pind totalt 7-7-7-7-13-13-13 gange (= 7-7-7-7-13-13-13 masker taget ind til ærmegab).

V-HALS:
På hver pind fra retsiden tages der 1 maske ind på slutningen af pinden således:
Strik til der er 13 masker tilbage på pinden, strik 2 masker drejet vrang sammen, afslut med snoning (= A.2) og forkant som før.
Tag ind således på hver 2.pind totalt 18 gange (= 18 masker taget ind til v-hals).

Når indtagningen er færdig, er der 27-33-39-39-39-45-51 masker på pinden. Strik til arbejdet måler 45-47-49-51-53-55-57 cm – sidste pind strikkes fra vrangen.

Nu skal der ikke længere snos, der skal tages ind over mønsteret som vist i diagrammet:
1.PIND (= retsiden): Strik A.3a, strik A.3b totalt 2-3-4-4-4-5-6 gange, strik A.3c, strik forkanten som før.
2.PIND (= vrangen): Strik forkanten som før, strik ret over ret og vrang over vrang til der er 1 maske tilbage på pinden, strik 1 kantmaske retstrik som før.
Strik 1. og 2.pind til A.3 er færdig i højden (= 9 pinde strikket) – sidste pind strikkes fra retsiden = 22-26-30-30-30-34-38 masker.

Derefter strikkes skrå skulder således:
1.PIND (= vrangen): Strik forkanten som før, strik vrang til der er 3-4-5-5-5-6-7 masker tilbage på pinden, vend.
2.PIND (= retsiden): Strik ret til der er 6 masker tilbage, strik forkanten som før.
3.PIND (= vrangen): Strik forkanten som før, strik vrang til der er 6-8-10-10-10-12-14 masker tilbage på pinden (dvs 3-4-5-5-5-6-7 masker tidligere end der hvor du vendte sidst), vend.
4.PIND (= retsiden): Strik ret til der er 6 masker tilbage, strik forkanten som før.
5.PIND (= vrangen): Strik forkanten som før, strik vrang til der er 9-12-15-15-15-18-21 masker tilbage på pinden (dvs 3-4-5-5-5-6-7 masker tidligere end der hvor du vendte sidst), vend.
6.PIND (= retsiden): Strik ret til der er 6 masker tilbage, strik forkanten som før.

Lad de 15-19-23-23-23-27-31 yderste masker på skulderen være på en tråd eller hjælpepind, de skal senere lukkes af sammen med venstre skulder på bagstykket.

Fortsæt at strikke forkant som før og 1 kantmaske retstrik over de 7 masker i forkanten i ca 8 cm. Luk af.

HØJRE FORSTYKKE:
= 52-58-64-64-70-76-82 masker.
Fortsæt mønster og forkant frem og tilbage som før med 1 kantmaske retstrik og 2 masker glatstrik mod ærmegabet. Første pind strikkes fra vrangen.
På næste pind fra retsiden starter indtagningen til v-hals på indersiden af forkanten og 1 snoning (= A.1) Samtidig med at der i siden tages ind til ærmegab på hver pind fra retsiden - læs derfor begge de næste afsnit før der strikkes videre. Husk at hvis der ikke er nok masker til en hel snoning (= 4 masker ret fra retsiden) strikkes snoningsmaskerne i glatstrik.

V-HALS:
På hver pind fra retsiden tages der 1 maske ind på begyndelsen af pinden således:
Strik 6 masker forkant og 5 masker mønster som før, strik 2 vrang sammen (= 1 maske taget ind).
Tag ind således på hver 2.pind totalt 18 gange (= 18 masker taget ind til v-hals).

ÆRMEGAB:
På hver pind fra retsiden tages der 1 maske ind på slutningen af pinden således:
Strik til der er 5 masker tilbage på pinden, strik 2 drejet vrang sammen (= 1 maske taget ind), afslut med 2 masker glatstrik og 1 maske retstrik.
Tag ind til ærmegab således på hver 2.pind totalt 7-7-7-7-13-13-13 gange (= 7-7-7-7-13-13-13 masker taget ind til ærmegab).

Når indtagningerne er færdige, er der 27-33-39-39-39-45-51 masker på pinden. Strik til arbejdet måler 45-47-49-51-53-55-57 cm – sidste pind strikkes fra vrangen.

Nu skal der ikke længere snos, der skal tages ind over mønsteret som vist i diagrammet:
1.PIND (= retsiden): Strik forkanten som før, strik A.4a, strik A.4b totalt 2-3-4-4-4-5-6 gange, strik A.4c.
2.PIND (= vrangen): Strik 1 kantmaske retstrik, strik ret over ret og vrang over vrang til der er 6 masker tilbage, strik forkanten som før.
Strik 1. og 2.pind til A.4 er færdig i højden (= 8 pinde strikket) – sidste pind strikkes fra vrangen = 22-26-30-30-30-34-38 masker.

Derefter strikkes skrå skulder således:
1.PIND (= retsiden): Strik forkanten som før, strik ret til der er 3-4-5-5-5-6-7 masker tilbage på pinden, vend.
2.PIND (= vrangen): Strik vrang til der er 6 masker tilbage, strik forkanten som før.
3.PIND (= retsiden): Strik forkanten som før, strik ret til der er 6-8-10-10-10-12-14 masker tilbage på pinden (dvs 3-4-5-5-5-6-7 masker kortere end der hvor du vendte sidst), vend.
4.PIND (= vrangen): Strik vrang til der er 6 masker tilbage, strik forkanten som før.
5.PIND (= retsiden): Strik forkanten som før, strik ret til der er 9-12-15-15-15-18-21 masker tilbage på pinden (dvs 3-4-5-5-5-6-7 masker kortere end der hvor du vendte sidst), vend.
6.PIND (= vrangen): Strik vrang til der er 6 masker tilbage, strik forkanten som før.

Lad de 15-19-23-23-23-27-31 yderste masker på skulderen være på en tråd eller hjælpepind, disse skal senere lukkes af sammen med højre skulder på bagstykket.

Fortsæt at strikke forkant som før og 1 kantmaske retstrik over de 7 masker i forkanten i ca 8 cm. Luk af.

BAGSTYKKE:
= 92-104-116-116-128-140-152 masker.
Mønsteret skal strikkes frem og tilbage som før, men i hver side strikkes der 1 kantmaske retstrik og 2 masker glatstrik (= 14-16-18-18-20-22-24 snoninger totalt). Videre skal der tages ind til ærmegab i hver side på hver pind fra retsiden. Husk at hvis der ikke er nok masker til en hel snoning (= 4 masker ret fra retsiden) strikkes snoningsmaskerne i glatstrik. Strik således:
Strik 1 kantmaske retstrik, strik 2 masker glatstrik, strik 2 masker vrang sammen, strik mønster som før til der er 5 masker tilbage på pinden, strik 2 drejet vrang sammen, strik 2 masker ret og 1 kantmaske retstrik.
Tag ind således på hver 2.pind totalt 7-7-7-7-13-13-13 gange = 78-90-102-102-102-114-126 masker (= 12-14-16-16-16-18-20 snoninger totalt).

Strik mønster som før til arbejdet måler 45-47-49-51-53-55-57 cm – sidste pind strikkes fra retsiden.
Strik næste pind fra vrangen således:

Nu skal der ikke længere snos, der skal tages ind over mønsteret som vist i diagrammet:
1.PIND (= retsiden): Strik A.5a, strik A.5b totalt 11-13-15-15-15-17-19 gange, strik A.5c.
2.PIND (= vrangen): Strik ret over ret og vrang over vrang med 1 kantmaske i retstrik i hver side som før.
Strik 1. og 2.pind til A.5 er færdig i højden (= 8 pinde strikket) – sidste pind strikkes fra vrangen = 54-62-70-70-70-78-86 masker.
På næste pind fra retsiden tages der ind til hals således:
Strik 16-20-24-24-24-28-32 masker ret (= højre skulder), luk de 22 næste masker af i alle størrelser, 16-20-24-24-24-28-32 masker ret (= venstre skulder).
Nu skal der strikkes skrå skulder, fortsæt med venstre skulder som forklaret under.

VENSTRE SKULDER:
Strik skrå skulder således:
1.PIND (= vrangen): Strik vrang pinden ud.
2.PIND (= retsiden): Luk den første maske af (= 15-19-23-23-23-27-31 masker til skulder), strik ret til der er 3-4-5-5-5-6-7 masker tilbage på pinden, vend.
3.PIND (= vrangen): Strik vrang pinden ud.
4.PIND (= retsiden): Strik ret til der er 6-8-10-10-10-12-14 masker tilbage på pinden (dvs 3-4-5-5-5-6-7 masker kortere end der hvor du vendte sidst), vend.
5.PIND (= vrangen): Strik vrang pinden ud.
6.PIND (= retsiden): Strik ret til der er 9-12-15-15-15-18-21 masker på pinden (dvs 3-4-5-5-5-6-7 masker kortere end der hvor du vendte sidst), vend.
7.PIND (= vrangen): Strik vrang pinden ud.

Nu skal alle de 15-19-23-23-23-27-31 resterende masker på skulderen lukkes af sammen med de 15-19-23-23-23-27-31 masker på hjælpepinde på venstre forstykke, hold pindene sammen med bagstykket mod dig og luk af således:

Strik 1 maske fra venstre forstykke og 1 maske fra venstre bagstykke 2 vrang sammen,
* strik 1 maske fra venstre forstykke og 1 maske fra venstre bagstykke 2 vrang sammen, løft den anden maske på pinden over den sidste maske *, strik fra *-* til alle masker er lukket af.

HØJRE SKULDER:
Strik skrå skulder således:
1.PIND (= vrangen): Luk den første maske af (= 15-19-23-23-23-27-31 masker til skulder), strik vrang til der er 3-4-5-5-5-6-7 masker tilbage på pinden, vend.
2.PIND (= retsiden): Strik ret pinden ud.
3.PIND (= vrangen): Strik vrang til der er 6-8-10-10-10-12-14 masker tilbage på pinden (dvs 3-4-5-5-5-6-7 masker kortere end der hvor du vendte sidst), vend.
4.PIND (= retsiden): Strik ret pinden ud.
5.PIND (= vrangen): Strik vrang til der er 9-12-15-15-15-18-21 masker tilbage på pinden (dvs 3-4-5-5-5-6-7 masker kortere end der hvor du vendte sidst), vend.
6.PIND (= retsiden): Strik ret pinden ud.

Nu skal alle de 15-19-23-23-23-27-31 resterende masker på skulderen lukkes af sammen med de 15-19-23-23-23-27-31 masker på hjælpepinde på højre forstykke, hold pindene sammen med forstykket mod dig og luk af således:

Strik 1 maske fra højre forstykke og 1 maske fra højre bagstykke ret sammen,
* strik 1 maske fra højre forstykke og 1 maske fra højre bagstykke ret sammen, løft den anden maske på pinden over den sidste maske *, strik fra *-* til alle masker er lukket af.

ÆRMER:
Ærmet strikkes fra ærmegabet og nedad.
Læg arbejdet fladt og sæt 1 mærke øverst i ærmegabet = midt ovenpå skulderen.
Strik masker op rundt om ærmegabet, brug rundpind 4. Start midt i de nye masker som blev slået op under ærmet - strik 66-66-66-70-74-78-82 masker op indenfor 1 kantmaske – sørg for at der strikkes lige mange masker op på hver side af mærket. Skift til rundpind 5,5.
Nu strikkes der glatstrik frem og tilbage med forkortede pinde over ærmekuppelen for at ærmet skal få en bedre pasform, omgangen starter midt under ærmet og der strikkes således:
1.PIND (= retsiden): Strik 4 masker forbi mærket ovenpå skulderen, vend arbejdet – læs STRIKKETIPS.
2.PIND (= vrangen): Strik 4 masker forbi mærket, vend arbejdet.
3.PIND (= retsiden): Strik 2 masker forbi hvor der blev vendt forrige gang, vend arbejdet.
4.PIND (= vrangen): Strik 2 masker forbi hvor der blev vendt forrige gang, vend arbejdet.
Gentag 3. og 4.PIND.
Strik til der er vendt totalt 22-22-22-22-24-24-24 gange (= 11-11-11-11-12-12-12 gange i hver side og sidste strikkede pind er fra vrangen).

EFTER SIDSTE GANG DER BLEV VENDT:
Sidste gang 4.pind strikkes så afsluttes pinden med at vende arbejdet, strik derefter fra retsiden til begyndelsen af omgangen (midt under ærmet).
Sæt 1 mærketråd midt under ærmet, den skal bruges når der tages ind under ærmet. Lad mærketråden følge med videre i arbejdet.
Nu strikkes der rundt i glatstrik over alle masker Samtidig med at der tages ind under ærmet, læs INDTAGNINGSTIPS - således:
Når ærmet måler 1 cm midt under ærmet, tages der 2 masker ind på hver 5½.-7.-8½.-5½.-4½.-3½.-3.cm totalt 7-6-5-7-8-9-11 gange = 52-54-56-56-58-60-60 masker på pinden.
Strik videre til ærmet måler 49-49-47-48-48-46-45 cm fra midt ovenpå skulderen, ærmet måler 38-38-36-37-36-34-33 cm fra midt under ærmet.
Skift til strømpepinde 4 og strik rib (= 3 ret / 2 vrang) Samtidig med at der tages 8-6-9-9-7-10-10 masker ud jævnt fordelt på 1.omgang = 60-60-65-65-65-70-70 masker.
Når ribben måler 6-6-6-6-7-7-7 cm lukkes der af med ret over ret og vrang over vrang.
Ærmet måler ca 55-55-53-54-55-53-52 cm fra midt ovenpå skulderen.

MONTERING:
Kanterne fra hvert forstykke sys sammen - sømmen = midt bagpå, sy derefter kanterne til maskerne bag i nakken. Sy knapperne i på venstre forstykke.

Diagram

ret fra retsiden, vrang fra vrangen = ret fra retsiden, vrang fra vrangen
vrang fra retsiden, ret fra vrangen = vrang fra retsiden, ret fra vrangen
sæt 2 masker på snoningspind bag arbejdet, strik 2 ret, strik 2 ret fra snoningspinden = sæt 2 masker på snoningspind bag arbejdet, strik 2 ret, strik 2 ret fra snoningspinden
sæt 2 masker på snoningspind foran arbejdet, strik 2 ret, strik 2 ret fra snoningspinden = sæt 2 masker på snoningspind foran arbejdet, strik 2 ret, strik 2 ret fra snoningspinden
strik 2 masker ret sammen (= 1 maske taget ind) = strik 2 masker ret sammen (= 1 maske taget ind)
tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 1 maske taget ind) = tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 1 maske taget ind)
Diagram for DROPS 263-27
Diagram for DROPS 263-27
Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde oppefra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!
Har du lavet denne opskrift?
Så tagger du dine billeder med #dropspattern #softspirecardigan eller send dem til #dropsfan galleriet.

Kommentere opskrift DROPS 263-27

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.