Mushroom Season Socks#mushroomseasonsocks |
|||||||||||||||||||
![]() |
![]() |
||||||||||||||||||
Strikkede halvlange sokker til herre i DROPS Karisma. Arbejdet strikkes oppefra og ned i glatstrik med flerfarvet mønster med svamp og grantræ. Størrelse 35 – 46. Tema: Jul.
DROPS 246-43 |
|||||||||||||||||||
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- MØNSTER: Se diagram A.1. Hele mønsteret strikkes i glatstrik. STRIKKETIPS-1: For at undgå at sokkerne mister elasticiteten når der strikkes mønster, er det vigtigt at trådene ikke strammes på bagsiden af arbejdet. Gå evt et pindenummer op når der strikkes mønster hvis mønsteret strammer lidt. STRIKKETIPS-2 (gælder hælen): For at forstærke hælen kan hele hælen og hælindtagningen strikkes med 2 tråde således: Brug tråden indeni og udenpå nøglet og strik maskerne skiftevis med den ene og den anden tråd. På denne måde får du en lidt tykkere hæl uden at strikke med dobbelt tråd. HÆLINDTAGNING: 1.PIND (retsiden): Strik ret til der er 6-6-6-7 masker tilbage, tag næste maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket, vend arbejdet. 2.PIND (vrangen): Strik vrang til der er 6-6-6-7 masker tilbage, tag næste maske løst af pinden som om den skulle strikkes vrang, strik 1 vrang, løft den løse maske over masken som blev strikket, vend arbejdet. 3.PIND (retsiden): Strik ret til der er 5-5-5-6 masker tilbage, tag næste maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket, vend arbejdet. 4.PIND (vrangen): Strik vrang til der er 5-5-5-6 masker tilbage, tag næste maske løst af pinden som om den skulle strikkes vrang, strik 1 vrang, løft den løse maske over masken som blev strikket, vend arbejdet. Fortsæt indtagningen på samme måde ved at strikke til der er 1 maske mindre tilbage, før der tages 1 maske løst af, til der er 12-14-16-16 masker tilbage på pinden. INDTAGNINGSTIPS (gælder indtagning til tå): Start 3 masker før mærket, og strik således: 2 ret sammen, 2 ret (mærket sidder mellem disse 2 masker), tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (2 masker taget ind). Gentag ved det andet mærke. ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- SOKKER – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Arbejdet strikkes rundt på strømpepinde, fra skaftet ned til tåen. Sokkens længde modsvarer fodens længde. Hvis du ønsker at sokken skal strækkes lidt når den tages på, kan sokkens længde strikkes lidt kortere før indtagning til tå. SKAFT: Slå 60-64-68-72 masker op på strømpepinde 3 med farven skovgrøn i DROPS Karisma. Strik 1 omgang ret. Derefter strikkes der 1 omgang rib (2 ret / 2 vrang). Skift til farven mørk brun og fortsæt ribben til arbejdet måler 4 cm. Strik 1 omgang ret med farven mørk brun der tages 12-8-12-8 masker ind jævnt fordelt = 48-56-56-64 masker. Skift til strømpepinde 3,5. Læs STRIKKETIPS-1 og strik A.1 totalt 6-7-7-8 gange rundt om skaftet. Fortsæt mønsteret således. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! På omgangen markeret med pil-1 tages der 0-4-0-4 masker ind jævnt fordelt = 48-52-56-60 masker. På omgangen markeret med pil-2 tages der 2-2-2-4 masker ind jævnt fordelt = 46-50-54-56 masker. Når A.1 er strikket færdig, strikkes der videre i glatstrik med farven mørk brun. Når arbejdet måler 17-18-19-20 cm, strikkes hæl og fod som forklaret under. HÆL OG FOD: Strik glatstrik over de første 11-12-13-14 masker, og behold disse masker på pinden til hæl, sæt de næste 24-26-28-28 masker på en tråd (midt ovenpå foden), og behold de sidste 11-12-13-14 masker på pinden til hæl = 22-24-26-28 hælmasker på pinden. Læs STRIKKETIPS-2 og strik glatstrik frem og tilbage over hælmaskerne i 6-6-6½-6½ cm. Sæt 1 mærke midt på sidste pind. Arbejdet skal senere måles fra dette mærke. Strik HÆLINDTAGNING – læs forklaring over. Efter hælindtagningen strikkes næste omgang således: Strik glatstrik over de 12-14-16-16 hælmasker, strik 13-13-14-14 masker op langs med siden på hælen, strik glatstrik over de 24-26-28-28 masker fra tråden ovenpå foden og strik 13-13-14-14 masker op langs med den anden side på hælen = 62-66-72-72 masker. Strik til midt under hælen – omgangen starter nu her. Sæt 1 mærke på hver side af de 24-26-28-28 masker ovenpå foden. Strik glatstrik og tag ind i hver side således: Strik de 2 sidste masker før første mærke ovenpå foden ret sammen, og strik de 2 første masker efter sidste mærke ovenpå foden drejet ret sammen. Tag ind således på hver omgang totalt 4-4-5-3 gange og derefter på hver 2.omgang totalt 8 gange = 38-42-46-50 masker. Strik til arbejdet måler 17-18-19-21 cm fra mærket på hælen – målt under foden. Der er ca 5-6-7-7 cm tilbage til færdigt mål, prøv eventuelt sokken og strik til ønsket længde før der tages ind til tå som forklaret under. TÅ: Sæt 1 mærke i hver side på sokken så der bliver 19-21-23-25 masker både ovenpå og under foden. Strik glatstrik. SAMTIDIG på første omgang tages der ind til tå på hver side af begge mærker – læs INDTAGNINGSTIPS (4 masker taget ind). Tag ind således på hver 4.omgang totalt 2-2-3-3 gange, på hver 2.omgang totalt 4-5-5-5 gange, og derefter på hver omgang totalt 1-1-1-2 gange = 10 masker tilbage i alle størrelser. Strik 1 omgang ret hvor alle masker strikkes ret sammen 2 og 2 = 5 masker tilbage i alle størrelser. Klip tråden, træk tråden gennem maskerne, stram tråden og hæft godt. Sokken måler ca 22-24-26-28 cm fra mærket på hælen, målt under foden. Strik den anden sok på samme måde. |
|||||||||||||||||||
Diagram forklaring |
|||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #mushroomseasonsocks eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 25 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS 246-43
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.