Anna skrev:
Hei, jeg prøver å strikke økningen på 1-4 pinne. Det står at det skal gjøres totalt 3 ganger, men da kommer jeg bare fram til 12 m økt. Er det 3 økninger eller 6?
01.03.2025 - 20:01DROPS Design svarede:
Hej Anna, du øker 1 maske i hver side (= 2 masker) på pind 1 og pind 3 (= 4 masker) det gør du 6 gange 4 x 6 = 24 masker økt :)
06.03.2025 - 14:32
Eva skrev:
Är det verkligen färg 49 Choklad på bilden? Ser ut som färg 51 Dubbel latte?
28.02.2025 - 13:40DROPS Design svarede:
Hej Eva. Tack för info! Du har rätt, vi har nu ändrat detta. Mvh DROPS Design
28.02.2025 - 14:01
Coffee Ridge Vest#coffeeridgevest |
|
![]() |
![]() |
Strikket vest i DROPS Merino Extra Fine. Arbejdet strikkes nedefra og op med perlerib, retstrik og v-hals. Størrelse S - XXXL.
DROPS 257-4 |
|
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- RETSTRIK (når der strikkes frem og tilbage): Strik ret på hver pind, det vil sige ret fra retsiden og ret fra vrangen. UDTAGNINGSTIPS: TAG 1 MASKE UD MOD VENSTRE: Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op forfra og masken strikkes ret i bagerste maskeled. TAG 1 MASKE UD MOD HØJRE: Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op bagfra og masken strikkes ret i forreste maskeled. KNAPHUL: Luk af til knaphul på højre forkant fra retsiden (forkanten = 6 masker): 1.PIND (= retsiden): Strik 3. og 4.maske fra kanten midt foran ret sammen, slå om, derefter fortsættes maskerne fra forstykket som før. 2.PIND (= vrangen): Strik forkanten som før og strik omslaget ret, så der bliver et knaphul. Første knaphul lukkes når arbejdet måler 10-10-9-10-10-10 cm, derefter lukkes der af til knaphul når arbejdet måler: S: 19 og 28 cm M: 19 og 28 cm L: 16, 23 og 30 cm XL: 17, 24 og 31 cm XXL: 18, 26 og 34 cm XXXL: 19, 28 og 37 cm (= sidste knaphul lukkes før der tages ind til v-hals). ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- VEST - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Arbejdet strikkes frem og tilbage fra midt foran, nedefra og op til ærmegabene. Derefter deles arbejdet til forstykker og bagstykke, og hver del strikkes frem og tilbage hver for sig. Hvis der står 0 i den valgte størrelse, så betyder det at man hopper over informationen og frem til næste information. RYG- OG FORSTYKKE: Slå 175-192-210-228-256-278 masker op på rundpind 4 med DROPS Merino Extra Fine. Strik 8 p retstrik – læs forklaring over. Strik næste pind således fra retsiden: Strik 6 masker forkant i retstrik, strik ret til der er 6 masker tilbage på pinden Samtidig med at der tages 16-17-19-21-23-27 masker ud jævnt fordelt over disse masker, afslut med 6 masker forkant i retstrik = 191-209-229-249-279-305 masker. Strik næste pind fra vrangen og strik mønster således: Strik 6 masker forkant som før, strik perlerib (= 1 maske vrang/1 maske retstrik) til der er 7 masker tilbage på pinden, strik 1 vrang, afslut med 6 masker forkant som før. Videre strikkes forkanter og perlerib (= 1 maske glatstrik/ 1 maske retstrik) som før Samtidig med at der tages ud i hver side indenfor 7 masker, læs UDTAGNINGSTIPS og strik således: 1.PIND (= retsiden): 6 masker forkant som før, strik 1 maske ret, tag 1 maske ud mod venstre, strik perlerib som før (dvs alle masker strikkes ret fra retsiden) til der er 7 masker tilbage på pinden, tag 1 maske ud mod højre, strik 1 maske ret, afslut med 6 masker forkant som før (= 2 masker taget ud). De nye masker strikkes ind i perlerib fra næste pind. 2.PIND (= vrangen): Strik 6 masker forkant som før, strik 2 masker vrang, strik perlerib (= 1 maske retstrik/1 maske vrang) til der er 8 masker tilbage på pinden, strik 2 masker vrang, afslut med 6 masker forkant som før. 3.PIND (= retsiden): Strik som 1.PIND. 4.PIND (= vrangen): Strik 6 masker forkant som før, strik 1 maske vrang, strik perlerib (= 1 maske retstrik/1 maske vrang) til der er 6 masker tilbage på pinden, afslut med 6 masker forkant som før. Strik 1.-4.PIND totalt 6 gange (= 24 masker taget ud) = 215-233-253-273-303-329 masker. Strik frem og tilbage med perlerib og forkanter som før i hver side - der lukkes af til KNAPHUL på højre forkant – læs forklaring over. Husk at hold strikkefastheden. Når arbejdet måler 22-23-24-25-26-27 cm skal der strikkes således: 6 masker forkant som før, strik perlerib som før over de næste 45-47-51-55-61-67 masker, strik 11-17-19-21-23-25 masker retstrik, strik perlerib som før over de næste 91-93-101-109-123-133 masker, strik 11-17-19-21-23-25 masker retstrik, strik perlerib som før over de næste 45-47-51-55-61-67 masker, afslut med 6 masker forkant som før. Når arbejdet måler 24-25-26-27-28-29 cm deles det til forstykker og bagstykke. DELING VED ÆRMEGAB: På næste pind fra retsiden deles arbejdet til forstykker og bagstykke, og pinden strikkes således: Strik 54-56-60-64-70-76 masker som før (= forstykke inklusive forkant), luk de næste 5-11-13-15-17-19 masker af til ærmegab, strik 97-99-107-115-129-139 masker som før (= bagstykke), luk de næste 5-11-13-15-17-19 masker af til ærmegab, og strik de sidste 54-56-60-64-70-76 masker som før (= forstykke inklusive forkant). På hver side af hvert ærmegab er der 3 masker retstrik. Forstykker og bagstykke strikkes færdig hver for sig. VENSTRE FORSTYKKE: = 54-56-60-64-70-76 masker. Første pind strikkes fra vrangen. Fortsæt perlerib og retstrik frem og tilbage som før Samtidig med at der på hver pind fra retsiden tages ind til ærmegab, strik således: Strik 3 masker retstrik som før, løft 1 maske løst af pinden, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 1 maske taget ind), strik perlerib som før til der er 6 masker tilbage, afslut med 6 masker forkant som før. Tag ind således totalt 6-4-6-6-10-12 gange (12-8-12-12-20-24 pinde strikket) = 48-52-54-58-60-64 masker tilbage. Når arbejdet måler 28-28-30-31-34-37 cm, tages der ind til v-hals på hver pind fra retsiden således: Strik som før til der er 8 masker tilbage på pinden, strik 2 ret sammen, afslut med 6 masker forkant som før (= 1 maske taget ind). Tag ind således totalt 18-20-20-22-24-26 gange = 30-32-34-36-36-38 masker tilbage til skulder. Strik som før til arbejdet måler 45-47-49-51-53-55 cm. Videre skal der lukkes af til skrå skulder således: 1.PIND (= retsiden): Luk de første 8-8-8-9-9-10 masker af på pinden, strik pinden ud som før. 2.PIND (= vrangen): Strik pinden ud som før. Strik 1.-2.PIND totalt 3 gange = 6-8-10-9-9-8 masker tilbage til skulder. Luk af med ret fra retsiden. Vesten måler ca 47-49-51-53-55-57 cm fra øverst på skulderen. HØJRE FORSTYKKE: = 54-56-60-64-70-76 masker. Første pind strikkes fra vrangen. Fortsæt i perlerib og retstrik frem og tilbage som før Samtidig med at der på hver pind fra retsiden tages ind til ærmegab således: Strik som før til der er 5 masker tilbage på pinden, strik 2 ret sammen (= 1 maske taget ind), afslut med 3 masker retstrik som før. Tag ind således totalt 6-4-6-6-10-12 gange (12-8-12-12-20-24 pinde strikket) = 48-52-54-58-60-64 masker tilbage - Husk KNAPHUL. Når arbejdet måler 28-28-30-31-34-37 cm, tages der ind til v-hals på hver pind fra retsiden således: Strik 6 masker forkant som før, løft 1 maske løst af pinden, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 1 maske taget ind), strik pinden ud som før. Tag ind således totalt 18-20-20-22-24-26 gange = 30-32-34-36-36-38 masker tilbage til skulder. Strik som før til arbejdet måler 45-47-49-51-53-55 cm. Videre skal der lukkes af til skrå skulder således: 1.PINDE (= retsiden): Strik pinden ud som før. 2.PIND (= vrangen): Luk de første 8-8-8-9-9-10 masker af på pinden, strik pinden ud som før. Strik 1.-2.PIND totalt 3 gange = 6-8-10-9-9-8 masker tilbage til skulder. Luk af med ret fra retsiden. Vesten måler ca 47-49-51-53-55-57 cm fra øverst på skulderen. BAGSTYKKE: = 97-99-107-115-129-139 masker. Første pind strikkes fra vrangen. Fortsæt i perlerib med 3 masker retstrik i hver side som før Samtidig med at der på hver pind fra retsiden tages ind til ærmegab, strik således: Strik 3 masker retstrik som før, løft 1 maske løst af pinden, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 1 maske taget ind), strik som før til der er 5 masker tilbage på pinden, strik 2 ret sammen (= 1 maske taget ind), afslut med 3 masker i retstrik. Tag ind således totalt 6-4-6-6-10-12 gange (12-8-12-12-20-24 pinde strikket) = 85-91-95-103-109-115 masker tilbage. Når arbejdet måler 43-45-47-49-51-53 cm strikkes der mønster frem og tilbage som før, men der strikkes retstrik over de midterste 37-39-39-43-49-51 masker. Når arbejdet måler 45-47-49-51-53-55 cm, lukkes de midterste 21-23-23-27-33-35 masker af til hals og hver skulder strikkes færdig for sig. SKULDER: = 32-34-36-38-38-40 masker. Nu lukkes der 2 masker af til hals på næste pind fra halsen = 30-32-34-36-36-38 masker tilbage på skulderen. Videre skal der lukkes af til skrå skulder på begyndelsen af hver pind fra skulderen således: Luk de første 8-8-8-9-9-10 masker af på pinden, strik pinden ud som før. Luk af således totalt 3 gange = 6-8-10-9-9-8 masker tilbage til skulder. Luk af. Vesten måler ca 47-49-51-53-55-57 cm fra øverst på skulderen. MONTERING: Sy skuldersømmene maske mod maske langs med den skrå skulder (dvs 30-32-34-36-36-38 masker på hver skulder). Sy knapperne i. |
|
![]() |
|
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #coffeeridgevest eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 22 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS 257-4
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.