Shell Seeker Cardigan |
|||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||||
Hæklet cardigan i DROPS Belle. Arbejdet hækles nedefra og op med hulmønster og bobler. Størrelse S - XXXL.
DROPS 240-4 |
|||||||||||||||||||||||||||||||
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- LUFTMASKE: Hvis du hækler yderst på hæklenålen, kan luftmasken let blive for stram. 1 luftmaske skal være lige så lang som 1 fastmaske/stangmaske er bred. HÆKLEINFORMATION: Hver række starter med 1 luftmaske. Denne luftmaske erstatter ikke første maske, men kommer i tillæg. MØNSTER: Se diagram A.1 til A.9. A.5/A.7 viser hvordan A.6 starter/slutter på ryg- og forstykke i størrelse M, L og XXXL. A.4/A.8 viser hvordan A.6 starter/slutter på ryg- og forstykke i størrelse S, XL og XXL. A.9 viser halsudskæringen på forstykkerne. MÅLETIPS: Alle mål det henvises til undervejs i opskriften tages når arbejdet holdes op. Dette fordi mønsteret strækker sig når tøjet er på. ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- CARDIGAN – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Ryg- og forstykke hækles frem og tilbage, nedefra og op til ærmegabene. Derefter hækles bagstykket og forstykkerne frem og tilbage hver for sig til færdigt mål. Ærmerne hækles frem og tilbage, nedefra og op. Tøjet monteres som forklaret i opskriften. Til sidst hækles der en kant rundt om åbningen på cardiganen og 4 snore til at binde med midt foran. RYG- OG FORSTYKKE: Hækl 202-242-242-282-282-322 LUFTMASKER – læs forklaring over, på nål 4 med DROPS Belle. Hækl 1 fastmaske i 2.luftmaske fra nålen, derefter hækles der 1 fastmaske i hver luftmaske = 201-241-241-281-281-321 fastmasker + 1 luftmaske – læs HÆKLEINFORMATION. Næste række hækles således fra retsiden: Hækl A.1 over de første 11 fastmasker, hækl A.2 totalt 18-22-22-26-26-30 gange, hækl A.3 over de sidste 10 fastmasker. Fortsæt mønsteret frem og tilbage således. HUSK PÅ HÆKLEFASTHEDEN! Når de 2 første rækker (A) i A.1/A.2/A.3 er hæklet 1 gang i højden, hækles de 4 rækker i B totalt 4 gange i højden, derefter hækles de 4 rækker i C 1 gang i højden. Dette mønster er nu færdig, og arbejdet måler ca 18 cm fra opslåningskanten. Næste række hækles således fra retsiden: STØRRELSE S, XL og XXL: Hækl A.4 over maskerne i A.1, hækl A.6 totalt 2-3-3 gange (sørg for at mønsteret hækles rigtig over maskerne i A.2), sæt 1 mærketråd, hækl A.6 totalt 5-7-7 gange, sæt 1 mærketråd, hækl A.6 totalt 2-3-3 gange (A.6 er nu hæklet totalt 9-13-13 gange og det er sat 1 mærketråd i hver side på ryg- og forstykke), hækl A.8 over maskerne i A.3. Fortsæt mønsteret frem og tilbage således. STØRRELSE M, L og XXXL: Hækl A.5, hækl A.6 totalt 3-3-4 gange (sørg for at mønsteret hækles rigtig over maskerne i A.2), sæt 1 mærketråd, hækl A.6 totalt 6-6-8 gange, sæt 1 mærketråd, hækl A.6 totalt 3-3-4 gange (A.6 er nu hæklet totalt 12-12-16 gange og det er sat 1 mærketråd i hver side på ryg- og forstykke), hækl A.7. Fortsæt mønsteret frem og tilbage således. ALLE STØRRELSER: Når arbejdet måler ca 28-30-30-32-31-33 cm – læs MÅLETIPS, og du er på en række med kun luftmaskebuer og fastmasker, deles arbejdet ved begge mærketråde til ærmegab, og hver del hækles videre for sig. HØJRE FORSTYKKE: Fortsæt mønsteret frem og tilbage som før, men vend ved ærmegabet når der er 3 luftmaskebuer tilbage mod mærketråden (ærmegabet = 6 luftmaskebuer) = 12-15-15-18-18-21 luftmaskebuer (start og slut rækken som før). Når arbejdet måler ca 38-40-41-43-44-46 cm, hækles der luftmaskebuer / fastmasker frem og tilbage som før over alle masker, uden at hækle bobler. SAMTIDIG lukkes der af til hals mod midt foran således: Start fra vrangen og hækl som før over de første 10-13-12-15-14-17 luftmaskebuer som vist i A.9 (der er 2-2-3-3-4-4 luftmaskebuer tilbage mod midt foran), vend og hækl tilbage (A.9 viser kun størrelse S, men aflukningen er ens i alle størrelser, så hækl det antal luftmaskebuer som er angivet over for din størrelse og følg A.9 for aflukning til hals). Dvs det hækles over 1 luftmaskebue mindre på slutningen af hver 2.række mod halsen totalt 3 gange som vist i A.9 = 7-10-9-12-11-14 luftmaskebuer tilbage på skulderen. Fortsæt at hækle luftmaskebuer til arbejdet måler 48-50-52-54-56-58 cm – husk MÅLETIPS. Klip og hæft tråden. VENSTRE FORSTYKKE: Hækles som højre forstykke, men spejlvendt. Når det skal lukkes af til hals mod midt foran, startes det fra retsiden og hækles på samme måde som på højre forstykke (følg A.9). BAGSTYKKE: Start mønsteret 3 luftmaskebuer efter mærketråden i siden, fortsæt A.6 frem og tilbage som før over de næste 24-30-30-36-36-42 luftmaskebuer (start og slut mønsteret som vist i A.5/A.7), vend - der er 3 luftmaskebuer tilbage mod mærketråden i den anden side. Når arbejdet måler ca 38-40-41-43-44-46 cm – tilpas længden efter forstykkerne, hækles der luftmaskebuer / fastmasker frem og tilbage som før over alle masker, uden at hækle bobler. Når arbejdet måler ca 45-47-49-51-53-55 cm og næste række skal hækles fra retsiden – husk MÅLETIPS, hækles der skulder således: Hækl frem og tilbage som før over de første 7-10-9-12-11-14 luftmaskebuer (start og slut rækken med A.5/A.7 som før). Klip og hæft tråden når arbejdet måler 48-50-52-54-56-58 cm. Vend arbejdet, start fra vrangen og hækl skulder på samme måde i den anden side af arbejdet (det hækles ikke over de midterste 10-10-12-12-14-14 luftmaskebuer = hals). ÆRME: Hækl 82-82-82-82-102-102 luftmasker på nål 4 med DROPS Belle. Hækl 1 fastmaske i 2.luftmaske fra nålen, derefter hækles der 1 fastmaske i hver luftmaske = 81-81-81-81-101-101 fastmasker + 1 luftmaske. Næste række hækles således: Hækl A.1 over de første 11 fastmasker, hækl A.2 totalt 6-6-6-6-8-8 gange, hækl A.3 over de sidste 10 fastmasker. Fortsæt mønsteret frem og tilbage således. Når de 2 første rækker (A) i A.1/A.2/A.3 er hæklet 1 gang i højden, hækles de 4 rækker i B totalt 2 gange i højden, derefter hækles de 4 rækker i C 1 gang i højden. Dette mønster er nu færdig, og arbejdet måler ca 11 cm fra opslåningskanten. Næste række hækles således fra retsiden: Hækl A.5, hækl A.6 totalt 4-4-4-4-5-5 gange (sørg for at mønsteret hækles rigtigt over maskerne i A.2), hækl A.7 = 24-24-24-24-30-30 luftmaskebuer. Fortsæt mønsteret frem og tilbage således. STØRRELSE S, M, XXL og XXXL: Når arbejdet måler ca 47-43-41-37 cm, hækles der luftmaskebuer / fastmasker frem og tilbage over alle masker uden at hækle bobler. Hækl til ærmet måler 52-48-46-42 cm – husk MÅLETIPS. Klip og hæft tråden. Hækl et ærme til på samme måde. STØRRELSE L og XL: Når arbejdet måler 14 cm, tages der 1 luftmaskebue ud yderst i den ene side af arbejdet ved at hækle 1 luftmaskebue + 1 fastmaske ekstra i første bue på rækken. Gentag udtagningen i sidste bue på rækken når arbejdet måler ca 28 cm = 26-26 luftmaskebuer på rækken. Når arbejdet måler ca 44-40 cm, hækles der luftmaskebuer / fastmasker frem og tilbage over alle masker uden at hækle bobler. Hækl til ærmet måler 49-45 cm – husk MÅLETIPS. Klip og hæft tråden. Hækl et ærme til på samme måde. MONTERING: Læg forstykket mod bagstykket vrang mod vrang, og hækl den ene skulder på forstykket sammen med tilsvarende skulder på bagstykket således: * 1 fastmaske om første/næste luftmaskebue på forstykket, 1 luftmaske, 1 fastmaske om første/næste luftmaskebue på bagstykket, 1 luftmaske *, hækl fra *-* langs hele skulderen, afslut med 1 fastmaske i sidste maske. Klip og sy fast tråden. hækl den anden skulder sammen på samme måde. Hækl ærmerne sammen fra nederste kant således: 1 fastmaske i første maske i den ene side af ærmet, 2 luftmasker, 1 fastmaske i første maske i den anden side af ærmet, * 2 luftmasker, spring over ca 1 cm, 1 fastmaske i næste maske på den ene side af ærmet, 2 luftmasker, spring over ca 1 cm, 1 fastmaske i næste maske på den anden side af ærmet *, hækl fra *-* til der er ca 5 cm tilbage øverst under på ærmet. Klip og hæft tråden. Hækl ærmekuplen fast til ærmegabet på samme måde som ærmet blev hæklet sammen, dvs * 1 fastmaske om første/næste luftmaskebue på forstykke/bagstykke, 2 luftmasker, 1 fastmaske om første/næste luftmaskebue på ærmekuplen, 2 luftmasker *, hækl fra *-* langs med hele ærmekuplen / ærmegabet. Derefter hækles slidsen øverst på ærmet fast til bunden af ærmegabet på samme måde – se skitse. KANT LANGS MED ÅBNINGEN PÅ CARDIGANEN: Start fra retsiden nederst på højre forstykke, hækl 1 fastmaske i første maske, * 3 luftmasker, spring over ca 1½ cm, 1 fastmaske om næste maske / luftmaskebue *, hækl fra *-* op langs med forstykket, rundt i halsen og ned langs med venstre forstykke. Klip og hæft tråden. SNOR: Hækl en luftmaskerække på ca 60 cm. Klip tråden, træk tråden gennem masken og bind en knude i hver ende på snoren. Hækl 3 snore til på samme måde. Læg en snor dobbelt – træk løkken gennem yderste luftmaskebue midt foran i halsen, øverst på højre forstykke, træk enderne gennem løkken og stram. Sæt en snor i på samme måde ca 10 til 12 cm under denne. Sæt 2 snore i på samme måde på venstre forstykke. Brug snorene til at lukke cardiganen med. |
|||||||||||||||||||||||||||||||
Diagram forklaring |
|||||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||||||||||||||
Har du lavet denne eller nogle af vore andre modeller? Del dine billeder i sociale medier og mærk dem med #dropsdesign, så vi kan se dem! Behøver du hjælp med opskriften?Du finder instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2024 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentarer / Spørgsmål (22)
Sommerkveld
17.01.2023 - 22:13Name der Tochter von Elvis Presley, die in diesem Jahr verstorben ist.
17.01.2023 - 22:10