Blue Bliss Cardigan#blueblisscardigan |
|
![]() |
![]() |
Strikket lang oversize cardigan i DROPS Snow. Arbejdet strikkes oppefra og ned i glatstrik med dobbelt halskant, raglan, lommer og i-cord. Størrelse XS - XXL.
DROPS 259-37 |
|
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- RETSTRIK (når der strikkes frem og tilbage): Strik ret på hver pind, det vil sige ret fra retsiden og ret fra vrangen. FORKANT MED I-CORD: STARTEN AF PINDEN: Strik forkanten således: Tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes vrang med tråden foran arbejdet, strik 1 maske ret og 5 masker retstrik. SLUTNINGEN AF PINDEN: Strik forkanten således: Strik til der er 7 masker tilbage på pinden, strik 5 masker retstrik, tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes vrang med tråden foran arbejdet, strik 1 maske ret. Strik på samme måde både fra retsiden og fra vrangen. KNAPHUL: Luk af til knaphul på højre forkant (når tøjet er på). Luk af fra retsiden når der er 5 masker tilbage på pinden således: 1.PIND (= retsiden): Slå om, strik 2 ret sammen, 1 ret, tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes vrang med tråden foran arbejdet, 1 ret. 2.PIND (= vrangen): Strik forkanten som før og strik omslaget ret, så der bliver et knaphul. Første knaphul lukkes på første pind fra retsiden efter at halskanten er strikket færdig. Derefter lukkes de 4 næste knaphuller med ca 9-9½-9½-10-10-10½ cm mellem hvert knaphul. Nederste knaphul placeres i overgangen mellem glatstrik og rib. RAGLAN: Tag 1 maske ud ved at slå om som forklaret under: TAG 1 MASKE UD MOD HØJRE FØR MÆRKETRÅDEN: Lav et omslag om højre pind ved at lægge tråden over højre pind bagfra og fremad, på næste pind strikkes omslaget vrang i forreste maskeled. Videre strikkes de nye masker i glatstrik. TAG 1 MASKE UD MOD VENSTRE EFTER MÆRKETRÅDEN: Lav et omslag om højre pind ved at lægge tråden foran pinden og derefter trække tråden bagud, på næste pind strikkes omslaget vrang i bagerste maskeled. Videre strikkes de nye masker i glatstrik. UDTAGNINGSTIPS: Tag 1 maske ud ved at slå om, på næste pind / omgang strikkes omslaget drejet - så der ikke bliver hul. INDTAGNINGSTIPS: Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, strik 2 ret sammen, 2 ret (mærketråden sidder mellem disse 2 masker), tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind). ÆRMETIPS: Når der strikkes masker op midt under ærmet, kan der blive et lille hul i overgangen mellem maskerne på ryg & forstykke og ærmer. Hullerne kan lukkes ved at hente tråden op mellem to masker - denne tråd strikkes drejet sammen med den første maske mellem ryg & forstykke og ærme, så hullet lukkes. ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- CARDIGAN - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: I opskriften er der brugt pinde med forskellig længde, start med længden som passer til maskeantallet og skift ved behov. Halskant og bærestykke strikkes frem og tilbage på rundpind fra midt foran, og der strikkes oppefra og ned. Når bærestykket er strikket færdig, deles arbejdet til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes færdig nedad og frem og tilbage på rundpind, ærmerne er sat på vent. Derefter strikkes ærmerne nedad rundt på pinden. Halskanten bukkes dobbelt mod vrangen, og sys fast. HALSKANT: Slå 62-66-70-70-74-78 masker op på rundpind 8 med DROPS Snow. Skift til rundpind 6 (der slås op på en tykkere pind så opslagskanten bliver elastisk). Strik 1 pind vrang fra vrangen. Derefter strikkes der glatstrik med 1 maske RETSTRIK i hver side – læs forklaring over. Når halskanten måler 2-2-3-3-4-4 cm og næste pind skal strikkes fra vrangen, strikkes der 2 pinde glatstrik Samtidig med at der slås 6 masker op til forkant på slutningen af hver af disse pinde = 74-78-82-82-86-90 masker. Strik 1 pind ret fra vrangen (= bukkekant), men de 7 yderste masker i hver side strikkes som FORKANT MED I-CORD – læs forklaring over. Halskanten måler nu ca 4-4-5-5-6-6 cm (= halskantens højde når den er bukket dobbelt). Fortsæt i glatstrik med 7 masker forkant som før, til halskanten måler 8-8-10-10-12-12 cm fra opslagskanten – afslut med en pind fra vrangen. Sæt et mærke indenfor forkanten i den ene side af arbejdet, bærestykket skal måles fra dette mærke. BÆRESTYKKE: Nu sættes der 4 mærketråde i arbejdet uden at maskerne strikkes, mærketrådene sættes mellem 2 masker – OBS: 3 masker på hver side af hver mærketråd (= totalt 6 masker) kaldes for raglanmasker og der skal senere tages ud til raglan før/efter disse 6 raglanmasker. Tæl 15-16-17-17-17-18 masker (= venstre forstykke), sæt 1 mærketråd før næste maske, tæl 14-14-14-14-16-16 masker (= ærme), sæt 1 mærketråd før næste maske, tæl 16-18-20-20-20-22 masker (= bagstykke), sæt 1 mærketråd før næste maske, tæl 14-14-14-14-16-16 masker (= ærme), sæt 1 mærketråd før næste maske, der er 15-16-17-17-17-18 masker tilbage på pinden efter sidste mærketråd (= højre forstykke). Skift til rundpind 8 og strik glatstrik og forkanter som før Samtidig med at der tages ud til RAGLAN og lukkes af til KNAPHUL – læs forklaring over og strik således: 1.PIND (= retsiden): Strik glatstrik og forkanter som før og tag ud til raglan på hver side af de 6 raglanmasker i hver overgang mellem forstykker/bagstykke og ærmer (= 8 masker taget ud). 2.PIND (= vrangen): Strik glatstrik og forkanter som før. Strik 1. og 2.PIND 6-3-6-7-12-11 gange (= 12-6-12-14-24-22 pinde strikket) = 122-102-130-138-182-178 masker på pinden. Husk at følge strikkefastheden. Videre strikkes der og tages ud således: 1.PIND (= retsiden): Strik glatstrik og forkanter som før og tag ud til raglan på hver side af de 6 raglanmasker i hver overgang mellem forstykke/bagstykke og ærmer (= 8 masker taget ud). 2.PIND (= vrangen): Strik glatstrik og forkanter som før. 3.PIND (= retsiden): Strik glatstrik og forkanter som før og tag ud til raglan på forstykkerne og på bagstykket, dvs tag ud før 1. og 3.mærketråd og efter 2. og 4.mærketråd - der tages ikke ud på ærmerne (= 4 masker taget ud). 4.PIND (= vrangen): Strik glatstrik og forkanter som før. Strik 1. til 4.PIND 4-6-5-5-3-4 gange (= 16-24-20-20-12-16 pinde strikket = 8-12-10-10-6-8 gange taget ud på forstykkerne/bagstykket og 4-6-5-5-3-4 gange taget ud på ærmerne) = 170-174-190-198-218-226 masker på pinden. Alle udtagninger til raglan er nu færdige, der er taget ud totalt 14-15-16-17-18-19 gange på forstykkerne/bagstykket og 10-9-11-12-15-15 gange på ærmerne og arbejdet måler ca 19-20-21-23-24-25 cm fra mærket midt foran. Hvis arbejdet måler mindre end dette strikkes der glatstrik og forkanter som før uden at tage ud, til rigtigt mål. Nu deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer. DELING TIL RYG & FORSTYKKE OG ÆRMER: Samtidig med at næste pind strikkes, deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer således: Strik 32-33-35-36-39-41 masker som før (= forstykke), sæt de næste 28-28-32-34-38-38 masker på en tråd til ærme, slå 6-8-8-10-10-12 nye masker op på pinden (= i siden midt under ærmet), strik 50-52-56-58-64-68 masker glatstrik (= bagstykke), sæt de næste 28-28-32-34-38-38 masker på en tråd til ærme, slå 6-8-8-10-10-12 nye masker op på pinden (= i siden midt under ærmet), og strik de sidste 32-33-35-36-39-41 masker som før (= forstykke). Ryg & forstykke og ærmer strikkes videre hver for sig. Herfra måles arbejdet videre! RYG & FORSTYKKE: = 126-134-142-150-162-174 masker. Strik frem og tilbage fra midt foran over alle masker med glatstrik og forkanter som før. Strik til arbejdet måler 16-17-17-16-15-16 cm fra delingen og næste pind skal strikkes fra retsiden (arbejdet måler ca 35-37-38-39-39-41 cm fra mærket midt foran). Lad maskerne hvile på pinden og strik 2 løse lommetillæg som forklaret under. LOMMETILLÆG: Slå 20-20-22-22-24-24 masker op på pind 8 med DROPS Snow. Strik glatstrik frem og tilbage i 2½ cm, strik 1 pind ret fra vrangen (= bukkekant) og sæt derefter maskerne på 1 tråd. Strik 1 lommetillæg til på samme måde. RYG & FORSTYKKE MED LOMMEÅBNING: Nu fortsættes der fra retsiden over ryg & forstykke, Samtidig med at der laves lommeåbning således: Strik 7 masker forkant som før, 5-5-5-6-7-8 masker glatstrik, sæt de næste 20-20-22-22-24-24 masker på 1 tråd til lomme, sæt de 20-20-22-22-24-24 masker fra det ene lommetillæg ind på venstre pind (med retsiden ud), strik ret over disse 20-20-22-22-24-24 masker, strik 62-70-74-80-86-96 masker glatstrik, sæt de næste 20-20-22-22-24-24 masker på 1 tråd til lomme, sæt de 20-20-22-22-24-24 masker fra det andet lommetillæg ind på venstre pind (med retsiden ud), strik ret over disse 20-20-22-22-24-24 masker, strik 5-5-5-6-7-8 masker glatstrik og 7 masker forkant som før. Fortsæt i glatstrik og forkanter frem og tilbage som før over alle masker til arbejdet måler 53-55-57-58-59-61 cm fra mærket midt foran (arbejdet måler ca 18-18-19-19-20-20 cm fra lommeåbningen) – sørg for at næste pind strikkes fra retsiden. Lad maskerne hvile på pinden og strik lommerne som forklaret under. LOMMER: Sæt de 20-20-22-22-24-24 masker fra tråden på rundpind 8 og strik glatstrik frem og tilbage i 18-18-19-19-20-20 cm (sørg for at lommen er lige så lang som til bunden af forstykket) – afslut efter en pind fra vrangen og sæt maskerne på 1 tråd. Når begge lommer er strikket færdig, sættes lommerne sammen med ryg- og forstykke som forklaret under. RYG & FORSTYKKE FORTSÆTTER: Næste pind strikkes således fra retsiden: 7 masker forkant som før, 5-5-5-6-7-8 masker glatstrik, strik de næste 20-20-22-22-24-24 masker fra forstykket sammen med de 20-20-22-22-24-24 masker fra lommen (maskerne strikkes ret sammen 2 og 2), strik 62-70-74-80-86-96 masker glatstrik, strik de næste 20-20-22-22-24-24 masker fra forstykket sammen med de 20-20-22-22-24-24 masker fra lommen (maskerne strikkes ret sammen 2 og 2), strik 5-5-5-6-7-8 masker glatstrik og 7 masker forkant som før. På næste pind (= vrangen) starter ribben Samtidig med at der tages 34-38-38-42-42-50 masker ud jævnt fordelt på pinden – læs UDTAGNINGSTIPS (der tages ikke ud over forkanterne) = 160-172-180-192-204-224 masker, der strikkes således: Skift til rundpind 6 og strik forkanten som før, strik rib (= 2 vrang / 2 ret – husk udtagningen) til der er 9 masker tilbage, strik 2 vrang og forkanten som før. Når ribben måler 5-5-5-6-6-6 cm lukkes der lidt løst af med ret over ret og vrang over vrang. Cardiganen måler 58-60-62-64-65-67 cm fra mærket midt foran og ca 64-66-68-70-72-74 cm fra toppen af skulderen. ÆRMER: Sæt ærmets 28-28-32-34-38-38 masker fra den ene tråd på rundpind 8 og strik 1 maske i hver af de 6-8-8-10-10-12 masker som blev slået op under ærmet – læs ÆRMETIPS = 34-36-40-44-48-50 masker. Sæt 1 mærketråd midt i de 6-8-8-10-10-12 nye masker under ærmet – omgangen starter ved mærketråden. Strik rundt i glatstrik - SAMTIDIG når ærmet måler 2 cm fra delingen, tages der ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS - således: Der tages 2 masker ind på hver 2.cm totalt 1-1-3-4-6-6 gange = 32-34-34-36-36-38 masker. Strik videre til ærmet måler 41-40-40-38-38-37 cm fra delingen. Skift til strømpepinde 6 og strik rib (= 2 ret / 2 vrang) Samtidig med at der tages 8-10-10-12-12-10 masker ud jævnt fordelt på 1.omgang = 40-44-44-48-48-48 masker. Når ribben måler 5-5-5-6-6-6 cm lukkes der lidt løst af med ret over ret og vrang over vrang. Ærmet måler ca 46-45-45-44-44-43 cm fra delingen. MONTERING: Buk halskanten ned på indersiden af tøjet. Sy halskanten fast så der bliver en dobbelt halskant. For at undgå at halskanten strammer og vipper udad, er det vigtigt at sømmen er elastisk. Sy åbningen sammen mod midt foran på forkanterne med små sting. Sy knapper i på venstre forkant. Buk lommetillægget langs med bukkekanten øverst på lommen, ind mod vrangen og sy tillægget fast med løse sting. Sy lommerne fast i hver side med løse sting. |
|
![]() |
|
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #blueblisscardigan eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 31 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS 259-37
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.