Arctic Moon#arcticmoonsweater |
|||||||
![]() |
![]() |
||||||
Strikket bluse i DROPS Nord og DROPS Kid-Silk eller DROPS Flora og DROPS Kid-Silk. Arbejdet strikkes nedenfra og op med strukturmønster. Størrelse S - XXXL.
DROPS 228-4 |
|||||||
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- RETSTRIK (strikkes frem og tilbage): Strik ret på hver pind. MØNSTER: Se diagram A.1. Diagrammet viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden. INDTAGNINGSTIPS-1 (jævnt fordelt): For at beregne hvordan der skal tages ind jævnt fordelt, tager man det totale maskeantal på pinden (f.eks 122 masker), og deler med antal indtagninger som skal gøres (f.eks 46) = 2,7. I dette eksempel strikkes skiftevis ca hver 1. og 2. maske og hver 2. og 3. maske ret sammen. INDTAGNINGSTIPS-2: Der tages ind til hals indenfor 3 masker mod midt foran: Tag ind således i slutningen af pinden fra retsiden: Strik til der er 4 masker tilbage før halsen, strik 2 masker ret sammen, strik 1 maske glatstrik og 1 maske retstrik. Tag ind således på begyndelsen af pinden fra retsiden: Strik 1 maske retstrik, 1 maske ret, tag næste maske løs af pinden som om den strikkes ret, strik næste maske ret, løft den løse maske over masken som blev strikket, strik pinden ud som før. 1 maske retstrik og 2 masker glatstrik fortsætter mod midt foran til skulderen er strikket færdig. De resterende masker fortsætter i mønster som før. UDTAGNINGSTIPS (gælder ærmerne): Start 1 maske før mærketråden, slå om, strik 2 masker (mærketråden sidder mellem disse masker), slå om. På næste omgang strikkes omslagene drejet ret, så der ikke bliver hul. AFLUKNINGSTIPS: For at undgå at aflukningskanten strammer når der lukkes af, kan der lukkes af med en tykkere pind. Hvis dette også bliver for stramt, kan der laves omslag efter ca hver 4.maske samtidig med at der lukkes af (omslagene lukkes af som almindelige masker). ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- BLUSE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Arbejdet strikkes frem og tilbage, nedenfra og op. Arbejdet sys sammen som forklaret i opskriften. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde/lille rundpind. Til sidst strikkes der en halskant. FORSTYKKE: Slå 122-134-142-154-174-186 masker op på rundpind 4,5 med 1 tråd DROPS Nord og 1 tråd DROPS Kid-Silk (= 2 tråde), eller 1 tråd DROPS Flora og 1 tråd DROPS Kid-Silk (= 2 tråde). Strik 1 pind vrang fra vrangen, derefter strikkes der således – fra retsiden: 2 kantmasker RETSTRIK – læs forklaring over, * 2 ret, 2 vrang *, strik fra *-* til der er 4 masker tilbage, strik 2 ret og 2 masker retstrik. Fortsæt således til arbejdet måler 20 cm i alle størrelser. Skift til rundpind 5,5. Strik 1 pind ret fra retsiden hvor der tages 46-50-54-58-66-70 masker ind jævnt fordelt – læs INDTAGNINGSTIPS-1 = 76-84-88-96-108-116 masker. Strik 1 pind vrang fra vrangen. Fortsæt således fra retsiden: 1 kantmaske retstrik, A.1 til der er 3 masker tilbage, strik de 2 første masker i A.1 så mønsteret starter og slutter ens, og afslut med 1 kantmaske retstrik. Fortsæt dette mønster HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Når arbejdet måler 47-48-49-50-51-52 cm, lukkes der af til ærmegab i hver side. Luk af i begyndelsen af hver pind i hver side: Luk 3 masker af 1-1-1-1-1-1 gang, 2 masker 1-1-1-1-1-1 gang og 1 maske 0-1-1-1-2-2 gange = 66-72-76-84-94-102 masker. Fortsæt med A.1 til arbejdet måler 59-61-63-65-67-69 cm. Nu sættes de midterste 20-20-20-28-28-28 masker på en tråd til hals, og hver skulder strikkes færdig for sig = 23-26-28-28-33-37 masker. Nu tages der ind til hals – læs INDTAGNINGSTIPS-2: Tag 1 maske ind 4 gange = 19-22-24-24-29-33 masker tilbage på skulderen. Strik videre til arbejdet måler 66-68-70-72-74-76 cm, og luk af. Strik den anden skulder på samme måde. BAGSTYKKE: Slå 122-134-142-154-174-186 masker op på rundpind 4,5 med 1 tråd af hver kvalitet (= 2 tråde). Strik 1 pind vrang fra vrangen, derefter strikkes der således – fra retsiden: 2 kantmasker retstrik, * 2 ret, 2 vrang *, strik fra *-* til der er 4 masker tilbage, strik 2 ret og 2 masker retstrik. Fortsæt således til arbejdet måler 20 cm i alle størrelser. Skift til rundpind 5,5. Strik 1 pind ret fra retsiden hvor der tages 46-50-54-58-66-70 masker ind jævnt fordelt – husk INDTAGNINGSTIPS-1 = 76-84-88-96-108-116 masker. Strik 1 pind vrang fra vrangen. Fortsæt således fra retsiden: 1 kantmaske retstrik, A.1 til der er 3 masker tilbage, strik de 2 første masker i A.1 så mønsteret starter og slutter ens, og afslut med 1 kantmaske retstrik. Fortsæt dette mønster opover. Når arbejdet måler 47-48-49-50-51-52 cm, lukkes der af til ærmegab i hver side. Luk af i begyndelsen af hver pind i hver side: Luk 3 masker af 1-1-1-1-1-1 gang, 2 masker 1-1-1-1-1-1 gang og 1 maske 0-1-1-1-2-2 gange = 66-72-76-84-94-102 masker. Fortsæt med A.1 til arbejdet måler 64-66-68-70-72-74 cm. Nu lukkes de midterste 26-26-26-34-34-34 masker af til hals, og hver skulder strikkes færdig for sig. Luk 1 maske af på næste pind fra halsen = 19-22-24-24-29-33 masker tilbage på skulderen. Strik videre til arbejdet måler 66-68-70-72-74-76 cm, og luk af. Strik den anden skulder på samme måde. ÆRME: Ærmerne strikkes nedenfra og op, rundt på strømpepinde/rundpind. Arbejdet deles når der lukkes af til ærmekuppel, og strikkes videre frem og tilbage på pinden. Slå 48-48-52-52-56-56 masker op på strømpepinde 4,5 med 1 tråd af hver kvalitet (= 2 tråde). Strik 1 omgang ret, derefter strikkes der rib (= 2 ret /2 vrang). Når arbejdet måler 14 cm, skiftes der til strømpepinde 5,5, og der strikkes videre i glatstrik. Strik 1 omgang ret hvor der tages 2-0-2-0-0-0 masker ind jævnt fordelt = 46-48-50-52-56-56 masker. Sæt en mærketråd i begyndelsen af omgangen = midt under ærmet. Fortsæt i glatstrik, SAMTIDIG når arbejdet måler 16 cm, tages der 1 maske ud på hver side av mærketråden – læs UDTAGNINGSTIPS. Tag ud på hver 5.-4½.-4.-3½.-3½.-3.cm totalt 7-8-9-9-9-10 gange = 60-64-68-70-74-76 masker. Når arbejdet måler 50-49-49-48-45-44 cm, lukkes der 3 masker af på hver side af mærketråden (= 6 masker lukket af midt under ærmet), videre strikkes ærmet frem og tilbage. Luk af til ærmekuppel i begyndelsen af hver pind i hver side således: 2 masker 1 gang, 3 masker 1 gang, derefter lukkes de resterende masker af = 44-48-52-54-58-60 masker. Ærmet måler totalt 53-52-52-51-48-47 cm. Strik et ærme til på samme måde. MONTERING: Sy skuldersømmene. Sy ærmerne i. Sy sidesømmene indenfor 1 kantmaske til der er 20 cm tilbage nederst = slids. HALSKANT: Start ved den ene skulder og fra retsiden, og strik ca 96-108 masker op med rundpind 4,5 rundt i halsen (inklusive maskerne på tråden og sørg for at det totale maskeantal kan deles med 4). Strik rib (= 2 ret / 2 vrang). Strik rib i 8 cm. Luk derefter af med ret over ret og vrang over vrang – læs AFLUKNINGSTIPS. Buk ribben øverst i halsen ned på indersiden af tøjet. Sy ribben fast så der bliver en dobbelt halskant. For at undgå at halskanten strammer og vipper udad, er det vigtigt at sømmen er elastisk. |
|||||||
Diagram forklaring |
|||||||
|
|||||||
![]() |
|||||||
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #arcticmoonsweater eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 34 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS 228-4
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.