Sophie skrev:
Hallo, In der Anleitung wird bei dem Bein-Abschnitt auf einen Abnahmetipp verwiesen. Leider kann ich ihn in der Anleitung nicht finden. Könnt ihr mir dabei weiterhelfen? LG
03.02.2024 - 23:16DROPS Design svarede:
Liebe Sophie, danke für den Hinweis, es wird wie bei diesem Video abgenommen. Viel Spaß beim stricken!
05.02.2024 - 08:45
Swantje skrev:
Der Oberall ist toll und die Anleitung sehr verständlich. Mir fiel auf, dass kein ‚ABNAHMETIP‘, auf welchen zur Anleitung des Beines hingewiesen wird, vorhanden ist. LG
24.01.2024 - 17:42
Good Times Overall#goodtimesoverall |
|
![]() |
![]() |
Strikkede bukser med seler til baby i DROPS Merino Extra Fine. Arbejdet strikkes oppefra og ned med rib. Størrelse 0 – 4 år.
DROPS Baby 45-7 |
|
|
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- RETSTRIK (strikkes frem og tilbage): Strik ret på hver pind. UDTAGNINGSTIPS: Alle udtagninger gøres fra retsiden! Strik til der er 2 masker tilbage før mærket, slå om, strik 1 vrang, 2 ret (mærket sidder midt mellem disse masker), 1 vrang, slå om. På næste pind fra vrangen strikkes omslagene drejet ind i ribben således: FØR MÆRKET: Omslaget strikkes ret/vrang i bagerste led af omslaget. EFTER MÆRKET: Løft omslaget over på højre pind som om det skulle strikkes ret, sæt det tilbage på venstre pind (dvs omslaget er drejet) og strik omslaget ret/vrang i forreste led. INDTAGNINGSTIPS: Tag 1 maske ind på hver side af merketråden således: Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, strik 2 ret sammen, 2 ret (mærketråden sidder midt i disse 2 masker), tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse masken over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind). ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- BUKSER – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Arbejdet strikkes oppefra og ned. Forstykket og bagstykket strikkes frem og tilbage hver for sig før de sættes sammen og fortsættes ved at strikke rundt om ryg- og forstykke. Ryg- og forstykke deles til ben og hvert ben strikkes hver for sig, rundt på strømpepinde. FORSTYKKE: Slå 30-30-34-38 (42-42) masker op på rundpind 3 med DROPS Merino Extra Fine. Strik 1 pind vrang fra vrangen. Strik rib med start fra retsiden således: Strik 3 kantmasker RETSTRIK – se forklaring ovenfor, * 2 ret, 2 vrang * over de næste 8-8-12-12 (16-16) masker, 2-2-0-2 (0-0) ret, 1 vrang, 2 ret, sæt 1 mærke midt mellem disse 2 masker, 1 vrang, 2-2-0-2 (0-0) ret, * 2 vrang, 2 ret *, strik fra *-* over de næste 8-8-12-12 (16-16) masker og 3 kantmasker retstrik. Strik 1 pind fra vrangen med ret over ret, vrang over vrang og retstrik over retstrik. Nu tages der 1 maske ud på hver side af mærket, således: Strik 3 kantmasker retstrik, fortsæt med rib og tag 1 maske ud på hver side af mærket – læs UDTAGNINGSTIPS, til der er 3 masker tilbage på pinden, strik 3 kantmasker retstrik. Fortsæt med ribben. Udtagningen på hver side af mærket strikkes løbende drejet ind i ribben, dvs i størrelse 0/1 - 1/3 - 12/18 mdr strikkes første udtagning drejet ret fra vrangen og i størrelse 6/9 mdr, 2 år og 3/4 år strikkes første udtagning drejet vrang fra vrangen. Tag ud således på hver pind fra retsiden totalt 9-9-11-13 (15-15) gange = 48-48-56-64 (72-72) masker. Når arbejdet måler 7-7-8-10 (12-12) cm, lægges arbejdet til side og bagstykket strikkes. BAGSTYKKE: Det strikkes først 2 seler således: SELE: Slå 8 masker op på rundpind 3 med DROPS Merino Extra Fine. Strik retstrik . Når der er strikket 4 pinde retstrik, lukkes der af til 1 knaphul på næste pind fra retsiden således: Strik 4 ret, lav 1 omslag, strik 2 ret sammen, 2 ret. På næste pind strikkes omslaget ret så der bliver hul. Strik retstrik til arbejdet måler ca 13 til 17 cm. Læg arbejdet til side og strik 1 sele til på samme måde. Nu sættes selerne sammen til bagstykke på næste pind fra retsiden således: Strik over den sidste sele som blev strikket således: 8 masker retstrik, slå 14-14-18-22 (26-26) masker op, strik videre med retstrik over de 8 masker på den anden sele = 30-30-34-38 (42-42) masker. Strik 1 pind fra vrangen således: 8 masker retstrik, 14-14-18-22 (26-26) masker vrang, 8 maske retstrik. Strik rib med start fra retsiden således: Strik 3 kantmasker retstrik, * 2 ret, 2 vrang * over de næste 8-8-12-12 (16-16) masker, 2-2-0-2 (0-0) ret, 1 vrang, 2 ret, sæt 1 mærke midt mellem disse 2 masker, 1 vrang, 2-2-0-2 (0-0) ret, * 2 vrang, 2 ret *, strik fra *-* over de næste 8-8-12-12 (16-16) masker og 3 kantmasker retstrik. Strik 1 pind fra vrangen med ret over ret, vrang over vrang og retstrik over retstrik. På næste pind fra retsiden tages der 1 maske ud på hver side af mærket som på forstykket. Fortsæt mønsteret således og tag ud som forstykket = 48-48-56-64 (72-72) masker. Når arbejdet måler 7-7-8-10 (12-13) cm, strikkes bagstykket sammen med forstykket og det slås masker op mellem delene fra retsiden således: Strik over bagstykket som før, slå 8-12-12-8 (8-12) masker op, nu strikkes der over maskerne på forstykket som før, slå 8-12-12-8 (8-12) masker op = 112-120-136-144 (160-168) masker. RYG & FORSTYKKE: Forskyd omgangen så den starter midt bagpå (dvs mellem de 2 midterste retmasker på bagstykket). Strik rundt i rib således: 1 ret, * 2 vrang, 2 ret *, strik fra *-* til der er 3 masker tilbage, 2 vrang og 1 ret. Sæt 1 mærke på begyndelsen af omgangen = midt bagpå. Når arbejdet måler 4 cm fra der hvor delene blev sat sammen, skiftes der til rundpind 4. Strik 1 omgang ret og tag 12-10-18-18 (26-26) masker ind jævnt fordelt = 100-110-118-126 (134-142) masker. Arbejdet strikkes videre i glatstrik. For bedre pasform strikkes bukserne højere bagpå end foran. Dette gøres ved at strikke forkortede pinde frem og tilbage således: Start fra retsiden og strik 9-10-11-10 (11-11) masker ret forbi mærket. Vend, stram tråden og strik 18-20-22-20 (22-22) masker vrang. Vend, stram tråden og strik 27-30-33-30 (33-33) masker ret. Vend, stram tråden. Fortsæt således ved at strikke over 9-10-11-10 (11-11) masker mere for hver gang det vendes, til det er strikket over totalt 54-60-66-80 (88-88) masker, vend og strik tilbage til midt bagpå. Nu strikkes arbejdet rundt i glatstrik over alle masker. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Når arbejdet måler 16-23-29-31 (31-30) cm fra delene blev sat sammen (mål midt foran), deles arbejdet til ben således: Luk de første 2-2-2-3 (3-3) masker af, strik 46-51-55-57 (61-65) masker ret, luk de næste 4-4-4-6 (6-6) masker af, strik 46-51-55-57 (61-65) masker ret og luk de sidste 2-2-2-3 (3-3) masker af. Klip tråden. Sæt maskerne i den ene side af arbejdet på 1 tråd eller hjælpepind og strik ben som forklaret under. ARBEJDET MÅLES VIDERE HERFRA! BEN: = 46-51-55-57 (61-65) masker. Fordel maskerne på 4 strømpepinde nr 4 og strik rundt i glatstrik – sæt 1 mærke på indersiden af benet. Når benet måler 3 cm, tages der 1 maske ind på hver side af mærket – læs INDTAGNINGSTIPS! Tag ind således på hver 3.-2.-2.-3. (3.-5.) cm totalt 4-5-6-6 (7-7) gange = 38-41-43-45 (47-51) masker. Når benet måler 13-14-17-20 (25-34) cm fra delingen, strikkes der 1 omgang ret og der tages 6-7-5-7 (9-9) masker ud jævnt fordelt = 44-48-48-52 (56-60) masker. Skift til strømpepinde 3. Strik rib (2 ret, 2 vrang). Luk af med ret når ribben måler 5 cm. Sæt maskerne fra det andet ben på strømpepinde 4 og strik som det første ben. MONTERING: Sy åbningen sammen mellem benene (dvs maskerne som blev lukket af midt bagpå sys til maskerne som blev lukket af midt foran). Sy knapper på selerne. |
|
![]() |
|
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #goodtimesoverall eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 27 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2026 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
|
Kommentere opskrift DROPS Baby 45-7
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.