Hanne Bjørnestad skrev:
Hvis man ikke strikker til knapper i skulderen er den så for lille til at få over hovedet?
27.04.2025 - 18:06
Nathalie skrev:
Hallo, wenn man für die Armausschnitte abkettet steht da in jeder Reihe 4 mal eine Masche auf jeder Seite abnehmen. Heißt das in Hin und Rückreihen? Oder nur die hinreihen?
21.04.2025 - 20:57DROPS Design svarede:
Liebe Nathalie, diese Maschen ketten Sie am Anfang jeder Reihe beidseitig ab, dh am Anfang jeder Hin- und Rückreihe: 4 Mal beidseitig = 8 Maschen werden insgesamt abgekettet, 4 Maschen auf beiden Seiten. Viel Spaß beim Stricken!
23.04.2025 - 08:23
Sunshine Sprout#sunshinesprouttop |
|
![]() |
![]() |
Strikket bluse til børn i DROPS Cotton Merino. Arbejdet strikkes nedefra og op med korte ærmer og knapper på skulderen. Størrelse 2 – 12 år.
DROPS Children 49-3 |
|
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- KNAPHUL: Luk af til knaphul på venstre skulder på forstykket (når tøjet er på), det gøres således: Strik 2 ret sammen, slå om (= 1 knaphul). STRIKKETIPS: Ved forkortede pinde vil der blive et lille hul når arbejdet bliver vendt – hullet kan lukkes ved at stramme tråden eller bruge teknikken German Short Rows således: Tag første maske løst af pinden som om den skulle strikkes vrang. Læg derefter tråden over højre pind og stram tråden godt på bagsiden (det skal resultere i to løkker på pinden). Disse løkker strikkes sammen på næste pind. INDTAGNINGSTIPS: Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, strik 2 ret sammen, strik 2 ret (mærketråden sidder midt i disse 2 masker), tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind). ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- BLUSE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: I opskriften er der brugt pinde med forskellig længde, start med længden som passer til maskeantallet og skift ved behov. Arbejdet strikkes rundt på pinden, nedefra og op til ærmegabene. Derefter deles arbejdet til forstykke og bagstykke, og hver del strikkes frem og tilbage hver for sig. Sy skuldersømmene. Der strikkes masker op til ærmer rundt om ærmegabene. Derefter strikkes ærmerne nedad rundt på pinden. Til sidst strikkes der masker op langs med halsen og der strikkes en halskant frem og tilbage. RYG- OG FORSTYKKE: Slå 138-148-158-166-174-186 masker op på rundpind 3 med DROPS Cotton Merino. Strik rib (= 1 ret / 1 vrang) i 1-1-1-2-2-2 cm. Sæt 1 mærketråd på begyndelsen af omgangen. Skift til rundpind 4 og strik glatstrik Samtidig med at der tages 12-14-16-16-16-16 masker ind jævnt fordelt på første omgang = 126-134-142-150-158-170 masker. Strik til arbejdet måler 16-18-20-22-24-25 cm fra opslagskanten. Husk at holde strikkefastheden. Nu deles arbejdet til forstykke og bagstykke. DELING TIL ÆRMEGAB: På næste omgang deles arbejdet til forstykke og bagstykke, og omgangen strikkes således: Luk de første 4-4-4-4-4-6 masker på omgangen af til ærmegab, strik 59-63-67-71-75-79 masker (= forstykke), luk de næste 4-4-4-4-4-6 masker af til ærmegab, strik 59-63-67-71-75-79 masker (= bagstykke). Nu strikkes forstykket og bagstykket færdig frem og tilbage på pinden. BAGSTYKKE: = 59-63-67-71-75-79 masker. Strik glatstrik frem og tilbage som før Samtidig med at der lukkes 1 maske af på begyndelsen af hver pind totalt 4 gange i hver side = 51-55-59-63-67-71 masker tilbage. Når arbejdet 26-29-32-35-38-40 cm fra opslagskanten, lukkes de midterste 23-25-27-29-29-31 masker af til hals og hver skulder strikkes færdig for sig. SKULDER: Nu lukkes der 1 maske af til hals på næste pind = 13-14-15-16-18-19 masker tilbage på hver skulder. Luk af når arbejdet måler 28-31-34-37-40-42 cm – på højre skulder lukkes der af med ret, på venstre skulder lukkes der af med hver 2. maske ret og vrang. FORSTYKKE: = 59-63-67-71-75-79 masker. Strik som bagstykket til arbejdet måler 24-26-29-31-34-35 cm = 51-55-59-63-67-71 masker på pinden. Nu sættes de midterste 15-15-17-19-19-19 masker på en tråd til hals, og hver skulder strikkes færdig for sig. HØJRE SKULDER: Nu lukkes der af til hals på hver 2.pind således: Luk 2 masker af 1 gang, derefter lukkes der 1 maske af 3-4-4-4-4-5 gange = 13-14-15-16-18-19 masker tilbage på skulderen. Luk af når arbejdet måler 28-31-34-37-40-42 cm. VENSTRE SKULDER: Strik som højre skulder til arbejdet måler 28-31-34-37-40-42 cm, men i stedet for at lukke af, skal der nu strikkes en kant med knaphul, der strikkes med start fra retsiden således: 1.PIND (= retsiden): Strik rib (= 1 vrang / 1 ret) pinden ud. 2. PIND (= vrangen): Strik ret over ret og vrang over vrang. 3.PIND (= retsiden): Strik rib som før Samtidig med at der laves totalt 2 KNAPHULLER – læs forklaring over, første knaphul laves efter 3 masker, derefter laves næste knaphul når der er 6-6-7-7-8-9 masker tilbage på pinden. 4.PIND (= vrangen): Strik rib som før. Fortsæt med rib til den måler 2-2-2-3-3-3 cm, arbejdet måler 30-33-36-40-43-45 cm fra opslagskanten. Luk af med ret over ret og vrang over vrang. MONTERING-1: Sy skuldersømmen på højre skulder. Venstre skulder på forstykket lægges over venstre skulder på bagstykket så forstykket overlapper 2-2-2-3-3-3 cm på skulderen - ribben skal senere kunne knappes over skulderen på bagstykket. Sy sammen i kun yderste maske langs med ærmegabet så der kan samles masker op til ærme gennem både forstykke og bagstykke øverst på ærmet. ÆRMER: Ærmet strikkes fra ærmegabet og ned. Læg arbejdet fladt og sæt 1 mærke øverst i ærmegabet = midt ovenpå skulderen (OBS! Midt ovenpå venstre skulder er i overgangen mellem glatstrik og rib). Strik masker op rundt om ærmegabet, brug rundpind 3 og start midt i maskerne som blev lukket af under ærmet - strik 46-50-54-58-62-66 masker op – sørg for at der strikkes lige mange masker op på hver side af mærket. Skift til rundpind 4. Nu strikkes der glatstrik frem og tilbage med forkortede pinde over ærmekuplen for at ærmet skal få en bedre pasform, omgangen starter midt under ærmet således: 1.PIND (= retsiden): Strik 4 masker forbi mærket ovenpå skulderen, vend arbejdet – læs STRIKKETIPS. 2.PIND (= vrangen): Strik 4 masker forbi mærket, vend arbejdet. 3.PIND (= retsiden): Strik 2-2-2-3-3-3 masker forbi hvor der blev vendt sidst, vend arbejdet. 4.PIND (= vrangen): Strik 2-2-2-3-3-3 masker forbi hvor der blev vendt sidt, vend arbejdet. Gentag 3. og 4.PIND. Strik til der er vendt totalt 16 gange (= 8 gange i hver side og sidste strikket pind er fra vrangen). EFTER SIDSTE GANG DER BLEV VENDT: Sidste gang 4.pind strikkes så afsluttes pinden med at vende arbejdet, strik derefter fra retsiden til begyndelsen af omgangen (midt under ærmet). Sæt 1 mærketråd midt under ærmet, den skal bruges når der tages ind under ærmet. Lad mærketråden følge med videre i arbejdet. Nu strikkes der rundt i glatstrik over alle masker, Samtidig med at der tages ind under ærmet, læs INDTAGNINGSTIPS - således: Når ærmet måler 1 cm målt midt under ærmet, tages der 2 masker ind 1-2-2-3-3-3 gange på hver 2.omgang, derefter tages der 2 masker ind på hver 2.-2.-1.-1.-1.-1.cm totalt 1-1-2-2-3-4 gange = 42-44-46-48-50-52 masker på pinden. Strik videre til ærmet måler 11-12-13-13-14-15 cm fra midt ovenpå skulderen. Skift til strømpepinde 3 og strik rib (= 1 ret / 1 vrang). Når ribben måler 1-1-1-2-2-2 cm lukkes der af. Ærmet måler ca 12-13-14-15-16-17 cm fra midt ovenpå skulderen. HALSKANT: Brug rundpind 3 og strik masker op langs med halsen fra retsiden således: Start yderst mod halsen på knappekanten på venstre forstykke, strik ca 75-83-89-99-99-107 masker op – maskeantallet skal kunne deles med 2 + 1. Strik rib (= 1 vrang / 1 ret) frem og tilbage i 1 cm, på næste pind fra retsiden laves der 1 knaphul således: Strik 2 masker, strik 2 masker ret sammen, slå om, strik pinden ud som før. Fortsæt ribben som før til den måler 2-2-2-3-3-3 cm. Luk af. MONTERING-2: Sy 3 knapper i, 2 knapper på venstre skulder ca 1 cm ned på bagstykket så venstre skulder fra forstykket kan knappes over skulderen, samt 1 knap i halskanten. |
|
![]() |
|
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #sunshinesprouttop eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 30 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS Children 49-3
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.