SusanneVandt skrev:
Ang DROPS 257-26 Jeg forstår ikke opskriften på den hæklede kant. Kanten består af 3 hæklede rækker, men den første række forstår jeg slet ikke. Har I mulighed for at lave en lille video ? Vh Susanne
09.04.2025 - 15:27DROPS Design svarede:
Hej Susanne, du starter med at sætte tråden fast midt under ærmet, hækl 1 luftmaske, 3 luftmasker, 1 fastmaske ca 1,5 cm fra der hvor du startede, 3 lm, 1 fm , 3lm, 1 fm osv. Næste omgang starter med 1 luftmaske, kædemasker frem til først lm bue, 1 fastm om luftmaskebuen, så symbolet med 3lm, 1 halvst, osv :)
10.04.2025 - 08:50
Janni skrev:
Hvorfor er der aldrig fotos af ryggen? ( det gælder alle jeres beklædnings opskrifter) Det kunne være rart og nogle gange også behjælpeligt at kunne se begge sider
01.04.2025 - 00:22DROPS Design svarede:
Hei Janni. Vi har mange plagg med bilder av ryggen, men når ryggen er lik forstykket vil vi ofte bare vise forstykket. mvh DROPS Design
07.04.2025 - 08:39
Estelle-Marie Lesault skrev:
It does help, Thank you!
27.02.2025 - 18:21
Estelle Lesault skrev:
Thank you for your response! I’m not sure what you mean by 1+16 +1 +30 for example. You count 16 stitches and put the marker on the 16th stitch. Where is this 1 mentioned ? Why not 17 then?
27.02.2025 - 16:55DROPS Design svarede:
Dear Mrs Lesault, just add the markers in designed stitch, ie insert the 1st marker in the first stitch, count 16 sts, insert the marker in the next stitch, count 30 sts, insert the marker in the next stitch, count 16 sts, insert the marker in the next stitch, there should be now 30 sts after last marker so that you have: 1 st with a marker + 16 sts for sleeve + 1 st with a marker + 30 sts for front piece + 1 st with a marker + 16 sts for sleeve + 1 st with a marker + 30 sts for back piece. Can this help?
27.02.2025 - 17:13
Estelle-Marie Lesault skrev:
Hi! So there's a total of 96 stitches at first but when inserting the markers that only includes 92 stitches, is this normal and does it mean a side will be slightly bigger than the other?
27.02.2025 - 11:22DROPS Design svarede:
Dear Mrs Lesault, note that each of the 4 markers should be inserted in one stitch, and not between stitches, you then have 96 sts in S: 1+16+1+30+1+16+1+30=96 sts. Which side is biggern than which other one? Not sure to understand what you mean here, can you give us more info so that we can check? Thanks for your comprehension.
27.02.2025 - 16:42
Denise Lavonne Houghtaling skrev:
I would lied this pattermws
25.02.2025 - 20:56
Anna skrev:
Hello. To start the project where it is written to work 3 rounds in A1, does it mean to work 3 rounds only or to work 3 times A1 which would make 6 rounds in total? Thank you.
22.02.2025 - 14:08DROPS Design svarede:
Dear Anna, you work 3 rounds with A.1 (so round 1, round 2 and round 1 of A.1 again). Happy knitting!
24.02.2025 - 00:15
White Cascade#whitecascadesweater |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
![]() |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
Strikket bluse i 1 tråd DROPS Alpaca eller DROPS Nord og 1 tråd DROPS Kid-Silk. Arbejdet strikkes oppefra og ned i glatstrik med raglan og hæklekanter. Størrelse S - XXXL.
DROPS 257-26 |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- MØNSTER: Se diagram A.1. HÆKLEKANTER: Se diagram A.2 til A.4. RAGLAN: Tag 1 maske ud ved at slå om som forklaret under: TAG 1 MASKE UD MOD HØJRE FØR MÆRKET: Slå om højre pind ved at lægge tråden over højre pind bagfra og fremad, på næste omgang strikkes omslaget ret i forreste maskeled. Videre strikkes de nye masker i glatstrik. TAG 1 MASKE UD MOD VENSTRE EFTER MÆRKET: Slå om højre pind ved at lægge tråden foran pinden og derefter trække tråden bagud, på næste omgang strikkes omslaget drejet ret i bagerste maskeled. Videre strikkes de nye masker i glatstrik. INDTAGNINGSTIPS: Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 5 masker tilbage før mærketråden, strik 2 ret sammen, 6 ret (mærketråden sidder midt i disse 6 masker), tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind). ÆRMETIPS: Når der strikkes masker op midt under ærmet, kan der blive et lille hul i overgangen mellem maskerne på ryg & forstykke og ærmer. Hullerne kan lukkes ved at hente tråden op mellem to masker - denne tråd strikkes drejet sammen med den første maske mellem ryg & forstykke og ærme, så hullet lukker sig. ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- BLUSE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: I opskriften er der brugt pinde med forskellig længde, start med længden som passer til maskeantallet og skift ved behov. Halskant og bærestykke strikkes rundt på rundpind fra højre skulder bagpå, og der strikkes oppefra og ned. Når bærestykket er strikket færdig, deles arbejdet til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes færdig nedad rundt på rundpind, ærmerne er sat på vent. Derefter strikkes ærmerne nedad rundt på pinden. Til sidst hækles der en kant rundt i halsen og nederst rundt om begge ærmer. HALSKANT: Slå 96-100-104-112-112-116 masker op på rundpind 3 med 1 tråd DROPS Alpaca eller 1 tråd DROPS Nord sammen med 1 tråd DROPS Kid-Silk (= 2 tråde). Strik MØNSTER – læs forklaring over, dvs strik 3 omgange med A.1. Omgangens begyndelse er ved højre skulder bagpå. Sæt 1 mærke efter de første 33-34-35-39-39-40 masker på omgangen (= ca midt foran), arbejdet skal måles fra dette mærke. BÆRESTYKKE: Nu sættes der 4 mærker i arbejdet uden at maskerne strikkes, mærkerne sættes i en maske og disse masker kaldes for raglanmasker og strikkes i glatstrik. Sæt 1.mærke i første maske, tæl 16-16-16-20-20-20 masker (= ærme), sæt 2.mærke i næste maske, tæl 30-32-34-34-34-36 masker (= forstykke), sæt 3.mærke i næste maske, tæl 16-16-16-20-20-20 masker (= ærme), sæt 4.mærke i næste maske, der er 30-32-34-34-34-36 masker tilbage efter sidste mærke (= bagstykke). Skift til rundpind 4,5, strik glatstrik og tag ud til RAGLAN – læs forklaring over og strik således: 1.OMGANG: Strik glatstrik og tag ud til raglan på hver side af de 4 raglanmasker (= 8 masker taget ud). 2.OMGANG: Strik glatstrik. Strik 1. og 2.OMGANG 11-11-14-17-21-18 gange (= 22-22-28-34-42-36 omgange strikket) = 184-188-216-248-280-260 masker. Husk at holde strikkefastheden! Videre strikkes der og tages ud således: 1.OMGANG: Strik glatstrik og tag ud til raglan på hver side af de 4 raglanmasker (= 8 masker taget ud). 2.OMGANG: Strik glatstrik. 3.OMGANG: Strik glatstrik og tag ud til raglan på forstykke og bagstykke, dvs tag ud efter 2. og 4.mærke og før 3. og 1.mærke – der tages ikke ud på ærmerne (= 4 masker taget ud). 4.OMGANG: Strik glatstrik. Strik 1. til 4.OMGANG totalt 6-7-7-6-5-8 gange (= 24-28-28-24-20-32 omgange strikket = 6-7-7-6-5-8 gange taget ud på ærmerne og 12-14-14-12-10-16 gange taget ud på forstykke/bagstykke) = 256-272-300-320-340-356 masker. Alle udtagninger til raglan er nu færdige, der er taget ud totalt 23-25-28-29-31-34 gange på forstykke og bagstykke og 17-18-21-23-26-26 gange på ærmerne = 256-272-300-320-340-356 masker på pinden. Strik videre i glatstrik uden at tage ud til arbejdet måler 20-22-23-24-26-28 cm fra mærket midt foran. Nu deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer. DELING TIL RYG & FORSTYKKE OG ÆRMER: I størrelse S, M og L deles arbejdet midt i raglanlinjerne, i størrelse XL, XXL og XXXL deles arbejdet så raglanlinjerne bliver placeret lidt ind på forstykket/bagstykket. Samtidig med at næste omgang strikkes, deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer således: Strik 0-0-0-2-4-4 masker glatstrik (disse masker tilhører bagstykket), sæt de næste 52-54-60-64-66-66 masker på en tråd til ærme, slå 6-8-8-12-14-16 nye masker op på pinden (= i siden midt under ærmet), strik 76-82-90-96-104-112 masker glatstrik (= forstykke), sæt de næste 52-54-60-64-66-66 masker på en tråd til ærme, slå 6-8-8-12-14-16 nye masker op på pinden (= i siden midt under ærmet), og strik de sidste 76-82-90-94-100-108 masker i glatstrik (= bagstykke). Ryg & forstykke og ærmer strikkes videre hver for sig. RYG & FORSTYKKE: = 164-180-196-216-236-256 masker. Sæt 1 mærketråd i hver side på ryg- og forstykke, midt i de 6-8-8-12-14-16 masker som blev slået op under hvert ærme og lad mærketrådene følge med videre i arbejdet, mærketrådene skal bruges når der skal tages ind i siderne på ryg- og forstykke. Strik frem til første mærketråd, omgangen starter her og der strikkes rundt. Når arbejdet måler 6 cm fra delingen, tages der 1 maske ind på hver side af begge mærketråde – læs INDTAGNINGSTIPS (= 4 masker taget ind). Gentag indtagningen når arbejdet måler 12 cm fra delingen = 156-172-188-208-228-248 masker. Strik glatstrik til arbejdet måler 40-42-44-45-47-49 cm fra mærket midt foran. Skift til rundpind 3 og strik 3 omgange med A.1. Luk af med ret over vrang og vrang over ret. Blusen måler 41-43-45-46-48-50 cm fra mærket midt foran og ca 46-48-50-52-54-56 cm fra toppen af skulderen. ÆRMER: Sæt ærmets 52-54-60-64-66-66 masker fra den ene tråd på rundpind 4,5 og strik 1 maske i hver af de 6-8-8-12-14-16 masker som blev slået op under ærmet – læs ÆRMETIPS = 58-62-68-76-80-82 masker. Sæt 1 mærketråd midt i de 6-8-8-12-14-16 nye masker under ærmet – omgangen starter ved mærketråden. Strik rundt i glatstrik - SAMTIDIG når ærmet måler 2 cm fra delingen, tages der ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS - således: Der tages 2 masker ind på hver 2.-2.-2.-1½.-1½.-1½.cm totalt 2-3-5-8-9-9 gange = 54-56-58-60-62-64 masker. Strik videre til ærmet måler 41-40-39-38-37-35 cm fra delingen. Skift til strømpepinde 3 og strik 3 omgange rundt med A.1. Luk af med ret over vrang og vrang over ret. Ærmet måler ca 42-41-40-39-38-36 cm fra delingen. HÆKLEKANTER: Brug hæklenål 3,5 og 1 tråd i hver kvalitet (= 2 tråde), læs HÆKLEKANTER i forklaringen over og start fra retsiden midt under ærmet / ved den ene raglanlinje i halsen. Hækl A.2 i første maske, hækl A.3 til der er ca 1½ cm tilbage på omgangen, hækl A.4. Klip og hæft tråden. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
Diagram forklaring |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #whitecascadesweater eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 31 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS 257-26
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.