Stephanie skrev:
Good Day! This is such a lovely dress. Can you provide instructions to work this project on the rounds? Thank you :) Stephanie
20.01.2026 - 22:49DROPS Design svarede:
Hi Stephanie, The dress is worked in the round after you have finished the yoke. The front and back pieces need to be worked separately, back and forth on the yoke to work the armholes . Regards, Drops Team
21.01.2026 - 07:53
Paris Sky#parisskydress |
|
![]() |
![]() |
Strikket kjole i DROPS Paris. Arbejdet strikkes oppefra og ned. Størrelse S-XXXL.
DROPS 259-24 |
|
|
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- RETSTRIK (når der strikkes frem og tilbage): Strik ret på hver pind, det vil sige ret fra retsiden og ret fra vrangen. UDTAGNINGSTIPS-1: TAG 1 MASKE UD MOD VENSTRE – fra retsiden: Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op forfra og masken strikkes ret i bagerste maskeled. TAG 1 MASKE UD MOD HØJRE – fra retsiden: Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op bagfra og masken strikkes ret i forreste maskeled. TAG 1 MASKE UD MOD VENSTRE – fra vrangen: Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op bagfra og masken strikkes vrang i forreste maskeled. TAG 1 MASKE UD MOD HØJRE – fra vrangen: Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op forfra og masken strikkes vrang i bagerste maskeled. UDTAGNINGSTIPS-2: Tag 1 maske ud på hver side af masken med mærke således: Start midt under ærmet, strik masken med mærke, strik 4 masker, slå om, strik til der er 4 masker tilbage før næste maske med mærke, slå om, strik 9 ret (mærket sidder midt i disse 9 masker), slå om, strik til der er 4 masker tilbage før omgangens begyndelse, slå om (= 4 masker taget ud), strik omgangen ud. På næste omgang strikkes omslagene som forklaret under: FØR MÆRKET: Tag omslaget af venstre pind, og sæt det tilbage på venstre pind, men modsat vej (stik venstre pind ind bagfra når det sættes tilbage på pinden). Strik omslaget ret i forreste maskeled - så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik. EFTER MÆRKET: Strik omslaget ret i bagerste maskeled – så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik. RUND AFLUKNING – (masker samles op fra vrangsiden og aflukningen giver en rund kant på retsiden, så arbejdet ikke ruller sig): Aflukningspinden: Find masken som ligger 2 omgange under næste maske på pinden. Saml denne maske op i øverste led fra vrangen og løft den op på venstre pind. Strik maskeleddet og første maske ret sammen. *Saml næste maske op i maskeleddet på samme måde og strik den sammen med næste maske på pinden. Luk af ved at løfte 1.maske over 2.maske *. Gentag fra *-* til alle masker er lukket af. Klip og hæft tråden i begyndelsen af aflukningen. ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- KJOLE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: I opskriften er der brugt pinde med forskellig længde, start med længden som passer til maskeantallet og skift ved behov. Kjolen strikkes oppefra og ned. Forstykket og bagstykket strikkes hver for sig frem og tilbage på rundpind til ærmegabene er færdige. Derefter sættes delene sammen, og ryg- og forstykke og nederdelen strikkes rundt til færdig længde. Hvis der står 0 i den valgte størrelse, så betyder det at man hopper over informationen og frem til næste information. SKULDERSTROPPER: Slå 11-11-11-13-13-13 masker op med DROPS Paris på pinde nr 5. Strik 1.pind fra vrangen således: 1 maske RETSTRIK – læs forklaring over, 1 maske vrang, * 1 ret, 1 vrang *, strik *-* til der er 1 maske tilbage, strik 1 maske retstrik. Strik rib således med 1 kantmaske retstrik i hver side til arbejdet måler 7-7-7-8-8-8 cm – sidste pind strikkes fra retsiden. Klip tråden og læg arbejdet til side. Strik 1 strop til på samme måde, men klip ikke tråden, nu sættes skulderstropperne sammen til et forstykke således: Vend og strik næste pind over skulderstroppen fra vrangen som før (= 11-11-11-13-13-13 masker), slå 21-23-25-25-27-29 nye masker op på pinden, strik videre over den anden skulderstrop fra vrangen som før (= 11-11-11-13-13-13 masker) = 43-45-47-51-53-55 masker. FORSTYKKE: = 43-45-47-51-53-55 masker. Næste pind strikkes således fra retsiden: Strik 1 maske retstrik, strik rib (= 1 ret / 1 vrang) til der er 1 maske tilbage og strik 1 maske retstrik. Strik frem og tilbage i rib med 1 kantmaske retstrik i hver side i 2 cm – sidste pind strikkes fra vrangen. Fortsæt i glatstrik, med rib og kantmaske i retstrik over de første og sidste 10-10-10-12-12-12 masker Samtidig med at der tages ud i hver side til ærmegab indenfor 10-10-10-12-12-12 masker – læs UDTAGNINGSTIPS-1 - strik 1.pind fra retsiden således: Strik 1 kantmaske retstrik, strik rib som før over de næste 9-9-9-11-11-11 masker, tag 1 maske ud mod højre, strik glatstrik til der er 10-10-10-12-12-12 masker tilbage på pinden, tag 1 maske ud mod venstre, strik rib som før over de næste 9-9-9-11-11-11 masker, afslut med 1 kantmaske i retstrik. Tag 1 maske ud i hver side indenfor 10-10-10-12-12-12 masker på hver 2.pind (dvs hver pind fra retsiden) totalt 8-9-11-10-9-8 gange, derefter tages der ud på hver pind totalt 0-0-0-2-6-10 gange = 59-63-69-75-83-91 masker. Sidste pind strikkes fra vrangen. Arbejdet måler nu ca 17-18-19-20-21-22 cm fra opslagskanten og 10-11-12-12-13-14 cm fra de nye masker som blev slået op midt foran. Husk at holde strikkefastheden. Klip tråden og læg arbejdet til side mens der strikkes et bagstykke. BAGSTYKKE: Strik bagstykke med skulderstropper på samme måde som forstykket, men klip ikke tråden. På næste pind fra retsiden sættes for- og bagstykke sammen således: Start med at sætte 1 mærketråd på pinden (= omgangens begyndelse), strik rib (= 1 vrang / 1 ret) over de første 10-10-10-12-12-12 masker, strik glatstrik over de næste 39-43-49-51-59-67 masker, strik rib (= 1 ret / 1 vrang) over de næste 10-10-10-12-12-12 masker, slå 9-11-13-15-17-19 nye masker op på pinden *, fortsæt at strikke videre over forstykket fra retsiden ved at strikke fra *-* 1 gang til = 136-148-164-180-200-220 masker. RYG & FORSTYKKE: = 136-148-164-180-200-220 masker. Sæt 1 mærke i den midterste af de nye masker i hver side og lad dem følge med arbejdet – mærkerne skal bruges når der tages ud til nederdel. Strik rundt i glatstrik med 29-31-33-39-41-43 masker rib i hver side i 2 cm. (mærket sidder i midten af disse 29-31-33-39-41-43 masker). Videre strikkes resten af kjolen i glatstrik. Når arbejdet måler 32-34-36-38-40-42 cm fra opslagskanten øverst på skulderstroppen, skal der tages ud til nederdel – læs UDTAGNINGSTIPS-2. Tag ud således for hver 2½-2½-3-3-3-2½.cm totalt 16-16-15-15-15-16 gange = 200-212-224-240-260-284 masker. Strik rundt til kjolen måler totalt 84-87-90-93-96-98 cm når den ligger fladt. Når kjolen prøves på, vil tyngden gøre at den strækker sig til ca 90-93-96-100-103-105 cm. Prøv evt kjolen og strik til ønsket længde. Luk af med RUND AFLUKNING – læs forklaring over. MONTERING: Sy skulderstropperne sammen. |
|
![]() |
|
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #parisskydress eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 21 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2026 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
|
Kommentere opskrift DROPS 259-24
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.