Marie-Armelle AQUILINA skrev:
Comment commencer le 1er rang sur l'endroit après avoir monté les mailles puisque on a forcément un premier rang envers après le montage des 102 mailles ?
06.04.2023 - 12:45DROPS Design svarede:
Bonjour Mme Aquilina, dans ce modèle, le 1er rang sera tricoté en mailles envers sur l'envers pour que le 2ème rang soit le 1er rang sur l'endroit. Bon tricot!
11.04.2023 - 11:35
Sophia skrev:
Good afternoon.can I use cotton yarn for this pattern..?thank you
04.04.2023 - 15:13DROPS Design svarede:
Hi Sophie, If you choose a cotton yarn from the same yarn group as Drops Air (Group C; or 2 strands of a cotton yarn from group A), you can use the pattern and stitch number as it stands. We do recommend that you work a swatch before beginning your work to test your knitting tension. You can find the yarn groups to the right and slightly below the photograph. Happy Easter!
05.04.2023 - 06:56
Christina skrev:
Merry Berry
21.01.2023 - 07:37
Donna skrev:
Ocean View
20.01.2023 - 19:27
Paulina skrev:
Ocean Waves
20.01.2023 - 12:41
Charlotte skrev:
Wavy
18.01.2023 - 09:39
Corradina skrev:
Vento di maggio
18.01.2023 - 07:37
Lavender Lightning#lavenderlightningsweater |
||||||||||||||||||||||
![]() |
![]() |
|||||||||||||||||||||
Strikket bluse i DROPS Air. Arbejdet strikkes nedefra og op med bølgemønster og striber. Størrelse S - XXXL.
DROPS 241-21 |
||||||||||||||||||||||
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- RETSTRIK (strikkes frem og tilbage): Strik ret på hver pind. RETSTRIK (strikkes rundt): Strik 1 omgang ret og 1 omgang vrang. MØNSTER: Se diagram A.1 til A.5. Vælg diagram for din størrelse. Diagrammerne viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden. UDTAGNINGSTIPS (gælder midt under ærmerne): Start 2 masker før mærketråden, slå om, strik 4 ret (mærketråden sidder midt mellem disse 4 masker), slå om. På næste omgang strikkes omslagene drejet ret, så det ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik. ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- BLUSE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Bagstykke og forstykke strikkes frem og tilbage på rundpind, nedefra og op, hver for sig. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde / lille rundpind, nedefra og op til der hvor ærmekuplen starter, derefter strikkes ærmekuplen frem og tilbage på rundpind til færdigt mål. Arbejdet sys sammen som forklaret i opskriften. Til sidst strikkes der masker op rundt i halsen og det strikkes en halskant rundt i rib. BAGSTYKKE: Slå 102-106-118-122-134-150 masker op på rundpind 5,5 med farven lilla tåge i DROPS Air. Første pind strikkes således fra retsiden: A.1, 0-2-0-2-8-3 masker RETSTRIK – læs forklaring over, strik A.2 totalt 4-4-4-4-4-6 gange, 0-2-0-2-8-3 masker retstrik, A.1. Når A.2 er strikket 1 gang i højden, er det 94-98-110-114-126-138 masker på pinden. Næste pind strikkes således fra retsiden: A.1, 0-2-0-2-8-3 masker glatstrik, strik A.3 totalt 4-4-4-4-4-6 gange, 0-2-0-2-8-3 masker glatstrik, A.1. Fortsæt mønsteret frem og tilbage således. OBS: På hver pind som strikkes ret fra vrangen i A.3, strikkes der ret fra vrangen over alle masker på pinden. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Når A.3 er strikket 3-3-4-4-4-4 gange i højden, starter striberne. Samtidig med at der strikkes striber og mønster skal der lukkes af til ærmegab og hals. Læs derfor afsnittene STRIBER, ÆRMEGAB og HALS før det strikkes videre. STRIBER: Skift til farven natur. Næste pind strikkes således fra retsiden: A.1, 0-2-0-2-8-3 masker glatstrik, strik A.4 totalt 4-4-4-4-4-6 gange, 0-2-0-2-8-3 masker glatstrik, A.1. Fortsæt mønsteret således. OBS: Når det skiftes farve i A.4, gælder det fra starten af pinden og på hver pind som strikkes ret fra vrangen i A.4, strikkes der ret fra vrangen også over de 0-2-0-2-8-3 masker glatstrik i hver side. Når A.4 er strikket totalt 2-2-2-3-3-3 gange i højden, strikkes A.5 på samme måde over maskerne i A.4 (de øvrige masker strikkes som før). Når A.5 er strikket færdig, strikkes A.3 på samme måde over maskerne i A.5 med farven lilla tåge til arbejdet måler ca 54-56-58-60-62-64 cm fra opslåningskanten der hvor buen svinger ned (de øvrige masker strikkes som før i farven lilla tåge). Derefter strikkes der glatstrik over alle masker til færdigt mål (= ca 2 cm glatstrik over alle masker). ÆRMEGAB: Når arbejdet måler 37-38-39-40-41-42 cm målt fra opslåningskanten der hvor buen svinger ned, lukkes der 2-2-4-4-6-6 masker af til ærmegab på begyndelsen af de 2 næste pinde = 90-94-102-106-114-126 masker tilbage. Nu fortsætter mønsteret som før med 6-8-4-6-10-5 masker glatstrik og 1 maske retstrik yderst i hver side (på hver pind som strikkes ret fra vrangen i A.5 og A.3, strikkes der ret fra vrangen over alle masker på pinden). HALS: Når arbejdet måler ca 53-55-57-59-61-63 cm målt fra opslåningskanten der hvor buen svinger nedad, skal der lukkes af til hals – sørg for at du nu skal starte på en pind fra retsiden med glatstrik. Luk de midterste 32-32-32-36-36-36 masker af til hals og strik hver skulder færdig for sig. Fortsæt mønsteret og luk 2 masker af til hals på begyndelsen af næste pind fra halsen = 27-29-33-33-37-43 masker tilbage på skulderen (maskerne som ikke går op i 1 rapport i bredden med A.3 strikkes i glatstrik). OBS: Husk at mønsteret afsluttes når arbejdet måler ca 54-56-58-60-62-64 cm fra opslåningskanten der hvor buen svinger ned, derefter strikkes der glatstrik frem og tilbage over alle masker. Når arbejdet måler 56-58-60-62-64-66 cm fra opslåningskanten der hvor buen svinger ned, lukkes der lidt løst af med ret fra retsiden. Strik den anden skulder på samme måde. FORSTYKKE: Slå lige så mange masker op som på bagstykket og strik på samme måde som bagstykket til arbejdet måler ca 49-51-52-54-55-56 cm målt fra opslåningskanten der hvor buen svinger nedad – sørg for at du nu skal starte på en pind fra retsiden med glatstrik. Sæt de midterste 22 masker på 1 tråd til hals og strik hver skulder færdig for sig. Fortsæt mønsteret som før og luk af til hals på begyndelsen af hver pind fra halsen således: Luk 2 masker af 2-2-2-3-3-3 gange og 1 maske 3 gange = 27-29-33-33-37-43 masker tilbage på skulderen (maskerne som ikke går op med 1 rapport i bredden med A.3, strikkes i glatstrik). Når arbejdet måler ca 54-56-58-60-62-64 cm, strikkes der glatstrik frem og tilbage over alle masker (tilpas efter bagstykket). Når arbejdet måler 56-58-60-62-64-66 cm, lukkes der lidt løst af med ret fra retsiden. Strik den anden skulder på samme måde. ÆRMER: Slå 63-63-67-67-71-71 masker op på strømpepinde 5,5 med farven lilla tåge i DROPS Air. Sæt 1 mærketråd på begyndelsen af omgangen (midt under ærmet). Strik 0-0-2-2-4-4 masker RETSTRIK – læs forklaring over, strik A.2 totalt 3 gange (vælg diagram med 21 masker i alle størrelser), 0-0-2-2-4-4 masker retstrik. Når A.2 er strikket 1 gang i højden, er det 57-57-61-61-65-65 masker på omgangen. Næste omgang strikkes således: 0-0-2-2-4-4 masker glatstrik, strik A.3 totalt 3 gange (vælg diagram med 19 masker i alle størrelser), 0-0-2-2-4-4 masker glatstrik. Fortsæt mønsteret således. OBS: På hver omgang hvor det strikkes vrang over maskerne i A.3, strikkes der vrang over alle masker på omgangen. Når A.3 er strikket 3 gange i højden, strikkes der 1 omgang ret samtidig som der tages 9-7-9-9-11-9 masker ind jævnt fordelt = 48-50-52-52-54-56 masker. Fortsæt i glatstrik. Når arbejdet måler 16 cm målt fra opslåningskanten der hvor buen svinger nedad, tages der 2 masker ud midt under ærmet – læs UDTAGNINGSTIPS. Tag ud således på hver 6.-5.-4.-3½.-2½.-2½.cm totalt 6-7-8-9-10-10 gange = 60-64-68-70-74-76 masker. Når arbejdet måler 48-48-45-45-42-40 cm målt fra opslåningskanten der hvor buen svinger nedad, strikkes arbejdet frem og tilbage på rundpind fra midt under ærmet til ærmekuplen måler ca 1-1-3-3-4-4 cm. Luk lidt løst af. Ærmet måler ca 49-49-48-48-46-44 cm fra opslåningskanten der hvor buen svinger nedad. Strik et ærme til på samme måde. MONTERING: Sy skuldersømmene. Sy sidesømmene – start ved ærmegabet og sy kant mod kant i yderste led af yderste maske, men lad ca 20 cm være nederst i hver side til slids. Sy ærmekuplen til ærmegabet indenfor 1 maske retstrik. Sy slidsen øverst på ærmet til bunden af ærmegabet – se skitse. HALSKANT: Start ved den ene skuldersøm og strik ca 82-82-84-92-94-96 masker op fra retsiden rundt i halsen (inklusive maskerne på tråden) på lille rundpind 4,5 med farven lilla tåge. Maskeantallet skal kunne deles med 2. Strik rundt i rib (1 ret / 1 vrang) i 5 cm. Luk lidt løst af med ret over ret og vrang over vrang. |
||||||||||||||||||||||
Diagram forklaring |
||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #lavenderlightningsweater eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 32 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS 241-21
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.